Forfattere:
PL Sandra Wiese Heirung
PL Oliver Mondrup Disch
Denne artikel handler om Flyvevåbnets Red Card Holders, som på Danmarks vegne godkender, når danske kampfly kaster bomber under internationale missioner.
Danske kampfly har senest deltaget i offensive luftoperationer under konflikten i Libyen i 2011 og i kampen mod Islamisk Stat (ISIL) i 2014-2016. De danske F-16 blev udsendt sammen med en såkaldt Mission Target Approval Authority (MTAA). MTAA kaldes i daglig tale en Red Card Holder (RCH)1.
En RCH er en dansk jagerpilot, som på Danmarks vegne er bemyndiget til at godkende indsættelser med danske kampfly i en koalition2. Det betyder, at det altid vil være godkendt af en dansk officer af chefgruppen (oberstløjtnant eller oberst), når danske kampfly løser opgaver på vegne af koalitionen. Flyvevåbnet har hidtil udelukkende udsendt RCH, der har baggrund som jagerpiloter.
Formålet med denne artikel er at give indsigt i virket som RCH i det danske Flyvevåben. Artiklen bidrager med at afdække, hvordan RCH konkret anvender sin erfaring som jagerpilot. Det er relevant for det fremtidige valg og uddannelse af RCH.
Der har været udsendt seks jagerpiloter i rollen som RCH under konflikten i Libyen og kampen mod ISIL. Der er tale om erfarne officerer, der i tillæg til deres erfaring som jagerpiloter uden tvivl har relevante erfaringer fra andre sammenhænge, som kan bidrage til en effektiv beslutningstagning i rollen som RCH. Denne artikel fokuserer dog udelukkende på erfaringen som jagerpilot. De danske RCH har stor frihed til at forvalte deres opgave, og har typisk mandat til at træffe den endelige beslutning i en mission eller om et luftangreb. Der følger derfor et stort ansvar med rollen som RCH. Dette er en baggrundsforståelse, som i høj grad er motivationen for denne artikel. Hvem varetager dette store ansvar? Hvorfor har det hidtil udelukkende været tidligere jagerpiloter, som har været udsendt som RCH? Hvordan træffer man en beslutning om at kaste bomber, der utilsigtet risikerer at slå civile ihjel?
Artiklen anvender en teori, der er udviklet på baggrund af observationer af beslutningstagere i operative miljøer. Teorien betegnes erfaringsbaseret beslutningstagning og forklarer, hvordan en beslutningstager under operative forhold kan træffe hurtige og effektive beslutninger baseret på sin erfaring fra lignende situationer. Teorien anvendes til at opstille en hypotese om, hvordan RCH anvender sin erfaring som jagerpilot. Konklusionen er, at RCH ikke anvender deres erfaring, som teorien tilsiger, men at førstehåndskendskab til kampflyet og baggrunden som jagerpilot alligevel spiller en stor rolle for beslutningsprocessen.
Artiklen konkluderer, at RCH anvender deres erfaring som jagerpilot på tre måder. For det første har jagerpiloter førstehåndskendskab til platformen, våben og sensorer, som giver ham viden om de taktiske muligheder og begrænsninger samt en forståelse for pilotens virkelighed. For det andet har en jagerpilot træning i at træffe hurtige beslutninger med potentielt store konsekvenser. Det er en fordel i virket som RCH, der ofte skal træffe svære beslutninger under stort tidspres. For det tredje bidrager RCH baggrund som jagerpilot til at lette kommunikation og samarbejdet i luftoperationshovedkvarteret og med de danske jagerpiloter i den udsendte kampflyenhed. Vi forstår ofte hinanden bedre, når vi kommer fra det samme udgangspunkt.
Det giver dermed god mening, at Flyvevåbnet hidtil har valgt at udsende erfarne jagerpiloter som RCH. Artiklen argumenterer for, at det optimale er at udsende en aktiv jagerpilot af chefgruppen. Det næstbedste er en tidligere jagerpilot, som har adgang til rådgivning efter behov. Hvis en jagerpilot med begrænset førstehåndserfaring skal kunne varetage opgaven som RCH anbefales det, at vedkommende klædes grundigt på og rådgives inden for de tre områder. Det kan blive relevant eftersom, at Flyvevåbnet går en fremtid i møde, hvor jagerpiloter i chefgruppen ikke har førstehåndserfaringer med det nye kampfly.
