Log ind

Moderne Flyvemaskiners Modstandsdygtighed overfor Beskydning

#

Paa Grundlag af nu kendte Konstruktionsdata for mange af de i Krigen anvendte Flyvemaskinetyper og paa Grundlag af de i forskellige Fagblade fremkomne Omtaler og Illustrationer af Flyvemaskiner, som har været udsat for Beskydning, vil det være muligt at foretage en omend kun ret summarisk Vurdering af, hvor følsomme moderne Luftfartøjer er overfor Træffere. I denne Forbindelse skal først nævnes de Vaaben, der anvendes dels i Flyvemaskinerne og dels af Luftværnsartilleriet. Dernæst omtales de Forholdsregler, man fra Konstruktørens Side kan træffe, for at gøre en Flyvemaskine saa lidt saarbar som muligt. I Tilslutning hertil gennemgaas flere af de for Tiden foretrukne Konstruktionsformer for Bæreplan og Krop m. m. Derpaa vises forskellige Eksempler paa, hvorledes Træffere hidrørende fra forskelligt Skyts virker overfor nogle enkelte karakteristiske Flyvemaskinetyper og -dele, og sluttelig forsøges det at opregne i Hovedtræk, hvilke Forventninger man har Lov at stille i Retning af en moderne Flyvemaskines Modstandsdygtighed overfor Beskydning.

Vaabnene.

I Flyvemaskinerne anvendes for Tiden almindeligt 7—8 mm Maskingeværer og 20—23 mm Maskinkanoner, sjældnere 37—40 mm Maskinkanoner. Ammunitionen hertil er sædvanligt Projektil, Tracer-, Brand- eller panserbrydende Projektil (7—8 mm MG.), Brisant-, Brand- eller Pansergranat, alle med Tracer (20—23 mm og 37—40 mm MK.). Luftværnsartilleriet anvender et langt større Antal Kalibre, som iøvrigt varierer meget fra det ene Land til det andet. Samlet i Grupper kan de anvendte Kalibre angives saaledes: 7—8 mm, 12—15 mm, 20—25 mm, 37—40 mm, 75—88 mm, 98—105 mm og 120 mm. Hyppigst Benyttelse finder her Grupperne 20—25 mm og 37—40 mm, derefter 75—88 mm og 98— 105 mm. Ammunitionen hertil er Brisant-, Brand- eller Pansergranat, alle med Tracere (20—25 mm og 37—40 mm). Ammunitionen til Luftværnsartilleriet med Kaliber fra 75 mm og opefter er Brisantgranat med Tidsrør, da man kun regner med Sprængstykkevirkningen, ikke med Fuldtræffere.

Konstruktive Forholdsregler.

De militære Fordringer i Retning af Anbringelse af Vaaben, Skudfelt og Ufølsomhed mod Træffere influerer betydeligt paa Projektionsarbejdet. Selvom moderne Flyvemaskiner er langt mindre saarbare end tidligere, fortrinsvis fordi Typerne nu er Helmetal-Konstruktioner, spiller Konstruktionens Udformning alligevel en meget stor Rolle, og det maa i de enkelte Tilfælde afgøres — paa Grundlag af Erfaringer eller ved Skøn — hvilken Byggeform man med det særlige Anvendelsesf ormaal for Øje maa anse som mest hensigtsmæssig til Bæreplan, Krop m. m. I denne Forbindelse har ogsaa Placeringen af enkelte, særligt saarbare Installationer stor Betydning. Ønsket om Skudsikkerhed førte tidligere oftest til Valget af luftkølet Motor, og denne Motortype er endnu i denne Henseende den vædskekølede overlegen. Forskellen er imidlertid ikke mere særlig stor. Hvor Forholdene tvinger til Valg af vædskekølet Motor, kan man nu drage Fordel af, at Udviklingen har medført Kølertyper, der er langt mere effektive og derfor mindre end før. Moderne Kølerformer kan desuden lettere anbringes godt beskyttet. Indførelsen af Metalpropeller har ført til yderligere Forøgelse af Sikkerheden, da Gennemskydning ofte kun fremkalder mindre Forstyrrelser, medens det ramte Blad ved Træpropeller hyppigt splintredes. Herved foraarsagedes ofte farlige Ødelæggelser. Motoren kunde rystes løs fra sit Fundament, ligesaavel som Splinter fra Propellen kunde skade f. Eks. Bæreplan og Krop. Ved Projekteringen maa udfra Fronterfaringer foretages en Sandsynlighedsvurdering af, hvorledes Følgerne vil blive af Træffere i livsvigtige Dele. Eksempelvis maa man forudse hel eller delvis Bortskydning af Rorflader eller Ødelæggelse af disses Betjeningsmulighed. Det er da nødvendigt, at den paagældende Flyvemaskine har tilstrækkelig Egenstabilitet, til at Flyvedygtigheden kan bevares i Tilfælde, hvor et Styreorgan falder bort, det være sig saavel Højde- og Sideror som Balanceklapper.

