Den raske Udvikling, der i de senere Aar er foregaaet i Rytteriet i Udlandet, og i hvilken Frankrig og Tyskland har været Foregangslande, har skabt en Kombination af Hest og Motor, der har givet Rytteriet en stærkt forøget Bevægelighed og Kampkraft, samtidig med at Kravet om stor Bevægeevne i Terrainet er opretholdt.
Rytteriet er derved blevet i Stand til at udvide sit Virke- omraade og til bedre at kunne løse de Opgaver, som stilles dette Vaaben, Opgaver, der nu som før gaar ud paa Opklaring, Sikring og Kamp, og som løses med Anvendelse af de samme Principper som tidligere, men ved andre Midler.
Denne Udvikling har medført Indførelsen af Motorcykeleskadronen, der nu findes baade i den franske Kavalleridivision og i Infanteridivisionens og Armékorpsets Opklaringsafdelinger, hvorfra den har fortrængt Cyklistformationerne, der nu ganske er forsvundne i Frankrig og delvis i Tyskland.
Det vil være af Interesse at undersøge, hvilke Egenskaber der karakteriserer Eskadronen, for derpaa at overveje, om den egner sig til Anvendelse hos os.
Den franske Motorcykeleskadron har følgende Sammensætning :
Chef med Kommandodeling, bestaaende af Forbindelsesgruppe og Fægtningstrain, i alt: 1 Personmotorvogn, 13 Motorcykler, 7 Lastmotorvogne.
4 Delinger, hver bestaaende af Delingsfører med Kommandotrop (2 Uoff. 3 Mg., 3 Motorcykler) samt 2 Kampgrupper, hver med Fører og Ordonnans og med 2 Troppe å 1 Fører, 1 Skytte, 1 Hjælper og 1 Forsyner. I Gruppen 5 Motorcykler. I alt i Delingen 4 Rekylgeværer, anbragt i Anlægsbøjle til Skydning under Kørslen, 13 Motorcykler m. Sidevogn.
Eskadronens Styrke er:
5 Officerer, 150 Underofficerer og Menige.
16 Rekylgeværer, 65 Motorcykler, 8 Motorvogne.
De Egenskaber, der karakteriserer Motorcykeleskadronen, er følgende:
Hurtighed. Langt fra Fjenden og paa store Afstande bevæger Eskadronen sig med en Hurtighed (Gennemsnitsfart) af ca. 40 km/Ti. Mindre Styrker (Delinger, Patrouiller) kan paa mindre Strækninger uden Vanskelighed tilbagelægge 60—70 km/Ti.
Efterhaanden som Vanskelighederne øges, vil Hastigheden formindskes, men den vil altid være større end for ethvert andet Befordringsmiddel under tilsvarende Vilkaar.
Manøvredygtighed. Motorcyklen kan bevæge sig paa de sletteste Veje og i al Slags Føre (støttet af sin Sidevogn), tillige delvis i Terrainet, hvor den kan passere de fleste Hindringer, idet den paa Grund af sin ret ringe Vægt kan skubbes eller løftes over. Den behøver ikke at opfylde Vejene under Standsninger, idet den altid kan anbringes til en Side, i Vejkanten, event, i Vejgrøften.
Opklaring s evne. Eskadronen kan ved den store Mængde Patrouiller, den kan præstere, gennemsøge (ikke afsøge) et meget stort Terrainafsnit meget hurtigt, og i Løbet af kort Tid afgive Meldinger (event, negative) herom til Troppeføreren. En enkelt Deling er i Stand til at afgive 4—5 Smaapa- trouiller for ved disse at overspænde et Virkefelt af 5—6 km Bredde, dels ved at benytte Parallelveje. dels ved at foretage Sondestød ad Tværveje.
Aktionsradmis. Med den Benzinbeholdning. Motorcyklen medfører (17 1), tilbagelægges en Strækning af 225 km. Endvidere føres i Eskadronens Tankvogne 12,000 1, saaledes at man kan marchere ca. 10 Etaper å 225 km uden Tilførsel.
