Talrige A rtikle r i de udenlandske militære Tid ssk rifter og enkelte allerede udkomne Reglementer viser, at man i Frem tiden vil komme til at staa overfor væsentlige Æ ndringer paa Marchteknikkens Omraade. Grundene hertil er nærliggende. De moderne Hære med deres lange og stærkt bevægelige Fangarme — Flyvere, Panservogne og langtrækkende A rtille ri — griber nu ikke alene ind i Kampomraadet og dettes Bagterrain, men i det Omraade, hvor marcherende og indkvarterede Tropper ogsaa tidligere i alt væsentligt var sikrede mod Overraskelser a f nævneværdig Betydning. Særlig i de Lande, der ved en kommende K rig maa regne med at komme til at staa overfor en — navnlig i Lu ften — stærkt overlegen Fjende, vil disse Forhold komme til at spille en betydelig Rolle. V i ser derfor ogsaa, at det i første Række er de smaa Lande og Tyskland, som fo r Ø jeblikket beskæftiger sig mest med disse Problemer. Som de moderne Angrebsmidler har udviklet sig, vil det næppe mere være m uligt ved en Anvendelse a f de tidligere Marchformer at føre Tropperne tilstræ kkeligt usvækkede og friske frem til Kampterrainet. Undlader man at ændre Marchteknikken eller at finde paa andre Udveje, vil Resultatet ofte blive hyppige Standsninger, der i høj Grad hemmer Marchtempoet, vanskeliggør Føringen og tærer stærkt paa Mandskabets Nerver paa Grund a f det stadige Kampberedskab, sam tidig med at Udsigten til overraskende Angreb mindskes betydeligt. Man risikerer, at Marchkolonnerne — selv i Dagsmarchers A fstand fra Kam pterrainet — bliver angrebet i Tête og Flan ker a f Panservogne, Styrker paa Motorvogne og andre let bevægelige Kræ fter; fjendtlige Flyvere vil som Høge slaa ned paa de i saarbare Form ationer marcherende Kolonner. T de Lande, hvor man har stærke, let bevægelige Kræ fter og meget Flyvem ateriel til Raadighed, har der hævet sig adskillige Røster fo r at bøde paa ovennævnte Ulemper ved at skabe et „renset Rum “ udenom og over Marchomraadet. T il Siderne og foran fo r de marcherende Tropper udsendes i saa Fald stærke Styrker sammensat a f Panservognsenheder, Cyklist- og Rytterstyrker eventuelt Fodfolk paa Motorvogne o. 1. De sendes langt forud til alle Veje, der fører ind mod M archomraadet, medens Hovedstyrkerne bevæger sig fra A fsn it til A fsnit. I Luften forjages sam tidig Fjendens Kamp- og Rekognosceringsmaskiner, eller hele hans Flyvervirksomhed søges neutraliseret under egne Styrkers March. Den her nævnte Fremgangsmaade kan dog næppe betragtes som en virkelig Principæ ndring, men betyder, at man skyder mindre, stærkt bevægelige Avantgarder langt frem i Terrainet. De smaa Lande kan dog næppe indlade sig herpaa i større Udstrækning, og man maa her i Hovedsagen gaa andre Veje. Her hjemme er der fo r nylig gennem do „Foreløbige Bestemmelser fo r Beskyttelse mod Angreb m. v. fra Lu ften“ *) givet en Række Bestemmelser, som paa mange Punkter betyder et Brud med de hidtidige Principper fo r Marchens Udførelse.
*) Benævnes B. m. L.
