Belgien.
Paa Budgettet for 1892 blev der bevilget 13,700,000 Frs. til Fuldendelse af Arbejderne ved Maasbefæstningen, saa ledes at de samlede Udgifter til dette Befæstningsanlæg derved stige op over 80 Millioner Frs. Men hermed er man endnu ikke færdig; thi da de fuldendte Forter skulde belægges, viste det sig (ifølge «Mitth. über Gegen stände des Artillerie- und Genie-Wesens» 3. Hæfte 1892), at vedvarende Ophold i Beboelseskasematterne, hvor der ikke var taget de fornødne Hensyn til de sanitaire Krav, ikke var mulig uden Skade for Mandskabets Sundhed. Fortbesætningerne blive derfor foreløbig indkvarterede i Namur og Liittich, indtil der for hvert Værk kan blive opført en særlig Kasernebygning. Skulde endelig General Brialmonts Planer blive gjennemførte, saa kom man endnu til at udføre flere supplerende Arbejder, saaledes at det vilde vare lange Tider, inden Arbejderne ved Maaslinien bleve fuldendte.
Det skal være besluttet at forbinde Forterne Schooten og Merxem samt Forterne 1 , 2 , 3 og 4 om Antwerpen med en strategisk Ringbane. En saadan forbinder alle rede Forterne 4, 5, 6, 7 og 8 med hinanden.
England.
Anlæget af den stærke Krigshavn ved Biserta i Tunis, der betydeligt vil styrke Frankrigs maritime Position i Middelhavet og true Englands Forbindelse med Indien, har blandt andet ført til, at Englænderne i den senere Tid have forstærket de iforvejen ret betydelige omend ikke fuldtud tidssvarende Befæstningsanlæg paa Malta, der, beliggende halvvejs mellem Gibraltar og Port Said, danner en vigtig Centralstilling i Middelhavet.
Paa Budgettet for 1892—93 blev der bevilget et Beløb af 802,100 Pund Sterling til Befæstningsanlæg og Kaserner.
Frankrig.
Som bekjendl ere Franskmændene ifærd med at anlægge en ny Krigshavn ved Biserta i Tunis. Ved en 8 Km. lang Kanal er den 16 Km. lange og 10 Km. brede Sø af samme Navn bleven forbunden med Middelhavet. Ved Kanalens Udmunding i Middelhavet, paa Kysten og paa Højderne ved Des el Kudia bliver der anlagt Befæstninger til Beskyttelse af Kanalen, Kysterne og Byen Biserta, saaledes al der her om kort Tid vil være tilvejebragt en af de største og stærkeste Krigshavne i Verden. De stejle Kyster gjøre en Landgang næsten umulig, og mod Nord og Nordvest er Biserta beskyttet af de 3000 Fod høje Bjerge Sidi Sola, Millerlah og Icabea. Desuden kunne franske-Tropper let i fornøden Styrke pr. Jernbane sendes fra Algier til Tunis og Biserta.
Befæstningen af Havre skal forstærkes ved Anlæg af et nyt Fort samt et Morterbatteri. Herefter vil Befæst ningen af Havres Havn og Seinemundingen komme til at bestaa af 11 Forter og Batterier.
I den senere Tid er der bleven lagt ganske over ordentlig megen Vægt paa Jernbanetroppernes Uddannelse i Jernbaneljenesten. Det er saaledes bleven paabudt, at et vist Antal Soldater af Jernbaneregimentet skulle stilles til Raadighed for de 6 store Jernbaneselskaber, for at de kunne erholde den fornødne Fagkundskab og saaledes blive saa godt som muligt forberedte til Anvendelse i Krigs tid. I Overensstemmelse hermed er der i Sommeren 1892 bleven udsendt Kommandoer, hver bestaaende af 3 Offi cerer og 80— 100 Md., for paa bemeldte Banelinier dels at lægge nye Sporlinier, dels istandsætte ældre.
