Frankrig.
I Sammenligning med 1890, som skabte de 144 «regiments mixtes», maa 1891 siges at have været et roligt Aar for Fodfofket; ikke desto mindre er Antallet af Vaabnets Enheder dog blevet forøget. Den væsent ligste Forandring er den, at de 18 regionale Infan teriregimenter, som dannedes ved Lov af 25/7 1887 paa 3 Bataiiloner, nærmest til Forsvar af Befæstningerne, nu ifølge Lov af 20/7 1891 have faaet samme Formation som Linieregimenterne (144), altsaa have faaet Rammerne udvidede og ere forøgede med en 4. — Kadre- — Ba- taillon, saa at nu alle den aktive Hærs Regimenter ere ens. Efter Krigsministerens Anordning kan imidlertid det nødvendige Mandskab tildeles disse 18 Regimenters 4. Bataiiloner ganske som de tre andre Bataiiloner, saa at de kunne betragtes som effektive i Modsætning til Linieregimenternes Kadrebatailloner, der kun skulle optage Reservemandskab. Befæstningernes Forsvar maa nu tæn kes tildels at tilfalde andre Tropper, saa at de 18 Regi menter ere frigjorte til Feltkrigen. Fremdeles er der ved Lov af 23/71891 dannet et nyt «regiment subdivisionnaire» (almindeligt Linieregiment), som er tildelt XV. Korps, medens 15. Region i Overensstemmelse hermed og af Hensyn til Rekrutering m. m. er inddelt i 9 Subdivisioner (de andre Regioner ere delte i 8); samtidigt er Infanteri regimentet paa Corsika udgaaet af Brigadeforbindelse og henlagt direkte under XV. Korps, som altsaa strax ved en Mobilisering vil have sin normale Styrke paa Fastlandet.
Ialt giver dette saaledes en Forøgelse for Fodfolket af 21 Batailloner, hvortil kommer, at der for hvert af de 2 Fremmedregimenter (i Algier og Tonkin) er dannet endnu 1 Bataillon + 1 Depotkompagni. Endelig er ved Lov af 27/7 1891 fastslaaet, at Territorialhæren, uafhæn gigt af Regimenterne, ogsaa omfatter Jægerbatailloner, hvis Antal, saavel som Antallet af Kompagnier indenfor Bataillonen, bestemmes af Krigsministeren.
Aaret 1891 har ikke bragt Løsningen af de store Spørgsmaal: VI. Korps’ Deling og Samlingen af regiments mixtes i større Led , som navnlig efter den tydske Hærs Udvidelse af Troppestyrkens Forøgelse i Elsass-Lothringen ere bievne brændende. Spørgsmaalet har i lange Tider været ivrigt diskuteret i Fagpressen, som for langer Klarhed over, hvorledes man vil samle de forskellig artede Regimenter, Linieregimenter, régiments mixtes (som bekjendt ere disses 2 Batailloner Territorialbatailloner, den 3. er Linieregimenternes Kadrebataillon) og Terri torialregimenter til større Led; i Forbigaaende bemærket, indkaldtes Mandskabet til nogle régiments mixtes for første Gang i 1891, og man synes tilfreds med Resultatet; i 1892 siges en større Del af disse Regimenter at skulle anvendes. Medens man endnu svæver ganske i Uvished over, hvorledes régiments mixtes skulle anvendes, synes adskillige Fingerpeg at tyde paa, at Løsningen med Hen syn til VI. Korps ikke vil lade vente længe paa sig, og at den vil komme til at bestaa i en Tvedeling af Korpset i VI. og XX. Korps, henholdsvis om Verdun og om Toul-Nancy. Fodfolket til det nye Armeekorps findes allerede paa Stedet, idet der foruden de til VI. Korps oprindeligt henhørende Afdelinger, 11. og 12. Division, haves 12 re gionale Infanteriregimenter (161. Rgt. er nylig forlagt fra Nizza til Lejren ved Chålons); efter Formationen af to nye Divisioner bliver der altsaa endnu 4 Regimenter til Rest, der muligt i Forbindelse med samtlige Regimenters 4. Ba- tailloner skulle anvendes som Besætningstropper. Rytte riet til XX. Korps er ligeledes allerede tilstede i 6. Kavalleribrigade bis (2 Regimenter, St. Mihiel og Commercy). Af Artilleri findes der kun et mindre Antal overskydende Batterier i Distriktet; det maa imidlertid erindres, at den til XIX. Korps (Algier) hørende Artilleribrigade, som ligger i Vincennes, kan gjøres disponibel, hvornaar man vil, og desuden raader Artilleriet over betydelige personelle og materielle Midler, hvorpaa der endnu ikke er lagt Beslag. Derimod vil det blive nødvendigt at danne en ny Ingenieurbataillon, medens der haves Train, Administrations tropper m. m. til et nyt Armeekorps.
Endnu et Spørgsmaal, som venter paa sin Afgjørelse, er Dannelsen af en Kolonialtiær, der er af ikke ringe Betydning og tillige spiller en vis politisk Rolle, efter at Frankrig er engageret i Tonkin; et Lovforslag herom er vedtaget af Deputeretkammeret. Ogsaa Afgjørelsen af lariiieinfanteriets Henlæggelse under Krigsministeriet venter endnu paa Senatets Behandling.
Af megen Interesse er et Dekret af 3/1 1891, som ordner Tjenesten i Generalstaben. Som bekjendt brød man ved Lov af 20/8 1880 ganske med det gamle Prin cip om Generalstaben som afsluttet Korps og accep terede Vexelvirkningen mellem den og Vaabnene; frem deles gik Generalstaben ved Lov af 24/6 1890 over fra at være Krigsministerens til at være Hærens Generalstab; det tidligere Dekret af 21/12 1886 om Tjenestens Ordning afløses nu af ovennævnte. Det er interessant al se, hvor stort et Personale man anser for nødvendigt til denne Tjeneste; sidstnævnte Lov forøgede Personellet med 340 Officerer og fastsatte Antallet af samtlige Officerer, der anvendes ved Generalstabstjenesten, til højst 640, hvortil maa føjes endnu 160 Officerer, som gjennemgaa en Prøvetid ved Generalstaben; Arkivisternes Antal forøgedes med 30 og er nu ialt 180; Loven er forøvrigt endnu ikke traadt i fuld Virksomhed, idet dens Ikrafttræden er fordelt paa 3 Aar, regnet fra 1/10 1890. Trods dette be tydelige Personale vil der under en Mobilisering, hvor nye Stabe skulle dannes, behøves en yderligere Tilgang, hvilket unægteligt vil svække Tropperne, og da især Fod folket og Rytteriet, betydeligt; denne Anke har ogsaa fundet sit Udtryk i en Modstand fra flere Sider mod den ovenfor omtalte Dannelse af et nyt Armeekorps, idet dette vilde medføre Oprettelsen af nye Stabe, medens det over for denne uforholdsmæssig store Del af Officerskorpset, som absorberes af Generalstaben, netop gjælder om at økonomisere med de højere Kommandoled. — Som hidtil varer Forberedelsen paa l'école supérieure de guerre 2 Aar, og Afgangsexamen herfra giver Adkomst til General staben, le brevet d’état-major, hvilken Ret dog ogsaa kan faaes ved at underkaste sig Examen uden at gjennemgaa Skolen; derefter kommanderes Aspiranten strax til 2 Aars Prøvetjeneste ved en Stab, men skal i denne Tid tillige forrette Tjeneste ved de fremmede Vaaben efter Ministe rens nærmere Restemmelse; herefter kan han forsættes til Generalstaben. Denne omfatter i Fredstid foruden Præsidentens maison militaire og Krigsministerens person lige Stab, Hærens Generalstab, Slabene ved de større Hærdele (Armeekorps, Divisioner, Brigader), ved Miiitær- gouvernementerne (Paris og Lyon, sidstnævnte dog sam menfattet med XIV. Korps), Territorialenhederne, Fæstningsgouvernementerne, hos Generalinspekteurerne for Ar tilleriet og Ingenieurerne, hos Medlemmerne af conseil supérieur de guerre m. m. samt Militærmissionerne i Ud landet. Det sees saaledes, at Betegnelsen Generalstab er en Del mere omfattende, end man hos os er vant til; det er da heller ikke alle Pladser, som besættes med Officerer, der have deres «brevet» , mange besættes med Officerer «non brevetés», ja selv til Hærens Generalstab staar A d gangen aaben for saadanne Officerer, som udvise speciel Dygtighed i en eller anden Retning. Chefen for General staben (chef d’état-major général de i’armée) har faaet en betydelig udvidet Myndighed; han har Ledelsen af Perso nellet og af Tjenesten ved Generalstaben, vælger Office rerne hertil og drager Omsorg for deres Uddannelse, idet han ved Fredsarbejder og Generalstabsrejser forbe reder dem til den Rolle, der vil tilfalde dem i Krigen. Hans Virksomhed udstrækker sig til samtlige General- stabsofficerer, selv om de ere ansatte ved Vaabnene, endog til Eleverne i l’école supérieure de guerre, der staar under hans specielle Opsigt; tjenstligt ere tillige Militærattacheerne og andre til Udlandet sendte Officerer ham underlagte. — Ved Armeekorpset er Stabschefen Bri gadegeneral eller Oberst, som bl. A. skal sørge for, at Stabens Officerer stedse ere rede til øjeblikkeligt Feltbrug og saaledes ogsaa vaage over, at de vedligeholde deres Færdighed i Ridning; Stabens Forretninger deles som be- kjendt mellem en «section active» (alm. Korrespondance — Uddannelse og militære Operationer — Personel — Rets pleje — Administration) og en «section territoriale» (Re- krutering — Organisation — Mobilisering — Artilleri- og Ingenieuretablissementer — militære Bygninger, Befæst ninger), hvilken sidste ikke udrykker under en Mobilise ring. — I Krigstid formeres desuden Stabene for de Armeer, som da dannes, for samtlige nyformerede større Led, for Jernbane- og Etapevæsenet m. m.; Stabenes hid tilværende Personale bliver dels tilbage for som ved Armeekorpserne at danne Kjærnen for de territoriale Stabe, som remplacere de tidligere, dels danner det Stammen for Stabene ved Fellhæren m. m. og forøges med Gene ralstabsofficerer fra Vaabnene (ogsaa fra Reserven eller Territorialhæren), om fornødent tillige ved Officerer «non brevetés»; hele dette Personale er forud designeret. Sta benes Tjeneste deles da i Tjenesten i Marken («service extérieur») og Bureautjenesten; ved de højere Stabe, indtil Armeekorps o. L. inklusive, skjelnes mellem tre Bu reauer: et for Personel og Materiel (herunder Adjutanturen og Kommandantskabet i Hovedkvarteret), et for Efterret ningsvæsen og politiske Sager, et for Operationer.
En speciel Del af Hærens Generalstab beskjæftiger sig med den geografiske Tjeneste, som under 25/9 1888 underlagdes hin i Erkjendelse af dens væsentlige Betyd ning for Generalstaben, »idet dens Arbejder danne Grund laget for Landets Forsvarsplan og for Forberedelserne til de militære Operationer»; Tilknytningen er ved Dekret af 15/b 1890 blevet endnu fastere, idet Direkteuren for denne Tjenestegren blev en af Souscheferne i General staben og direkte underlagdes Chefen. I Fortsættelse heraf kan bemærkes, at der under 10/6 1891, for at samle Alt, som vedrører Kaartarbejder m. m., under Krigsmini steriet er nedsat en Kommission paa 20 Medlemmer fra samtlige Ministerier (commission centrale des travaux géographiques). Chefen for Generalstaben er Formand; Kommissionens Hverv er i sine Hovedtræk at prøve Nød vendigheden og Nytten af alle foreslaaede Arbejder, der medføre Optagelse af Kaart eller Tegninger paa Statens Bekostning, desuden i sig koncentrere alle Bestræbelser for at erhverve et fuldkomment Kjendskab til Terrainforhold m. m. i Frankrig og Kolonierne, og endelig drøfte de bedste Reproduktionsmethoder.
Under 4/10 1891 er udkommet et Reglement for Tjenesten i Fæstninger, Forter og aabne Byer, afløsende det tidligere af 23/u 1883; foruden Forskrifter for Vagt tjeneste, Ceremoniel m. m. indeholder det adskillige Be stemmelser af mere almindelig Interesse. Der skjelnes mellem Garnisonstjenesten og Forsvarstjenesten; den første underlægges Besætningens ældste Officer, *com- mandant d’armes», under hvem hele den indre Tjeneste sorterer. Med Hensyn til Forsvarstjenesten ere Fæst ningerne allerede i Fredstid sammenfattede i Grupper under en Kommandeur (commandant supérieur de la défense), støttet af en Stab, medens hver enkelt Fæst ning m. m. har sin Gouverneur designeret; Kommandeuren er selv Gouverneur i Gruppens vigtigste Fæstning og ordner for det Heles Vedkommende Alt angaaende For svaret til øjeblikkeligt at kunne funktionere ved en Mobilisering. For hver Fæstning bestaar i Fredstid en For svarskommission, bestaaende af vedkommende Gruppe kommandeur med Stabschef, den designerede Gouverneur, hvor en saadan findes, den højstkommanderende Artilleri- og Ingenieurofficer, den øverste Intendanturembedsmand og Læge, og hvori altid skal findes en Fodfolksofficer, hvor for den eventuelt suppleres med den ældste Afdelingschef af Fodfolksbesætningen; Kommissionen staar under Korps chefen i vedkommende Region og samles mindst een Gang aarlig for at fastslaa eller revidere Mobiliserings- og For svarsplanen. — I Krigstid dannes for hver Fæstning m. m. et Forsvarsraad under Gouverneuren, iøvrigt be staaende af omtrent de samme Medlemmer som Forsvars kommissionen; det sammenkaldes efter Gouverneurens Skjøn, idet dog denne ikke er bunden ved Majoritetens Udtalelser, men selv træffer enhver Afgjørelse; Raadet skal sammenkaldes, naar en Kapitulation skjønnes uund- gaaelig; men ogsaa her fastsætter Gouverneuren under sit Ansvar Tidspunkt og Betingelser. Saa længe Forholdene tillade det, vedbliver Gouverneuren at være underlagt Gruppekommandeuren. Endvidere dannes under Gouver neurens Forsæde en Forsyningskomitee af militære og ci vile Medlemmer til Samling og Besigtigelse af Forraad af alle Slags Levnetsmidler, Brændsel m. m. Krigsfod ind træder ved Mobiliseringsordrens Udstedelse; Belejrings tilstand — hvorved Civiløvrighedens Myndighed m. H. t. den offentlige Ordens Opretholdelse, til Politi- og Brand tjeneste overgaar til de militære Autoriteter — kan, foruden ved Lov eller Dekret, erklæres af den øverste Hærledelse eller den stedlige Højstkommanderende. — Endelig giver Reglementet Bestemmelser for Samvirken og Fordeling af Tjenesten mellem Hær og Flaade i de befæstede Krigshavne, hvor principmæssigt den øverste Kommando er overdraget den maritime Præfekt.
