Da jeg skrev „Napoleon“ (S. 214—28), vilde jeg gerne S. 228 have indføjet et Vidnesbyrd om Napoleons Arbejdskraft, der maa tte fjerne al Tvivl om, at han var aandelig usvækket i 1813, men det gjaldt noget, jeg havde hørt eller læst for mange Aar siden, og det var mig umuligt at finde Kildestedet.
Nu kan „Napoleon“s Læsere faa det!
Det staar i Berthezéne, Souvenirs Militaires (Paris 1855), II,
S. 302, der siger, at Marechal Gouvion St.-Cyr meddelte B.:
Medens Napoleon var i Dresden (i Sommeren eller Efteraaret 1813), tilskrev han en Nat fra sit Privatkabinet Finansministeren et langt og dybtgaaende Brev om et vigtigt Spørgsmaal og ét i Tilgift om samme Emne. En ministeriel Embedsmand, som undrede sig over, at Kejseren var saa godt inde i Sagen og kunde give sig af med den, optagen som han var af Krig og Politik, fik Lyst til at høre, om de andre Ministerier havde faaet Breve fra Kejseren paa samme Tid. Det viste sig da, at Kejserens Kabinet selv samme Nat havde sendt Ministerierne ialt 17 Breve om ulige Emner af største Vigtighed, og at alle Brevene gik til Bunds i Sagen og fremstillede den med største Klarhed.
Hvor grant Napoleon som ung satte sig ind i alt, hvad der vedrørte en Modstander, og hvor omfattende hans Viden var, haves et lille Vidnesbyrd om i Costa de Beauregard, Un Homme d’Autrefois, 3e éd., Paris 1878, S. 339, idet Costa, der var den ene af den sardinske Konges Tillidsmænd ved Underhandlingerne om Vaabenstilstanden i Cherasco (April 1796), oplyser, at General Bonaparte under Samværet efter, at Vaabenstilstandskaarene var fastsatte, sagde: „Jeg havde Lyst til at kræve et meget smukt Maleri af Gerhard Dow, som Kongen ejer, og som gælder for et af den flamske Skoles Mesterværker; men jeg indsaa ikke, hvorledes jeg skulde faa et Maleri ind i en Vaabenstilstand, og var ræd, det skulde synes noget sært Nyt dér“.