Under Efteraarsøvelser og andre Øvelser, hvor Motorordonnanser af det frivillige Motorordonnanskorps har forrettet Tjeneste ved Hæren, har det vist sig, at der den ene Gang efter den anden begaas Fejl ved deres Anvendelse og mangler Forstaaelse af deres Ydeevne. Dette skyldes for Størstedelen, dels at vore Reglementer ikke beskæftiger sig meget med dette Forbindelsesmiddel og dels manglende Kendskab til den Uddannelse, Ordonnanserne har faaet ved Korpset. Under Hensyn til, at den fortsatte Motorisering i Fremtiden vel endnu mere end hidtil vil trække paa dette fortrinlige Forbindelsesmiddel, kan det derfor være af Interesse her at stoppe den ene af Fejlkilderne, nemlig den der hidrører fra manglende Kendskab til Korpset og dets Virksomhed. Paa Grund af den ganske specielle Tjeneste, der kræves af Motorordonnanserne, er deres Uddannelse saa fuldstændig forskellig fra den Uddannelse, der gives i de andre frivillige Korps, hvor Uddannelsen falder nøje i Traad med den øvrige Uddannelse i Hæren, hvilket bevirker, at den er meget lidt kendt blandt Størstedelen af Hærens Officerer. Jeg skal derfor ganske kort gøre Rede for den Uddannelse, der gives i Motorordonnanskorpset.
Korpsets Krigsorganisation, Fordeling af Afgivelser m. m. er et Mobiliseringsspørgsmaal, der følgelig ikke skal omtales her, men det er ogsaa uden Interesse i denne Forbindelse, hvor der kun skal omtales Brugen og Udnyttelsen af den enkelte Ordonnans.
I Henhold til Korpsets Love skal en Mand for at blive optaget i Korpset have dansk Indfødsret og enten selv eje eller have den fulde Brugsret til en driftsikker Motorcykle.
Den første Uddannelse gives paa Rekrutskoler, der oprettes hvert Aar i Januar Maaned og varer i 8 Maaneder til August. For Tiden findes 5 Rekrutskoler, nemlig 2 paa Sjælland, 2 i Jylland og 1 paa Fyn. Den militære Uddannelse paa Skolerne ledes af en Officer af Hæren, der efter frivillig Overenskomst af Krigsministeriet ansættes som Instruktionsofficer ved Korpset.
Undervisningen er dels teoretisk og dels praktisk.
Den teoretiske Undervisning gives ved 1 ugentlig Mødeaften i Løbet af de 8 Maaneder. Lærefagene er:
1. Tjent steforhold. Samme Stof som gennemgaas paa Hærens Rekrut- sko'.er. Hertil kommer: Korpsets Historie, Forhold under Indkaldelse ved Hæren, Motorloven og særlige Retsforhold.
2. Kortlære. Grundigt Kendskab til Geodætisk Instituts forskellige Korttyper, specielt til Kortet i 1: 100,000, der er det Kort, M/O. almindeligvis anvender. Kortets Brug, Orientering paa Kortet og i Terrainet. Tegning af Kortskitser og Skitse]' specielt til Brug for Vejvisere.
3. Meldingstjeneste. Grundigt Kendskab til Meldingers Opbygning, Udførelse af skriftlige Meldinger efter Diktat, Meldingsblokbøger. Hukommelsestræning' for at huske mundtlige Meldinger og Ordrer. Forhold ved Modtagelse, Overbringelse og Aflevering af Meldinger. Kendskab til Stii og Form for almindelige Befalinger.
4. Hæl-ordning. Grundigt Kendskab til Hærens og dens Enheders Sammensætning. Garnisonering under Fredsforhold. Vaabenarternes vigtigste Materiel.
5. Teoretisk Felttjeneste. Kendskab til de større Leds: Opklaring, Sikring under March og paa Stedet, Kamp under Angreb og Forsvar, de forskellige Vaabenarters Samarbejde, Forsyningstjenesten, Forhold paa Kommandostationer. Gasbeskyttelse. Forhold i Kantonnement. Forhold ved Passage af egne Poster. Forhold overfor Panserautomobiler, Vejspærringer o. 1.