Af andre Bestemmelser — der er i 1891 ligesom tidligere udgaaet en Mangfoldighed af Forskrifter og sup plerende Anordninger, der søge at ordne Alt indtil de mindste Detailler — kan Instruktionen af 16/1 1891 om Samlede Øvelser af Garnisonerne — og mellem Tropper af nærliggende Garnisoner — nævnes som havende mere almindelig Interesse; den fastsætter den endelige Ord ning af disse Øvelser, som omfatte Marche, Felttjeneste og Fægtning, med en eller flere Vaabenarter, med en enkelt eller flere Garnisoner. De kunne finde Sted hele Aaret rundt, Nat eller Dag; Afdelinger eller Underafdelinger kunne af og til bringes op til henimod Krigsstyrke ved Laan fra andre. Maximum for den en kelte Øvelses Varighed er 3 Dage, hvorunder Kantonne menter kunne anvendes; der tildeles ikke andre Trans portmidler end de, Afdelingerne til enhver Tid raade over. — Endvidere er Brigade-Kadreøvelserne, som i de senere Aar vare sygnede hen af Mangel paa Penge, ved Dekret af 20/1 1891 anordnede for Fodfolkets Ved kommende, dog kun ved et indskrænket Antal Brigader. Personalet bestaar af 12— 13 Officerer (Brigadechefen med Ordonnantsofficer — der i Reglen er af General staben — , 1 Stabsofficer eller Kaptejn af Rytteriet og Artilleriet, 2 Oberster eller Oberstløjtnanter, 3 Majorer og 3 ældre Kaptejner af Fodfolket; desuden en Major eller Kaptejn fra Jægerbataillonen, hvis en saadan findes i Distriktet); pr. Officer 1 Ordonnants og 1— 2 Heste; desuden 2 Bagagevogne og i Reglen 1 Underofficer og 4 Menige af Rytteriet. Øvelsens Varighed er 5 Dage. — Fremdeles er gjentagne Gange i Aarets Løb indskærpet, at al Afgivelse af Mandskab fra Regimenterne til Vagter, til Brug for Officerer, til Arbejde m. m. reduceres be tydeligt, en Anordning, som næppe har været overflødig i Betragtning af den meget anselige Styrke, der paa denne Maade unddroges fra den daglige Tjeneste. — Endelig skal det bringes i Erindring, at 1891 har bragt Ensartet hed i Lønningerne for de tjenestegjørende Officerer af de forskjellige Vaaben, hvorimod denne Udjævning endnu lader vente paa sig for de afskedigede Officerers Vedkom mende, hvilket ligeledes har værei et længe næret Ønske.
De store Efteraarsmanøvrer 1891, som afholdtes i det østlige Champagne med 4 — betydeligt forstærkede — Armeekorps og 2 Kavalleridivisioner (ialt 114 Batl., 80 Esk., 81 Batt.) ville endnu være i frisk Minde; Fod folket udrykkede saavidt muligt med 180 Md. pr. Kom pagni, Rytterregimenterne med 4 Eskadroner å 105 Heste, Batterierne tildels paa 4 Kanoner — hvad der gav Anledning til megen Klage — , tildels paa 6 Kanoner + 8 Ammunitionsvogne, Ingenieurkompagnierne med 150 M d .; Totalstyrken var omtrent 100,000 Md. Den højere Føring saavel som Tropperne have vundet Anerkjendelse fra aile Sider; men Kritiken samler sig — foruden mod enkelte taktiske Forhold — væsentligt imod eet Punkt: at Alt indtil de mindste Enkeltheder forud har været fast- slaaet, at der saaledes har været indrømmet Førerne for lidt Aktionsfrihed, Stabéf og Administrationsorganer for lidt Øvelse i at arbejde under saa krigsmæssige Forhold som muligt.
I organisatorisk Henseende kan fremhæves, at 8 Batterier i VIII. Korps’ Korpsartilleri under Øvelserne førte 12cm Morterer, betjente af Feltartillerister, saa at Frank rig muligvis efter Exemplet i andre Stater vil optage dette svære Skyts i sit Feltartilleri. Atter iaar lød den gamle Klage over Manglen paa Divisionsbrotrain og For dringen om at lægge Alt vedrørende Brovæsenet helt og holdent under Ingenieurerne, som raade over de fornødne personelle Kræfter, og som alt nu bestride alle Brobyg ningsarbejder, der ikke kunne henregnes til den egent lige Feltbroslagning; i Forbindelse hermed fortjener et Forslag Opmærksomhed, som gaar ud paa at omdaune de to existerende Pontonnerregimenter —• som sortere under Artilleriet — til virkelige Artilleriregimenter, hvor ved man strax har det nødvendige Personel til det attraaede XX. Korps Artilleri. Cyclister benyttedes en Del under Øvelserne, og der er herefter nedsat en Kommission til Behandling af Cycle-Spørgsmaalet.
Under Manøvrerne vare en Del Afdelinger forsynede med tentes abris — der som bekjendt oprindelig ind førtes af Franskmændene, men afskaffedes efter 1870 — uden at disse dog synes at have været synderligt anvendte. Nu lader der imidlertid til at være nogen Stemning for atter at indføre dem i hele Hæren.
I Frankrigs Befæstuiuger er der ikke foregaaet væsentlige Forandringer i 1891; Douai og Arras ere sløjfede (de bestemtes hertil allerede 1889 ved Loven om «classement et déclassement d’ouvrages de défense»). De storslaaede Befæstninger, som Frankrig efter Krigen 1870/71 ansaa for nødvendige overfor Tydskland, der i sin Grændse havde vundet en absolut Overvægt med Hensyn til en strategisk Offensiv, ere nu i Hovedsagen fuldendte; samtidig har imidlertid Landet fundet Midler til at ud vikle sit levende Værn efter en forbausende Maalestok, ligesom dets politiske Prestige fiar været i stærk Stigen, og det kan derfor ikke forundre, at Tendensen i den militære Fagpresse efterhaanden afgjort gaar i Retning af at søge den væsentligste Støtte i det levende Værn fremfor i Befæstningerne, og at den derfor ønsker saa mange Tropper som muligt frigjorte til Feltbrug; den be tydelige Udvikling af Felthæren tyder iøvrigt paa samme Tendens hos de Ledende. Barrieresystemet, navnlig paa Nordostgrændsen kriticeres stærkt; enkelte Organer udtale sig endog for en delvis Sløjfning af de nyligt fuldendte Befæstninger og forlange kun stærke Brohoveder til Støtte for de egne Hæres Bevægelser, medens det bedste For svarsmiddel paa den tydske Grændse iøvrigt maa søges i et godt Jernbanenet og desuden i en stærk Forsvarslinie 200— 250 Km. længere tilbage, som der kan blive Tid til at bringe i fuldstændig Orden efter Krigens Udbrud. — Dette Omslag i Anskuelserne er ret forklarligt, efterhaanden som Frankrig har følt sine Kræfter voxe, og det kan vel ikke nægtes, at Frankrig næppe, om det nu skulde bygge sine Befæstninger fra Nyt af, vilde acceptere det ud prægede Barrieresystem. Overfor det moderne Artilleri, som Felthærene disponere over, synes Spærreforterne at have tabt en Del i Værdi i Franskmændenes Øjne, saa at man ikke længere absolut stoler paa Barrierens Uigjen- nemtrængelighed; det fortjener at bemærkes, at man dels af denne Grund, dels for ikke at lide Skuffelser med Hensyn til Mobiliseringens og Koncentrationens Hurtighed, i visse militære Kredse synes stemt for at lægge den strategiske Opmarche mod Nordostgrændsen noget læn gere tilbage, end man hidtil har antaget for givet.
Til denne disponeres ovor 12 Jernbanelinier; Tværfor bindelserne mellem disse ere i Aarets Løb bievne noget forøgede, og særligt skal nævnes Linien Toul-Pont St. Vincent (ved Sammenløbet af Moselle og Madon), hvorved foruden over Frouard (paa Linien Strassburg-Paris) haves endnu en dobbeltsporet Forbindelse mellem Toul og Nancy, som ligger noget mere tilbagetrukket og dækket bag Moselle. Ved den schweitziske Grændse er bygget en mindre Banestrækning Lons le Saunier-Champagnole (44 Km.), hvorved en hurtig Troppetransport til Ains og Doubs’ øvre Løb muliggjøres, særligt mod Pontarlier. Paa Grændsen mod Italien er nu næsten hele den vig tige Linie Veynes-BrianQon dobbeltsporet; endelig skal omsider en Bane Annecy-Albertville langs Beauges Bjer genes Affald være fastslaaet og paabegyndes til Foraaret, hvorved der hurtigt fra Annecy vil kunne kastes Tropper til Tarentaise, en af Hovedvejene til Italien, medens man nu er henvist til en besværlig Marche paa 45 Km. ad Bjergveje, eller til en Transport ad den enkeltsporede Mont Cenis Bane, som under Krigsforhold vil være stærkt beslaglagt.
Endnu skal kun af Hensyn til en Vurdering af Frankrigs politiske Forhold i Middelhavet erindres om, at Havne- og Befæstningsanlægene ved Biserta NV. for Byen Tunis siges at være skredne godt frem i det forløbne Aar; Arbejderne paabegyndtes 1881, og 1894 skal dette «andet Toulon» være færdigt.
Tydskland.
I Tydskland har der i organisatorisk Henseende her sket fuldstændig Ro i 1891, efter at det foregaaende Aar havde bragt den længe ønskede Egalitet i For mationerne ved Oprettelsen af de to nye Armeekorps, XVI. og XVII. Som Følge af de herved og ved tidligere Lejligheder stedfundne Udvidelser har man alt længe været betænkt paa at sørge for en forøget Tilgang af Befaliiigsmænd, og der er saaledes fra 1/4 1891 aabnet en ny Krigsskole, foreløbigt i Hersfeld, hvor en Kaserne var ledig, medens den vil blive flyttet til Danzig, saa snart det paagjældende Etablissement der er færdigt; herved forøges Antallet af Krigsskoler til 9 (de andre findes i Postdam, Hannover, Kassel, Neisse, Glogau, Anklam, Engers og Metz). Fremdeles er Kadetkorpset bleven betydeligt udvidet; I. April 1888 talte det 2190 Pladser; men fra 1/4 1893 vil dette Tal være voxet til 2300, fordelte med 1000 Pladser til Hovedkadetskolen i Gross-Lichterfelde, 240 til Skolen i Potsdam, 220 til hver af Skolerne i Koslin (tidligere Kulm), Bensberg, Wahlstatt og Oranienstein, 180 i Plon, 200 i Karlsruhe, hvor en ny Skole aabnes 1/4 1892; derved naaer man til Forholdstallet 15 Kadetter pr. 100 tjenestegjørende Offi cerer (1846 var Tallet 20, 1855 17, 1873 13,2). Ogsaa Tilgangen af Underofficerer søges forøget, dels ifølge Ordre af 28/3 1891 ved Oprettelsen af 2 nye Forskoler i Jülich og Wohlau (desuden findes Underofficersforskoler i Weilburg, Annaburg og Neu-Breisach), dels ved en For bedring af de Vilkaar, som bydes, idet der skal udbetales Underofficerer med 12 Aars Tjeneste en Præmie af 1000 Mark en Gang for alle; ved Diskussionen herom oplystes bl. A . , at der i Øjeblikket manglede 7— 8% af det normerede Antal Underofficerer, og at Resten i en be tænkelig Grad bestod af Værnepligtige, som først tjente paa tredie Aar; Regeringen havde derfor ønsket et System med voxende Præmier allerede fra 5. Tjenesteaar, hvilket imidlertid ikke vedtoges.
I Forbindelse hermed fortjener det at bemærkes, at ogsaa for Marinen forlanges en Udvidelse af Officers korpset, nemlig med 157 nye Pladser. Samtidigt fordres en Forøgelse af Personellet i det Hele, saa at man for hvert enkelt Skib kan faae en tilstrækkelig og vel ud dannet Besætning, der ikke behøver en altfor stor Til gang af mindre øvede Folk til sin Komplettering; medens man tidligere nøjedes med en Stamme i Fredstidlig en Trediedel af den fulde Besætning for Matros- og Haandværkerkorpsets Vedkommende, lig Halvdelen for Maskinpersonalets, fordres saaledes nu Halvdelen for Matroskorpsets, to Trediedele for Maskinpersonalets Vedkommende.
Den væsentligste Begivenhed i Aarets Løb er imid lertid det praktiske Skridt, man har gjort henimod Indførelsen af den toaarige Tjenestetid. Som bekjendt har man, navnlig efter den nye franske Rekruterings- lov, ønsket at faae alle tjenestedygtige Værnepligtige uddannede, hvad de forhaandenværende Rammer ikke tilstede ved treaarig Tjenestetid; derved — foruden ved Ønsker fra anden Side om en Afkortelse af Tjeneste tiden — er Spørgsmaalet om den toaarige Tjenestetid kommet paa Dagsordenen, og man synes efterhaanden i de militære Kredse at ville acceptere denne Tanke, dog kun for Fodfolkets Vedkommende.
Regjeringen lader nu Systemet prøve praktisk, idet der fra 1/10 1891 er indtraadt en Ordning efter Aargange indenfor enkelte Regimenter (navnlig i Spandau og Metz, forøvrigt vistnok ved alle Armeekorps, men kun for Fodfolkets Vedkommende og ikke ved Jæger- og Skytte- batailioner); 1. Bataillon bestaar af Rekruter 2. Aar- gangs Mandskab, 2. Bataillon af Rekruter + 3. Aargangs Mandskab, 3. Bataillon som før af alle 3 Aargange. Før 1/10 1893 kan man dog egentlig ingen Dom fælde, idet det nuværende Mandskab af 2. Aargang er uddannet efter det gamle System; men i hvert Tilfælde vil et praktisk Resultat foreligge før Militærseptennatets Udløb 1.April 1894.
Om det nye Gevær Model 1888 har der som bekjendt været noget delte Meninger, og Sindene kom i stærk Bevægelse, da der paa Finantsloven 1892/93 er for dret som første Bidrag til llaandvaaben 13,380,000 Mk. (ialt 20,942,500). Officieust meddeles imidlertid, at Gevær M. 1888 har vist sig fuldt tilfredsstillende, ogsaa hvad Lukkemekanismen angaar — denne var Gjensland for særlig Mistænksomhed — , og at det forlangte Beløb, foruden at være beregnet til mindre Ændringer, som stedse ville vise sig nødvendige ved Brugen af et ny Vaaben, nærmest er bestemt til en Forøgelse af Reserve beholdningerne, ligesom der i Bevillingen formentlig er indbefattet Anskaffelsen af Karabiner til Fæstningsartille riet, hvis Bevæbning hermed nu skal gjennemføres. I Forbindelse hermed kan mærkes, at der paa Grund af det forøgede Tilsyn, som det nye, mere komplicerede Vaaben kræver, under 8/1 1891 er kommanderet en Stabsofficer af Fodfolket «for at varetage Forretningerne som anden Vaabeninspekteur ved Afdelingerne».
