Den forberedende Nedrustningskommission, der blev nedsat i 1926 med det Form aal at tilrettelægge Arbejdsm aterialet for Folkeforbundets Nedrustningskonference, afsluttede som bekendt sit Arbejde i December Maaned 1930 med Fremsættelsen a f det Konventionsudkast, der skal danne Grundlaget for Forhandlingerne paa Nedrustningskonferencen, der træder sammen i Genève den 2. Februar 1932. Dette Konventionsudkast, der indeholder Forslag til nærmere Regler for Begrænsning a f Rustningerne og Forslag til Regler for Folkeforbundets Kontrol med de enkelte Landes frem tidige Rustninger, er tidligere blevet behandlet her i „M ilitæ rt Tid ssk rift“ (Kaptajn G. Gullaksens A rtikel i M. T. N r. 6/1931 ) og skal derfor ikke nærmere omtales her.
Efter at dette Konventionsudkast var fremkommet, udbad Folkeforbundet sig Oplysninger om de enkelte Staters Rustninger til Anvendelse som Arbejdsgrundlag for Nedrustningskonferencen. Det er ialt 63 Stater, der er indbudt til Nedrustningskonferencen, nemlig Folkeforbundets egne 54 Medlemmer samt Afganistan, Brasilien, Costa-Rica, Mexiko, Tyrkiet, Sovjet-Rusland, De forenede Stater, Æ gypten og Equador, og det vilde derfor være a f Betydning at faa det gennem de indsendte Oplysninger tilvejebragte Arbejdsm ateriale ind under en ensartet Form . Der fremkom da i Marts 1931 fra engelsk Side det Forslag, at man ved Indsendelsen a f de omhandlede Oplysninger skulde anvende de i Konventionsudkastet værende Skemaer vedrørende vedkommende Lands væbnede Styrker, K rig smateriel og Militæ rudgifter. Denne Tanke blev tiltraadt af Folkeforbundet, og der udgik Opfordring til de indbudte Stater om at indsende Oplysningerne ved en forsøgsvis U d fyldning af Konventionsudkastets Skemaer.
Et stort Antal Stater har efterkommet denne Opfordring, og i den Udstrækning, vedkommende Stater har anmodet derom eller har tillad t det, har Folkeforbundssekretariatet offentligg jo rt de indsendte Oplysninger. De saaledes offentliggjorte Oplysninger er a f væsentlig Interesse, idet det vist er første Gang, man fra et stort Antal Stater sam tidig har faaet Oplysninger om deres M ilitæ rstyrker m. v., og saaledes at disse Oplysninger er udarbejdede efter samme Regler, hvorved en direkte Sammenligning i nogen Grad er mulig. H id til har man ganske vist i Folkeforbundets „Annuaire m ilitaire“ faaet Oplysninger om de enkelte Staters Militæ rforhold, saasom Rekrutstyrker, Tjenestetid, U d gifter o. s. v., men disse Opgivelser unddrager sig i Almindelighed ved deres Uensartethed Muligheden fo r en direkte Sammenligning. Ved den ovenfor omtalte Indsendelse a f Oplysninger er en Sammenligning derimod mulig, idet Opgivelserne saavel fo r Styrkernes som fo r Materiellets og Udgifternes Vedkommende er udregnet efter de i Konventionsudkastet angivne Regler. Fo r Styrkernes Vedkommende er Tallene opgivet som M iddelstyrken pr. Dag (d. v. s. An tallet a f Tjenestedage i Aarets Løb divideret med Aarets An tal Dage), og der er skelnet mellem Styrker, der er stationerede i Moderlandet, og Styrker, der er stationerede udenfor Moderlandet (Kolonitropper), ligesom An tallet af Officerer opgives sæ rskilt fo r hver a f disse Kategorier. F o r de Staters Vedkommende, hvis Oplysninger hid til er offentligg jort, ser Styrkeforholdene ud, som det frem gaar a f nedenstaaende Oversigt. A f Sammenligningshensyn er de fo r Danmarks Vedkommende opgivne Styrker opført øverst paa Listen.
B. SØVÆRN OG LUFTVÆRN.
A f Pladshensyn er Søværn og Luftvæ rn samlet paa een Oversigt, og paa denne Oversigt er tillige medtaget en summarisk Opgørelse a f det til de to Værn hørende Materiel. Hvad dette M ateriel angaar, er Spørgsmaalet af en saa speciel Natur, at det vil føre for vidt at specificere det yderligere her; de foreliggende Oplysninger indeholder Stof nok til en selvstændig Artikel om Materiellet.