Enkelte mere aktive Forholdsregler skal omtales nærmere. Pansring. 1 alle nu anvendte Krigsmaskiner er Besætning og livsvigtige Installationer beskyttet i mere eller mindre udstrakt Grad ved Panserplader af varierende Tykkelse. Ogsaa Panserglas forekommer. Bestemmende for, hvor omfattende Brug man vil gøre af dette Hjælpemiddel, er især to Faktorer: den paagældende Types Anvendelse og Vægten af Pansringen. Henimod Slutningen af Verdenskrigen anvendte Tyskland en Flyvemaskinetype konstrueret specielt til Angreb mod Troppesamlinger o. lign. Baade Besætning, Motor, Tanke og øvrige Installationer befandt sig indenfor en 5 mm tyk Panserklædning af Specialstaal. Vægten af Panseret var overordentlig høj, nemlig 500 kg. Til Sammenligning skal nævnes, at ved moderne, lette Jagere udgør Panserets Vægt i Almindelighed ca. 50 kg. For tungere Jagere er den tilsvarende Vægt ikke under 70 kg. For svære Bombemaskiner kan Panseret i enkelte isolerede Tilfælde veje op til 200 kg. Tykkelsen varierer fra 4 til 8 mm. Figurerne 1—4 incl. viser skitsemæssigt, efter hvilke Principper Pansringen er foretaget i enkelte engelske Flyvemaskinetyper. I Fig. 1 ses Jageren »Spitfire«. Føreren er her forfra beskyttet dels af selve Motoren og dels af en bag denne anbragt Panserplade i Kroppens øverste Del samt af en skudsikker Glasrude (se Fig. 5). Denne sidste yder en ret gunstig Beskyttelse mod MG.-Projektiler forfra ved Beskydning fra Afstande paa over 400 m. Bagtil er Piloten beskyttet af Hovedog Rygplader, der har henholdsvis 8 og 6 mm’s Tykkelse. I Jageren »Hurricane« er Forholdene ganske tilsvarende. Fig. 2 viser den ret stærkt pansrede lette Bombemaskine Fairey »Battie«. Pladerne har Tykkelsen 4 mm og tjener til Sikring mod Beskydning for- og bagfra samt nedefra, det sidste specielt med Henblik paa Indgriben i Kampe paa Jorden. Fig. 3 viser Pansringen i Bristol »Blendheim«. Panserbeskyttelsen er her 5 mm tyk. Endelig vises Pansringen i en Bombemaskine af ældre Type, Vickers »Wellington« (Fig. 4.). Karakteristisk er her Panserbeskyttelsen (2X4 mm) af de i Bæreplanet be-

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.31.57.png

liggende Brændstoftanke. Efter Indførelsen af selvtættende Tanke er denne Beskyttelse bortfaldet. De anvendte Panserplader er udført af haardtvalset Plade af Kromnikkelstaal. Selvtættende Brændstoftanke. Brændstofbeholdningernes Sikring mod Beskydning ved Anvendelse af Panserplader kan ikke betragtes som en tilfredsstillende Løsning af Problemet, Idet Anbringelsen af en fuldstændig Panserklædning om Tan