Paa dette Aars Finantslov fremtræder desuden en ganske ny Fordring, nemlig Forlangendet om 4,5s Mili. Mark til Telte, som bæres af Mandskabet (den samlede Udgift anslaaes for Preussens Vedkommende til 8,760,000 Mk., for hele Rigshæren til henved 11 Mili.). Det gjøres i Motiverne gjældende, at ved den fremtidige Krigsførelse vil den store Ophobning af tropper gjøre Kan tonnement til en Undtagelse, Bivouak til Reglen for Størstedelen af Tropperne, og at man derfor maa være betænkt paa at skaffe Afdelingerne Tag over Hovedet paa denne Maade; det tør vel antages, at det især er af Hensyn til den mindre vel befolkede østlige Krigs skueplads, at man ønsker denne Foranstaltnings snarlige Gjennemførelse. Man har konstrueret et Telt, som har været prøvet med tilfredsstillende Resultat i 3— 4 Aar i alle Provindser og ved alt Slags Vejr. Det skildres som fortrinligt i alle Retninger; kun een Mangel kan man ikke komme bort fra: det forøger hver Mands i Forvejen tunge Oppakning med 1750 Gram.
Som yderligere Skærpelse af Sondringen mellem Felt- og Fæstningsartilleriet, der gjennemførtes for nogle Aar siden, er det hidtilværende Inspektorat for Å r tilierimaterie1nu blevet delt, saa at dette fremtidigt kun omfatter Fæstningsartilleriels Øvelsesmateriel, Mate riellet ved Fæstnings-, Belejrings- og Kystartilleriet samt Artilleriværkstederne, medens der er udnævnt en særlig Inspekteur for Feltartillerimateriellet. — Under 10/11 1891 har man fastslaaet Tjenestestillingen under Fredsforhold for Stabschefen ved etFæstningsgouvernement eller Kommandantskab; den er ganske analog med de tilsvarende Stillinger, saa at navnlig Gouverneurens samt lige Organer (undtagen Kommandant og Pladsmajor) skulle referere til ham; han remplaceres ikke, men Gou- verneuren besørger selv i hans Forfald alle Sager. — Ved Lov af 22/3 1891 er dannet en lille KoloniaIhær, «Schutztruppe», for det tydske Østafrika, «i Særdeles hed til Slavehandelens Bekæmpelse». Den er ganske adskilt fra Rigshæren og underlagt Rigskansleren og bestaar af en Stab og 10 Kompagnier 5 c. 150 Md. Tilgangen skeer ved Frivillige blandt Officerer, Under officerer o. L. af Hær og Flaade samt ved Hvervning af Sorte.
Under 16/5 1891 er udgaaet en »Friedens-Sanitåts - Ordnung», som hæver Reglementet af 1852 for Feltlazaretherne m. m., men hvorpaa her forøvrigt ikke skal gases nærmere ind.
Det ihærdige Arbejde paa Officerernes Uddannelse lige indtil de højeste Led fortsættes stadigt. De aarlige Generalstabsrejser skulle nu finde Sted ved 11 i Stedet for som tidligere ved 10 Armeekorps. I «den store Generalstabsrejse» under Chefen for Generalstaben skulle ifølge en Bestemmelse af 8/1 1891 som Regel kun Officerer af den store Generalstab samt en eller flere højere Intendanturembedsmænd deltage; dog kan der ogsaa tilkommanderes enkelte udenforstaaende, højere Officerer. De hidtil forsøgsvis afholdte taktiske øvelsesrejser for Generaler og Stabsofficerer af Rytteriet samt for Cheferne for de til Rytteriet knyttede ridende Artilleriafdelinger have viist sig at være af stor Værdi for Troppeføringen og agtes nu indførte konstant; i 1891 have de saaledes fundet Sted i 6 Dage under Ledelse af Inspekteuren for 2. Kavaleriinspektion for de Leds Ved kommende, der skulde deltage i de store Ryttermanøvrer. Ogsaa ved Fodfolket finde saadanne Øvelsesrejser Sted, hvis nærmere Anordning træffes af Generalkommandoerne, idet simple taktiske Forhold lægges til Grund; i Reglen overdrages Ledelsen til Regimentskommandeurerne; Offi cerer af Fæstningsartilleriet og Pionererne deltage i et mindre Antal, og undtagelsesvis kan tillige enkelte Offi cerer af Rytteriet og Feltartilleriet tilkommanderes. — En større Armeringsøvelse for Fæstningsartilleriet be ordredes afholdt ved Metz, en pioner-teknisk Øvelse ved Graudenz; om ingen af disse foreligger der imidlertid oplysende Efterretninger.
Det er i det Hele et Særkjende for Tydskland, særligt Preussen, — hvad der vil være bekjendt for Enhver, som med nogenlunde Opmærksomhed følger Udviklingen — at man sjældent faar paalidelige Oplysninger, førend der foreligger et fait accompli, og at den tvdske Fagpresse gjennemgaaende er yderst forsigtig med at yttre sig om de afholdte Øvelsers Forløb og Resultat. Derfor vil man ogsaa forgjæves søge nærmere Meddelelser om de i 1891 om Erfurth afholdte «Kejsermanøvrer» mellem IV. og XI. Korps, som havde deres store Interesse der ved, at begge Korps vare formerede paa 3 Divisioner, idet XI. indbefatter den hessiske Division, medens IV. Korps var forstærket med en Reservedivision af Landeværnstropper, der her for første Gang under Freds øvelser optraadte indrangeret i Korpsets Ordre de ba- tailie sammen med Linien, saaledes som man maa vente, at det vil skee ved en Mobilisering; til hvert Korps knyttedes desuden en Kavalleridivision paa 3 Brigader h 2 Regimenter med en ridende Artilleriafdeling (2 Batterier). Det kan bemærkes, at ved begge Korps bortfaldt Korps-manøvrerne mod markeret Modstander, som ere fore skrevne i «Felddienst-Ordnung».
Kun om Reservedivisionen foreligge sparsomme Oplysninger, navnlig fra «Deutsche Heeres-Zeitung», som har været frimodig nok til saa nogenlunde at tage Bladet fra Munden; thi Resultatet af dette Forsøg synes efter Alt at dømme ikke lovende. Divisionen bestod af 4 In fanteriregimenter, 1 Artilleriafdeling og 1 Pionerkompagni, alt Reserveformationer, samt af 1 Rytterregiment, sam mensat af 4 Linieeskadroner. Hver Bataillon var paa c. 800 Md. og kommanderedes af en Kaptejn af Linien; forøvrigt vare pr. Bataillon kun Adjutanten, 1 Kompagni chef og 3 Løjtnanter Linieofficerer; Mandskabet hørte næsten udelukkende til Aargangene 1879— 82, altsaa Landeværnets første Opbud, og havde det foregaaende Aar været indkaldt til Øvelse med det nye Gevær; Regiments- og højere Chefer vare alle Officerer af Linien.
Der ankes saa vel over Officerer som Mandskab; Officerernes Føring og Optræden lod meget tilbage at ønske, og nævnte Blad fordrer derfor dels en bedre Ud dannelse af disse, dels en Forøgelse af Liniens Officerer for at kunne besætte Hovedparten af Kompagni chefspladserne ved Reserveformationerne hermed. Mandskabet stod meget tilbage baade i Marche og Fægtning og kunde efter tydske Kritikeres Mening ikke maale sig med det østerrigske Landeværn; Folkene vare uvante med alle Strabadser, og især havde Afdelingerne et be tydeligt Antal Fodsyge, hvorfor Opmærksomheden bør være henvendt paa at have veltilpasset Fodtøj disponibelt. Alt i alt synes saaledes «D. Heer. Zeit.» at stille sig noget tvivlende over for Reserveformationernes Operations dygtighed strax efter Mobiliseringen, i det Mindste under de nuværende Forhold.
Om de bajerske Manøvrer, som afholdtes mel lem Donau og Isar med I. Korps + en Kavalleridivision mod II. Korps (undtagen 5. Division i Metz), foreligge temmelig udførlige Meddelelser. Interessant er her Rytte riets Formering, idet som bekjendt Tydskland 1890 for lod den traditionelle Ordning at tildele hver Division sit Rytterregiment og samlede Korpsets Rytterstyrke til en Brigade. Her afgaves af hvert deltagende Rytterregiment 1 Eskadron, hvorefter Regimenterne paa det ene Parti samledes i en Division (a 3 Brigader å. 2 Regimenter), paa det andet i en Brigade paa 2 Regimenter; de af givne Eskadroner formeredes i «kombinerede Rytter regimenter» paa 2 Eskadroner, hvoraf der tildeltes hver Fodfolksdivision et.
Med Hensyn til Befæstningerne synes et Omslag i visse Retninger at kunne konstateres i de senere Aar, idet man i Modsætning til den første Periode efter 1870/71, hvor Tendensen gik i Retning af at reducere deres Antal betydeligt, nu ikke alene udvider enkelte Fæstninger, men endog tildels gjenopbygger, hvad man var begyndt at sløjfe; et fransk Blad antyder, vel ikke med Urette, som Grunden dertil den politiske Udvikling, der paa et tidligere eller senere Stadium kan henvise Tydskland til Defensiven, hvad man næppe i de første Aar efter den fransk-tydske Krig var meget tilbøjelig til at offre mange Tanker i Tydskland. Vel udviser Budgettet for 1892/93, at Rastatt ifølge en allerede i 1890 tagen Beslutning skal nedlægges — den blev bygget for en Del af den franske Krigsskadeserstatning 1815 og havde nærmest Betydning over for den Udfaldsport, Frankrig hidtil besad i Strassburg — ; men alle Angivelser gaa ud paa, at til Gjengjæld navnlig Neu-Breisach og Graudenz skulle omdannes til betydelige Fæstninger, førstnævnte dog vistnok i mindre Maalestok. Ved Neu-Breisach anlægges fremskudte Forter, særligt ved Algoesheim og Biesheim; Fæstningen ligger kun tre Dagmarcher fra Belfort og kunde i sin hidtilværende Tilstand let falde for et hurtigt fransk Angreb, hvorved en Offensiv fra Belfort vilde have sikkret sig Overgangen over Rhinen, medens Neu-Breisach efter endt Udvidelse skaber Syd- tydskland et sikkert Brohoved til at imødegaa en saadan Offensiv. Ved Graudenz var man allerede begyndt med Demoleringsarbejderne, da der ifjor viste sig Tegn til, at man havde skiftet Mening og vilde bibeholde denne Plads, som nu synes at skulle omdannes til en betyde ligere Fæstning til Supplering af Weichselliniens Befæst ninger og til Dækning af en af Jernbanelinierne (Stettin— Konitz— Graudenz— Strassburg) mod den russiske Grændse. Der dukker ligeledes stadigt Rygter op om, at man paa tænker at omdanne Breslau til en stor Vaabenplads; men noget sikkert foreligger ikke herom. Efter franske Kilder skal endelig Sarrelouis, som var bestemt til at nedlægges, bibeholdes som place de moment. — Den øjeblikkelige Status opgjøres i franske Angivelser saa- ledes: af Fæstninger, der svare til de moderne Krav, haves kun Strassburg, Metz, Kölln paa Vestgrændsen, Posen, Thorn, Königsberg paa Østgrændsen; af anden Rang ere Fæstningerne Neu-Breisach og Mainz paa Vest grændsen, Breslau, Graudenz og Danzig paa Østgrændsen, Ingolstadt og Magdeburg i det Indre, samt Kystbefæst ningerne ved Kiel, Wilhelmshafen og Wesermundingen; endelig angives følgende at være uden synderlig Betyd ning overfor Nutidens Kampmidler: Bitsch, Sarrelouis, Koblenz, Wesel paa Vestgrændsen, Pillau paa Østgrændsen, Spandau, Torgau og Ulm i det Indre.
Tanken om at gjøre Danzig til Østersøens første Krigshavn er heller ikke i 1891 bleven til Virkelighed, skjøndt vægtige Stemmer have hævet sig derfor, navnlig efter at Rusland har begyndt Anlæget af en Krigshavn ved Liebau. Som bekjendt var Danzig det eneste Støttepunkt for den tydske Marine, da denne ved Aarhundredets Midte begyndte at udvikle sig; men efter at en Plan for Flaaden var opstillet 1864, var Danzig utilstrækkelig og blev opgivet til Fordel for Kiel, medens noget senere Jahdebugten blev kjøbt og Wilhelmshafen anlagt. Men over for den russiske Flaades Udvikling i Østersøen og især, naar Rusland i Liebau faar en Offensivbasis for maritime Foretagender mod Tydsklands Kyster, ligger Kiel altfor langt borte; fra Liebau til Danzig er Afstanden 130 Sø mil, saa at en russisk Eskadre med 8 Knobs Fart kan naa herhen i 16 Timer, en Torpedodivision med 16 Knobs Fart i 8; men selv om Adgangen til Danzig staar den tydske Flaade aaben, ere Hjælpemidlerne her for ringe til hurtigt at bøde paa Tabene efter en Kamp, med andre Ord, den tydske Flaade maa efter en Kamp stedse søge til Kiel, efter et sejrrigt Udfald altsaa opgive en kraftig Forfølgning, efter et uheldigt Udfald udsætte sig for yderligere Ødelæggelse under den lange Sejlads. Der vil dog fordres betydelige Udgifter for at omdanne Danzig til en første Rangs Krigshavn; Havneindløbet er vel bredt nok, men har kun 20 Fods Dybde, som bør for øges til 9m; Ankerpladsen maa sikkres mod nordlige og især nordostlige Vinde; Kystbefæstningerne maa for stærkes, hvorimod man mener at kunne nøjes med de Befæstninger mod Landsiden, der alt forefindes, skjøndt de delvis ere forældede.
At Tydsklands Stilling i Nordsøen har vundet meget betydeligt ved Erhvervelsen af Helgoland — som ifølge Lov af 18/2 1891 er indlemmet i det preussiske Monarki, Provinds Slesvig-Holsten — er udenfor al Tvivl, og dette Punkts Befæstning kunde derfor ogsaa med Sikkerhed forudsees. Der er nu paa Finantsloven 1892/93 forlangt hertil som 1. Bidrag 1,395,000 Mk. (ialt 8,895,000, hvoraf 5 Mili. til Befæstningsanlæg, 3,800,000 til artilleristisk Armering); i Motiverne udvikles, at Forsvaret ikke kan betroes udelukkende til Flaaden, alene af den Grund, at denne derved vilde indskrænkes i sin Hovedopgave, at søge Fjenden i rum Sø, ligesom Nordsø-Østersøkanalen1) først ved et befæstet Helgoland faar sin fulde Værdi, idet derved Deboucheringen fra Elbmundingen sikkres. Be fæstningerne antages fuldendte senest 1896; men Øen vil allerede iaar faae som Besætning 1 Kompagni Marineartillerister (157 Md.), ligesom Signal- og Brevduestation oprettes her. — I Forbindelse hermed kan anføres, at de bestaaende tre Marineartilleriafdelinger, som garnisonere i Friederichsort, Wilhelmshafen og Lehe, nu forøges med en fjerde i Kuxhaven, hvor man siden 1890 har udvidet Befæstningerne og Marineetablissementerne.