Under de sidste franske Efteraarsmanøvrer i Poitou blev der paa Manøvreterrainet ved Sillards anlagt en Felt-Jernbanestation. De franske Jernbaneselskabers Jern banearbejdere ere som bekjendt alt i Fredstid inddelte i Sektioner, og indtræde under Mobilisering i Krigstjenesten under deres Embedsmænd som Officerer. Ved denne Lejlighed udførte 180 Md. af Orleans-Jernbaneselskabet, formerede i 3 Afdelinger, Bygningen af bemeldte Station under Ledelse af vedkommende Liniekommissair. Der blev lagt ialt 8 Km. Spor og udgravet og flyttet betyde lige Mængder af Jord. Fra denne provisoriske Station, hvis Anlæg og Drift efter nogle mindre Uheld viste sig tilfredsstillende, blev der efter Manøvrernes Afslutning afsendt 58,000 Md., 7,000 Heste og 208 Stkr. Skyts. I de samme Manøvrer deltog et Feltballondetachement, bestaaende af 1 Officer og 33 Md., 9 Kjøretøjer og 50 Heste; det skal have gjort god Nytte.
Paa Seinen ved Paris prøvedes en sammenlæggelig Baad, dannet af tynde Brædder og Lægter, overtrukne med Sejldug. Baaden vejede 70 Kgr., og Anker og andet Tilbehør 81 Kgr. Sammenlagt kunde Baaden bæres af I Mand; færdig til Brug var den 2,80mlang, 1,10m bred og 0,5m høj. Den kunde bære 6 siddende eller 8 staa- ende Md., og stak lastet kun 0,20m. Forsøgsbaaden kostede 300 Frs. Ved Forsøget blev Baaden bragt ned til Bredden af 3 Md. i Løb, og efter 1,5 Minuts Forløb var den færdig til Brug. Den kæntrede ikke, selv naar Folkene hurtigt og voldsomt sprang ned i den.
Italien.
Den Kjendsgjerning, som ovenfor er berørt, at Frankrig snart vil være i Besiddelse af en fortrinlig Krigshavn ved Biserta i Tunis og derved vil faae en overordentlig gunstig strategisk Position i Middelhavet, synes at have gjort Italienerne en hel Del nerveuse. Det vil jo heller ikke kunne nægtes, at Frankrig fra sine 2 stærke Krigshavne, Toulon paa den ene Side og Biserta paa den anden, hurtigt og let vil kunne føre offensive Stød mod Italiens Kyster. Som Tegn paa denne Uro skal anføres, at den italienske General Marselli ifølge «Internationale Revue,» Marts 1892, offentligt har fremsat Udtalelser om, at Kyst befæstningerne endnu lode meget tilbage at ønske, at Befæstningen af Tarent kun var paabegyndt, at Anlægene ved Messina og paa Maddalenaøerne ikke vare fuldendte, samt at Livorno, Neapel og Palermo laae værgeløse mod en fjendtlig Beskydning. Endvidere fremhævedes det, at det var paatrængende nødvendigt at anlægge en for- skandset Lejr ved Capua som Basis for Operationerne mod Landgangsforsøg i Mellem- og Syditalien (hvilket Anlæg iøvrigt ogsaa er paatænkt, se nedenfor) ligesom ogsaa at anlægge en lignende Lejr paa Sicilien ved Castrogiovanni. En Inspektionsrejse, som Krigsministeren foretog til denne Ø, saavel som andre Omstændigheder tale iøvrigt for, at dette sidste Befæstningsanlæg i en nærmere Fremtid vil komme til Udførelse.
Paa Budgettet for 1892— 93 blev der bevilget 1,800,000 Lire til Kystbefæstninger og 1,150,000 Lire til Spærre forter og Grændseforsvar, medens der ikke var opført nogen Sum til Befæstningerne ved Rom og Capua,. da Arbejderne herved agtedes udskudte til de følgende Aar.
I «Mitth. über Gegenstände des Artillerie- und GenieWesens», 6. Hæfte 1892, findes en ret interessant Over sigt over det italienske Ingenieurkorps’s nuværende Organisation og Udrustning, som man skal indskrænke sig til at henvise til, da det vilde føre for vidt at komme nærmere ind paa dette Spørgsmaal her. Dog skal det, da det ikke fremgaar af bemeldte Oversigt, bemærkes, at Jernbanekompagniernes Krigsstyrke er bleven forøget med 25 Md., og at Jernbanebrigaden raader over en transportabel, 30m lang Jernbanebro af System Eiffel. Med Hensyn til Jernbanetroppernes Organisation og Udrustning skal henvises til August-Hæftet af «Revue militaire de l’étranger», 1892. Sluttelig skal anføres, at der i Krigstid vil blive oprettet 4 Driftskompagnier ved Hjælp af Jernbaneselskabernes Personel for at sikkre Jernbane tjenesten paa Operationsfelterne.