Artiklen er bygget op af et metodeafsnit og et baggrundsafsnit, der beskriver formålet med MTAA, og hvordan beslutningsprocessen foregår i et luftoperationshovedkvarter. Herefter præsenteres teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning, og der argumenteres kortfattet for, at RCH træffer beslutninger under operative forhold. Slutteligt analyseres RCH beslutningsprocesser, og hvilken betydning hans erfaring som jagerpilot spiller for beslutningerne.
Artiklen udspringer af et afgangsprojekt3 på Flyvevåbnets Officersskole, hvor vi i kraft af vores tilknytning til Flyvevåbnet har haft adgang til nøglepersoner med kendskab til de seneste danske offensive luftoperationer. Artiklen er baseres på empiri indsamlet gennem semistrukturerede interviews med samtlige RCH i det danske Flyvevåben. Derudover er der gennemført interviews med en militærjurist, en efterretningsofficer og seks aktive danske jagerpiloter med erfaring fra konflikten i Libyen og Irak/Syrien. Samlet set er der foretaget 14 interviews, jf. bilag 1. Artiklens konklusion hviler derfor på et omfattende datamateriale.
Der er valgt en deduktiv tilgang, hvor den valgte teori anvendes til at opstille en hypotese og konkrete spørgsmål. Teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning har derfor været styrende for empiriindsamlingen. For yderligere beskrivelse og argumentation for valg af metode henvises til Heirung og Disch (2019).
Baggrund for RCH i det danske Flyvevåben
Dette afsnit beskriver, hvad formålet er med at udsende RCH og MTAA-holdet sammen med de danske kampfly, og hvordan de danske RCH opfatter deres egen rolle.
RCH har til opgave at sikre, at danske kampfly indsættes mod militære mål samt udelukkende løser opgaver i overensstemmelse med den internationale humanitære folkeret og det danske politiske mandat4.
RCH er udsendt med et team, som bistår og rådgiver ham i beslutningsprocessen. MTAA-teamet består af en militærjurist (MILJUR), som rådgiver RCH om krigens love. Derudover støttes RCH bl.a. af en efterretningsspecialist samt en repræsentant fra det udsendte kampflybidrag5. RCH og hans team skal på baggrund af koalitionens efterretninger tage en grundig vurdering af lovligheden af en mission, herunder risici for kollateral skade i forbindelse med et luftangreb6. Udsagnet nedenfor anskueliggør, hvordan RCH opfattes i dansk kontekst.
Jeg er ikke nogen Red Card Holder. Jeg er en Green Card Holder (RCH 3)
Ovenstående udsagn indikerer, at RCH opfatter sig selv som en godkender og dermed en bidragsyder, der får bragt de danske kampfly i anvendelse. Den danske forståelse af MTAA indebærer, at både mission og mål godkendes, hvorimod NATO doktrinerne beskriver, at rollen som RCH udelukkende indebærer muligheden for at nedlægge veto mod specifikke mål7.
Teori om beslutningstagning i operative miljøer
Naturalistic Decision Making (NDM) er udviklet med udgangspunkt i operative situationer8, og der findes adskillige eksempler på analyser, der anvender NDM til at analysere problemstillinger i militære organisationer, herunder i det danske forsvar og norske luftforsvar9.
NDM introducerer begrebet erfaringsbaseret beslutningstagning (Recognized Primed Decision Making), der betyder, at beslutningstageren trækker på sin erfaring, og at denne gør ham i stand til at træffe en intuitiv og hurtig beslutning. I følge teorien er det særligt relevant for beslutningstagere, der agerer i operative miljøer, hvor det er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger, og hvor en reel analyse af alle tænkelige løsningsmuligheder formentlig ikke kan foretages under ekstremt tidspres10. I følge NDM ignorerer beslutningstageren i operative miljøer derfor typisk alternative handlemuligheder, og vil ved hjælp af sin intuition og erfaring gå direkte til en løsning. Teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning er i denne artikel anvendt til at opstille en hypotese om, hvordan RCH anvender sin erfaring som jagerpilot i sit virke. Med baggrund i teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning forventes det, at RCH anvender sin erfaring som jagerpilot til at kunne vurdere, om et givent mål skal bombes eller ej. Han vil kunne trække på egne erfaringer fra lignende situationer (træning og skarpe missioner) og dermed hurtigt kunne drage en konklusion.
