I „Militært Tidsskrift" Nr. 18/1923 fremsætter Kaptajn H. Rafn nogle Bemærkninger om Motortræk ved det tunge Artilleri og udtaler Haabet om at blive modsagt af mere erfarne. Til disse kan jeg desværre ikke henregne mig; men da ingen anden synes at ville opponere, maa jeg maaske have Lov at fremsætte et Par Bemærkninger.
Kaptajn Rafr. omtaler, at motortrukket Artilleri ikke kan fpige Divisionen, men maa rykke frem springvis. Dette er rigtigt. Men den deraf dragne Slutning: at Artilleriet kræver sæ rlig Sikring , er mindre rigtig. Paa Køretøjerne sidder jo en Del Mandskab, som ikke har andet at bestille i Tilfælde af et Overfald end at skyde med Karabin. Til motortrukket Artilleri maa vel ogsaa liøre nogle Motorcyklister, der kan skydes frem som Sikringspatrouiller. I Almindelighed skulde særlig Skytsbedækning derfor ikke være nødvendig, saa meget mere som man paa Grund af den store Marchhastighed i Reglen kan vælge de sikreste Veje.
Endvidere udtales: „Skytset kan vel bevæge sig i Terrænet, men ikke Batteriet som Helhed" (hermed tænkes paa, at Ammunitions- og Redskabsvogne kun under gunstige Forhold kan gaa uden for Vejene, hvis man holder sig til den hidtil forsøgte Trækkraft). „Belægger Fjenden nogle faa Vejknudepunkter med Strøild, er Divisionsartilleriet altsaa bundet til Stedet, kommer aldrig frem, — lammet." Det cr dog vist for meget sagt. Det drejer sig jo om ret store Skudafstande for Fjenden. Han kan vanskeliggøre og forsinke Fremrykningen. Vil han hindre den, maa han sikkert ofre saa stort et Ammunitionsforbrug, at vort Motorartilleris Tilstedeværelse ikke har været forgæves.
Kaptajn Rafn nævner nogle Fordele ved Motorartilleriei; men den vigtigste omtaler han ikke: den større Rækkevidde. — De) er jo Meningen, at der skal anskaffes en Del nyt Skyts — . Med de bedste Motortrækmidler skal man ifølge franske Beretninger kunne naa op til en Pjecevægt af c. 4500 kg uden at kompromittere Bevægeligheden i Terrænet, medens man med Hestetræk meget højt regnet kun kan naa til 4000 kg. Denne Vægtforøgelse kommer Rækkevidden til Gode, idet man opnaar ca. 2000 m større Skudafstand. Med 15 cm Haubits naar man derved on til 14—15000 urs Skudvidde (Fjendens moderne 75 mm Feltkanoner rækker ca. 12000 ni), med 10,5 cm Kanon 17— 18000 m. Dette er en meget betydelig Fordel. Forudsætningen er rigtignok, at man faar de rette Trækmidler. Skal vi nøjes med daarlig Trækkraft, foretrækker ogsaa jeg Hestetræk — med svære , jydske Heste. Den Tanke at gaa over til Motortræk ved tlet tunge Artilleri er sikkert rigtig: men man maa haabe, at Sparebestræbelserne ikke gør Udførelsen forfejlet.
Erik F. Raabye.