De tydske Jernbaner have i 1891 faaet betydelige Udvidelser; paa Finantsloven forlangtes ialt 145,537,500 Mk., hvoraf Størstedelen skulde benyttes til Udviklingen af Banerne i Østtydskland. Mod Vestgrændsen er det strategiske Jernbanenet i Hovedsagen færdigt, idet 16 gjennemgaaende Baner fra Tydsklands Indre med ialt 19 Jernbaneovergange over Rhinen føre mod Frankrigs Grændse. I de senere Aar er navnlig de sydtydske Jern baners Transportevne bleven stærkt forøget, særligt derved, at den direkte Forbindelse mellem Ulm og Mühlhausen, der tidligere gik over schweitzisk Territorium, nu gaar uden om dette ; denne Bane (Ulm— Sigmaringen— Tuttlingen— Immendingen — Säckingen — Schopfheim — Lørrach— Leo poldshöhe— Mühlhausen) er enkeltsporet; men Terrainet til Dobbeltspor er indkjøbt, og alle Kunstbygninger ere indrettede hertil; Hurtigheden for Militærtransporter skal være 22,5 Km., og det angives i franske Kilder, at der kan afsendes 50 Tog i Døgnet i samme Retning, samt at denne Bane vil reducere Tiden for I. bajerske Korps’ Transport til Øvre-Elsass til det halve. Desuden er den lille Strækning Rastatt— Selz under Bygning, hvorved endnu en Rhinovergang vindes; fremdeles har der i den senere Tid været megen Tale om at bygge en Linie fra Karlsruhe over Hagenau til Sarrebourg eller i det Mindste til Saverne, hvorved man ogsaa vilde opnaa en ny Pas sage gjennem Vogeserne mellem Saverne og Bitsch, og hvorved man paa Strækningen Strassburg— Maxau (hvor der tindes en Pontonbro paa Linien Karlsruhe— Winden) vilde forøge Rhinovergangenes Antal til fire; om noget bestemt er fastslaaet i den Retning, vides dog ikke.
Mod Østgrændsen har Tydskland i Øjeblikket 10 gjennemgaaende Banelinier, hvilket Tal nu forøges til 14, som udmunde i en Halvkreds paa 850 Km. Udstræk ning omkring den russiske Grændse og ville tillade Tydskland faa Dage efter en Mobilisering at udlade sine Troppemasser paa omtrent 13 Punkter i Vinkelopstillingen Eydtkuhnen— Thorn og Thorn— Galizien, hvis to Sider forbindes ved talrige Transversalbaner. Tydskland anser dog den sydlige Del af Posen samt Schlesien for mindre vel betrygget, idet Grændsen indtil Prosnas Udløb i Warthe ikke saaledes som den øvrige Grændsestrækning mod Rusland er dækket dels af Sumpe, dels af Østpreussens Fæstninger, og skjøndt der paa tydsk Side allerede nu fører 4 gjennemgaaende Jernbaner mod hin Del af Grændsen, er det for en stor Del netop dette Territorium, som de nye Jernbanebevillinger ville komme tilgode; saaledes gjøres Strækningen Gross Strelitz— Groschowitz dobbeltsporet, hvorved Breslau over Oppeln faar en nem og direkte Forbindelse med Grændsens sydlige Del uden at berøre Kosel; Transversalforbindel serne vinde betydeligt ved de nye Anlæg Lissa— Wollstein og Meseritz— Landsberg (Strækningen Wollstein— Meseritz existerer allerede) til Forbindelse af de to Hovedlinier Breslau— Posen og Berlin— Danzig, ligesom nu hele Transversallinien Jarocin— Kreutzburg tæt bag Grændse- fioden Prosna gjøres dobbeltsporet. I det nordlige Øst- tydskland bestaa de væsentligste Forandringer i Jernbane nettet deri, at Strækningen Stettin— Konitz helt igjennem gjøres dobbeltsporet, hvorved muliggjøres en hurtig Trans port af II. Korps til Weichsel uden at berøre Danzig, og i Anlæget af den lille Banestrækning Fordon— Schönsee med fast Bro over Weichsel til Forbindelse af Hoved linierne Marienburg— Thorn og Insterburg— Thorn Øst for Weichsel med Bromberg Vest for Floden uden at berøre Grændsefæstningen Thorn.
Rusland.
Felthæren er i 1891 ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring. Et nyt Regiment (Nr. 165) er formeret ved Fodfolket og tildelt 11. Division (Luzk), som nu er paa 5 Regimenter (de øvrige Divisioner tælle 4). — Af Rytteri er der dannet en ny, 15., Kavalleridivision (Stabskvarter Plozk). — Feltartilleriet, der som bekjendt indgaar med I Brigade å 6 Batt. i hver Infanteridivision, har fra 1. Januar 1892 alle 8 Kanoner og å'U af Ammu nitionsvognene bespændte i Fredstid ved samtlige Batterier i Distriktet Warschau. I Aarets Løb er dannet endnu et (tredie) Regiment riflede 15cm Morterer paa 4 Batt. å 6 Kanoner i Warschaus Distrikt.
I Løbet af Firserne er Rekruternes Antal voxet fra 212,000 til 260,000 aarlig, hvorved ogsaa Reservemand skabet er bleven forøget, saa at de 13 Aargange af Re serven tilligemed det Mandskab, der hjemsendes inden Udløbet af de 5 Aar i Linien, for Øjeblikket anslaas til mindst 2 Millioner Soldater; for at udnytte dette over ordentlig rige Materiale har man i de senere Aar og ikke mindst i 1891 stræbt at forbedre Organisationen af Reservetropperne, dels ved en Forøgelse af Enhedernes Antal, dels ved at muliggjøre en hurtig Mobilisering. Den russiske Hærs Reserveformationer frembyde derfor særlig Interesse; siden 1878 har man oprettet tal rige Reservekadreafdelinger af Fodfolket, dels Batailloner — med en Fredsstyrke af 30 Off., 522 Md. — dels Regimenter — Fredsstyrken 36 Off., 827 Md. — saa at der ialt findes af Reservekadreafdelinger i europæisk Rusland paa Fredsfod:
Holder man sig alene til de nævnte 80 Regimenter, kunne disse formere 20 Reserve -Infanteridivisioner, og 1891 har bragt Begyndelsen til at kalde denne For mation til Live allerede i Fredstid, idet de 12 Kadre regimenter — hvoraf 8 ligge i Distriktet Warschau, 4 i Distriktet Kijev — ved Ordrer af 20. og 25. Maj ere formerede i 3 «Reservebrigader» (Nr. 42— 44), hvis Stabe allerede ere dannede, og som ved Mobilisering, naar Regimenterne blive paa 4 Batl., udvikles til Divisioner (Feltdivisionernes højeste Numer er 41). Artilleriet hertil haves i 5 Reserveartilleribrigader, som udvikles til 20 (å 4 Batt.) og desuden indeholde Erstatningskadrer; i 1891 er der imidlertid (Ordre af 8./20. Novbr. 1890) dannet endnu 3 Reservebatterier (i Moskou, Kijev og Don), som ved Mobilisering formere 3 Artilleribrigader 5 4 Batt., saa at der nu haves Artilleri til 23 Reserve divisioner. Da Landstormen nu ogsaa skal opstille Artilleriformationer, formenes yderligere de ovennævnte Erstatningskadrer at blive disponible (ialt ved Mobilisering 48 Fellbatterier = 12 Reserveartilleribrigader). Endelig kan fremhæves, at I. Reserveartilleribrigade er forlagt fra St. Petersborgs til Wilnas Distrikt, o: skudt 700 Km. mod Vest., saa at de Reservedivisioner, der skulle op stilles her, betydeligt hurtigere ville faae deres Artilleri.
For Kaukasus’ Vedkommende er der i 1891 op rettet 2 nye Reservekadrebatailloner, saa at her ialt existerer 6 Reservekadreregimenter (de 4 ere samlede i en Reserve brigade analogt med de ovennævnte) + 12 Reservekadre batailloner, der ved Mobilisering udvikles til 18 Regi menter å 4 Hall. + 22 selvstændige Batailloner og altsaa kunne formere 5— 6 Infanleridivisioner; hertil mangler imidlertid de tilsvarende Reserveartilleriformationer. — Endelig findes nu i Siberien ligesom tidligere 7 Reservekadrebatailloner, der dog kun skulle udvikle 25 Batailloner.
Som kortelig omtalt i sidste Aars Militæroversigt, har man nu begyndt at give ogsaa Landstormen, Opolt-schenien, en om end kun meget primitiv Uddannelse, og der er vel næppe Tvivl om, at man herved efter- haanden vil naa til med de Afdelinger, Opoltschenien skal opstille, at kunne bestride Tjenesten i Rigets Indre og saaledes frigjøre alle Reservetropperne til Feltbrug. Ifølge en Statistik fra Firserne — nogen senere foreligger ikke — er Styrken af 1. Opbud 4,470,000 Md., hvoraf 570.000 fuldt uddannede, Resten uøvede, af 2. Opbud 5.300.000 Md. uden nogensomhelst Uddannelse.
Rusland.
Felthæren er i 1891 ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring. Et nyt Regiment (Nr. 165) er formeret ved Fodfolket og tildelt 11. Division (Luzk), som nu er paa 5 Regimenter (de øvrige Divisioner tælle 4). — Af Rytteri er der dannet en ny, 15., Kavalleridivision (Stabskvarter Plozk). — Feltartilleriet, der som bekjendt indgaar med I Brigade å 6 Batt. i hver Infanteridivision, har fra 1. Januar 1892 alle 8 Kanoner og 3/4 af Ammu nitionsvognene bespændte i Fredstid ved samtlige Batterier i Distriktet Warschau. I Aarets Løb er (Ordre af 2. december/20. November 1890) dannet endnu et (tredie) Regiment riflede 15cm Morterer paa 4 Batt. å 6 Kanoner i War- schaus Distrikt.
I Løbet af Firserne er Rekruternes Antal voxet fra 212,000 til 260,000 aarlig, hvorved ogsaa Reservemand skabet er bleven forøget, saa at de 13 Aargange af Re serven tilligemed det Mandskab, der hjemsendes inden Udløbet af de 5 Aar i Linien, for Øjeblikket anslaas til mindst 2 Millioner Soldater; for at udnytte dette over ordentlig rige Materiale har man i de senere Aar og ikke mindst i 1891 stræbt at forbedre Organisationen af Reservetropperne, dels ved en Forøgelse af Enhedernes Antal, dels ved at muliggjøre en hurtig Mobilisering. Den russiske Hærs Reserveformationer frembyde derfor særlig Interesse1); siden 1878 har man oprettet tal rige Reservekadreafdelinger af Fodfolket, dels Batailloner — med en Fredsstyrke af 30 Off., 522 Md. — dels Regimenter — Fredsstyrken 36 Off., 827 Md. — saa at der ialt findes af Reservekadreafdelinger i europæisk Rusland paa Fredsfod:
Holder man sig alene til de nævnte 80 Regimenter, kunne disse formere 20 Reserve -Infanteridivisioner, og 1891 har bragt Begyndelsen til at kalde denne For mation til Live allerede i Fredstid, idet de 12 Kadre regimenter — hvoraf 8 ligge i Distriktet Warschau, 4 i Distriktet Kijev — ved Ordrer af 20. og 25. Maj ere formerede i 3 «Reservebrigader» (Nr. 42— 44), hvis Stabe allerede ere dannede, og som ved Mobilisering, naar Regimenterne blive paa 4 Batl., udvikles til Divisioner (Feltdivisionernes højeste Numer er 41). Artilleriet hertil haves i 5 Reserveartilleribrigader, som udvikles til 20 (å 4 Batt.) og desuden indeholde Erstatningskadrer; i 1891 er der imidlertid (Ordre af 8./20. Novbr. 1890) dannet endnu 3 Reservebatterier (i Moskou, Kijev og Don), som ved Mobilisering formere 3 Artilleribrigader 5 4 Batt., saa at der nu haves Artilleri til 23 Reserve divisioner. Da Landstormen nu ogsaa skal opstille Artilleriformationer, formenes yderligere de ovennævnte Erstatningskadrer at blive disponible (ialt ved Mobilisering 48 Fellbatterier = 12 Reserveartilleribrigader). Endelig kan fremhæves, at I. Reserveartilleribrigade er forlagt fra St. Petersborgs til Wilnas Distrikt, o: skudt 700 Km. mod Vest., saa at de Reservedivisioner, der skulle op stilles her, betydeligt hurtigere ville faae deres Artilleri.
For Kaukasus’ Vedkommende er der i 1891 op rettet 2 nye Reservekadrebatailloner, saa at her ialt existerer 6 Reservekadreregimenter (de 4 ere samlede i en Reserve brigade analogt med de ovennævnte) + 12 Reservekadre batailloner, der ved Mobilisering udvikles til 18 Regi menter å 4 Hall. + 22 selvstændige Batailloner og altsaa kunne formere 5— 6 Infanleridivisioner; hertil mangler imidlertid de tilsvarende Reserveartilleriformationer. — Endelig findes nu i Siberien ligesom tidligere 7 Reservekadrebatailloner, der dog kun skulle udvikle 25 Batailloner.
Som kortelig omtalt i sidste Aars Militæroversigt, har man nu begyndt at give ogsaa Landstormen, Opolt- schenien, en om end kun meget primitiv Uddannelse1), og der er vel næppe Tvivl om, at man herved efter- haanden vil naa til med de Afdelinger, Opoltschenien skal opstille, at kunne bestride Tjenesten i Rigets Indre og saaledes frigjøre alle Reservetropperne til Feltbrug. Ifølge en Statistik fra Firserne — nogen senere foreligger ikke — er Styrken af 1. Opbud 4,470,000 Md., hvoraf 570.000 fuldt uddannede, Resten uøvede, af 2. Opbud 5.300.000 Md. uden nogensomhelst Uddannelse.
Den Tilgang af Officerer, som ved Mobilisering behøves for Linien og Reserven, anslaas i Øjeblikket til c. 15,000; hertil disponeres over c. 4000 fra Felt hæren afgaaede Officerer, som dels obligatorisk, dels frivilligt staa i Reserven, desuden over Eleverne i Mili tærskolerne og de fra Junkerskolerne1) afgaaede Aspi ranter, c. 4,700, og endelig over den i 1886 oprettede Reservefændriksklasse. I 1902 vil denne Institution have naaet sin fulde Virkning og da stille et Kontingent af c. 7,700 Officerer; men for Øjeblikket er Antallet kun c. 2,750, og for at skaffe Dækning for den manglende Del, er der under 25. Maj/6. Juni 1891 forordnet, at Divisionscheferne ved Mobilisering og paa Krigsfod blandt visse Klasser af Underofficererne kunne udnævne saakaldte Hjælpe-Fændriker for at komplettere de subalterne Officerskadrer, dog kun i Fodfolket (og i visse admini strative Formationer).