I det efterfølgende skal det forsøges, bl. a. ved Sammenligning a f dette og udenlandske Reglementer og Fagartikler at trække Linierne op for, hvorledes M archer fo r Frem tiden synes at skulle forme sig. Fo r at unddrage sig den fjendtlige Flyvervirksomhed vil Natte- og Mørkemarcher være ønskelige, og hvor operative og taktiske Hensyn tillader det, vil de antagelig blive anvendt i betydelig større Maalestok end hidtil. Men tvinges man til March om Dagen, vil det fo r Frem tiden sikkert være en Undtagelse, at en Division under Frem rykningen kun benytte r en enkelt Marchvej. Det nye tyske Reglement „M erkblatt fu r die Ausbildung im Truppenluftschutz“ gaar endogsaa saa vidt, at det hævder, at en Marchkolonne (eller M archgruppe)**) paa „et forstærket Fodfolksregiments Størrelse maa være Reglen.“ Det danske B. m. L. er knap saa vidtgaaende, det fastslaar, at „længere sammenhængende Kolonner a f alle Vaaben bør undgaas.“ Synspunkterne er dog nær sammenfaldende, og Resultatet synes at være, at en Divisions Krigsm arch, hvis den ikke kan ske om Natten, maa foretages under betydelig større Udnyttelse a f det bestaaende Vejnet end hidtil. Naar der i denne Forbindelse fra flere Sider i Udlandet hævdes, at disse Forhold betyder en væsentlig Æ ndring i de rent føringsmæssige Principper og Overvejelser angaaende Marchens Iværksættelse, er dette næppe rigtigt. De moderne Angrebsmidler har tvunget til en Æ ndring a f Marchform erne og Marchteknikken indenfor de enkelte Dele a f den samlede Styrke, men fo r dennes almindelige Gruppering — herunder om Frem rykningen fra første Færd skal ske med Avantgarde og Hovedstyrke eller flere f. Eks. ved Siden a f hinanden marcherende Kolonner — er Principperne stadig de samme (jfr. F. R. I. B., Pkt. 73). Man maa sikkert vogte sig fo r at lade Hensynet til den fjendtlige Flyvervirksomhed gribe uforholdsmæssigt ind paa det rent føringsmæssige Omraade og f. Eks. bevirke en Overgang fra Avantgarde og Hovedstyrke til flere mere eller mindre selvstændige opererende Kolonner og Marchgrupper. Sam tidig med at Føreren ud fra rent taktiske og operative Hensyn bestemmer den samlede Gruppering, melder Spørgsmaalet sig om de ændrede Marchform er indenfor de enkelte Kolonner.
**) Ordet „Marchgruppe" anvendes ofte i Udlandet for at betegne en Marchkolonne, som bestaar a f flere Vaabenarter, medens Ordet „Marchkolonne" mere bruges som en eksereermæssig Betegnelse.
De principielle' Æ ndringer ved de nye Marchform er er i og fo r sig ikke selve Udfoldningen i Bredden; den var velkendt tidligere (jfr. bl. a. F. R. I. B., Pkt. 86). Det nye bestaar i, at Ud f okinin g en nu iværksættes straks ved Marchens Begyndelse, samt at de udfoldede Styrker marcherer ud Vejene, i hvert Fald saa længe Kamp ikke forestaar eller langtrækkende fjend tlig t A rtille ri eller Flyvere tvinger til Udfoldning gennem Terrainet. A f nye Principper skal endvidere nævnes, at de udfoldede Styrker ikke mere marcherer i den tidligere anvendte M archkolonne, men denne forlænges og udtyndes gennem større A f stande og smallere Marchformationer, et Forhold, som senere vil blive nærmere omtalt. E t Pa r Eksempler vil maaske bedst belyse Forholdene.
Eksempel 1.
Fremrykning med Avantgarde og Hovedstyrke.
Hver af de mindre Kolonner i Hovedstyrken er normalt ikke selvstændigt opererende Grupper, og deres Sammensætning maa rette sig efter hele Hovedstyrkens sandsynlige Brug.
Eksempel 2.
Fremrykning med flere Side om Side marcherende Kolonner. Indenfor højre og venstre Kolonne er Forholdene som nævnt ovenfor fo r Hovedstyrkens Vedkommende.