Studierne i NDM viser, at der findes otte karakteristika, som i større eller mindre grad er kendetegnet for operative miljøer. Det er ikke sandsynligt, at alle otte karakteristika i samme grad vil være repræsenteret hele tiden, men ifølge Klein m.fl. (1995) vil der ofte være adskillige af nedenstående karakteristika til stede under operative forhold11.
Nedenfor bliver der kortfattet argumenteret for, hvorfor teorien bør finde anvendelse for RCH beslutningstagning. Analysen er baseret på informanternes udsagn om deres arbejdsvilkår i luftoperationshovedkvarteret og deres oplevelser af beslutningsprocesserne. For en mere dybdegående analyse henvises til Heirung og Disch (2019).
RCH træffer beslutninger i et operativt miljø
RCH befinder sig fysisk i et luftoperationshovedkvarter langt fra de egentlige kamphandlinger og er derfor ikke selv i farezonen. Det er dog ifølge teorien ikke afgørende for om, der er tale om et operativt miljø eller ej.
For det første er det åbenlyst, at RCH beslutninger er forbundet med store konsekvenser og høj risiko ligesom enhver anden beslutning om magtanvendelse i en væbnet konflikt. RCH skal i yderste konsekvens forholde sig til behovet for at skabe effekt i målet, uanset om det risikerer at skade civile.
Det er situationsbestemt, om et mål indebærer risiko for kollateral skade og dermed er forbundet med to modstridende målsætninger, da RCH skal opveje behovet om effekt i målet mod ønsket om ikke at skade civile.
Tilsvarende er det også situationsbestemt, om beslutningerne finder sted under tidspres eller ej. Når der er tale om dynamiske missioner - hvor der skal tages stilling til eventuelle mål, mens kampflyet er i luften - vil der ofte være et tidspres.
RCH befinder sig generelt i et miljø, som i særlig grad er kendetegnet ved usikkerhed, stor omskiftelighed og potentielt store konsekvenser ved beslutningerne. Beslutningsprocessen generelt er præget af ufuldkommen information afhængigt af de tilgængelige efterretninger, hvor situationen hurtigt kan ændre sig.
Hvordan træffer RCH beslutninger?
RCH og MTAA-holdet vil altid indlede en beslutningsproces ved at danne sig et overblik over situationen, uanset om der er tale om planlagte eller dynamiske missioner. Beslutningsprocessen belyses af nedenstående udsagn, hvor en RCH svarer på, hvordan han træffer en beslutning om at afvise eller godkende angreb af et mål.
Få et overblik af, hvad situationen går ud på. Sikre at der er positiv identifikation. Hold op imod de RoE, der gælder, som er Krigens Love, RoE, SPINS [Special Instructions] og det danske mandat. Sikre at der kan kastes en bombe med et CDE, som gør, at der ikke er nogen, der kommer til skade, som ikke skal komme til skade. (RCH 1).
Udsagnet belyser, at beslutningsprocessen indledes med at skabe et overblik og herefter gennemgås checklisten med positiv identifikation (PID), rules of engagement (RoE), politiske mandat og collateral damage estimation (CDE12). RCH har behov for at afdække de samme spørgsmål, uanset om det er planlagte eller dynamiske mål. Det kan dog variere, hvor meget information og tid, der er til rådighed.
Figur 2 illustrerer elementerne, som RCH skal forholde sig til fra første præsentation af en mission eller et mål til beslutning om at godkende eller afvise anvendelse af danske kampfly. Figuren er baseret på et helhedsindtryk fra interviews med RCH, MILJUR og efterretningsspecialisten.
RCH beslutningsproces vil uanset forholdene indebære, at de har behov for at afklare, hvorvidt og hvordan modstanderen er identificeret (PID). Det betyder, at hvis der er tvivl om PID, så er grundlaget til at træffe en beslutning utilstrækkeligt, og RCH har behov for flere oplysninger, før yderligere overvejelser om et angreb er relevant. Hvis PID er slået fast, så er RCH næste skridt i samråd med MILJUR at forholde sig til, om missionen og angrebet holder sig inden for de juridiske og politiske rammer givet i RoE og evt. SPINS. Slutteligt vurderer RCH om den direkte og konkrete militære fordel står mål med eventuel kollateral skade på baggrund af en CDE beregning.