Af megen Interesse er den Vægt, Rusland tillægger Formationen af særlige I'æstningstropper, ligesom der i det hele er gjort særdeles meget for allerede i Fredstid at organisere Fæstningsgarnisonerne i alle Detailler. Saaledes oprettedes 1889 en Del Fæstningsinfan- teribatailloner, hvis Tal under 5./17. Januar 1891 er forøget med 3, saa at der af dette Fæstningsfodfolk nu ialt haves 1 Regiment 5 2 Batl. + 26 Batailloner å 5 Komp., som ere fordelte til Warschau (4 Batl ), Novo Georgievsk (4), Brest Litevskij (3), Kovno (3), Ossovetz (Goniads) (2), Zegrze (2), Ivangorod (2), Kronstadt (2), Sveaborg, Viborg, Kertsch, Sebastopol, Batum, Kars (hver 1); Fredsstyrken er pr. Batl. 30 Off. og 522 Md.; ved Mobilisering udvikles de til 27 Regimenter ft 5 Batl. med 79 Off. og Ligest., 4,926 Md. pr. Regt. Denne Formation er en Særegenhed for Rusland; men dens Betydning er iøjnefaldende, naar man betænker, at f. Ex. Warschau og Novo Georgievsk paa denne Maade faae en Besætning af en Infanteridivision, som er uddannet netop hertil og fortrolig med Fæstningen.
Under 16./28. April 1891 har Kejseren stadfæstet Antagelsen af et Hagasingevær, Model 1891, for Fod folket. Kaliberet er 7,62mm; ifølge tydske Kilder — fra Rusland selv foreligger meget lidt herom — har Geværet Cylindermekanisme og Magasin til 5 Patroner i Mellemskjæftet; Projektilet vejer 13,5 Gr., Begyndelses hastigheden skal være 620m. Allerede i 1892 skulle nogle Armeekorps bevæbnes med det nye Gevær, og til Efteraaret skulle de indkaldte Reservister øves i deres Brug. — Samtidig arbejdes stærkt paa Fabrikationen af røgfrit Krudt i Ochta og Kasan, hvor der i 1891 er indrettet Fabriker herfor; den førstnævnte skal med fuld Kraft kunne levere 1300 Kg. pr. Dag, med Nattearbejde 1900— 2000 Kg. i Døgnet.
Troppeforskydninger udenfor de enkelte Militær distrikter have kun i ringe Grad fundet Sted i 1891; derimod ere indenfor Distrikterne Wilna og Warschau Tropperne koncentrerede tættere sammen, hvad der er af Betydning, dels for Forsvaret af Narev-Niemen Linien, dels for Operationsdygtigheden i det hele. Heller ikke ved den galiziske Grændse er der foregaaet store For andringer. — Med Hensyn til Jernbaner staar Rusland endnu langt tilbage, især over for Tydskland1), og kun ialt 6 gjennemgaaende Linier føre fra Rigets Indre til Vestgrændsen (Petersborg— Wilna— Warschau, Moskou— Minsk— Ivangorod, Orel— Luninec— Brest-Litevskij eller Rovno, Kursk— Kijev— Shmerinka, Charkov— Birsula— Mohilev, Odessa— Jassy— Szuczava, der dog gaar over rumænsk Territorium). I de senere Aar er der iøvrigt som bekjendt £jort overordentlig meget for Jernbane væsenet, og endnu i 1891 bevilgedes c. 34 Mili. Rubler hertil, for en stor Del til Forbedring af de nævnte Linier og videre Udvikling af deres Transversalforbindelser.
Heller ikke i Asien forsømmes Kommunikations væsenet. 19./31. Maj 1891 nedlagdes den første Skinne paa den østlige Del af den store transsiberiske Bane (Dssuribanen) ved Vladivostok, efter at en Ukas af 17. Marts 1891 havde fastslaaet hele Banens Anlæg. Den vil over Samara komme i Forbindelse med det europæiske Net og derfra blive ført over Slatoust— Ufa— Omsk— Tom sk — Krasnojarsk — lrkutsk — Tschita— Chabarovka til Vladivostok, ialt c. 800U Km.; foreløbigt anlægges dog kun c. 6300 Km., da Floderne Amur og Ussuri indtil videre skulle udgjøre en Del af Transportvejen.
Østerrig-Ungarn.
Aarets militære Virksomhed er især kommet Reserve- formationerne og Artilleriet samt forskjellige Hjælpeorganer tilgode, medens der for Liniehærens Fodfolk ingen væsentlig Forandring er foregaaet; kun er den i Militæroversigten ifjor antydede Forøgelse med 4 bosniske Kompagnier sket i Efteraaret 1891. Der er ogsaa i Østerrig-Ungarn gjort meget for Rescrveforinatiouerne for — som Bestræbel serne nu gaae ud paa overalt — strax at gjøre Lande værnet disponibelt i I. Linie, medens Etape- og Besæt- ningstjenesteu overlades Landstormen. Ligesom de rus siske Reservetropper indskrænker Landeværnet sig som bekjendt ikke til Kadreal'delinger, men modtager Rekruter og har sin egen Erstatningsreserve ganske som Felthæren, som navnlig det ungarske Landeværn (Honved) kommer meget nær i sin hele Organisation, medens det cisleithanske Landeværn endnu staar en Del tilbage. Sidstnævnte tæller paa Fredsfod 92 Batailloner (hvoraf 78 samlede i 22 Regimenter å 3— 5 Batl.) med en Fredsstyrke af 1610 Officerer, 15,849 Md., men har kun Stabe for Regimen terne inklusive; Honved har derimod Stabe til Formering af 7 Divisioner og tæller paa Fredsfod 94 Batailloner (samlede i 28 Regimenter h 3— 4 Batl.) med omtrent samme Fredsstyrke som Cisleithaniens. Det fornødne Rytteri og Artilleri til ialt 14 Reservedivisioner er til stede, og just paa dette Omraade har 1891 bragt et betydeligt Fremskridt.
Ifølge de nye organiske Bestemmelser for Feltartilleriet af 26/12 1891 ere nemlig de 14 Batteri divisioner (á 3 Batt.) Nr. 29— 42, som netop ere be stemte til de omtalte Reserveformationer, udskilte fra Korpsartilleriregimenterne og samtidig bragte fra deres tidligere formindskede op til normal Fredsstyrke, saa at deres Mobilisering ikke vil kræve længere Tid end Felt hærens Artilleridivisioners; Effektivstyrkens Forøgelse er meget betydelig, nemlig pr. Division fra 14 Off., 136 Md., 66 Heste, 6 bespændte Kanoner til 15 Off., 322 Md., 136 Heste, 12 bespændte Kanoner. Feltartilleriet bestaar nu af ialt 14 Korpsartilleriregimenter (á 2 Divi sioner) + 42 Batteridivisioner + 1 Bjergbatteridivision (Tyrol) + 8 ridende Batteridivisioner + 12 Bjergbatterier (alle i Bosnien); Divisionerne ere paa 3 Batterier (de ridende dog kun paa 2) k 8 Kanoner, hvoraf som Regel de 4 ere bespændte i Fredstid. Hvert Korpsartilleriregiment udvikler en Korps-Ammunitionspark — delt i 1 Inf. + 2 Artill. Amm. Kolonner; ved 8 Regimenter findes desuden 1 Kavalleridivisions-Amm. Kolonne — og en Del af en Armee-Ammunitionspark; hver Batteridivision udvikler en Divisions-Ammunitionspark k 1 Inf. + 1 Artill. Amm. Kolonne; samtlige Ammunitionskolonner ere delte i 2 Sektioner. Pr. Gevær fører Divisionsparken 51 Patroner, Korpsparken 25,5, Armeeparken 25,5, ialt 102; desuden findes i Kompagniets Ammunitionsvogn 47 og endelig bærer Manden 100. — Den nævnte Forordning af 26/12 fastslog definitivt Oprettelsen af et særligt Inspek torat for Fæstningsartilleriet, medens dette Vaaben — skjøndt det længe har været tilstræbt — iøvrigt ikke er adskilt fra Feltartilleriet, og bragte samtlige Vaabnets Afdelinger paa normal Fredsfod (en Del Kom pagnier vare tidligere paa formindsket). Der findes nu ialt 3 Fæstningsartilleriregimenter k 3 Batl. (Wien, Krakau, Przemysl) + 3 a 2 Batl. (Pola, Cattaro, Komorn) + 3 Batailloner (Trient, Karlsburg, Peterwardein), ialt 72 Felt- + 18 Depotkompagnier, der dog kunne anvendes ganske som hine. Særlig Opmærksomhed fortjener Dannelsen af — vistnok 5 — »mobile Belejringsbatterigrupper« til Anvendelse ogsaa under visse Operationer i Feltkrigen; hver Gruppe bestaar af 3 Batterier, 1 Haubits-Batt. (4,12cm), 1 Kanon-Batt. (4,12cm), 1 Morter-Batt. (4,15cm); pr. Piece medføres 100 Skud i særlige Vogne.
For Traintropperne udkom 15/10 1891 nye organiske Bestemmelser.
Fremdeles er under 15/10 1891 udgivet nye organiske Bestemmelser for l'orplejniugsaiistalterne; Divisioner og Korps have faaet større Selvstændighed og Uafhængighed med Hensyn til Forplejningsvæsenet, ligesom man har tilstræbt større Bevægelighed for samtlige disse Anstalter. Der holdes nu i Mod sætning til tidligere paa en skarp Sondring mellem Afdelingernes Forplejningstrain og de egentlige Proviant kolonner, som medføre 7 Dages Forplejning (tidligere 4), ordnet i Dags-Echeloner.
Forsyningen med de nye Haandraaben (8mm Mannlicher Rep. Gevær M. 1888) er nu gjennemført for Fodfolket af Linien og af begge Landeværn; ved Udgangen af 1891 angaves der at være c. 1 Million af disse Geværer i Behold. Under 8/10 1891 er en Karabin af samme System befalet indført i Rytteriet, og Gjennemførelsen af denne Ordre er allerede i Gang. Til en mindre Del af Landstormen haves ogsaa det nye Gevær; men Størstedelen vil dog endnu blive bevæbnet med Werndlgeværet. Til Mannlichergeværet haves nu en Patron M. 1890 med røgfrit Krudt af 76mm Længde, 29,5 Gr. Vægt; Projektilet er af hærdet Bly med Staal- kappe, Længden 31,8““, Vægten 15,8 Gr.; Ladningens Vægt 2,75 Gr. Ifølge franske Kilder skal Begyndelses hastigheden være 620m for Geværet, 580m for Karabinen (Patronen M. 1888 med sort Krudt gav kun 530m for Geværet), og Viseret skal have Inddeling for hver 200* indtil 3000*. — Under 1891 er en Krudtfabrik, særlig for røgfrit Krudt, befalet anlagt i Blumau ved Felixdorf (40 Km. S. for Wien); desuden skal Nobels Fabrik i Pressburg have forpligtet sig til fra 22/4 1891 at levere 2000 Kg. røgfrit Krudt daglig.
Foruden de større samlede Øvelser — der af holdtes mellem Waidhofen og Schwarzenau med ialt 80 Batl., 60 Esc., 160 Kanoner eller c. 70,000 Md., den største Øvelsesstyrke, der endnu har været samlet i Østerrig-Ungarn — have de sædvanlige Lejr- og Kan tonnementsøvelser ved Divisioner og Korps fundet Sted.
Paa Finantsloven er der fordret temmelig betydelige Bevillinger til Kasernebygninger i Calizien, hvor der i 1888 paa Grund af de stærke Troppesamlinger lige over for den russiske Hærs Forskydning mod Grændsen i al Hast opførtes en Mængde provisoriske Barakker; disse ere imidlertid nu for en stor Del ubrugelige, og da de politiske Forhold ikke tilstede en Formindskelse af Styrken, anser man det nu for nødvendigt at opføre permanente Etablissementer. Jernbanerne lade endnu en Del tilbage at ønske, navnlig for de sydlige Karpathers Vedkom mende; Øst for Linien Munkacz— Stryj— Lemberg haves ingen direkte Baneforbindelse med Higets Indre; men Østgalizien og Bukovina ere kun ved to Transversallinier over Vestgalizien forbundne med dette: dels Carl-Ludwig Banen (Krakau— Jaroslau— Przemysl— Lemberg— Podvoloczisk) og Banen Lemberg Czernovilz, dels Linien Sucha— Neu Sandec— Sanok — Stryj— Stanislau— Husiatyn, i hvilke alle fra Rigets Indre til Grændselandet udenfor Karpatherne førende Linier udmunde — ialt 5: Wien—Prerau— Oderberg, Wien— Sillein— Krakau, Buda-Pest - Kaschau— Tarnov, Miskolcz— Przemysl, Munkacs— Lemberg. Man fordrer derfor endnu en 2— 3 Baneforbindelser til Øst galizien foruden et befæstet Punkt til Støtte for denne Landsdel, f. Ex. ved Kolomea.
Jernbanenettet i Landets øvrige Del er udvidet ved en Del mindre Linier; som et væsentligt Fremskridt maa nævnes Anlæget af en Jernbanebro over Donau ved Pressburg — hidtil fandtes ingen paa Strækningen mellem Wien og Pest — i Forbindelse med en Dåne Pressburg— Steinamanger til direkte Forbindelse mellem det nordlige og det sydlige Vestungarn, hvorved Hoved linierne over de to Rigscentra frigjøres. — Endelig kan fremhæves Aabningen af Banen Sarajevo — Ronjica, hvorved den gjennemgaaende Linie Brod— Sarajevo— Metkovic i Occupationsgebetet er fuldendt.
Italien.
Italien bar vel i Marts 1891 fornyet Triple- alliancen paa 5 Aar, men samtidig har Landets økono miske Vanskeligheder nødsaget Regjeringen til at ind skrænke Udgifterne til Forsvarsvæsenet, efter at Hær budgettet siden 1880 var voxet med omtrent 100 Mili. Lire. Italien har med en Befolkning paa c. 31 Mili. en staaende Hær paa 262,247 Md. og skulde ifølge sin Organisation have ialt 2,852,323 Md. disponible paa Krigsfod, inkl. Mobil- og Territorialmilitsen; Reserve formationerne existere imidlertid for en stor Del kun paa Papiret, og idet den nye Krigsminister, General Pelloux, har erklæret at tilstræbe paa Krigsfod at opstille, foruden de 12 Armekorps å 2 Divisioner og 3 svage selvstændige Kavalleridivisioner, 12 Reservedivisioner af Mobilmilitsen og Krigsformationer af Territorialmilitsen, gaae hans Bestræbelser ud paa at forene de herved nødvendiggjorte Krav med de Besparelser, Nødvendigheden byder. I denne Henseende ere to under 28/6 1891 vedtagne Love af Betydning; den ene ændrer Bestemmelserne i Rekruteringsloven af 6/8 1888) om Tjenestetidens Varighed , idet Værnepligtstiden for enkelte Aargange forlænges indtil det 42. Aar (Reglen er det 39.), ligesom Ministeren indtil 1898 inkl. kan udsætte Mandskabets Overførelse til Territorialmilitsen indtil Slutningen af det lo. Tjenesteaar (nu sker Overførelsen ved Slutningen af det 12.); den anden Lov fastsætter dette Aars Rekrut- koHtiugeut til 95,000 Md. mod tidligere 82,000 (Rekru- teringsloven fastsætter intet bestemt Kontingent), imod at 30,000 efter Lodtrækning kun skulle tjene 2 Aar, medens yderligere 9000 kunne hjemsendes efter Mini sterens Bestemmelse inden Udløbet af de 3 Aars Tjene stetid, alt for ikke at forøge Bekostningerne. Grunden til disse Foranstaltninger er uden yderligere Udgifter at forøge Antallet af uddannede Folk til Reserveformationerne; thi medens for Tiden den staaende Hær, som raader over 9 Aargange, vel vil kunne formere sine Kompagnier paa 225— 235 Md., er Mobilmilitsen ikke stærk nok til at tilfredsstille Kravene ved en Mobilisering, og særligt vil man sikre den det nødvendige Mandskab af 1. Kate gori; dette Maal vil med den nye Rekrutstyrke være naaet 1. Januar 1899, og førstnævnte Lov er derfor kun en midlertidig Foranstaltning. Samtidig vil ogsaa Territorial militsen, der nu for en stor Del er henvist til næsten fuldstændigt uøvede Folk, komme til at disponere over en Del uddannet Mandskab. — At man herved har gjort et betydeligt Skridt henimod den almindelige Indførelse af toaarig Tjenestetid, har ikke undladt at vække Betænke ligheder i mange Kredse.