Fordelen ved denne gruppevise M arch er bl. a. den, at de Marchgrupperne — paa de forskellige Veje, deres Afstand, M ellemrum og Størrelse afhænger a f den taktiske Situation, V e jnettet, Terrainets Beskaffenhed og den fjendtlige Flyvervirksomhed. Fordelen ved denne gruppevise March er bl. a. den, at de fjendtlige Flyvere og let bevægelige Kræ fter har ugunstigere Betingelser fo r Rekognoscering og Angreb. Det vil være sværere fo r de fjendtlige Rekognosceringsflyvere at danne sig et klart Billede a f Frem rykningen, idet de ofte kun vil se Brudstykker a f Bevægelsen og vanskeligt kan erkende Tyngdepunktet, Marchgruppernes Styrke og nærmere Sammensætning. Den a f Hensyn til Flyvere nødvendiggjorte Forlængelse a f Marchkolonnerne vilde, hvis de gamle M archform er (med March ad een Vej) bibeholdtes, ofte medføre, at det ikke var m uligt at sætte alle Divisionens Kræ fter ind paa én Dag. Ved den gruppevise M arch er Kampberedskabet større, grundet paa den derved m uliggjorte formindskede Opmarchtid, og K ræ fterne kan følgelig hurtigere sættes ind. Men den rummer ogsaa Ulemper, som man ikke maa være blind for. Marchen er ofte langsommere, og Mandskabet trættes hurtigere, og fo r Føringen kan der opstaa visse Vanskeligheder, idet der allerede ved Marchens Iværksættelse i nogen Grad kan ligge en Foruddisponering over Styrkerne. Endvidere kan Førerne føle sig noget bundet a f det besinnende Vejnet til en taktisk set mindre heldig M archgruppering; naar der senere skal disponeres over Styrkerne, kan Førerne paa samme Maade — rent uvilkaarligt — føle sig bundet a f den øjeblikkelige Marchgruppering. F ra mange Sider advares der derfor ogsaa mod fo r skematiske Løsninger. Selv om der saaledes klæber visse Mangler ved disse nye Marchform er, er der dog næppe nogen T vivl om, at de store Marchkolonners Tid er forbi. Forbindelsen mellem Marchgrupperne maa til Stadighed opretholdes; et Forhold der kan fordre en ikke ringe Indsættelse a f Meddelelsesmateriel og -personel, allerede inden Kampen eller Opmarchen er begyndt. I Sverige har man holdt en Del Forsøg paa dette Omraade, og Forbindelsen blev holdt gennem et System a f „Sambandspunkter“ . Disse Forbindelsespunkter blev befalet oprettet a f den højere Fører, der ligeledes befalede, hvor og hvorledes de skulde være, hvem der skulde etablere dem og hvornaar. Princippet var det, at der indenfor det til hver Gruppe anviste Marchomraade altid skulde være 2 saadanne „Sambandspunkter“ i Funktion. De blev oprettet successivt, efterhaanden som Marchen skred fremad, efter en forud lagt og ret detailleret Plan. Systemet synes i Hovedsagen at kunne svare Regning efter svenske O fficerers Udtalelser. Der er dog hertil at sige, at det sikkert er vanskeligere i Sverige at holde en saadan Forbindelse, idet Vejnettet er mindre tæt end herhjemme, hvorfo r Marchgrupperne ofte tvinges til større indbyrdes A fstande; endvidere er Terrainet langt mere uoverskueligt end i Danmark. Det skulde derfor næppe være nødvendigt at sætte et saa stort Apparat i Scene herhjemme. H vis de forskellige M archgrupper faar en Del Motorordonnanser og de større a f dem eventuelt en Radiostation til Raadighed, vil det næppe volde større Vanskeligheder at opretholde Forbindelsen. Om fornødent kan man lade dem søge Forbindelse over enkelte Fo rbindelsespunkter, som oprettes efterhaanden, eller udsende de fo rnødne Forbindelseskommandoer. De forskellige Marchgruppers Sikring maa afpasses efter deres Placering indenfor hele den samlede Gruppering (A fstande, Gruppernes Størrelse m. v.). Det kan dog blive nødvendigt at lade Marchen foregaa under selvstændig Sikring fo r enkelte Marchgrupper. Særlig Opmærksomhed kræver de aabne Flanker. Som Regel overlades det til Gruppeføreren at bestemme M arch f or mationen, og de maa have fuld Frihed til at foretage de Udfoldninger, som den fjendtlige Flyvervirksom hed maatte nødvendiggøre. Ved Inddeling a f Hovedkræ fterne i March grupper, og ved en eventuel senere Udfoldning indenfor disse, bør man dog tage de