Hvis beslutningsgrundlaget er utilstrækkeligt eller RCH finder angrebet uhensigtsmæssigt f.eks. af danske politiske hensyn, kan han til enhver tid (selvom angrebet er fundet indenfor de juridiske rammer) vælge at afvise anvendelsen af danske kampfly til den givne opgave.
Såfremt grundlaget er tilstrækkeligt, og de nødvendige våben er til rådighed på det givne kampfly, så kan RCH vælge at godkende missionen og angrebet uden yderligere forbehold for den taktiske udførsel. Der kan dog være situationer, som betyder, at RCH vælger at sætte konkrete begrænsninger for udførelsen af luftangrebet f.eks. angrebsretning, valg af præcisionsbombe og våbenindstilling.
Det næste afsnit analyserer, hvilken rolle RCH erfaring som jagerpilot spiller for beslutningsprocessen.
Kendskab til kampflyet og dets våbenportefølje
Samtlige RCH mener, at erfaringen som jagerpilot er væsentlig for virket som RCH. Adskillige RCH fremhæver, at de i kraft af egne erfaringer som jagerpiloter har en forståelse for kampflyet og våben, som ikke blot er teoretisk. En RCH forklarer følgende om sin baggrund som jagerpilot.
Det er absolut afgørende. Og det er det fordi, i RCH opgaven der ligger der en stor væsentlighed i, om du forstår anvendelsen af våben - hvordan du kan gøre det. Begrænsninger og muligheder der er [...] og hvad kampflyene kan gøre, når de er derude [...]. (RCH 5)
Ovenstående udsagn giver udtryk for, at baggrunden og erfaringen som jagerpilot er nødvendig for en RCH, da dette giver et indblik i den optimale anvendelse af kampflyet. Dette bakkes op af nedenstående udsagn.
Jeg kan ikke forestille mig en RCH, som ikke har [...] en lang F-16 baggrund [...] Kunne man gøre det? Ja, men jeg tror, at man ville ende op med at få Red cardet væsentligt flere mål, hvis du havde en eller anden tilfældig oberstløjtnant eller oberst siddende som RCH. (RCH 2)
Udsagnet anskueliggør, at en RCH uden baggrund som jagerpilot formentlig ville være mere i tvivl om de taktiske beslutninger13, og dermed afvise flere missioner og mål. Dette bakkes op af nedenstående udsagn.
Fagligheden i teamet er afgørende. Det er ikke umuligt at uddanne en anden officer til jobbet [som RCH], men vedkommende kommer til kort på et tidspunkt. Det betyder, at det reelt bliver rådgiverne, som træffer beslutningen og RCH tager ansvaret uden at forstå situationen til fulde. (RCH 4)
Udsagnet indikerer, at RCH baggrund som jagerpilot giver ham den fornødne faglighed til at kunne tage beslutningerne og dermed ansvaret for anvendelse af danske kampfly. Nedenstående udsagn uddyber, hvilken rolle RCH erfaring som jagerpilot konkret spiller for hans forståelse af luftoperationerne.
Jeg ved præcis, hvad piloten han tænker nu og hvilke overvejelser han gør sig, fordi jeg har trænet de her scenarier, som de bliver indsat i. Det bedste man kan få er en aktiv jagerpilot, det næstbedste man kan få er en jagerpilot med erfaring. (RCH 6)
Hidtil har Flyvevåbnet valgt, at alle RCH skal være erfarne jagerpiloter, men det har varieret, hvor længe siden og hvor meget erfaring de enkelte RCH har haft, jf. nedenfor.
Man har nogle [...] der kender "the game". Kender en targeting pod. De ved hvad det er. Vi har også haft nogle af sted, der godt nok har fløjet jagerfly engang [...] Han har aldrig nogensinde fløjet med en target pod eller med en præcisionsbombe for den sags skyld. (PILOT 6)
Det forstås, at det optimale ville være at udsende en operativ jagerpilot med status på F-16 som RCH, men at der har været udsendt jagerpiloter med erfaring af ældre dato i rollen som RCH.
Jagerpiloter er trænet til arbejde under tidspres
Flere RCH giver udtryk for, at baggrunden som jagerpilot er særlig væsentlig for at kunne forholde sig til situationer under tidspres. Nedenstående udsagn beskriver, hvordan RCH er rustet til at agere i et usikkert og dynamisk miljø.