Som en væsentlig organisatorisk Forandring maa fremhæves, at de 12 Korpsartilleriregimenter ifølge Dekret af 15/8 1891 hvert inddeles i en let (7cni) og svær (9cmi Brigade & 4 Batterier istedetfor som hidtil i to blandede Brigader i Erkjendelse af, at Brigaden (Afdelingen) og ikke Batteriet nu er den taktiske Enhed.
331 løvrigt opfattes denne Forandring tillige som et Skridt henimod Indførelsen af et Enhedsskyts (9cm), saaledes som det allerede er Tilfældet for Divisionsartilleriets Vedkommende.
Under 4/12 1891 er vedtaget et nyt Reglement for Jlilitærskolerue, hvorefter Uddannelsen på Krigsskolen i Modena for Fodfolket og Rytteriet forkortes fra 3 til 2 Aar, ligesom Adgangsbetingelserne til Militærakademiet i Turin (for Artilleri og lngenieurer) lettes.
Forsøgene med det nye Gevær af 6,6mm Kaliber ere nu afsluttede og Fabrikationen deraf vistnok begyndt. Nybevæbningen antages gjennemført 1896 ved den staa- ende Hær, 1898 ved Mobilmilitsen; Alpetropperne skulle først forsynes. Geværet har Magasin til 5 Patroner; Projektilet er af Bly med Zinkkappe, og Patronen skal være meget let, saa at det paastaas, at hver Mand kan medføre 200 Stkr.
Af finantsielle Hensyn afholdtes ingen store Manøvrer i 1891; Tropperne samledes kun i de sædvanlige Øvelseslejre ved Divisionerne. Ifølge Budgettet for 1892 — 93 foreslaar der derimod iaar interessante store Efteraarsøvelser, hvori større Enheder af Mobilmilitsen skulle deltage ganske i Lighed med, hvad der i de senere Aar er sket med de øvrige Staters Reserveformationer.
Schweitz.
Siden Reorganisationen efter den fransk-tydske Krig 1870— 71 har Schweitz trolig fortsat Forberedel serne til at kunne hævde sin Selvstændighed over for de mægtige Naboer, og 1891 har bragt Hærvæsenets Udvikling vigtige Skridt fremad. Saaledes er ved Lov af 26/6 1891 (traadt i Kraft 14/10 s. A.) de hidtil bestaaende 8 Armeedivisioner formerede i 4 Armeekorps.
Nødvendigheden heraf under Krig motiveres udførligt, og det fremhæves, at en Forberedelse ikke er nok, Forma tionen bør komme til fuld Udvikling og Prøvelse allerede i Fred. Hvert Armeekorps bestaar af en Stab, 2 Divisioner, 1 Kavalleribrigade, Korpsartilleri, Korpspark, Brotrain, Tele grafkompagni, Jernbanearbejderafdeling samt Sanitets- og Forplejningsanstalter; de nye Led i Korpset dannes af de tilsvarende Enheder i begge de vedkommende Divisioner; men Forbundsraadet kan dog træffe Forandringer i Sam mensætningen af disse Led og deres Stabe. Ved Armee- korpsets Stab findes ialt 35 Personer (foruden Stabschefen endnu en Generalstabsofficer [Major eller Kaptajn] samt 2 Adjutanter [1 Major, 1 Kapt. eller Lieutn.]), 39 Ride heste, 8 Trækheste (4 Vogne); desuden V« Guidekom pagni til Ordonnantstjeneste. Kavalleribrigaden formeres af Divisionernes 2 Regimenter; Korpsartilleriet er paa 2 Regimenter (Divisionernes hidtilværende 3. Artilleri regiment); Divisionernes 2 Pontonnerkompagnier danne Korpsbrotrainet, de 2 Pionerkompagnier Korpstelegraf- afdelingen og Korpsjernbaneafdelingen ; af Divisionernes 4. og 5. Ambulance tilligemed de to Feltlazarethers Train formeres 1 Korpslazareth ; begge Forvaltningskompagnier med Train danne en Korpsforvaltningsanstalt med For- plejningstrain. — Herefter bestaar hver Division endnu af: Divisionsstaben, 2 Infanteribrigader, 1 Skyttebataillon, 1 Guidekompagni, 2 Artilleriregimenter, I Parkkolonne, 1 Sappeurkompagni, 3 Ambulancer. — Ifølge en under 24/n 1891 udfærdiget Instruktion for Armeekorpschefen for hans Tjeneste under Fredsforhold udøver denne Kontrollen saavel over Divisionerne som over Landeværn og Landstorm i Distrikter.
Som en anden betydningsfuld Foranstaltning maa nævnes Oprettelsen — 30/10 1891 — af en Forsvars- kommission som et Bindeled mellem selve. Hæren og Administrationen, hvorved en væsentlig Mangel ved Hærorganisationen maa betragtes som afhjulpen; Motiverne udsige herom , »at det er i det nationale Forsvars og Hærkommandoeus Interesse, at Hærens Chefer ere & jour med Generalstabens forberedende Arbejder, Planerne for Koncentrationen og den strategiske Opmarche, samt at der er en Samvirken mellem Cheferne for Militærdepartementet og Generalstabsbureauet paa den ene, Armeekorpscheferne paa den anden Side med Hensyn til Drøftelsen af Spørgsmaalene angaaende Forberedelserne til Krig. Kommissionen er kun raadgivende og berører i ingen Henseende de to førstnævnte Chefers Ansvarlighed«. Den er derfor sammensat af de fire Armeekorps- chefer, Chefen for Infanteriet og Chefen for General stabsbureauet og præsideres af Chefen for Militærdepar tementet. Kommissionens Arbejder ophøre, saa snart Forbundsforsamlingen i Anledning af en forestaaende Mobilisering har udnævnt en Overgeneral.
Forsyningen med de nye Geværer (Model 1889) er bleven noget forsinket, idet Leveringen af de fornødne Maskiner (fra England; samtlige Geværer fabrikeres i Hjemlandet) trak længere ud end beregnet; kun 2 Divi sioner modtog de ny Vaaben i 1891, men i 1892 paa regnes Armeekorpsernes, 1893 Landeværnets Nybevæbning gjennemført.
Paa Jernbancvæseiiets Omraade maa nævnes, at St. Gottbardslinien med stor Bekostning og meget besværligt Arbejde gjøres dobbeltsporet undtagen mellem Brunnen og Fluelen, hvor ingen Udvidelse er mulig mellem Vierwaldstiidlersøen og Axenstrasse. Sporet er taget i Brug mellem Goschenen og Faido og vistnok ogsaa mellem Faido og Lavorgo; kontraktmæssigt skal Banen være fuldendt 1893, men man mener, at det vil ske allerede tidligere.
England.
Det er en let forstaaelig Kjendsgjerning, at man i England lægger Hovedvægten paa Flaaden, dels paa Grund af Landets geografiske Beliggenhed, dels fordi det i sine Kolonier har Interesser at forsvare overalt paa Jordkloden; men det maa i lige saa høj Grad forundre — og saavel i den engelske Fagpresse som tildels i Dagspressen vækker det de største Betænkeligheder — at man for Hærvæsenets Vedkommende holder fast ved den forældede Organisation og det hvervede System, medens alle andre Stater kappes om at udvikle Hær mekanismen og udbytte det værnepligtige Materiale i den størst mulige Grad, I de senere Aar spores vel en tydelig Bestræbelse efter at forbedre Forholdene, navnlig med Hensyn til en forøget Reserve for Feltstyrken1), og efter at gjøre Hæren mere egnet til Feltbrug; men endnu i Begyndelsen af 1891 var man kun naaet til af en be regnet Siyrke paa lidt over 600,000 Md. (inkl. Milits og Frivillige) at kunne paaregne Femtedelen heraf anvendelig til ethvert Øjemed, hvortil kommer, at Englands udstrakte Kolonier paa Forhaand nødvendiggjøre en stærk Spred ning ogsaa af Kræfterne tillands; i Slutningen af 1891 var saaledes i Hovedsagen den staaende Hær fordelt med 73,000 Md. i England og Wales, 26,500 i Irland, 4000 i Skotland, 74,000 i Indien, 5000 paa Gibraltar, 8000 paa Malta, 3400 i Ægypten, 4300 i Vestindien og 1600 i Hongkong. Det ligger under den øjeblikkelige Situation nærmere at undersøge, hvor hurtigt og med hvor stor Styrke England i Overensstemmelse med sine tidligere Traditioner kan optræde paa en kontinental Krigsskue plads, end at udmaale Chancerne for en Hovedoperation mod de engelske Øer; de for nogle Aar siden udgivne Bestemmelser for Hærens Organisation i Felten ere derfor af stor Interesse, ogsaa fordi de i væsentlige Punkter adskille sig fra det paa Fastlandet normale. Til An vendelse udenfor England paaregnes opstillet en Feltarmee paa 2 Armeekorps + 1 Kavalleridivision foruden Etape tropper2), Alt bestaaende af Linietropper, da Militsen og de Frivillige ikke kunne anvendes hertil; hvert Armee- korps bestaar af 3 Divisioner, 1 Eskadron Korpskavalleri, Korpsartilleriet (3 ridende, 2 kjørende Batterier, 1 Amm. Kolonne), 1 Pionerkompagni, Pontonner-, Telegraf- og Signalafdeling, I Bataillon Korpsinfanteri med 2 Revolver kanoner samt 1 Trainkompagni med Feltbageri og Felt lazareth; hver Division er sammensat af 2 Brigader (k 4 Batl. med 2 Revolverkanoner, 1 Trainkompagni med Proviantkolonne, 1 Sanitetsdetachement, I Feltlazareth), 1 Eskadron Divisionskavalleri, 3 kjørende Batterier, 1 Ammunitionskolonne, 1 Pionerkompagni, 1 Trainkom pagni, 1 Feltlazareth; Forplejningsstyrken pr. Division er 10,059 Md., 2164 Heste, 406 Kjøretøjer, Fægtningsstyrken 9161 Md., 4 Revolverkanoner, 18 Feltkanoner. Armee-korpsets Styrke bliver "5 Batailloner med 14 Revolver kanoner, 4 Eskadroner, 14 Batterier (k 6 Kanoner, des uden 7 ved Amm. Kolonnerne), 4 Pionerkompagnier, 1 Feltpark, 1 Pontonner-, Telegraf- og Signalafdeling, 10 Trainkompagnier, 6 Sanitetsdetachementer, 10 Feltlaza- rether; Forplejningsstyrken 34,984 !\ld., 10,068 Heste, 1755 Kjøretøjer, Fægtningsstyrken 31,207 Md. med 14 Revolver- og 84 Feltkanoner. Kavalleridivisionen bestaar af 2 Brigader (a 4 [eller 3] Regimenter, 2 Re volverkanoner, 1/2« Trainkompagni, 1 Sanitetsdetachernent, 1 Feltlazareth), 2 ridende Batterier med Ammunitions kolonne, 1 ridende Pionerdetachement, 1 Batl. beredent Fodfolk med 2 Revolverkanoner, 1 Trainkompagni, 1 Feltlazareth; ialt en Fægtningsstyrke af 32 (24) Eska droner, 6 Revolver-, 12 Feltkanoner, 1 Bataillon eller 4398 (3298) Sabler og 1085 Geværer; Forplejningsstyrken 7365 (6599) Md., 7132 (6518) Heste, 451 (431) Kjøre tøjer. Af Forplejning medføres — foruden »eiserne Portion« — 2 Dages Forsyning ved Bagagetrainet, 1 Dags ved Kolonnerne. — Dette er altsaa den Styrke, hvormed England skulde kunne optræde paa en fremmed Krigs skueplads, ialt c. 89,000 Md. og 31,000 Heste; om Mo biliseringens Hurtighed foreligger intet, men der synes at være en Del Vanskeligheder, navnlig ved Tilvejebringelsen af de fornødne Heste, og franske Kilder kalde endog det ene Armeekorps en Formation paa Papiret. Fodfolket skal dog være tilstrækkeligt til desuden at t'yldestgjøre Kravene til Erstatnings- og Besætningstropper; for de øvrige Vaaben stiller Forholdet sig ugunstigere, i hvert Tilfælde skal det være umuligt at opstille flere Felt formationer.
løvrigt er der paa det organisatoriske Omraade kun lidt at mærke; af nogen Betydning er kun en forandret Organisation af Fæstiiingsartilleriet (ifølge Ordre af 15/7 1891). Det inddeles som hidtil i en Øst-, Syd- og Vest division; men Underenhederne benævnes nu Kompagnier i Stedet for som hidtil Batterier, og deres Tal er bleven noget reduceret; ialt findes nu i Storbritannien og Irland 22, i Indien 27, i de øvrige Kolonier m. m. 19 (heraf Gibraltar 4, Malta 5, Ægypten 1), og desuden er der til hver Division knyttet en Del Militsartilleri i Indlandet.
Megen Opmærksomhed, særligt af Hensyn til det centralasiatiske Spørgsmaal, fortjener Stridskræfterne i Indien, paa hvis Udvikling England i den senere Tid har arbejdet stærkt; saaledes er der i de sidste sex Aar oprettet fra nyt 12 Batailloner, 12 Eskadroner og 2 Batterier, Alt indfødte Tropper, ligesom der er indført væsentlige Forbedringer, navnlig Opstillingen af 300 Md. som Reserve pr. Regiment, medens der ved en Mobili sering disponeres over c. 11000 engelske Frivillige, især egnede til Supplering af Oificerskorpset. Idet Pladsen ikke tillader at gaa nærmere ind paa disse Forhold,1i skal her kun anføres, at der for Tiden staar i Indien af engelske Tropper 74,160 Md., nemlig 53 Batailloner (af ialt 148), 10 Rytterregimenter (af ialt 31), 11 ridende Batterier (af ialt 20) og 44 kjørende (af ialt 80), alle paa 6 Kanoner + 6 Amm. Vogne, 27 Fæstningsartillerikompagnier samt 3 Pionerkompagnier. Af indfødte Tropper findes ialt 134 Batl., 165V2 Esk., 8 Bjergbatterier, 4 Feltbatterier, 1 Fæstningskompagni, 17 Pionerkompagnier ( + 6 Depot kompagnier) med en samlet Styrke af 164,430 Md.; Sy stemet er tildels territorialt med en aktiv Tjenestetid paa 3 Aar og en 1. og 2. Reserve; Regimenterne ere i Reglen kun paa 8 Kompagnier, og en Inddeling i højere Led mangler, men søges iøvrigt gjennemført. Hertil maa endnu føjes de af de indfødte Fyrster stillede Hjælpe tropper.