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.32.18.png

kene medfører ikke alene konstruktive Vanskeligheder, men ogsaa meget betydelig Vægtforøgelse. De i Fig. 4 viste, i Planet anbragte Panserplader maa derfor kun betragtes som en Overgangsløsning forud for Indførelsen af selvtættende Brændstoftanke. Disse Tanke, der nu anvendes i stor Udstrækning af de krigsførende, betegnes ofte som »skudsikre«. Det er de imidlertid ikke, da de næppe er mere modstandsdygtige end almindelige Tanke overfor Fuldtræffere med Kalibre fra 20 mm og opefter. Det samme gælder, hvis Tankene træffes af større Sprængstykker. (I begge disse Tilfælde vilde Pansringen heller ikke yde Beskyttelse). Fordelen ved de selvtættende Tanke er derimod, at Indgangshuller efter MG.-Projektiler og smaa mange Tilfælde ogsaa Udgangshullerne, der jo i Reglen er størst. Herved forhindres Lækage paa Tankene, og bl. a. Brandfaren mindskes betydeligt. Disse Tankformers Udførelse (Fig. 6.) kan være noget forskellig, men Princippet er i Hovedsagen det samme, idet man i Reglen inderst finder selve Tanken, der udføres af tynd

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.32.35.png

Letmetalplade; udenom denne findes eet, oftest dog flere, Lag Gummi af forskellig Kvalitet og forskellig Tykkelse. Nogle af Gummilagene er stærkt sammenpressede, saaledes at Gummiens Udvidelse vil lukke et Hul helt eller delvis, alt efter Gummiens Spænding og Hullets Størrelse. Den samlede Lagtykkelse kan ligge mellem 8 og 30 mm, og det kan naturligvis ikke undgaas, at disse Tankes Anvendelse ogsaa medfører Vægtforøgelse. Desuden formindskes det effektive Rumfang ikke uvæsentligt ved større Tanktykkelser.

Konstruktionsformer.

Som allerede omtalt spiller det en stor Rolle, hvilken Byggeform man vælger til Bæreplan, Krop m. m. Anvendelsesformaalet er — delvis i Forbindelse med teknologiske Synspunkter — bestemmende for dette Valg saavel som for Valget af selve Flyvemaskinens Type. Under Flyvning optræder Spændinger og Kræfter i Bæreplaner, Krop og Haleorganer. Da Lærredsbeklædning nuomstunder næsten ikke anvendes, gælder det, at de omtalte Belastninger i Fællesskab optages af Bjælker, Spanter og Beklædning. Hovedprincippet er da at vælge Konstruktionsformer, hvor Ekstraspændinger foraarsagede af hel eller delvis Ødelæggelse af eet bærende Hovedelement (f. Eks. en Planbjælke) kan optages af de øvrige bærende Konstruktionsdele (f. Eks. Planribber og -beklædning), saaledes at et totalt Brud i selve Flyvemaskinedelen hindres. I denne Henseende maa enkelte Biplanstyper betragtes som forbilledlige. De Former, hvor Opspændingen mellem Overog Underplan udgøres af en Kombination af Støtter og Barduner, kan med forholdsvis ringe Vægtforøgelse gives en høj Grad af Skudfasthed. Denne kan yderligere øges, naar — som det ofte er Tilfældet — de væsentligste Opspændingsdele udføres dobbelt. Forskellige Aarsager, bl. a. Kravene om større Hastighed, har imidlertid fuldstændig tvunget Biplanet i Baggrunden. Alle moderne Krigsmaskiner er Monoplaner, enten højtvingede eller — hyppigst — midtvingede og lavtvingede Typer. De to sidstnævnte Former har bl. a. den Fordel, at den under Besætningen gaaende Planbjælkekonstruktion beskytter under en tvungen Nødlanding. I det følgende skal kort gennemgaas de for Tiden foretrukne Konstruktionstyper paa Bæreplaner og Kroppe. Bæreplaner. Fig. 7 viser skematisk fire Grundformer in-

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.33.12.png

denfor Plankonstruktionen, a. Plan med een Bjælke og Torsions-Forkant. b. Plan med to Bjælker og torsionsoptagende Mellemparti. c. Plan med torsionsoptagende Kassebjælke, d. Mangebjælket Plan. I Tilfældene a, b og d er Beklædningen det vridningsoptagende Element. Fig. 8 viser Bjælke og Torsions-Forkant svarende til Fig. 7 a. Fig. 9 viser Plan med to

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.33.30.png

Bjælker i stor indbyrdes Afstand svarende til Fig 7 b, og Fig. 10 viser Plan med Kassebjælke svarende til Fig. 7 c. Endelig viser Fig. 11 Plan med mange Bjælker svarende til Fig. 7 d.