Jagerpiloter, de er indoktrinerede til at træffe hurtige beslutninger. [...] Det er ikke, at jagerpiloter er bedre end andre piloter. Eller jagerpiloter er bedre end andre officerer [...]. Men det har noget at gøre med, at man fra barnsben i uddannelsen tillærer sig, at hvis ikke du træffer hurtige beslutninger, så går det ud over din wingman, du flyver i jorden, du kommer ikke i luften [...]. (RCH 3)
Udsagnet fremhæver, at RCH i kraft af deres uddannelse og erfaring, som jagerpiloter, er trænet til at træffe velovervejede, men hurtige beslutninger. Flere RCH giver udtryk for, at det kommer dem til gavn i rollen som RCH.
Flere informanter giver udtryk for, at der under dynamiske missioner er et øget tidspres. Hvorimod der er bedre tid til at gennemgå beslutningsgrundlaget under planlagte missioner. Udsagnet nedenfor beskriver, hvordan RCH kan opleve tidspres under dynamiske missioner.
Presset du kan føle er selvfølgelig, når du snakker dynamic targeting og hvor du kan høre på dem, du taler med [...] der kommer min erfaring som kamppilot ind i billedet, hvor man faktisk har ligget deroppe og snakket med de folk, som har været under beskydning - og du ved, at hvis ikke du får en bombe derned og stopper det nu, så bliver de [...] rendt over ende og så dør de. Dét er tidspres. (RCH 2)
Ovenstående udsagn indikerer, at RCH kan opleve et stort pres for at træffe en hurtig beslutning. RCH og MTAA-holdet befinder sig ikke i et kampfly med den risiko og de stressfaktorer, der følger med dette. De befinder sig derimod i et luftoperationscenter, som typisk er langt fra selve kamphandlingerne. Det betyder, at MTAA-holdet ikke selv er i risikozonen, men påvirkes indirekte af en trussel mod allierede landstyrker eller civile.
På trods af tidspres føler RCH sig ikke presset til at træffe en beslutning på et ufuldstændigt grundlag, som nedenstående udsagn beskriver.
Ved dynamiske mål er der jo typisk en tidsfaktor [...] Tidspres overskygger aldrig vigtigheden af, at gøre det rigtigt. (RCH 6)
Udsagnet lægger vægt på, at tidspres ikke må betyde, at RCH går på kompromis med beslutningsgrundlaget og lader tidspresset påvirke selve beslutningen. Dette bakkes op af en anden RCH.
Man er aldrig tvunget til at træffe en dårlig beslutning pga. tid, fordi den rigtige beslutning er bare [...] har jeg ikke tid, så dropper jeg det, så smider jeg ingen bomber. (RCH 3)
Ovenstående udsagn belyser, at hvis tidspres betyder, at beslutningsgrundlaget ikke kan afdækkes tilstrækkeligt, så afviser RCH at engagere et mål. Det forstås, at RCH har et ufravigeligt minimumskrav til oplysninger, før han er i stand til at godkende anvendelsen af danske kampfly til en given opgave. Dette bakkes op af, at samtlige RCH giver udtryk for, at de anvender en form for checkliste med spørgsmål, som skal overvejes inden et mål kan godkendes. Det tyder på, at RCH har en systematisk tilgang til de overvejelser, som går forud for beslutningen om at indsætte danske kampfly. Det strider imod teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning, som argumenterer for, at beslutningstagere i operative miljøer træffer intuitive beslutninger, da der ikke er tid til at overveje forskellige løsninger. Hypotesen kan derfor ikke bekræftes, selvom RCH i høj grad anvender sin erfaring som jagerpilot. Forklaringen er måske, at der reelt ikke er det samme tidspres, som teorien forudsætter. Dette ses både i de missioner, hvor der er planlagte mål, hvor tiden til rådighed for at træffe en beslutning kan variere fra timer til dage og i de missioner hvor der opstår dynamiske mål. Dette skyldes bl.a., at RCH skal gennemgå sin tjekliste for at minimere risikoen for en fejlbombning, da konsekvenserne heraf både kan være af strategisk og taktisk karakter.
Taler samme sprog
En RCH forklarer, at kendskab til fagudtryk, som i stor stil anvendes i kommunikationen med piloterne og generelt i luftoperationshovedkvarteret, er afgørende for forståelsen og beslutningshastigheden, jf. nedenfor.
Når man er i sådan et luftoperationshovedkvarter […] så bliver der talt “jagerpilotsprog”. Altså fagligt. Og hvis du ikke forstår det, så misser du mange pointer [...] (RCH 1)
Denne opfattelse uddybes i nedenstående udsagn fra en pilot.