Den praktiske Undervisning gives ved 2 & 3 Udrykninger om Maaneden i Løbet af de 8 Maaneder og omfatter:
1. Militær Anstand og den for Ordonnansernes samlede Optræden og Kørsel i Kolonne fornødne Eksercits.
2. Praktisk Felttjeneste. Felttjenesteøvelserne, hvoraf ca. Halvdelen køres om Natten, lægges saaledes, at der paa et givet Grundlag oprettes Kontrolposter i Terrainet. Disse Kontrolposter repræsenterer Kommandostationer, Enheder, Poster e. ]., og Ordonnansen faar derpaa forskellige Meldinger og Ordrer, dels mundtlige, dels skriftlige, som han skal overbringe. Ofte lægges Kontrolposterne i Skove eller i vanskelig tilgængeligt Termin for derigennem at udvikle Ordonnansernes Orienteringsevne. I Øvelserne indlægges tillige forskellige overraskende Situationer, f. Eks.: Sammenstød med fj. Patrouille, der tilflyder Ordonnansen en vigtig Oplysning undervejs, en Bro er sprængt o. s. v., alt for at fremme Ordonnansens Evne til Handling og til i en Fart at klare en vanskelig Situation. Øvelsesgrundiagene laves saaiedes, at de i det væsentlige behandler forskellige Emner, f. Eks.: Rytteriets Opklaring, Artilleri, Train, Fodfolk o. s. v., idet Ordonnansen tænkes afgivet til: 1 Esk. — Daf. — Trainkomp. — o. s. v. Herved opnaas, at ved Øvelsens Gennemgang faar man paavist, hvorledes det, der er gennemgaaet i teoretisk Felttjeneste, tager sig ud i Terrainet. Under hele Uddannelsen lægges der den største Vægt paa, at Ordonnanserne i store Træk faar Forstaaelsc af de forskellige Enheders Optræden og Samarbejde, da dette ofte vil have Betydning for Ordonnansen ved Løsningen af en Opgave, naar han kommer ud for en uforudset Hændelse under Overbringelse af en Melding. — Under Øvelsen giver de forskellige Kontroller en Bedømmelse af Ordonnansens Forhold, Optræden, Meldingens Rigtighed og Køretiden (heri indgaar Orienteringsevnen) .
3. Pistolskgdeiing. Kendskab til og Skydning med Pistol 1880—82/83.
I August Maaned afsluttes Rekrutskolen ved en 3 Døgns Eksamen, der almindeligvis afholdes under en Udrykning til Kronborg. Her eksamineres Rekrutterne i de nævnte teoretiske Fag og kører 4 Eksamensfelttjenester. Bestaar en Rekrut denne Eksamen, og har han i Aarets Løb vist Flid og Interesse, udnævnes han til Motorordonnans og overgaar til Korpsets Delinger.
Ved Delingerne fortsættes Uddannelsen, idet Delingerne dog kun har 12 Mødeaftner og kører 10 (heraf 5 Nat-) Felttjenester om Aaret. Tillige virker Delingerne som Kontroller for hinanden. Delingernes Personale bliver indkommanderet til Tjeneste ved Hæren under Efteraarsøvelser og andre Øvelser i den Udstrækning, det forlanges af Hæren.
Det kan hertil bemærkes, at foruden Kontingent til Korpset afholder Ordonnanserne under al Uddannelse og Tjeneste indenfor Korpset selv alle Udgifter til Uniform, Benzin, Olie og Slid paa Gummi og Maskine. Kun under Indkommandering til Tjeneste ved Hæren erholder de Lønning og Driftsomkostninger.
Motorordonnanskorpsets Personale rangerer og bærer Distinktioner saaiedes:
Ordonnans — Sergent.
Sektionsfører — Oversergent.
Delingsfører — Løjtnant af Reserven.
Korpsfører — Kaptajn af Reserven.
De moderne Motorcykler er saa driftssikre og Ordonnanserne saa kendt med Maskinerne, at det vil være yderst sjældent, at en Ordonnans ikke naar sit Maal paa Grund af Maskinskade.
Ifølge hele sin Natur er M/O. i det væsentlige bundet til Vejene, men over en kortere Strækning kan godt køres gennem Terrainet. Smaa Grøfter med under 10 cm Vand og Jordvolde er ikke Hindringer for en Motorcykle, naar blot ikke Siderne er for stejle. Bløde, regnvaade Marker og løst Sand kan ikke passeres.