Rumænien.
Befæstningsarbejderne ved Bukarest ere bievne fort satte med Iver i det sidste Aar, særlig er Fortbæltets Mellembatterier bievne paabegyndte. Disse Mellembatterier opføres som smaa Forter, hver forsynede med 1 Pantser- taarn til 2 Stkr. 15cm Kanoner, 2 Pantsertaarne til 21cm Haubitser og 3 Forsvindingstaarne til 57m/m hurtigskydende Kanoner.
Ingenieurtropperne have gjort Forsøg med et af Ingenieur Constantin Janepulo konstrueret Pantserskjold til Dækning af Tropper mod Geværild. Pladen, der er 3m/m tyk, er bleven beskudt med det nye Mannlichergevær uden at lide den mindste Skade derved. «Allgemeine militairische Zeitung», Nr. 62/1892, hvorfra denne Meddelelse er taget, anfører imidlertid ikke, paa hvilken Afstand denne Beskydning fandt Sted. Der er bleven nedsat en Kom mission til at afgive Betænkning om dette Skjolds Anvendelighed.
Rusland. Som bekjendt bliver der ved Liebau bygget en ny Krigshavn, som er bestemt til engang at kunne optage en stol Del af den russiske Østersøflaade, der nu ligger i Kronstadt, hvorved vil faaes en mere isfri Flaadestation. Til den Ende maa Byen Liebau imidlertid ved en Række Forter omdannes til en Land- og Søfæstning af første Rang, ligesom der maa udføres forskjellige meget omfattende Arbejder for at tilvejebringe en til strækkelig stor og dyb Havn og Rhed. Der har alt været arbejdet i flere Aar, og der er opstillet en Del Maskinanlæg til Tilberedelse af Beton m. m., samt Ar bejderbarakker til 3 — 5,000 Md. Arbejderne ventes færdige i 1895, og de samlede Omkostninger ved Anlæget ere anslaaede til 30 Millioner Rubler.
De russiske Ingenieurtropper bestaa af: Felttropper, Fæstningstropper og den elektrotekniske Afdeling. For Felttroppernes Vedkommende henvises til Oversigten for 1890.
Fæstningstropperne bestaa i Fredstid af: 9 Sapeur- kompagnier (i Krigstid 20) og 4 Sapeurdetachements- Kadrer (som i Krigstid udvikle 4 Halvkompagnier), 9 Mineurkompagnier (hvoraf 1 i Wladiwostok oprettet i 1892), 6 Telegrafafdelinger, 2 Ballonafdelinger, 2 Belejrings parker og 6 Brevduestationer. Samtlige disse Afdelinger, undtagen 2 Mineurkompagnier (hvoraf 1 ligger i Kaukasus og 1 i Wladiwostok) have Garnison i europæisk Rusland. Som Nyformalion er der ved Dekret af August 1892 bleven oprettet 2 Mineurkompagnier til særlig Anvendelse paa Floder, det ene benævnet Weichsel-Kompagniet, det andet Narew-Kompagniet. De skulle anlægge Miner, Spærringer og Hindringsmidler af enhver Art, som vil kunne finde Anvendelse paa de til Forsvar udsete Vandløb, samt ved Siden deraf lede Transporter af Tropper og Materiel paa disse. De ere derfor forsynede med et Materiel bestaaende blandt andet af en Del Damp- og Robaade. Officerer, som anvendes ved disse Kompagnier, vælges fortrinsvis blandt dem, der have gjennemgaaet et Kursus ved den elektrotekniske Afdeling.
Den elektrotekniske Afdeling, som direkte er under lagt Ingenieur-Generaldirektionen, har til Opgave at studere videnskabelige Opfindelser og forsøge disses Anvende lighed i militære Øjemed. Den skal særligt have sin Opmærksomhed henvendt paa Telegrafvæsen, Anvendelse af det elektriske Lys, Fotografering, Sprængstoffer, Ballon væsen og Brevduer. Hvert Aars 15. September komman deres 10 Officerer af Ingenieurtropperne til at gjennem- gaa et Kursus ved denne Afdeling, hvilket Kursus varer 2 Aar. I Vintermaanederne høres theoretiske Foredrag i Fysik, Elektroteknik, Minelære, Telegraflære, Kemi, Sprængteknik og Fotografering; til Foredragene knyttes Forsøg. Hvert Aars theoretiske Kursus ender med en Prøve. I Sommermaanederne bliver det lærte praktisk øvet ved det elektrotekniske Kompagni, Fæstnings-Mineurkompagnierne og andre Dele af Ingenieurtropperne.