Jeg tænker ikke, at det er en umulighed at det er en anden type end én der har kampflybaggrund. Vedkommende skal have en masse begreber på plads [...] ellers bliver der for meget dialog. (PILOT 4)
Udsagnet beskriver, at et fælles sprog og forståelse af faglige termer er væsentligt for effektiv kommunikation mellem piloten og RCH. Dette bakkes op af flere piloter, som ligeledes opfatter kendskab til fagtermer og ”pilotsprog” som en nødvendig og fordelagtig kompetence for en RCH. En RCH uddyber, hvilke konsekvenser, der vil være ved at udsende en ikke-jagerpilot i rollen som RCH, jf. nedenfor.
Man kunne godt i teorien sætte hvem som helst til at være RCH, men nogen beslutninger ville tage så lang tid, at vi når simpelthen ikke når at gennemføre krigen. (RCH 3)
Analysen har vist, at kendskab til kampflyet, at være trænet til at arbejde under pres samt have indgående viden til fagudtryk om kampflyoperationer er tre konkrete kompetencer, som er særligt væsentlige for en RCH for at kunne træffe effektive beslutninger.
Konklusion
Det bliver godkendt af en dansk RCH, udsendt til koalitionens eller alliancens lufthovedkvarter, når danske kampfly kaster bomber i internationale missioner. På baggrund af interviews med samtlige RCH i det danske Flyvevåben har denne artikel afdækket, hvordan RCH anvender sin erfaring som jagerpilot. Det konkluderes, at RCH i høj grad anvender sin baggrund som jagerpilot til at træffe kvalificerede valg vedrørende våben og anvendelsen heraf til at skabe effekt i målet. RCH kendskab til fagtermer, platform, våben og sensorer bidrager til beslutningshastigheden og betyder, at han ikke i samme grad er afhængig af rådgivning. For det andet er jagerpiloter trænet til at træffe hurtige beslutninger under omskiftelige og pressede situationer. Det tyder på, at denne form for træning er en fordel for virket som RCH. For det tredje betyder RCH erfaring som jagerpilot, at han har kendskab til fagtermer og ”pilotsprog”, som er en fordel både i forhold til samarbejdet med de danske piloter, men også i forhold til øvrige samarbejdspartnere i luftoperationshovedkvarteret.
RCH anvender dermed erfaringen som jagerpilot, dog ikke som forventet i følge teorien for erfaringsbaseret beslutningstagning. Analysen viser, at RCH tilsyneladende ikke træffer intuitive beslutninger. Tværtimod udtrykker samtlige RCH, at de har en systematisk tilgang til beslutningerne om at godkende eller afvise anvendelsen af danske kampfly til en given opgave. Det tyder på, at RCH ikke tillader sig selv at træffe intuitive beslutninger, som teorien ellers tilsiger vil være effektivt i operative miljøer. Det skal formentlig ses i lyset af, at der ligger et stort ansvar på RCH, da han på Danmarks vegne er bemyndiget til at godkende luftangreb, hvor fejl kan få strategisk betydning for både koalitionen og for Danmark. RCH beslutninger er sommetider forbundet med et tidspres, hvor beslutningshastigheden for RCH kan have større eller mindre taktiske konsekvenser. RCH vil dog uanset tidspres have behov for at vurdere beslutningsgrundlaget og lovligheden af magtanvendelsen. Det tyder på, at der for RCH måske ikke er lige så stort et tidspres, som teorien om erfaringsbaseret beslutningstagning forudsætter.
Når Flyvevåbnet i fremtiden skal udpege RCH, giver det god mening at vælge erfarne jagerpiloter. I fremtiden vil RCH med erfaring fra F-16 skulle tage stilling til missioner og angreb med Danmarks nyindkøbte kampfly, F-35 Lightning II. En fremtidig RCH uden førstehåndskendskab til F-35 vil givetvis have et større behov for rådgivning fra piloter med status på F-35. Det gør sig gældende i endnu større grad, hvis RCH erfaring som jagerpilot er af ældre dato. Det tilsiger, at RCH skal have adgang til en aktiv pilot med erfaring fra F-35 til at yde særskilt rådgivning om flyets taktiske anvendelsesmuligheder. Det betyder, at Flyvevåbnet skal overveje en mere fleksibel sammensætning af MTAA-holdet, således at der indgår rådgivere, der kan støtte den enkelte RCH efter behov.