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.33.46.png

Planet med een Bjælke har den Fordel, at det er forholdsvis let at fremstille og kan bygges stift baade overfor Bøjning og Vridning. Det sidste dog kun, saafremt Torsions-Forkanten kan forløbe ubrudt fra Planrod til -tip. I modsat Fald gaar det ud over Vridningsstivheden. Planet med to Bjælker (baade Fig. 7 b og Fig 7 c) har bl. a. den Fordel, at Planforkanten kan brydes, f. Eks. ved Anbringelse af Motorer eller Tanke, uden at Vridningsstivheden mindskes. Planet er lidt vanskeligere at fremstille end det føromtalte med een Bjælke, men denne Ulempe vejer ikke særlig tungt. Konstruktionsformen med de mange Bjælker finder ikke særlig udbredt Anvendelse, og dette skyldes til Dels, at den ikke er nær saa simpel at fremstille som de foretrukne tobjælkede Plantyper. Fordelen ved det mangebjælkede Plan er bl. a., at det kan bygges lettere end de andre omtalte Konstruktioner. Noget ganske tilsvarende kan anføres for den i Fig. 12 viste Plantype, den saakaldte geodætiske Konstruktion. Kroppe. Moderne Flyvemaskiners Kroppe er hyppigst Monocoque-Konstruktion (ogsaa benævnt Skalkonstruktion). Karakteristiske Eksempler herpaa vises i Figurerne 13 og 14. I Fig. 13 ses, hvorledes Kroppen er opbygget af Spanter S, der forbindes med et stort Antal langsgaaende Stivere L. Beklædningen, der er tynd Metalplade, indgaar i den kraftoverførende Konstruktion ved at optage Vridningen i Kroppen. Fig. 14 viser den forstærkede Skalkonstruktion, som den udføres ved

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.34.08.png

Kroppens midterste og forreste Parti, hvor Besætningen opholder sig. Monocoque-Konstruktionen er udviklet i de senere Aar som en Erstatning for den svejste Staalrørskonstruktion (Fig. 15), der ikke, som de i Fig. 13 og 14 viste Kropformer, tillader uhindret Passage gennem Kroppen i dennes Længderetning. Dette sidste Problem eksisterer ikke ved eensædede Jagere, hvor man derfor endnu, omend kun sjældent, kan se Staalrørskrop anvendt. I de fleste Jagere anvendes ogsaa Mo-

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.34.22.png

nocoque-Konstruktionen, dog i en noget modificeret Form (Semi-Monocoque). Den i England undertiden anvendte geodætiske Byggeform (Fig. 12) benyttes ogsaa i Kropkonstruktionen (Fig. 16).

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.34.39.png

Dokumentation.

I hvilken Grad moderne Krigsflyvemaskiner kan modstaa Træffere, har man under denne Krig faaet mange Erfaringer for. En Række Eksempler, delvis med Illustrationer, vil belyse cfette nærmere. Fig. 17 viser Virkningen af en Fuldtræffer ved Bagkanten af Ju 87’s Bæreflade. En Træffer af denne Karakter har næppe kendelig Indflydelse paa Flyveegenskaberne og medfører sandsynligvis kun en mindre Forringelse af Planets Styrke. Den i Figurerne 18 og 19 viste Beskadigelse er derimod af langt farligere Karakter. I Fig. 18 ses Virkningen af en — sandsynligvis 20 eller 23 mm — Brisantgranat overfor et Ju 52-Bæreplan. Foruden at rive Beklædningen op, har Sprængstykkerne utvivlsomt beskadiget Bjælkerne, saaledes at Planets Styrke er væsentlig forringet. Meget forsigtig Flyvning har herefter været nødvendig. Noget ganske tilsvarende gælder for Ju 87-Bæreplanet, der ses i Fig. 19 (Indgangs- og Udgangshul). Dog sidder Skaden noget længere tilbage i Planet, saaledes at sikkert kun den bageste Bjælke har lidt Overlast.