Direkte knyttede til denne Afdeling staa det elektro tekniske Kompagni og Luftskipperskoleparken. Det første har til Opgave at tjene som Uddannelsesanstalt i Elek tricitetens Anvendelse m. m., samt at bistaa den elektro tekniske Afdeling ved Anstillelse af Forsøg. Med Hensyn til Skoleparken henvises til Oversigten for 1890, idet der dog skal tilføjes, at den raader over 4 Ballon-captifs a 640 Kbm. Rumindhold, 3 Balloner til fri Fart å 1,000 Kbm. samt de fornødne Apparater til Fyldning, Manipulation 200 af Ballonerne m. m. Til Parken bliver der aarlig bevilget: til Materiellets Vedligeholdelse ca. 9000 Rubler og til Forsøg, Nyanskaffelser, Administration m. m. ca. 15,000 Rubler. løvrigt skal der med Hensyn til Ballontjenestens Ordning i sin Helhed i Rusland henvises til »Revue mili- taire de l’étranger», Januar 1892.
Ved det belgiske Værk «Cockerill» blev der for den russiske Regjerings Regning i Sommeren 1892 foretaget Forsøg med en ny, transportabel Brokonstruktion, hvilket Forsøg faldt meget heldigt ud. Konstruktionen bestaar af lutter enkelte Jernskinner, hver enkelt højst vejende 160 Kgr. Sammensætningen skeer ved Hjælp af Kiler, uden Anvendelse af Bolte eller lignende. Broen er 30“ lang med en Brobane paa 1,90” Brede. Den er beregnet til at kunne bære 440 Kgr. pr. Kvadratmeter. Broen bygges paa den ene Bred og skydes derpaa ud i Vandet, hvornæst den bliver halet over til den anden Bred. Til Samling og Slagning af Broen brugte Arbejderne paa Cockerill 2 Timer.
Ved Dekret af Marts 1892 blev det bestemt, at samtlige Jernbanegodsvogne skulle forsynes med Vindues-aabninger, efterhaanden som de blive sendte til Værk stederne for at repareres, for derved at gjøre disse Vogne egnede til Militærtransporter. Vinduesaabningerne skulle indrettes til at lukke med Jernskodder for at hindre Tyverier fra disse Vogne, naar de i Fredstid benyttes til Godstransporter.
Med Hensyn til den militære Organisation af Jern banetjenesten i Fredstid i Rusland henvises til «Revue militaire de l’étranger», Februar 1892.
Schweitz.
Som Følge af at italienske Blade omtalte St. Gott- hardbefæstningen som udelukkende rettet mod Triple- alliancen og særligt mod Italien, har den schweitziske Generalstab afgivet en Erklæring om Betydningen af de nye Befæstningsanlæg. Det udtales heri, at alle de trufne defensive Foranstaltninger sigte til at haandhæve Landets Neutralitet og forhindre fremmede Hæres Gjennem-marche. Derfor maatte det centralt beliggende St. Gott-hard med sine vigtige Forbindelsesveje først og fremmest sikkres.
For 1892 blev der givet en afsluttende Bevilling paa 2 Miil. Frs. til St. Gotthardbefæstningen til Anskaffelse af Ammunition m. m. Endvidere bevilgedes 2 Mili. Frs. til Forstærkning af Befæstninger af den øvre Rhonedal ved St. Maurice, hvoraf Halvdelen til Bygningsanlæg, Halvdelen til Skylsanskaffelse. Denne sidste Bevilling begrundes ved, at den schweitziske Rhonedal til alle Tider har været en meget vigtig Operations- og For bindelseslinie mellem det vestlige og nordlige Europa og Italien.
Omdannelsen af de ældre, ikke tidssvarende Befæst ningsanlæg ved Luziensteig, der beherske Rhindalen, menes at være forestaaende. Fremdeles bliver Spørgsmaalet om Befæstningen af Spliigen alvorligt debatteret, hvilket Anlæg skulde tjene til at forhindre en italiensk Hær i ved et coup de main at omgaa St. Gotthard befæstningen. Sluttelig skal anføres, at ogsaa Spørgsmaalet om Sikkringen af Vestgrændsen er sat paa Dags ordenen. Af Besparelseshensyn har man imidlertid maattet opgive Tanken om at anlægge Spærreforter, hvoraf der efter en Opgivelse i «Allgemeine militairische Zeitung» paa Grund af den store Udstrækning maatte lægges 14 («Internationale Revue,» August 1892, siger 18), og man har derfor tænkt sig at erstatte disse med mobile Pantser-taarne til Forstærkning af feltfortifikatoriske Anlæg.