Gennemsnitshastigheden paa Veje afhænger naturligvis af Vejens Art og Vejrliget, men her i Landet giver saa godt som alle Veje og Stier Mulighed for hurtig Kørsel. Som almindelig Gennemsnitsfart for danske Forhold kan erfaringsmæssigt angives:
I ovenstaaende er regnet med, at 20 km køres ad Bivej, Resten ad Hovedvej (Amtsvej). Tid til Orientering i ukendt Terrain er iberegnet.
Regn nedsætter Farten med ca. 30 pCt.
Taage og Sne nedsætter Farten med ca. 50 pCt.
Islag og over 10 cm Sne gør Kørsel paa Solomaskine umulig.
Stærk Trafik paa Vejene nedsætter Hastigheden.
Motorordonnansernes Udholdenhed er selvfølgelig individuel, men man maa huske, at det er meget trættende at køre paa Motorcykle, og ganske opslidende bliver det, naar der stadig forlanges, at der skal køres hurtigt. Det sker ofte, at en M/O. bliver vækket hver eller hveranden Time Natten igennem og sendt ud i Terrainet. Under Fredsøvelser, hvor det kun drejer sig om nogle enkelte Nætter, spiller dette selvfølgelig ikke nogen større Rolle, men man maa huske, at igennem længere Tid gaar dette ikke. Søvnen er den bedste Hvile, Ordonnansen faar. En Stab eller Afdeling, der har flere Motorordonnanser til Raadighed, bør sørge for, at Tjenesten fordeles ligeligt mellem dem. Har man tillige en Befalingsmand af Motor- ordonnanskorpset til Raadighed, bør man overlade det til ham at fordele Opgaverne mellem Ordonnanserne. Det sparer Tid og slider mindre, naar man lader Ordonnansen udføre flere Hverv paa samme Tur.
Under kritiske Forhold kan en M/O. udmærket godt køre 24 Timer i Træk, men almindeligvis bør der ikke forlanges mere end 8 Timers Kørsel i Døgnet. Der maa ogsaa gives M/O. Tid til Eftersyn og Vedligeholdelse af Maskinen, hvis han stadig skal være fuldt ydedygtig.
Ofte er man tilbøjelig til at glemme, at M/O. ogsaa skal have Forplejning. Det sker den ene Gang efter den anden under Øvelser, at en M/O. er ude i et eller andet Hverv, medens der spises, og naar han saa melder sig tilbage, er der ikke levnet noget til ham. Den Stab eller Afdeling, der har M/O. til Raadighed, maa anvise ham, hvor han skal forplejes, og er han ikke hjemme til Spisetiden, maa der sørges for, at han kan faa noget, naar han kommer. Eventuelt bør M/O. sættes paa Selvforplejning, hvis Forholdene taler derfor, men under Feltforhold vil han ofte være afskaaret fra at benytte dette.
I den Udstrækning, det kan lade sig gøre og skønnes forsvarligt, bør man stadig holde M/O. underrettet om Situationen i store Træk og først og fremmest om de Bevægelser, Enheder, til hvem M/O. kan blive sendt ud, foretager. Dette sparer Instruktion, naar M/O. skal sendes hurtigt ud, og det letter ogsaa i de fleste Tilfælde M/O.s Forstaaelse af Meldinger og Ordrer, der skal overbringes mundtligt, og bliver derved en Støtte for Hukommelsen.
Under Fredsforhold bør man ved alle Øvelser, hvor man har Personale af Motorordonnanskorpset til Raadighed, stadig have for Øje, at det er frivillige Folk, for hvem Tjenesten under Øvelsen er et Led i Uddannelsen, og' man hør derfor arbejde med paa denne Uddannelse ved i saa stor Udstrækning, som Forholdene tillader, at vejlede og orientere M/O. om alle Forhold, der kan have Betydning for hans Virksomhed.
Forinden en M/O. sendes ud, bør han nøje instrueres som i Udkast til Feltreglement III, Meddelelsestjenesten, 1924, Pkt. 69 og 72, angivet.