Enkelte a f ovennævnte Stater anfører ved Indsendelsen a f Oplysningerne, at de opgivne Styrker a f forskellige — bl. a. økonomiske — Grunde ikke er saa store i det paagældende Aar, som de gældende Love forudsætter. Dette er bl. a. Tilfæ ldet med de fo r Danmarks Vedkommende opgivne Styrker (og M ilitæ rudgifter), der paa Grund a f ekstraordinær Udsættelse med Genindkaldelser til fortsat Øvelse har været mindre i 1930/31 end normalt. Andre Stater anfører, at den opgivne Styrke vel er den, man a f økonomiske Grunde har været nødt til at nøjes med, men at det dog ikke er den Styrke, man anser fo r tilstræ kkelig til at sikre Landets Forsvar. T il de egentlige Hæ rstyrker, Flaadestyrker og Luftvæ rnsstyrker knytter der sig i de fleste Lande forskellige militært organiserede Korps, hvilke Korps ogsaa omfattes a f Konventionsudkastets Bestemmelser, saafrem t de er til Raadighed fo r vedkommende Stat til militære Form aal uden særlige M obiliseringsforanstaltninger. Dette gælder saaledes visse bevæbnede Politi- og Gendarmerikorps m. v. Nu er disse Korps jo a f en meget forskellig A rt, og de er trods deres Bevæbning og militære Udseende ikke alle lige egnede til militære Formaal, og det er derfor a f mindre Interesse at anstille Sammenligning mellem de enkelte Staters Styrker a f denne A rt. En vis Rolle spiller disse Korps dog i de enkelte Staters Krigsberedskab; eksempelvis skal anføres, at Italien opgiver at have en Middelstyrke pr. Dag paa 85.098 Mand a f denne Kategori, og Finland har en Styrke paa 100.000 Mand frivillig e Skydsskårister — uden at Middelstyrken pr. Dag dog opgives. Ovennævnte Tal angiver naturligvis kun den i Fredstid tjenstgørende Styrke, men siger intet om Størrelsen a f de Reserver, der i Lande med Væ rnepligt opsummeres af de hjemsendte Aargange.
C. MILITÆRUDGIFTERNE.
Hvad Militæ rudgifterne angaar, foreligger der ligeledes her fra en Række Stater Oplysninger udarbejdet efter de Regler, der er angivet i det Konventionsudkast, der af „Comité d’experts en question budgétaires“ er udarbejdet vedrørende Budgetterne. Budgetterne er delt i tre A fsnit: Hær, Søværn og L u ftværn hver fo r sig. A f Pladshensyn skal dog kun de samlede M ilitæ rudgifter fo r alle tre Værn tilsammen behandles her. Da Budgetterne er opgjort i vedkommende Lands Mønt, bliver en Sammenligning lid t vanskelig, med mindre man foretager en Omregning a f Beløbene i danske Penge og tillige tager Hensyn til vedkommende Lands Befolkningsmængde. De nedenfo r anførte Tal om fatter Militæ rudgifterne fo r Moderlandet undtagen fo r Englands, Italiens, Spaniens og De forenede Staters Vedkommende, hvorfra der ikke foreligger Opgivelser fo r Moderland og Kolonier hver fo r sig; fo r disse Landes Vedkommende om fatter Beløbene altsaa de samlede Udgifter.
Omregningen er foretaget efter den medio November gældende Dagskurs. Da Kurserne for Tiden er noget svingende, og da de omhandlede Budgetter stammer fra forrige Finansaar, faar man naturligvis ikke ved denne Omregning et Billede af den virkelige Værdi af de opgivne Summer paa det Tidspunkt, da Udgifterne er afholdt, men man faar en Sammenligning mellem Militæ rudgifterne under Forudsæ tning af, at Budgetterne vedblev frem tidig at være gældende under den nuværende Kurs. Desværre foreligger der kun offen tligg jort Oplysninger fra ovennævnte Stater og ikke fra samtlige Stater, der er indbudt til Nedrustningskonferencen, men man har dog her Hovedparten af de europæiske Stater og enkelte oversøiske Lande. Det vilde i disse Tider især have været interessant at have set de tilsvarende Oplysninger for Ruslands og Kinas Vedkommende. Man maa haabe, at ensartede Oplysninger som de her omtalte maa blive optaget i frem tidige Udgaver af Folkeforbundets „Annuaire m ilitaire“ , hvor de v il danne et væ rdifuldt Supplement til denne Haandbogs øvrige Oplysninger om de fo rskellige Staters Rustninger.
S. Wahlstrøm.