Spanien.
Befæstningerne ved Cadix, Mahon og Ceuta ere bievne forsynede med Skyts af sværeste Kaliber, ligesom der overhovedet i den sidste Tid er gjort meget med Hensyn til Befæstningsanlæg og Kasernebygninger.
Det spanske Hærvæsen, som i mange Retninger trængte i høj Grad til at reformeres, har i de senere Aar gjort store Fremskridt, hvilket ogsaa gjælder for Inge- nieurtroppernes Vedkommende. Med Hensyn til de skete Reformer og den nuværende Organisation henvises til »Revue militaire de l’étranger,» Juli 1892.
Efter at nogle spanske Ingenieurofficerer ved et Besøg i Kjøbenhavn havde gjort sig bekjendt med det nye danske Bromateriel af 1886, har den spanske Regjering nu besluttet at anstille indgaaende Forsøg med dette Materiel, og har den derfor bestilt Materiellet til en saadan Broekvipage her i Landet, med Undtagelse af Pontonerne, der blive leverede fra den samme tydske Fabrik, som har leveret de danske. Leverancen skal præsteres i Løbet af Sommeren 1893.
Tydskland.
Nord-Østersøkanalen har nu været under Arbejde snart i 6 Aar, og der var henimod Slutningen af Aaret 1892 udgravet ca. 52 Millioner Kbm. Fyld (ialt skal der udgraves ca. 78 Millioner Kbm.). Kanalen er ca. 98 Km. lang, 62m bred i Vandspejlet og 22m i Bunden (i Krum ninger er Breden betydeligt større), Vanddybden 9m. Ved hver Ende findes en Sluse og, fordelte paa hele Længden, ialt 6 Undvigepladse. Kanalen skal i hele sin Længde belyses elektrisk, saa at den ogsaa kan benyttes om Natten. Sluseanlægene vare ved Aarets Udgang saa vidt fremskredne, at man med Sikkerhed kan sige, at de ville blive færdige i rette Tid. Jernbanebroen ved Gru- nenthal er færdig og aabnet for Trafiken; de øvrige Broer ere under Arbejde. En Strækning af den nye Kanal er allerede taget i Brug istedetfor Ejderkanalen. Alt tyder paa, at Kanalen kan blive aabnet den 3. Juni 1895, altsaa 8 Aar efter Nedlæggelsen af Grundstenen for Slusen ved Holtenau. I Begyndelsen af Oktober 1892 var der ved Anlæget beskjæftiget ca. 5,800 Arbejdere, og til samme Tidspunkt var der udgivet ialt ca. 80 Millioner Rmk., samt endvidere til paabegyndte Arbejder og Le verancer disponeret over ca. 35,5 Millioner Rmk. Alt i alt vil Anlæget koste ca. 156 Millioner Rmk.
Ved Cuxhafen ved Elbens Munding er man ifærd med at anlægge en Krigshavn, der gjennem førstnævnte Kanal skal kunne korrespondere med Flaadestationen ved Kiel. Til Forsvar af denne Krigshavn bliver der anlagt en Del Værker paa begge Sider af Elben, hvoraf flere skulle armeres med Pantsertaarne. Der opføres ialt 9 Værker paa venstre og 2 paa højre Elbbred. Et Par af Værkerne paa venstre Elbbred ere ældre, forstærkede og udvidede Værker, de øvrige ere nye Værker; de ere dels under Udførelse, dels endnu kun projekterede.
Paa Helgolands Sydside er foreløbig anlagt et stærkt Batteri samt begyndt paa en Del af den projekterede Befæstning.