Kampkraft. Med sine 16 Rekylgeværer raader Motorcykeleskadronen over en betydelig Ildkraft, egnet til overraskende Angreb og til Dækning af en bred Front, samt til at være en mobil Reserve i Førerens Haand, der hurtigt kan sættes ind paa et truet Punkt, event, hvor en Fløj skal forlænges, eller hvor et Hul skal lukkes.
I Modsætning til Cyklister fremføres Skytterne til Kamppladsen uden store Anstrengelser, saaledes at deres Kræfter kan udnyttes fuldtud under Kampen.
Prisbillighed. I Anskaffelse koster en Motorcykle med Sidevogn ca. 8000 frs. (2000 Kr.). Vedligeholdelsen er ikke dyr. Materiellet er meget robust selv ved haardt Brug i svært Ter- rain og med ofte mindre kyndig Behandling. Det reglementerede Mærke er: René-Gillet, Paris.
De fleste Materielskader kan repareres paa Eskadronens Værkstedsvogn, der medfører alle Reservedele. 3 Mekanikere regnes at kunne holde Eskadronens Køretøjer i tjenstdygtig Stand.
Materiellet paaregnes at kunne benyttes i 10 Aar med en Udgift af 5,60 frs. pr. Brugsdag pr. Motorcykel til Reparation og Vedligeholdelse (Gummi medregnet).
Benzinforbruget er 7 1 pr. 100 km.
Under Hensyn til den store Ydeevne maa Bekostningen siges at være forholdsvis ringe.
Betragter man de Mangler, der klæber ved Motorcykeleskadronen og ved Motorcyklens Anvendelse i Marken, da vil en af de mest iøjnefaldende være Eskadronens Saarbarhed overfor Beskydning.
Hertil kan siges, at det vil være en Undtagelse, at Eskadronen optræder i en samlet Kolonne, og at Hurtigheden og den store Afstand mellem de enkelte Køretøjer (mindst 50 m) altid vil være en vis Sikkerhed.
Som Regel vil Opgaverne medføre, at Eskadronen vil afgive et ret stort Antal Patrouiller eller optræder delingsvis. Optræder Eskadronen samlet, vil den under Marchen være echelonneret stærkt i Dybden, og den vil overspænde et stort Terrain i Bredden.
Hastigheden tillader den at opholde sig ret længe i hvert Stop mellem Springene — den springvise Fremrykning bør være en Regel —, saaledes at det følgende Stop er naaet af de forreste Patrouiller, inden Eskadronens Gros forlader det forrige. En Risiko for Flankebeskydning vil være til Stede, men i mindre Grad end for Cyklisters Vedkommende.
Man vil indvende, at Motorcykelpatrouillen vil være meget udsat for at falde i Baghold, og at den i mange Tilfælde vil være et let Bytte for Fjenden.
Dette er rigtigt, naar Patrouillen optræder uforsigtigt, hvilket den vil være fristet til, da den gerne vil skynde sig for at naa sit Maal. Men dens Hastighed tillader den netop at give sig god Tid til at observere i hvert Stop, til at lade det forreste Køretøj spejde og melde tilbage, inden der fortsættes, og til event, at undersøge farligt Terrain ved Spejdere til Fods. Dette bliver i nogen Grad et Spørgsmaal om god Uddannelse.
Hertil kommer, at Motorcyklisten ved uventet Møde med Fjenden kan benytte sit Rekylgevær under Kørslen. At han meget hurtigt kan standse og gøre omkring, ogsaa paa indskrænket Plads, og at han hurtigt kan sidde af for at kaste sig i Vejgrøften og benytte sine Vaaben.
Som Maal betragtet, er han oftest i hurtig Bevægelse. Han er mindre end en Rytter og ikke saa høj som en Fodmand.
At Motorstøjen kan høres, er en Indvending, men uden større Betydning, da det i faa Tilfælde drejer sig om mere end ca. 100 m. Desuden er Teknikken godt paa Vej til helt at afskaffe denne Ulempe.
Vanskeligheden ved Køretøjernes Fremføring til Skytterne efter Kamp er til Stede, men i mindre Grad end for Cyklisters Vedkommende. Det sker hurtigere og betydeligt lettere.
Uddannehen, der gives Motorcyklisten i Marken, er i Hovedsagen den samme som for Rytterens Vedkommende, idet der maa lægges stor Vægt paa en omhyggelig Enkeltmandsuddannelse, der i høj Grad vil kunne formindske den omtalte Risiko, der følger Motorcykelpatrouillen.