Sprængstykkevirkningen i Omegnen af Udgangshullet er her betydelig mindre. Herudover berettes om en Ju 52, der ramtes af omkring 200 MG-Projektiler og en Fuldtræffer fra Luftværnsartilleri, samt om en Ju 52, der ved Beskydning mistede et over to Meter langt Stykke af højre Planhalvdel, tillige med den herpaa

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.35.11.png

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.35.20.png

siddende Balanceklap. Endelig skal nævnes en Ju 87, der som Følge af en 40 mm Fuldtræffer fik revet et Hul i Bæreplanet paa over en halv Meter i Diameter. I alle de her omtalte Tilfælde kunde de paagældende Maskiner naa tilbage over egne Linier. Fig. 20 viser en Ju 87-Krop, svært beskadiget af en Fuldtræffer fra Luftværnsartilleri. Kroppen (Skalkonstruktion) er paa Udgangssiden revnet langs en af Længdestiverne. Til Trods for Brud i et stort Antal Kropspanter kunde Maskinen føres tilbage under meget forsigtig Flyvning. En øjeblikkelig Nødlanding var altsaa ikke nødvendig. Det samme var Tilfældet med den i Fig. 21 viste He 111. Baade Krop, Planer og Haleorganer er oversaaede med Træffere fra MG-Projektiler. Den eneste — synlige — Virkning har været, at det indtrækkelige Understel ikke har kunnet slaas ned forud for Landingen, der derfor har maattet udføres som en »Mavelanding«.

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.35.45.png

Derudover har man enkelte Eksempler paa, hvorledes 20-23 mm Projektiler ikke har forvoldt anden Skade i Flyvemaskinekroppe end det synlige Indgangs- og Udgangshul, (sandsynligvis forvoldt af Pansergranater, der ikke er detonerede). Det sidste har haft Diametre paa fra 20-35 mm. I eet enkelt Tilfælde medførte een eller flere Træffere med 20 mm Projektiler fra Luftværnsartilleri saa betydelig Skade, at Kroppens bageste Parti med Haleorganerne skiltes fra den

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.36.01.png

øvrige Maskine under den Nødlanding, der straks maatte foretages. Træffere i Haleorganer hidrørende fra alle Vaaben med Undtagelse af MG foraarsager næsten altid temmelig stor Ravage. Figurerne 22—24 viser Eksempler herpaa. Bemærkelsesværdigt er det, at de paagældende Maskiner i et meget stort Antal Tilfælde er i Stand til at naa tilbage over egne Linier. Fig. 22 viser Virkningen af et 23 mm Projektil overfor Halefinnen paa en Ju 87. Halefinnen er næsten borte. I Fig. 23 ses, hvorledes Luftværnsartilleri har bortskudt det meste af baade Finne og Sideror paa en Ju 87. (Den indtegnede sorte Kontur viser, hvorledes Halepartiet normalt ser ud).

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.36.16.png

Fig 24 illustrerer Virkningen af en fra Luftværnsartilleriet stammende Fuldtræffer i eet af Do 215’s Sideror. Endnu et Par Eksempler: I eet Tilfælde blev Bjælken overskudt i den ene Haleplanshalvdel. Virkningen heraf var kun ringe. I et andet Tilfælde mistede en Maskine det meste af den ene Højderorshalvdel, desuden frembragte Granatsplinter flere Huller (10—15 cm’s Diameter) i Sideror og bageste Del af Krop .Endvidere blev Siderorets Styreline revet i Stykker, saa Roret sad løst. Ogsaa i disse Tilfælde kunde de paagældende Maskiner flyves hjem. Træffere i Motorer eller i den øvrige Del af Motorinstallationen er ikke ualmindelige. Følgerne heraf kan være øjeblikkeligt Motorstop eller i gunstigere Tilfælde en større eller mindre Nedsættelse af Ydeevnen. Virkningen afhænger naturligvis i første Række af, hvor Træfferen gaar ind, men desuden har det nogen Betydning, om Motoren er vædske- eller luftkølet. For de sidstes Vedkommende gælder det saaledes, at Køleribberne i et meget stort Antal Tilfælde er i Stand til at optage en saa stor Del af Skudenergien, at MG-Projektiler bliver hængende mellem Ribberne. Ved Træffere af større Kalibre maa man derimod forudse et kraftigere Motorhavari. I eet Tilfælde blev en 9-cylindret Stjernemotor, Bramo 323, ved Beskydning med MG ramt seks Steder. Træfferne fordelte sig saaledes: to i Krumtaphuset, to i een Cylinder, een i en anden Cylinder og een i den ene Magnet. Trods disse Beskadigelser fungerede Motoren fortsat, idet 8 af Cylindrene arbejdede videre. Figurerne 25 og 26 viser to af Træf fernes Virkning. I Fig. 25 ses en Træffer, der blev siddende ved 