Da man frygter for, at en overlegen Fjende let vil kunne hindre Skibe i at kunne passere fra Wilhelms-hafen til Cuxhafen og omvendt, har der rejst sig Stemmer for at tilvejebringe en indre Vandvej som Forbindelse mellem disse 2 Krigshavne, hvorved tydske Krigsskibe hurtigt og uhindret ville kunne færdes mellem de 3 Krigshavne Kiel, Cuxhafen og Wilhelmshafen. Denne Forbindelse skulde skaffes tilveje ved at forlænge Nord*. Østersøkanalen ned til Jahdebugten ved delvis Benyttelse af existerende, ældre Vandveje. Da denne nye Kanallinie kun vilde blive ca. 75 Km. lang og altsaa 25% kortere end Nord-Østersøkanalen, samtidig med at Bygnings omkostningerne, begrundet paa det mindre Arbejde, som vilde udkræves paa denne Strækning, anslaas til 25% mindre, menes der, at denne Kanal kun vil komme til at koste ca. 80 Millioner Rmk. Men medens Nord- Østersøkanalen ved den forventede Trafik af Handelsskibe formenes at kunne forrente Anlægskapitalen med 1,5%, vil en Kanal fra Cuxhafen til Wilhelmshafen neppe kunne skaffe nogen Indtægt og altsaa kun blive et rent militært Anlæg.
De ældre Batterier ved Warnemiindes Havn ere ned lagte, men der er dog projekteret nye Værker sammesteds.
Jernbanebrigaden foretog i Sommeren 1892 en meget interessant Øvelse, der bestod i Anlæget af en smal sporet Feltjernbane fra Byen Uelzen i Hannover over Hermannsburg til Celle. Arbejdsstyrken, bestaaende af 5 Jernbanekompagnier paa Krigsstyrke, samt Bygnings materiellet (Skinner, Jernsveller m. m.), nogle Hundrede Vogne og 50 Lokomotiver bleve transporterede til Uelzen pr. Jernbane. Jernbanelinien, der var ca. 70 Km. lang, blev bygget i 6 Dage. Over Allerfloden ved Celle blev der bygget en Feltjernbanebro, hvilket Arbejde udførtes om Natten ved kunstig Belysning. Befalingsmænd og Mand skab bleve dernæst indøvede i de forskjellige Driftsgrene paa den færdige Banelinie; efter Øvelsens Slutning blev Banen atter afbrudt.
Ved Mainz blev der i August 1892 foretaget store Fæstningsmanøvrer, hvori deltoge 3 preussiske, 1 sachsisk og 1 wurtembergsk Pionerbataillon, tildels i Forening med Fodfolk. Øvelserne gik ud paa at forsøge natlige Stormangreb paa permanente Befæstningsanlæg, der for uden vaade Grave vare sikkrede ved Jerntraadshegn, For hug m. m. Til Trods for at Forsvarerne havde elektrisk Lys til deres Baadighed, lykkedes det dog Angriberne at snige sig frem, fjerne Forhindringerne og komme over Graven, forinden Forsvarerne bemærkede dem. I For bindelse med disse Øvelser udførtes Broslagningsøvelser paa Rhinen, hvorved som flydende Underlag anvendtes Spritfade, Petroleumstønder og lignende. Ved disse Øvelser, der have vakt megen Opmærksomhed, fik Pione rerne Lejlighed til at vise, hvad de formaaede overfor permanente Befæstningsanlæg, og hvor let og hurtigt de kunde slaa Bro selv over betydelige Vandløb.
Der er bleven foretaget Forsøg med en transportabel Teltbarakke af ny Model, dannet af 2 Lag Teltdug med Luftmellemrum. Ved Hjælp af 2 Kakkelovne, en i hver Ende, lykkedes det at holde Temperaturen i Teltet til Stadighed paa +15° R. (-:- 8° R. udenfor). Teltet kan desuden skilles ad i 2 enkeltvæggede Telte til Brug om Sommeren.
Tyrkiet.
Den belgiske General Brialmont har efter den tyr kiske Regjerings Ønske besøgt Tyrkiet for at studere de foreliggende Planer til Forstærkning af Befæstningerne af Bardanellerne og Bosporus, og afgive sin Erklæring derom.
Efter hvad der forlyder, skal Generalen have fundet, at Befæstningen af Bardanellerne var den bedste af de besigtigede Anlæg, om der end maatte foretages For andringer. Han foreslog ganske at opgive Befæstningen ved Indløbet til Dardanellerne, da den i sin nuværende Tilstand ikke kunde forhindre en fjendtlig Flaade i at sejle ind i Strædet, hvorimod Hovedstillingen paa det smalleste Sted (bestaaende af 4 Værker i Europa og 3 i Asien) burde bevares og forstærkes. Befæstningslinien ved Bulair burde opgives. Adrianopel, som blev stærkt befæstet efter den sidste Krig med Rusland, ansaa Gene ralen for meget vigtig til indirekte Beskyttelse af Hoved staden; men han anbefalede dog at nedlægge eukelte mindre vel situerede Værker, ombygge eller forstærke andre, samt forøge Armeringen. Tschataldjalinien burde enten nedlægges eller forstærkes med mindst 7 Forter.