Kilder
Forsvarskommandoen. 2016. Militærmanualen. Forsvarsministeriet. https://fmn.dk/videnom/Documents/Dansk-Militaermanual-2016.pdf (Hentet 7. okt. 2019).
Forsvarsministeriet. 2015. Overblik over den danske militære indsats i Irak. Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling), UPN Alm.del - Bilag 96.
https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/upn/bilag/96/1551543.pdf%20(Hentet%207.%20okt.%202019). (Hentet 7. okt. 2019). Karlsen, Børre. 2018. Beslutninger i rammen av metodisk målbekjempelse / joint targeting. Masteroppgave, Forsvarets Høgskole. https://fhs.brage.unit.no/fhs-xmlui/bitstream/handle/11250/2584877/2018%20Masteroppgave%20Karlsen%20B%c3%b8rre.pdf?sequence=1&isAllowed=y%20(Hentet%207.%20okt.%202019). (Hentet 7. okt. 2019)
Klein, Gary A., Judith Orasanu, Roberta Calderwood, Caroline E. Zsambok, Terry Connolly, David Noble, Barbara Means, m.fl. 1995. Decision Making in Action: Models and Methods. Redigeret af Gary A. Klein, Judith Orasanu, Roberta Calderwood, og Caroline E. Zsambok. 2. udgave. Ablex Publishing Cooroperation.
Lomholdt, Per. 2007. Officerens beslutning på kamppladsen. VUT II-L STK 2006-2007. Forsvarsakademiet. http://www.forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/specialer/06-07/officerens_beslutning_paa_kamppladsen.pdf (Hentet 7. okt. 2019).
Marrup, Karsten, og Steen Kjærgaard. 2017. The Use of Air Power and the Problem of Civilian Casualties. Forsvarsakademiet. Research Paper Royal Danish Defense College April 2017. https://pure.fak.dk/files/6097394/The_use_of_Airpower_NET.pdf (Hentet 1. okt. 2019).
2016. NATO STANDARD AJP-3.9 - Allied Joint Doctrine For Joint Targeting. NATO Edition A, version 1. (Hentet 7. okt. 2019).
Værnsfælles Forsvarskommando. 2015. Danske F-16 følger krigens love. https://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/DanskeF-16foelgerkrigenslove.aspx. (Hentet 7. okt. 2019).
Værnsfælles Forsvarskommando. 2016. Risiko for civile tab. https://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/Risikoforciviletab.aspx. (Hentet 7. okt. 2019).
Bilag 1:
Fodnoter
1) MTAA er et dansk begreb, hvorimod andre lande typisk anvender betegnelsen ”Red Card Holder” for deres nationale godkendelsesmyndighed i internationale koalitioner.
2) Forsvarsministeriet “Overblik over den danske militære indsats i Irak”.
3) Heirung og Disch (2019).
4) Marrup og Kjærgaard, “The Use of Air Power and the Problem of Civilian Casualties”; Forsvarsministeriet, “Overblik over den danske militære indsats i Irak”; Værnsfælles Forsvarskommando, “Danske F-16 følger krigens love”.
5) Forsvarskommandoen, “Militærmanualen"
6) Forsvarsministeriet, “Overblik over den danske militære indsats i Irak”.
7) NATO, “NATO STANDARD AJP-3.9 - Allied Joint Doctrine For Joint Targeting”.
8) Klein, “A Naturalistic Decision Making Perspective on Studying Intuitive Decision Making | Elsevier Enhanced Reader”.
9) Lomholdt, “Officerens beslutning på kamppladsen.”; Karlsen, “Beslutninger i rammen av metodisk målbekjempelse / joint targeting.”
10) Klein m.fl., Decision Making in Action
11) Klein m.fl., Decision Making in Action
12) CDE er et estimat over påregnelige kollaterale skader, der understøtter den militære beslutningstagers vurdering af de kollaterale skaders lovlighed (Forsvarskommandoen 2016)
13) Taktiske beslutninger kan være valg af bombe og anvendelsen heraf, eksempelvis angrebsretning og detoneringsforsinkelse. Flere informanter forklarer, at det er sjældent, at der dikteres våbenbrug eller angrebsretning til den enkelte pilot, og når det sker, er det typisk for at minimere risikoen for kollateral skade.