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.36.36.png

Skærmbillede 2020-07-21 kl. 15.36.54.png

Overgangen mellem selve Cylinderen og Topstykket. Cylinderen fik en svag indadgaaende Hvælving, og Stemplet blev noget beskadiget ved at passere det paagældende Sted. Herved opstod en lokal Overhedning. Fig. 26 viser en gennemskudt Cylinder. Projektilet genemborede ogsaa det viste Stempel. Heller ikke dette generede Motorens Gang nævneværdigt. Herudover berettes om talrige Tilfælde, hvor to-motorede Luftfartøjer af forskellig Type var i Stand til at naa tilbage med een Motor fuldstændig standset. Desuden skal omtales endnu eet Eksempel, hvor en tre-motoret Maskine fik Træffere i den ene Sidemotors Propel og i Midtermotoren. Den ramte Propel foraarsagede stærke Motorrystelser, der medførte flere Brud i Motorfundamentet. Ved Midtermotoren blev bl. a. en af Ventilvippearmene bortskudt. Selv i dette Tilfælde var en øjeblikkelig Nødlanding ikke paakrævet. Fig. 27 viser en godartet Træffer i et Propelblad. Efter Udglatning af Hullet kan Propellen atter anvendes.

Vurdering. Paa Grundlag af det foreliggende Materiale kan udredes en Række Slutninger til Belysning af, hvad man tør vente i Retning af moderne Krigs-Flyvemaskiners Modstandsdygtighed over for Beskydning. Træffere med 7—8 mm MG-Projektiler vil kun i Undtagelsestilfælde have nogen Virkning over for en Flyvemaskine af Helmetalkonstruktion. Gennemskydning af bærende Hoveddele i Planer og Haleorganer (Bjælker, Spanter, Beklædning) er ufarlige og bemærkes ofte først efter Landingen. Det samme gælder Træffere i Krop og — for det meste — ogsaa i Motor. Derimod bør Styreliner og Barduner (spec. Biplaner) udføres dobbelt. Selv Tracere i fulde Brændstoftanke kan være uden Virkning, idet Brændstoffet ofte slukker Traceren. Derimod vil Traceren altid tænde, hvor der findes udsivende Brændstof, eller hvis den rammer i en halvtømt Tank med antændelige Dampe. Herudover har MG-Projektilet kun Virkning, saafremt Piloten træffes, eller livsvigtige Dele i Motorinstallationen (f. Eks. Smøresystemet) ødelægges. I sidste Tilfælde vil et Motorstop blive Følgen, en een-motoret Maskine maa da gaa ned, og en fler-motoret vil formentlig returnere. Over for selv svag Pansring har MG-Projektiler ingen Virkning. Kun sjældent vil en Maskine kunne bringes til Nedstyrtning eller tvinges til øjeblikkelig Nødlanding ved en enkelt Træffer med Granater af Kaliber 20—25 mm. I saa Tilfælde da kun ifølge Ødelæggelse af Muligheden for at betjene mindst to af de tre Sæt Styreflader (f. Eks. Højde- og Sideror samtidigt), eller som Følge af Brand, totalt Motorstop o. lign. Bortset herfra kan saadanne Projektiler have meget forskellig Virkning afhængig dels af Granatens Art (Brisant-, Brandeller Pansergranat) og dels af Træffestedet. Brandprojektilet vil saaledes kun kunne antænde, saafremt Dele af Ladningen ved Spredningen kommer i Kontakt med brændbare, letantændelige Stoffer, det vil i Virkeligheden kun sige Brændstof og Olie. Forskellen paa Brisant- og Pansergranatens Virkning ligger kun i den forskellige Evne til Indtrængning paa Anslagsstedet. Ingen af de for Tiden anvendte Pansringer kan modstaa en 20—25 mm Træffer eller de største Sprængstykker fra 20—25 mm Granaterne. Godartede Træffere med det heromhandlede Kaliber, f. Eks. langs Bagkanten af Bæreplan, langs Forkanten af et Plan med mindst to Bjælker, tilsvarende i Haleplan, glat Gennemgang af Krop o. s. v. kan næppe tvinge en Maskine til at afstaa fra sit Forehavende. Ødelæggelse af et een-bjælket Plans Torsions-Forkant, af selve Bjælken, eller af en Bjælke i et to-bjælket Plan er derimod mere betænkelig. Bortskydningen af en