Befæstningen af Bosporus erklæredes for at være ganske utilstrækkelig, den burde forstærkes med Opstil ling af ialt 16 Pantsertaarne (9 i Europa og 6 i Asien), ligesom der ogsaa burde anskaffes et Antal nye svære Kanoner. Man lægger Generalen følgende Ord i Munden: «Ved Dardanellerne er Huset slet, men Meublerne gode, ved Bosporus ere baade Hus og Meubler slette.»
Sultanen skal være meget ivrig for at faae Brialmonts Planer gjennemførte; de fornødne Forarbejder skulle være tilendebragte til Forsommeren 1893, til hvilken Tid Gene ralen paany ventes til Konstantinopel for at overvære Paabegyndelsen af de egentlige Bygningsarbejder.
Østerrig-Ungarn.
I «Mitth. über Gegenstände des Artillerie- und Genie-Wesens», 4. Hæfte 1892, findes interessante stati stiske Notitser over nyere militære Kaserne- og Hospitals bygninger m. m. i Østerrig-Ungarn, vedrørende saavel de af Militær-Forvaltningen som af Kommunerne fra 1879 (d. e. fra den nye Indkvarterings-Lovgivnings Ikrafttræden) til 1891 opførte Bygninger. 1 dette Tidsrum er der ialt anvendt ca. 32 Mili. Gylden til egentlige Kaserne- bygninger, 3 Miil. til Hospitalsbygninger og 6 Miil. til Magasiner og deslige Etablissementer, altsaa ialt 41 Miil. Gylden, hvoraf 19,5 Miil. falde paa Hærforvaltningen og 21,5 Miil. paa Kommunerne. Heri er Værdien af Bygge grundene ikke indbefattet.
Den gamle Fæstning Temesvar, som i de talrige Krige med Tyrkiet spillede en vigtig Rolle, er nu bleven nedlagt.
Som angivet i Militær-Oversigten for 1891 bleve de i Oktober 1890 fremkomne nye organisatoriske Bestem melser for Genie- og Pionertropperne betegnede som et Overgangsstadium. Dette har nu vist sig at være rigtigt, idet Geniebataillonerne skulle omdannes til Pionerbatail- loner, saa at der ialt bliver 15, d. e. 1 Bataillon til hvert Armeekorps. Bataillonerne skulle bestaa hver af 5Kom pagnier, hvoraf de 4 ere bestemte til Feltkrigen, det 5. til Fæstningskrigen. Hidtil skulde Genietropperne særligt udføre alle Slags Feltbefæstningsarbejder, Arbejder til Angreb paa og Forsvar af Fæstninger, og lignende, medens Pionertropperne særligt skulde udføre alle Bro slagningsarbejder; men dette Forhold bliver altsaa nu forandret, idet Pionerbataillonerne skulle udrustes til at kunne udføre alle de fornævnte Arbejder. De hidtil værende Avantgardebrotrain blive nu omdannede til lette Broekvipager og forsynede med Materiel til en større Længde Bro. Af saadanne Ekvipager, der hver medfører 25 Vogne, hvoraf 20 Brovogne, haves 14, der deles i 2 Divisionsbrotrain. Foruden disse Broekvipager findes 46 Normal-Broekvipager, hver medførende 19 Vogne, hvoraf 14 Brovogne. Disse Brotrain fordeles til Armeer og Armeekorpser efter Behov.
I Korneburg vil der under Jernbaneregimentet blive oprettet et militært Ballonetablissement, hvortil de fornødne Pengemidler skulle bevilges for 1893. Man kan vel deraf slutte, at der paatænkes anskaffet Ballonmateriel til Brug for Felthæren og i Fæstningerne (efter «Revue militaire de l’étranger», Februar 1892).
Med Hensyn til den militære Jernbanetjenestes Organisation henvises til »Revue militaire de l’étranger», Sep tember 1892, og for Jernbanetroppernes Vedkommende til samme Tidsskrifts Martshæfte 1893.