Som i Militæroversigten ifjor (p. 177) anført, er et nyt Gevær M. 89 (Lee-Metford, 7,7mm) indført; men efter Forsøgene 1891 er der foretaget en Del Forandringer — Magasinet tager nu 10 istedetfor 8 Patroner, Bajo netten er forlænget m. m. — hvorefter den nye Model benævnes M-/n , medens den første, af hvilken 120,000 Stkr. skulle være færdige, benævnes M-/i. Medens saa- ledes Manglerne ved det nye Gevær, der tidligere gav Anledning til mange Klager — der til en vis Grad synes berettigede — nu maa anses for hævede, siges man endnu ikke at have naaet et fuldt tilfredsstillende Resultat for Ammunitionens Vedkommende; det røgfri Krudt hertil, som fabrikeres i Waltham Abbey, skal efter de fore løbige Resultater give en Begyndelseshastighed af 646m. — Samtidigt med Udleveringen af de nye Geværer til de engelske Tropper udleveres Martini-Henry Geværet til de indfødte Afdelinger i Indien istedetfor Snidergeværet.
Sverrig-Norge.
I Sverrig bragte heller ikke Aaret 1891 Nyt af særlig Interesse. Der er forelagt et Forslag til en Ændring i Værnepligtsloven af bi& 1885, hvor efter Værnepligten skal vare fra det 21. til det fyldte 40. Aar med 12 Aars Tjenestetid i den aktive Hær (8 i Linien, 4 i Reserven), 8 Aars i Landstormen, og Øvelses tiden forlænges betydeligt for en Del af de Værnepligtige. Ligeledes er der forelagt et Lovforslag om Forøgelse af Norrlands Forsvarskræfter ved Udvikling af Norrbottens, Vesterbottens og Jemtelands Feltjæger- korpser samt Vesternorrlands Bataillon til Regimenter og ved Forøgelse af Jemtelands ridende Jægerkorps med 3 Eskadroner, Alt til Optagelse af det værnepligtige Mand skab; fremdeles skulde herefter Svea Artilleriregiment forøges med 1 Batteri og begge dets Fodbatterier om dannes til kjørende, hvorefter disse' 3 Batterier skulde samles til en Division, der skulde forlægges til Øster- sund, og den norrlandske Styrke vilde da ved Mobilise ring kunne optræde med 6 Feltbatterier. — Medens de nævnte Forandringer i Værnepligtsloven ere nødvendige, hvorledes saa Spørgsmaalet om Hærens Reorganisation løses, og derfor kunde foreslaas uafhængigt heraf, fremkom i 1891 paa Grund af den fremrykkede Tid intet Forslag i sidstnævnte Retning , sk jøn dt den under 14/11 1890 nedsatte Kommission den 13. Marts 1891 afsluttede sin Betænkning over det ved Generalstaben udarbejdede Forslag til en Reorganisation af Hærvæsenet, som i Hovedsagen tiltraadtes. Foruden de ovennævnte Ændringer med Hensyn til Værnepligten gik Forslaget ud paa en Inddeling af Liniehæren i 6 Armeekorps, hvortil kommer paa Krigsfod Depot- og Reservetropper af alle Vaaben samt Landstormen (kun Fodfolk). Ogsaa det nye System vilde i høj Grad blive et Kadresystem, men med betydeligt forstærkede Rammer og langt mere ud dannet Mandskab.
Heller ikke ved Gjennemførelsen af Nybevæbningen med den 8mm Enkeltlader M. 1867/89 — der som bekjendt er en Omdannelse af Remingtongeværet — er det lykkedes at indslaa et raskere Tempo; ialt udkræves til Omdannelsen 1,668,000 Kr., hvoraf 700,000 Kr. tid ligere ere bevilgede og 400,000 Kr. findes paa Finantsloven for 1892. Det nye Gevær skal dog i 1891 have været prøvet i større Omfang ved Afdelingerne og have givet et godt Resultat. Med det nye røgfri Krudt, «Apyrit», har han anstillet en Del Forsøg, hvorved anvendtes 2 Projektiler, et paa 14,5 og et paa 15,5 gr., som med 3,45 gr. Ladning fik en Begyndelseshastighed paa resp. 623 og 616m; det første af disse Projektiler skal være ved taget. Delte Krudt synes dog at have indvirket skadeligt paa Geværets Mekanisme, og Forsøg anstilles nu med et Nobelsk Krudt, som giver en Begyndelseshastighed af 608m.
Under 30/12 1890 udgik en kgl. Instruktion med Hensyn til Mobiliseringsplanen af 1890. — Den ved kgl. Skrivelse af 12/10 1888 nedsatte Komitee til Ud arbejdelse afUdkast til Feltforvaltnings- og Etape reglementer har nu paa det Nærmeste afsluttet sine Arbejder, som omfatte 11 forskjellige Reglementer; Tryk ningen er begyndt, og det Ilele ventedes fuldendt inden dette Aars Foraar.
Til Befæstninger er paa det extraordinaire Budget optaget 339,000 til Carlsborg, 900,000 til Waxholm-0scar-Frederiksborg, 65,000 til Carlscrona, hovedsagelig til Artillerimateriel; for at gjennemføre den oprindelige Forsvarsplan mangler dog herefter endnu 2.404.000 Kr. til Carlsborg, 571,000 til Stockholms Skjærgaard.
Til Udvikling af Jernbanenettet er ifjor bevilget 7.472.000 Kr., hvoraf 4 Miil. til den norrlandske Stambane, som er af saa stor Vigtighed for Forsvaret af det nordlige Sverrig, mellem Vænæs og Øvre-Luleå, hvor Linien skal slutte sig til Luleå-Ofoten Banen; Stam- banen tilstræbes fuldendt 1894.
Heller ikke i Norge frembød 1891 synderlig Inter esse. Som udtalt i Throntalen ved Storthingets Aabning, gjenoptoges det allerede 1890 forelagte Forslag til en Ændring af Rekruteringsloven af ieh 1885, saaledes at Tjenestetiden i hvert af Opbudene, Linie, Landeværn og Landstorm, skulde forøges med 1 Aar1); man har anset dette Forslag som en Forløber for en Modifikation af den uheldige Organisation ifølge Loven af 15/6 1888; men Forslaget naaede paa Grund af de politiske Forhold heller ikke denne Gang til Behandling.
Af Bevillingerne paa Budgettet 1891/92 skal frem hæves en Sum til fortsat Anskaffelse af Materiel til Feltartilleriet, hvoraf endnu kun Halvdelen er for synet med nyere Kanoner (8,°4 af de Banges System), medens Resten endnu har 9,c6 og 7,c6 Forladekanoner.
Ved Fodfolket er Bevæbuingeii med Jarmanngeværet (10,15mm) endnu ikke gjennemført, og det vil næppe ske før i Løbet af et Par Aar, saaledes at en Del af Afdelingerne endnu have Remingtongeværet af svensk Model (12,7mm). Forøvrigt har der siden 1889 været anstillet en Del Forsøg med Geværer af lille Kaliber, idet man skal paatænke at ville afløse Jarmanngeværet med et saadant i det Mindste ved Liniebataillonerne.
Holland.
I Holland haabede man, at det vigtige Spørgs- maal om Indførelsen af personligVærnepligt skulde finde sin Løsning ved det af Krigsministeren forelagte For slag til en ny Værnelov; men medens Andet Kammer vel vedtog den almindelige Værnepligt i Principet, kom Loven ikke til Behandling, dels paa Grund af Sessionens Afslutning, dels paa Grund af Ministerens Tilbagetræden. Man staar saaledes i Holland stadigt paa det gamle Standpunkt med Stillingstilladelse og med den forældede Borgermilits (Schuttery); oprindelig var Organisationen beregnet paa ved Indkaldelse af 5 Aargange at sætte Hæren paa Krigsfod; men dette Antal viste sig ganske utilstrækkeligt til at fylde Rammerne og formere de aller- nødvendigste Depoter, hvorfor Militsens Tjenestetid gjen- tagne Gange ved særlig Lov er bleven forøget, saa at der nu haves 7 Aargange til Disposition, og atter 1891 er der forelagt et Lovforslag, hvorefter Tjenestetiden for de følgende 3 Aargange forhøjes fra 7 til 8 Aar, saa at der vilde blive endnu en Aargang disponibel.
Den ved Lov af 21/7 1890 fastsatte Ordning af Officersuddannelsen synes, samtidigt med at frem byde væsentlige Fremskridt, at give Anledning til en Del Misfornøjelse, navnlig paa Grund af de to Officerskate gorier i Fodfolket, hvoraf den ene udgaar fra Militær skolerne, den anden fra Underofficersklassen, medens Officererne i de specielle Vaaben udelukkende rekruteres fra det kongelige Akademi i Breda.
Bevæbningen med Gevær M-/71. 88 (det omdannede Beaumont-Vitali Gevær, 11 mm), er fuldendt ved de 2 Divisioner og under Gjennemførelse ved den 3.; en Kommission har dog alt længe anstillet Forsøg med Geværer af lille Kaliber og røgfrit Krudt.
Belgien.
Ogsaa i Belgien har som bekjendt Indførelsen af den personlige Værnepligt været et længe næret Ønske; men det har under de vanskelige politiske Forhold i Landet næppe megen Udsigt til at blive gjennemført, skjøndt denne Foranstaltning ved nærmere Undersøgelse viser sig uundgaaelig nødvendig. Man har saaledes længe frygtet for, at Hærens nuværende Krigsstyrke — c. 132,000 Md. af alle Kategorier tilsammen — ikke efter Afgivelse af Besætningstropper til Antwerpen og Meuselinien vilde kunne stille en tilstrækkelig Styrke til A n vendelse i aaben Mark, og en af Krigsministeren i Maj 1891 til dette Spørgsmaals Undersøgelse nedsat Kom mission kom til samme Resultat, hvorfor den forlangte en Nyformation af 2 Fodfolks-, 1 Jæger- og 1 Artilleri regiment; men foruden at Merudgiften hertil sagtens vil være vanskelig at opnaa over for Oppositionen — skjøndt Parlamentet ellers har vist megen Resignation over for de store Forlangender til Forsvarsvæsenet — , vil det med det nuværende Stillingssystem næppe være muligt at bringe Rekrutstyrken, der nu er c. 13,000 Md., op til det i saa Tilfælde nødvendige Antal af 18— 19,000 Md., og Spørgsmaalet udmunder saaledes tilsidst i Indførelsen af den personlige Værnepligt. — Naar undtages paa Be fæstningernes Omraade, hvortil de forlangte Bevillinger, om end med Vanskelighed, ere bievne givne, arbejder det belgiske Hærvæsen under meget trange Omstændigheder, dels af politiske, dels af sociale Grunde, og det kan saaledes anføres, at de større Øvelser i 1891 maatte bortfalde, fordi Arbejderstrikerne nødvendiggjorde en Ind kaldelse af to Klasser af Militsen, og Budgettet ikke turde overskrides. Det lykkedes dog at gjennemføre en For anstaltning, som navnlig Fodfolket længe har ønsket, nemlig at egalisere Lønningerne for de højere Officerer ved de forskjellige Vaaben, saaledes at nu en Oberst overalt har 9500 Fr., en Oberstlieutenant 7100, en Major 6300; Officererne sørge selv for Remonteringen, men faae Rationsgodtgjørelse; denne Udjævning medførte en Merudgift af 53,730 Fr.
Af Repetergeværet M. 89, som fabrikeres i Luttich, skulde 1/1 i 1892 leveres 1200 Stkr. og derefter 5000 maanedlig, dog saaledes, at de 4 Feltdivisioner kunne være bevæbnede dermed inden Udgangen af 1892; de Hjemsendte skulle efterhaanden indkaldes for at øves i dets Brug. Geværets (7,65mm) Vægt med Knivbajonnet og tomt Magasin er 4,170 Kg., med fyldt Magasin (5 Patroner) 4,313 Kg., Projektilets Vægt er 14,2 gr., Ladningens (røgfrit Krudt) 3 gr., Patronens 28,6 gr., Be gyndelseshastigheden 620m. Hermed skal Fodfolket og Ingenieurerne bevæbnes; efter Forlydende er der til Rytteriet antaget en Repeterkarabin af samme Model, med samme Ammunition og af Vægt 3,25 Kg.
II. Rytteriets Udvikling i 1891.
Tydskland.
Organisatoriske Forandringer have ikke fundet Sted, og heller ikke paa Udrustningens Gebet har Aaret bragt noget Nyt. Den i 1890 indførte nye Saddel synes at have svaret til Forventningerne, hvorimod Staal- rørslandsen har givet Anledning til flere Klager. Dels synes den ikke tilstrækkelig stærk, idet den undertiden skal bøje sig i Hænderne paa de sværere Folk, og dels slides Lakken af, saa at Landsen ruster og pletter Tøjet.
For Vaabenøvelserne er der udkommen nye Be stemmelser: «Vorschrift für die Waffenübungen der Ka vallerie«, og paa Svømning tilhest lægges der nu betydelig Vægt; baade er der udgivet Forskrifter for saa- danne Øvelser — «Vorschrift für das Schwimmen der Kavallerie» — , og paa Budgettet for 1892/93 har man forlangt et Beløb af 22,500 Mk. dertil. Fra 1. November har Skrueskjærpning afløst den tidligere anvendte Skjærpningsmethode.
Særlig Interesse frembyder det, at der i Juli Maaned har været afholdt en Øvelsesrejse for de højere Officerer, der i Efteraaret skulde deltage i de store Rytterøvelser under General Rosenberg. Baade de ud pegede Divisionskommandeurer (fast Divisionschef findes kun ved Gardekorpset) samt Brigade- og Regimentschefer, Cheferne for vedkommende ridende Artilleriafdelinger og Officerer af de respektive Stabe have deltaget i denne Rejse.
Østerrig.
Efter at det 15. Dragonregiment den 1. Januar er oprettet, tæller Rytteriet 15 Dragon-, 16 Husar- og 11 Ulanregimenter å 6 Eskadroner. Da et Regiment paa Krigsfod bestaar af 58 Officerer, 1507 Underofficerer og Menige og 1498 Heste, er den samlede Styrke nu 2436 Officerer, 63294 Underofficerer og Menige og 62916 Heste, af hvilke 51796 Md. tælle til »Gefechtstande».
Under Betegnelsen «Repeterkarabin, Model 1890« er den nye Karabin, der skal føres paa Ryggen, fra Oktober Maaned fuldstændig indført. Den har samme Kaliber som Fodfolkets Gevær, nemlig 8mm, en Længde af 1,005m og vejer 3,15 Kg.
Frankrig.