Stabiliseringsflade eller en Rorflade, kraftig Sprængstykkevirkning i Planets centrale Partier eller i en Monocoque-Krop ligesaa. Følgerne heraf, saavel som af en Træffer i en af en flermotoret Maskines Motorer, vil utvivlsomt altid tvinge den paagældende Maskine til at opgive sit Forehavende. Virkningen af en Brisantgranat vil — uanset Kaliber — altid i nogen Grad bero paa Tilfældigheder, idet to Projektiler, der rammer to Maskiner paa samme Sted (f. Eks. i Bæreplanet) aldrig vil fordele Sprængstykkerne paa samme Maade. I det ene Tilfælde kan Følgerne være en Ødelæggelse af op mod en halv Kvadratmeter af Beklædningen, uden at Bjælker og Spanter lider svær Skade. I det andet Tilfælde kan Sprængstykkevirkningen overfor Bjælkerne være saa effektiv, at det uden for Skaden siddende Planparti løsrives. Ganske tilsvarende Vilkaarlighed gør sig gældende ved Træffere overalt i en Flyvemaskine. En Vurdering af Følgerne efter 37—40 mm Træffere vil kunne opstilles efter samme Retningslinier, som foran for Kaliber 20—25 mm, naar det større Kalibers kraftigere Virkning overalt tages i Betragtning. Det er saaledes givet, at med 37—40 mm Træffere er Nedstyrtningerne eller de tvungne Nødlandinger almindelige og ikke sjældne som ved 20—25 mm Træffere. Tilsvarende vil med 37—40 mm Skyts de godartede Træffere være meget sjældne og absolut ikke saa hyppige, som det er Tilfældet, naar der anvendes 20—25 mm. Man kan derfor paaregne, at saa at sige i alle Situationer vil Projektiler af det heromtalte Kaliber gøre en Maskine ukampdygtig, uanset hvor Træfningen finder Sted. Den paagældende Maskine vil næppe i noget Tilfælde kunne udføre sit Forehavende. Det mangebjælkede Plan, samt Plan og Krop udført som geodætisk Konstruktion, indtager en Særstilling, set i Relation til det foran omtalte. MG-Projektiler er fuldstændig uden Virkning, og overfor Træffere baade af Kaliber 20—25 mm og 37—40 mm kan man paaregne — alle Forhold iøvrigt lige — at disse Konstruktionsformer er noget mere modstandsdygtige end de almindeligt anvendte. Paa Grundlag af de til nu offentliggjorte Fronterfaringer er det ugørligt at foretage nogen Vurdering af svært Luftværnsartilleris Virkning (Kaliber fra 75 mm og opefter) overfor moderne Metalmaskiner. Det er indlysende, at da man her kun regner med Sprængstykkevirkning og ikke med Fuldtræffere, som ved Skyts med mindre Kaliber, maa Vilkaarligheden blive endnu mere fremtrædende. Et Sprængstykkes Virkning afhænger af talrige Faktorer, først og fremmest af, hvor Maskinen træffes, dernæst bl. a. af Stykkets Størrelse, Form og Hastighed, og desuden af den paagældende Maskines Egenfart, Bevægelsesretning og Konstruktion. Groft bedømt maa man antage, at det enkelte Sprængstykke næppe nogensinde vil have saa stor Virkning som en Fuldtræffer med en 37—40 mm Brisantgranat, maaske daarligt nok som en 20—25 mm Træffer. Derimod kan en Sprængstykkebyge fra en Luftværnsgranat, Kaliber 75 mm eller mere, sikkert foranstalte en væsentlig større Ødelæggelse end en Fuldtræffer af mindre Kaliber. Denne sidste ødelægger kun rent lokalt, hvorimod Skaderne fra Sprængstykkebygen spredes over hele Maskinen, hvorved Chancerne for, at et livsvigtigt Element træffes, er øgede.

Konklusion.

Moderne Metalmaskiner er ret modstandsdygtige overfor Beskydning. Dette begrundes saaledes:

Ved almindeligt anvendte Konstruktionsformer for de vigtigste Hoveddele (Bæreplan, Krop, Haleorganer, Motorinstallation) er der kun ringe Sandsynlighed for, at en Maskine kan bringes til Nedstyrtning ved en enkelt Træffer, og kun en betinget Sandsynlighed for, at en enkelt Træffer kan tvinge en Maskine til at afstaa fra sit Forehavende.

C. C. Beckmann.