mange Vanskeligheder, ikke mindst Føringen, i Betragtning. Der rejser sig derfor ogsaa adskillige advarende Røster mod hele denne nye Marchform , som Tyskerne kalder „Flachenmarch“ eller „Raupem arch“ , og som Svenskerne har døbt „Flygskyddad M arch“ . Det hævdes flere Steder, at Udfoldning først bør finde Sted, naar det er tvingende nødvendigt a f Hensyn til den fjend tlige Flyvervirksomhed, eller naar den byder væsentlige tak tiske Fordele. I det danske B. m. L. og i Feltreglement I. A. (henholdsvis Punkt 14 og 238) advares der ogsaa mod overdreven U dfoldelse. Man bør dog nok ved Marchens Iværksættelse stille de fo rnødne Veje og Marchrum til Raadighed fo r Marchgrupperne, saaledes at de hver har sit Omraade, indenfor hvilket de kan iværksætte deres March. Om man, som hævdet fra flere Sider, allerede ved Marchens Begyndelse fra Divisionens Side skal befale Frem rykning fra A fsn it til A fsn it fo r Marchgrupperne, er et Spørgsmaal. E r Afstanden mellem Grupperne stor og Forbindelsen vanskelig, kan det vel være ønskeligt; men i Alm indelighed skulde det næppe være nødvendigt. Anderledes stiller Forholdet sig, naar der er Udsigt til snarlig Opmarch, eller man maa regne med ret tidlig t at skulle disponere over Styrkerne — altsaa hvis Kamp forestaar allerede i Dagens Løb; i saa Fald kan en a fsnitsvis Frem rykning være at foretrække, særlig hvis Frem rykningen sker over en ret udstrakt Front. Eventuelt kan der straks ved Marchens Iværksættelse anvises Marchgrupperne Bevægelsesomraader. H vor stor Afstanden mellem saadanne A fsn it skal være afhænger naturligvis a f den taktiske Situation. F ra tysk Side nævnes Tallene 8— 10 km.
Marchformer indenfor Grupperne.
Spørgsmaalet om, hvorledes M arch ad Veje skal udføres indenfor den enkelte Kolonne (Marchgruppe), har endnu ikke faaet sin Besvarelse overalt. E fte r Forsøg i flere Lande er man i Hovedsagen kommet til følgende 3 Maader
— at forøge Afstanden mellem Underafdelinger (A fdelinger) eller
— at marchere i smallere Formationer eller
— at gøre begge Dele samtidig.
Det tyske Reglement fordrer en A fstand a f mindst 50 Meter mellem Underafdelingerne i selve Marchkolonnen; derimod er M arch i smallere Form ationer ikke obligatorisk, men kun anvist som et hensigtsmæssigt Middel. Fo r Fodfolkets Vedkommende nævnes Rodekolonner i begge Vejsider; hvis det drejer sig om mindre Styrker, da kun i én Vejside. Det danske B. m. L. og F. R. I. A. (Punkterne 19 og 236 i den ændrede A ffattelse) er mere rigoristiske, idet den eksercermæssige Marchkolonne (under Krigsm archer) helt er forbudt undtagen i Mørke, Taage, Skov o. 1. Sam tidig er Afstandene mellem Underafdelinger og A fdelinger blevet forøget til mere end det dobbelte. A f smallere Form ationer anvises Rodekolonne eller Enkeltkolonne i hver Side eller delte Marchkolonner. Let hestetrukket A rtille ri og Maskingevær- og Skytskompagnier rnaa i Følge Sagens N atur bevare deres Marchkolonne (A rtille ri: Enkeltkolonne), men maa marchere i den ene Vejside (Skyggesiden). En saadan Æ ndring a f Marchform en betyder naturligvis en meget betydelig Forlængelse a f Kolonnen. Der kan dog bødes noget herpaa ved en udstrakt M otorisering a f Trainet, hvorved Kolonnen kan aflastes fo r en Del a f det Train, der tidligere indgik i denne eller marcherede tæt bag den. Den Del a f Trainet, der særlig kan blive Tale om at motorisere, er Bagage- og Forsyningstrain, Køkken vogne og Fodfolkets Patronvogne 2 samt enkelte særlige Vogne (Bøssemagervogne, Gasmaskevogne o. 1.). A f egentligt Fægtningstrain, der skal følge Kolonnen, b liver der tilbage kun 1— 2 hestetrukne Vogne (motoriserede A fdelinger undtagne) pr. Underafdeling og Afdeling. Disse Vogne kan køre i Mellemrummene mellem Underafdelingerne (jfr. B. m. L., Punkt 19) og skaber saaledes ikke nogen yderligere Forlængelse a f Kolonnen. Fo r en Bataillons Vedkommende (5 Kompagnier) vil en saadan Ordning medføre, at dens Kolonne ved March i Rodekolonne (i én Vejside) næsten fordobles (jfr. iøvrig t efterstaaende Skitse).