I Henhold til Loven af 8/2 1890 ere 3 nye Regimenter oprettede, nemlig 30. Dragon-, 13. Kyrasser- og 13. Husarregiment, saaledes at der endnu kun mangler 4 Regimenter i det fastsatte Antal af 91. Ved For meringen af de nye Regimenter har man i Modsætning til tidligere anvendt den Fremgangsmaade ikke ude lukkende at tage hele Eskadroner fra ældre Regimenter, men har ogsaa rundt omkring fra ladet afgive en Del enkelte Delinger, idet man formener lettere at kunne sammenarbejde saadanne mindre Led til et Hele end 5 fuldstændige Eskadroner, der medbringe hver sin Tradition. De endnu resterende 4 Regimenter — 1 Kyrasser-, 2 Dragon- og 1 Husarregiment — skulle, forudsat at de nødvendige Pengemidler blive disponible, oprettes iaar.
Ved Dekret af 20/9 1890 inddeles Rytteriet, hvis For syning med Magasinkarabin af Lebel-Systemet nu er gjennemført, i 6 selvstændige Rytterdivisioner, hver bestaaende af 3 Brigader — 1 Kyrasser-, 1 Dragon- og 1 let Brigade — a 2 Regimenter å 5 Eskadroner + 1 Artilleriafdeling og 19 Korpsrytterbrigader (foruden de 10 i Afrika værende Regimenter — 6 afrikanske Jæger- og 4 Spahisregimenter).
To af Divisionerne — 1. og 6. — ere midlertidigt stærkere end de andre, 1. tæller 1 Kyrasserregiment mere, 6. 1 Brigade.
Korpsbrigaderne bestaa af 1 Dragonregiment og 1 let Regiment (Husarer eller Jægere); kun I Brigade — 6. bis — bestaar af 2 lette Regimenter.
En Del Garnisonsskifter have herefter fundet Sted, og Styrken langs Østgrændsen er bleven forøget med 3 Brigadestabe og 2 Regimenter, saaledes at der nu mellem Sedan og Doubs ligger ialt 26 Regimenter (se iøvrigt med Hensyn til Garnisonerne Mil. Woch. bl. Nr. 116 og Allg. mil. Ztg. Nr. 80).
En Forøgelse, der kan blive af Betydning, vil Rytteriet faae ved den i Henhold til Lov af 21/6 1890 paabudte Oprettelse af blandede Regimenter i Lig hed med de alt ved Fodfolket existerende (regiments mixtes). Ved hvert af Korpsbrigadernes 2 Regimenter skal der af Reservemandskab forberedes Dannelsen af en 6. og 7. Eskadron, som forenet med 1. og 3. Eskadron af de i hvert Armeekorpsdistrikt tidligere oprettede 2 x 4 Territorialeskadroner — 4 Dragon- og 4 lette Eskadroner — udgjøre et blandet Regiment. De i hvert Arnieekorpsdistrikt tiloversblevne 4 Territorialeskadroner staa til Disposition; men medens de 4. Eskadroner af Mangel paa Heste blive tilfods, paatænkes det at anvende de 2. Eskadroner til Ordonnantstjeneste ved Stabene.
De nye Regimenter, hvis Numre faaes ved til Numeret paa det Stamregiment, af hvilket den 6. og 7. Eskadron er taget, at lægge 40, skulle kommanderes af Stamregi- mentets Oberstløjtnant; derved maa den Indskrænkning af Officerernes Antal, som der klages over (se Mil. Tids-skr. 1891, 3. Hefte) bortfalde.
Ved hvert Armeekorps vil herefter være disponible:
2 aktive Regimenter ä 4 Eskadroner,
2 aktive Depoteskadroner,
2 blandede Regimenter å 4 Eskadroner,
2 beredne Territorialeskadroner og
2 Territorialeskadroner tilfods.
Paa Grundlag af Beretningerne fra de tidligere ned satte Kommissioner, nemlig en militær under Forsæde af General Gallifet og en blandet under Forsæde af den Depu terede Casimir Périer, er der udgaaet nye Bestemmelser for Remonteringen, ifølge hvilke Remonterne fremtidigt saavidt muligt allerede opkjøbes i 3,5 Aars Alderen. De sendes til Overgangsdepoter, hvor de forblive henimod 1,5 Aar for derpaa at afgives til Regimenterne. Medens de tidligere talte med i Regimenternes Bestand fra Ind- kjebet, føres de nu som overkomplette, indtil de ere tilgaaede Regimentet, saaledes at Hestetallet i Virkelig heden er bleven ret betydeligt forøget. Af finantsielle Grunde vil Forøgelsen dog kun finde Sted lidt efter lidt.
Nærmere Bestemmelser for Remonleringstjenesten, Sammensætning af Remontekommissionerne o. L. ere givne ved Dekreter af 27/12 og 30/12 1890 og 28/1 og 31/1 1891, der blandt andre Steder findes i «l’avenir m ili- taire», se iøvrigt Allg. mil. Ztg. Nr. 21 og D. H. Ztg. Nr. 43.
Rusland.
Den i forrige Aar bebudede Forøgelse af Rytteriet har fundet Sted, idet der er oprettet 2 nye Dragon regimenter, Nr. 47 og 48, og forberedt Dannelsen i Krigstid af et 52. donsk Kosakregiment.
Rytteriet bestaar herefter af:
10 Garderegimenter (4 Kyrasser-, 2 Ulan-, 2 Dragon- og 2 Husarregimenter, de 4 første k 4, de andre k 6 Eskadroner), 48 Dragonregimenter a 6 Eskadroner, 1 finsk Dragonregiment á 6 Eskadroner (begyndt oprettet i 1890, fuldendes 1892), ialt 346 Eskadroner foruden 6 Eskadroner Gendarmer til Polititjeneste i Felten, samt af Kosaktropperne.
I disses 1. Opbud, hvor der gjøres aktiv Tjeneste, haves 51 Regimenter, deraf
41 á 6 Sotnier,
8 á 4—
2 á 2—
foruden 6 selvstændige Sotnier, tilsammen 288 Sotnier.
Indkaldes 2. og 3. Opbud, stiger Styrken til ialt 145 Regimenter, deraf
126 á 6 Sotnier
18 á 4 —
1 á 2 —
foruden 40 selvstændige Sotnier, ialt 870 Sotnier; hertil vil yderligere komme det ovenomtalte 52. Regiment. Det er efter al Sandsynlighed Hensigten at forene de fleste selvstændige Sotnier til Regimenter og bringe de svagere Regimenter op til 6 Sotnier.
Rusland raader saaledes over ialt c. 1216 Eskadroner foruden de senere omtalte 118 Depoteskadroner.
De 10 Garderegimenter ere i Forbindelse med 2 donske Livgardekosakregimenter fordelte til 2 Garde- rytterdivisioner, nemlig:
1. Gardedivision — de 4 Kyrasser- og de 2 donske Liv gardekosakregimenter (foruden I uralsk Livgardekosakeskadron)
2. de øvrige 6 Garderegimenter.
De 48 Dragonregimenter udgjøre sammen med 10 donske, 2 uralske og 3 Orenburger Regimenter 16 Rytter divisioner, Nr. 1— 15 samt den kaukasiske Rytterdivision, hvilken sidste bestaar af Regimenterne Nr. 43— 46. Den 15. Division er sammensat af de nyformerede Regimenter Nr. 47 og 48 samt af et Uralkosakregiment og mangler saaledes 1 Regiment. De øvrige Divisioner bestaa af 2 Brigader 5 henholdsvis 2 Dragon- og 1 Dragon- + 1 Kosakregiment.
Af Kosakhærens 1. Opbud ere 17 Regimenter i Divisionsforbindelse som ovenfor angivet, 20 ere formerede i Divisioner og Brigader, og Resten er selvstændig.
Kosakdivisionerne ere:
1. Donske Kosakdivision formeret af 4 donske Regimenter,
2. sammensatte Kosakdivision formeret af 2 donske,
1 Kuban- og 1 Terek-Regiment,
1. kaukasiske Kosakdivision formeret af 3 Kuban- og 1 Terek-Regiment,
2. kaukasiske Kosakdivision formeret af 4 KubanRegimenter.
Ialt findes saaledes 22 formerede Rytterdivisioner.
Depottropper. I Fredstid haves 18 Depotkadrer, 1 henholdsvis for 1. Gardedivision og for den kaukasiske Division, 2 for 2. Gardedivision og 14 for Divisionerne Nr. 1— 15. Kadrerne, ved hvilke Remonternes Dressur foregaar, bestaa af 1 Afdeling for hvert regulairt Regiment, og som Følge heraf have Kadrerne for 1. Gardedivision og den kaukasiske Division......................................4 Afdelinger Kadrerne (2) for 2. Gardedivision og Divisionerne Nr. 1— 12 hver......................3 — , medens Kadrerne for Divisionerne Nr. 13 og 14, til hvilke de nyoprettede Dragonregimenter Nr. 47 og 48 (15. Division) ere henviste, tælle 4 Afdelinger.
I Tilfælde af Krig opstille de 58 Afdelinger hver 2, ialt 116 Eskadroner, samt hver et uberedent Kommando for den mulige Dannelse af 3. Depoteskadron. 2 Kadrer (ved Garden 3) danne en Reservebrigade.
Det finske Dragonregiment opretter ved Mobilisering en Depoteskadron.
En ret betydningsfuld Forandring er sket derved, at Posten som Generalinspekteur for Rytteriet er ophævet, saaledes at Spørgsmaal vedrørende Rytteriet, fremtidigt ville blive behandlede i Krigsministeriet. Der er i den Anledning oprettet en ny Sektion, der skal behandle Rytteriets Reglementer, Remontering, Beklæd ning og Udrustning, ligesom Krigsministeren, naar det findes fornødent, kan overdrage en Kommission, sammensat af Generaler og Stabsofficerer, mere indgaaende at drøfte de specielt tekniske Spørgsmaal.
Jagtkommandoerne, der hidtil talte 4 Mand pr. Eskadron, ere ophævede og tildelte de bestaaende Patrouillekommandoer, saa at disse nu udgjøre 20 Md. pr. Eskadron, og er der samtidigt indstiftet et Udmærkelsestegn af Metal for de Underofficerer og Me nige af nævnte Kommando, der særligt udmærke sig i Efterretningstjenesten. For at erhverve sig Tegnet, der kun uddeles i et Antal af 30 pr. Regiment, maa Paagjældende for en Kommission godtgjøre at være i Be siddelse af meget betydelige legemlige Færdigheder, Uforfærdethed, hurtigt Omdømme samt en Del theoretisk Viden (d. H. Ztg. Nr. 6/1892).
Medens den russiske Steppehest i Almindelighed mere og mere udarter, har man anvendt megen Omhu paa at hæve Opdrættet i Uralkosakgebeterne. Den derværende Hest gjælder for den bedste af Steppe racerne, og man haaber, den kan blive anvendelig for det regulaire Rytteri; man har iaar ligesom i 1890 forsøgsvis indkjøbt en Del af disse Heste til en Gjennemsnitspris af 125 Rubler.
Italien.
For at komme i Betragtning ved Valgavancement skulle Kaptainer fremtidigt underkaste sig en Examen, der afholdes af en Kommission, bestaaende af 1 General som Formand og 4 Generaler eller Oberster som Bi siddere. Tilladelse til at fremstille sig til denne Examen, der er meget stræng (se »Revue militaire», April 1891), gives kun til dem, der ere anerkjendte for at være i Besiddelse af en saadan Dygtighed, at deres Avancement ubestrideligt vil være til Fordel for Armeen, og de, som bestaa Prøven, ville faae de samme Rettigheder, som ved Lov af 25. Januar 1888 ere sikkrede de Officerer, der afgaa fra Krigsskolen med Duelighedscertifikat, nemlig at de med kun 6 Aars Anciennetet som Kaptajn kunne blive forfremmede til Majorer; men Ministeriet forbeholder sig hvert Aar at fastsætte den laveste Anciennetetsgrændse for de Kaptajner, der kunne bringes i Forslag til Valgforfremmelse. For 1891 har denne Grændse været den 31. December 1884. løvrigt har man for en Del Aar siden havt en lignende Ordning.
Aaret har ellers intet frembudt af særlig Interesse; dog maa det anføres, at der for Fremtiden, formentlig foranlediget ved at Iagttagelsen paa Grund af de moderne Skydevaaben maa foregaa paa længere Afstande og under vanskeligere Forhold, bliver udleveret et Antal Kikkerter til Regimenterne og Eskadronerne. Officererne ere bievne reglementerede med Revolver og faae til Øvelse i Fredstid de fornødne Patroner udleverede gratis.
Schweitz.
Ifølge mil. Verordngsblt. Nr. 5 er der oprettet en Kavallerikomitee, der skal drøfte Spørgsmaal vedrørende Rytteriets Organisation, Udrustning, Bevæbning og Remontering. Kommissionen bestaar af 6 Medlemmer, valgte af Militærdepartementet for et Tids rum af 3 Aar, under Forsæde af Chefen for Vaabnet; den kan sammenkaldes, naar denne finder det nødvendigt, og skal sammentræde mindst I Gang aarlig.
Rytteriet bestaar af 8 Dragonregimenter à 3 Eska droner og 12 Guidekompagnier. Regimenterne ere kanto nale og bære Kantonernes Kokarde, medens Guidekom pagnierne ere Forbundstropper med Forbundskokarde; men man stræber iøvrigt hen til, at ogsaa Dragon regimenterne skulle blive Forbundstropper.
Et Dragonregiments organisationsmæssige Styrke skal være:
15 Officerer, 1 Læge, 51 Underofficerer, 12 Trom petere, 270 Dragoner, 28 Trainsoldater, 379 Rideheste, 26 Trækheste og 9 Vogne.
Et Guidekompagni:
2 Officerer, 7 Underofficerer, 1 Trompeter, 32 Guider og 45 Heste; men denne Styrke er endnu ikke tilstede.
Dragonregimenterne skulle, 2 og 2 forenede i Bri gade, tildeles de nyoprettede 4 Armeekorps, hvis 2 Divi sioner hver ville faae Raadighed over 1 Guidekompagni til Ordonnantstjeneste. De resterende 4 Kompagnier skulle rimeligvis forrette samme Tjeneste ved Armee-korpsstabene.
Fouragerationen er under Manøvren 10 Pd. Havre, 12 Pd. Hø og 6 Pd. Halm, ellers henholdsvis 8, 10 og 6 Pd.
Belgien.
Landser af forskjellig Konstruktion, saavel af Staalrør som den tydske og af Bambus som den engelske, have været udleverede, og det synes, at man nærmest giver den sidste Fortrinet, da den er lettere, og dens Tyngde punkt skal have en heldigere Beliggenhed. En ret aparte Konstruktion har været forelagt Regjeringen nemlig en Landse, bestaaende af 2 Staalrør af forskjellige Dimen sioner, der kunne skydes ind i hinanden som en Fiske stang; den bliver derved lettere at føre paa Hesten og skal først trækkes ud til sin fulde Længde, naar den skal bruges.
Sadler af forskjellig Konstruktion ere prøvede og ligeledes en ny Repeterkarabin. Denne fører samme Patron som Geværet af Model 1889 og har samme Lukkemekanisme, kun er Haandtaget bøjet. Kalibret er 7,65mm, Vægten 3,250 Kg. og Længden lm.