M/O. har lært ved Modtagelse og Aflevring af en mundtlig Melding paa sit Kort at følge med i, hvad der meldes om. Det er derfor ikke Mangel paa militær Anstand, naar M/O. ved Modtagelse og Aflevering af en Melding eller Ordre af sig selv tager sit Kort frem og følger med paa dette. Skal man indprente noget i Hukommelsen, maa Tankerne ikke være optaget af noget som helst andet end det, der skal huskes. Derfor maa M/O. under Instruktionen ikke paa nogen Maade være besværet af Tanker om sin egen Optræden. Han melder sig og træder af med militær Appel, men fra det Øjeblik Instruktionen eller Afleveringen begynder, maa hans Tanker kun være koncentreret om dette ene. Den rigtige og nøjagtige Melding er Nr. 1.
Under Instruktionen bor man paa MjO.s eget Kort saa- vidt muligt ganske kortfattet forklare, hvad der ligger til Grund for Meldingen eller Ordren. Dette kan som Regel gøres i ganske faa Ord, og det giver Hukommelsen en Baggrund at arbejde paa, der langt mere end ordret Gentagelse giver Sikkerhed for rigtig Aflevering. Man bør ogsaa paa M/O.s eget Kort udpege de Steder og Navne, der forekommer i Meldingen eller Ordren, og ligeledes udpege det nøjagtige Sted, hvor han skal søge Modtageren. Det er af Vigtighed, at det er paa M/O.s eget Kort, dette foregaar. Dels kender han hver Fold i dette og føler sig hjemme her, og dels sparer man ham for, hvad der vil være det almindelige, nemlig Omsætningen fra en Maalestok til en anden.
Er man vidende om særlige Forhold paa Vejene: stærk Trafik, Reparationer, Spærringer e. 1., bør man meddele dette og saa iøvrigt almindeligvis overlade til M/O. selv at vælge, hvad Vej han vil køre, da han har Erfaringerne for, hvornaar det kan betale sig at køre en Omvej.
Åt M O. ikke kan anvendes i Kamplinien er en Selvfølge, men i de Omraader, hvor man kan anvende ham, vil M/O. i Forhold til andre Meddelelsesmidler oftest være det hurtigste Middel. Indenfor 10—20 km vil M'O. almindeligvis — naar det ikke drejer sig om Meddelelser, der indskrænker sig til enkelte Ord — være ligesaa hurtig — om ikke hurtigere — end Telefonen, samtidig med at det er den originale Tekst (skriftlig), der overbringes, hvorved Risikoen for Fejl, indløbet under Telefoneringen, bortfalder. Ulempen er, at Afsenderen ikke som ved Telefoneringen straks faar Garanti for, at Meddelelsen er naaet frem. Findes Telefonforbindelse mellem de to Led, som M'O. kører imellem, er det praktisk at beordre M/O. til straks efter Afleveringen telefonisk at give en foreløbig Kvittering, hvorved man faar Garanti for, at Meldingen er naaet frem, uden væsentlig at belaste Linien.
De fleste Motorcykler er forsynet med et Bagsæde eller en Sidevogn til Transport af 1 Person foruden Føreren. I mangfoldige Tilfælde kan man have Nytte af dette, først og fremmest ved hurtig Transport af Befalingsmodtagere, men der maa advares stærkt mod utidigt at bebyrde M/O. med Persontransport, da det vanskeliggør Kørslen og virker trættende.
Ved mange Afdelinger gør den Opfattelse sig gældende, at man ikke kan faa M/O. til Raadighed under særlige Øvelser udenfor Manøvretiden. Dette beror paa en Misforstaaelse, idet Motorordonnanskorpset af al Evne vil søge — og næsten altid kan — efterkomme en Rekvisition paa Ordonnanser til Deltagelse i større Øvelser, Instruktionsøvelser e. 1., under den Forudsætning, at Afdelingerne afholder de dermed forbundne Udgifter, der er fastsat efter Overenskomst mellem Krigsministeriet og Generalkommandoen paa den ene Side og Motorordonnanskorpset paa den anden Side. Almindeligvis vil det jo kun være enkelte Ordonnanser, det drejer sig om, og dem kan Korpset næsten altid skaffe. Naar som helst Midlerne og Forholdene tillader det, bør man søge at faa M/O. til Raadighed, idet det ikke alene er en gavnlig Uddannelse for Ordonnanserne, men tillige vænner Afdelingerne til at benytte dette fortrinlige Forbindelsesmiddel paa rette Maade.