De almindelige Principper fo r Sikring under March synes ikke i Færd med at undergaa væsentlige Forandringer, hvad Styrker og Sikringsafstande angaar. Der spores maaske en Tendens til forøgede Sikringsafstande særlig mellem Forspids — Fortrop og Fortrop— Fordækning. Flere Forhold medfører dog, at der nu maa tages mere Hensyn til Sikringen i Flankerne. Marchgruppernes til Tider ikke ringe A fstand i Fo rbindelse med den i de fleste Lande indførte Forøgelse a f let bevægelige Kræ fter (Panservogne, Cyklister, motoriserede Styrker) bevirker, at Flankesikringen antagelig bør gøres noget større, end vi hid til er vant til. Særlig paa de udvendige Flanker maa den, saa vidt det er muligt, foruden Fod folk med Maskingeværer omfatte Cyklister, R ytteri og eventuelt Fodfolkskanoner. H vis man har Raad til det, vil A fgivelse a f Panservogne være a f ikke ringe Betydning. Afstanden til Marchgruppen bør antagelig forøges noget. T il Beskyttelse mod Panservogne ser man mange Steder Fodfolkskanoner anvendt i Teten a f Fortroppen (evt. Fordækningen) og i Téterne a f hver a f de lid t større Kolonner (Marchgrupper) . M id t i saadanne Kolonner anbringes endvidere 1— 2 Fodfolkskanoner klar til hurtig Ildaabning til Flankerne. H ar man kun faa Fodfolkskanoner til Raadighed, bor disse dog fortrin svis anvendes ved de forreste Sikringsled (Fortrop, Fordækning) og i Midten a f Kolonnerne. I saa Fald anvendes i Teten a f Kolonnerne f. Eks. større Lastmotorvogne, som i givet Fald kan køres paa tværs a f Vejen. De mere anstrengende Marchform er har endvidere medført, at man i flere Lande har undersøgt Mulighederne fo r at ændre Bestemmelserne fo r Marchhvil. Man synes tilbø jelig til at forkorte de(t) store H vil og gradvis forøge de mindre. I Forbindelse hermed staar ogsaa hele Spørgsmaalet om A fla s tning fo r Oppakning og tunge Haandvaaben, hvor Tendensen gaar i Retning a f at køre samtlige Tornystre og tungere Hovedvaaben, i hvert Fald fo r Fodfolkets Vedkommende. Den aktive Lu ftsik rin g ligger egentlig udenfor denne A r tikels Ramme og har ikke direkte Indflydelse paa Marchformen. Det skal dog lige nævnes, at Principperne her overalt er de samme. Udover Lu ftvæ rnsartilleriet holdes 3— 1 Luftværnsmaskineller Luftværnsrekylgeværer samlet paa flere Steder i hele K olonnen og marcherende i denne.
Spørgsmaalet om Principper fo r Marchens Udførelse, der er a f vital Betydning fo r hele den moderne Taktik, har næppe endnu fundet sin Løsning, og man bør sikkert vogte sig for, i overdreven Ængstelse fo r Flyvere og Panservogne, i Begyndelsen at gaa fo r radikalt til Værks.
P. M. Norup.