Paa Grund af Farten, Terrainets og Situationens hurtige Skiften er Opgaverne ofte vanskelige og stiller store Krav til Mandens hurtige Opfattelsesevne og Handlekraft, uden hvilke hans Virksomhed snart vil være afsluttet.
En Motorcyklist maa være dygtig som Vejfinder og Observatør, som Spejder og Ordonnans. Kører og Observatør uddannes paa samme Maade, saaledes at de kan bestride begge Funktionel-. Med mangelfuldt uddannet Personel bliver Risikoen for stor. En Motorcykelseskadron kan lige saa lidt som en Hesteskadron improviseres.
Uddannelsen vil være en ypperlig Skole til Opretholdelsen af de Egenskaber, der altid har karakteriseret Rytteriet: Dristighed, Koldblodighed, Sans for og Kendskab til Terrainet — alle værdifulde militære Egenskaber, der kan udvikles hos Motorcyklisten og Rytteren i højere Grad end hos Cyklisten.
Optræden i Marken. Hurtigheden, der er Motorcyklistens store Fordel, kræver Resoluthed og et vist Maal af Vovemod, men tillige, at alle Forholdsregler træffes for at undgaa den Risiko, som denne Egenskab medfører.
Patrouilleføreren maa inden Udsendelsen give sig Tid til at studere sit Kort, hvorpaa Vejknudepunkter m. m. afmærkes. Han bør helst have sin Ordre i Form af en Skitse, hvorpaa Marchakse og Virkefelt, Steder der særlig skal gennemsøges, Springenes Længde, Sondestøds Udførelse ad Tværveje m. m. bør angives, uden at der anføres Oplysninger, der kan udnyttes af Fjenden.
Under Marchen maa han paase, at der holdes Afstande indenfor Patrouillen, altid efter Terrainet, som Regel ikke under 50 m. Under Ophold imellem Springene etableres Sikring paa Stedet automatisk. Foran Skovkanter, Landsbyer o. lign. maa stoppes op, Spejder maa fremsendes og afventes.
Ved Møde med fjendtlige Rytterpatrouiller kører Motor- cyklistpatrouillen igennem under Skydning. Overfor Skytter gøres omkring, passende Afstand tages, der observeres og sendes Melding, hvorpaa anden Vej søges, eller Ordre indhentes, event, søger Patrouillen ind til Delingen.
Ved Udsendelsen af Patrouiller bør man bestræbe sig for at begrænse disses Virkefelt og Tid mest muligt. Opgaverne bør gaa ud paa at besvare bestemte Spørgsmaal, f. Eks.: Er den Vejstrækning fri? Har Beboerne i X mærket noget til Fjenden? Patrouillen skal hurtigt vende tilbage med Melding, for derpaa at sættes an paa en ny Opgave — Tid og Afstande betyder jo ikke saa meget for Motorcyklisten.
Til Opgaver af mere selvstændig og langtudgaaende Natur bør afgives mindst 1 Deling, kommanderet af en Officer.
Delingen benytter en gennemført springvis Fremrykning og afpasser sine Spring efter Vejnettet og efter Terrainet. Langt fra Fjenden vælges Vejknudepunkter, hvis Tværveje benyttes til Sondestød og til Forbindelse med Sidepatrouiller, som Stop. Nærmere Fjenden vælges Oversigtspunkter og Kreter, der egner sig til Besættelse, især hvis Delingen er Sikringsled eller følges af andre Tropper.
Princippet bør være, at Springene udføres hurtigt, medens man giver sig god Tid imellem Springene til at observere og til at sikre sig, idet man lader Forpatrouillen forberede det følgende Spring, event, naa det næste Stop, før det nuværende forlades af Delingen.
Under Marchen echelonneres Delingen stærkt i Dybden, 50—100 m Afstand mellem Køretøjerne. Stopper de forreste op, skal Afstandene bevares, idet tilstedeværende Skjul dog altid udnyttes.
Eskadronen benytter, hvis den optræder samlet, en tilsvarende Fremgangsmaade og følger i øvrigt de for Rytteriet i Almindelighed gældende Principper. Dens Fremrykning kan karakteriseres som en springende Defensiv, idet den bevæger sig hurtigt fra den ene Stilling til den anden og i længere Tid end andre Enheder kan holde disse Stillinger besat, da selve Skiftet kan tager et Minimum af Tid.
Med sine 16 Rekylgeværer kan den effektivt og hurtigt besætte en forholdsvis bred Front (ca. 1500 m) for at holde igen, til Rytteriets Hovedstyrke eller Divisionens Avantgarde kan naa frem.
Som Flankesikring kan den føre en betydelig Ildkraft ud til Imødegaaelse af en truende Fare.
Under Tilbagegang egner den sig til at opholde Fjenden ved sin Kampkraft, for derpaa hurtigt at forsvinde og unddrage sig Føling.
Anvendt sammen med Hestrytteri vil Motorcykeleskadronen kunne give dette forøget Marchevne, idet Marchen kan fo- regaa bag et Net af Motorcyklister, der besørger den mest anstrengende Patrouilletjeneste især paa de lange Afstande.
I Forbindelse med Panservogne kan Motorcyklisteme -— Deling eller Gruppe — forberede disses Indgriben ved Rekognoscering og udvide deres Virkeomraade ved Patrouillering. De kan forstærke Panservognenes Modstandsevne ved at besætte og fastholde et Terrain, hvortil disse er lidet egnede, idet de herved gør det muligt at udnytte de opnaaede Resultater.
Mod fjendtlige Panservogne kan Motorcyklister danne en virksom Beskyttelse paa Vejene ved at omgive de marcherende Kolonner med Patrouiller, der kan etablere et bevægeligt System af Spærringer, og som i Tide kan melde om Panservognenes Fremrykning, saa Overrumpling kan undgaas. Disse Patrouiller kan — som anvendt i Frankrig — medføre smaaka- librede Kanoner (20 og 37 mm) til Imødegaaelse af Panservogne, hvilket især har Betydning overfor terraingaaende Vogne, der kan omgaa Spærringer.
Til Dækning af Kolonner af Fodfolk paa Motorvogne er Motorcykelstyrker uundværlige.
Anvendt i Sikringstjenesten kan Motorcyklelstyrker saale- des bidrage væsentligt til, at en marcherende Styrke kan udnytte sin Marchevne fuldtud, især i stor Afstand fra Fjenden.
Motorcyklister kan ikke i nogen Grad erstatte Hestrytteri. Men de kan udvide Rytteriets Virkefelt og bedre end Cyklister bidrage til, at et Divisionsrytteri kan betjene sin Division fuldtud tilfredsstillende, det være sig under Opklaring, Sikring eller Kamp.
Efter en omhyggelig Betragtning af Motorcykelstyrkers Fordele og Mangler under Hensyn til de Resultater, man i Udlandet har naaet efter flere Aars Forsøg og Erfaring, vil det maaske være værd at overveje, om vi i Motorcyklen kan finde et Middel til Forstærkning af vort Rytteri, der af alle erkendes at være svagt, og som ved en passende Motorisering af vore Cyklisteskadroner vil faa en stærkt forøget Ydeevne.
Motorcyklen vil kunne spare adskillige Hesteben og bidrage til at bevare friske Heste til det afgørende Øjeblik.
Ved helt eller delvis at afløse Cyklen vil den give vore Cyklisteskadroner et større Virkeomraade og en større Kampkraft.
For vore faatallige Panservognsstyrker vil den være en værdifuld Støtte.
Vort saa ofte berømmede Vejnet giver gode Muligheder for Motorcyklens Anvendelse.
Mobiliseringsbehovet vil kunne dækkes ved Udskrivning og Indkøb af de i Landet værende Beholdninger. Maaske maa et Antal Sidevogne ligge i Depot.
Den forholdsvis ringe Udgift til Anskaffelsen af et passende Øvelsesmateriel (50—60 Motorcykler) bør ikke være nogen Hindring.
Cyklisteskadronernes Omdannelse til Motorcykeleskadroner kan rummes indenfor Hærloven.
Spørgsmaalet er — har vi Raad til at lade dette Middel være ubenyttet?
