Log ind

Militære Flyvepladser

#

Den nuværende Krig har vist, hvilken umaadelig Rolle Luftvaabnet spiller ved saavel Land- som Søoperationer. Ingen større Kamphandling kan nu tænkes at finde Sted uden Luftvaabnets Medvirken. Et sikkert Bevis for Luftvaabnets store Betydning har man i den Omstændighed, at enhver større Operation nu uvægerligt indledes med Angreb paa Modpartens Luftbaser. Denne Luftbasebekæmpning har naturligt medført, at saavel den enkelte Basis som hele Luftbasenettet efterhaanden er blevet meget stærkt udbygget, og denne Udbygning har medført, at Luftvaabnets Jordorganisation har faaet et meget stort Omfang. De største Forandringer inden for Luftvaabnet under denne Krig ligger saa afgjort i Jordorganisationen, hvis Ydeevne er en Forudsætning for et Luftvaabens Ydelser. Luftvaabnet er jo i langt højere Grad end andre Vaaben afhængig af sine Baser. Indretningen af en militær Flyveplads, der jo skal kunne anvendes Aaret rundt, i al Slags Vejr, ved Dag som ved Nat, stiller meget store Krav baade med Hensyn til Personel og Materiel. Til Belysning af dette for Luftvaabnet saa vigtige Spørgsmaal skal jeg i det følgende rent summarisk fremdrage de Fordringer, man i Dag maa stille til den militære Flyveplads, dens Indretning, Forsvar og Drift.

Størrelse, Planering m. m.

Luftfartøjerne har nu en meget høj Planbelastning (ca. 230 kg pr. m- mod ca. 90 kg pr. m2 ved forrige Krigs Slutning), og de har som Følge heraf en lang Start og et langt Afløb. Pladserne maa derfor være store. Den lange Start, den store Landingshastighed (omkring 150 km/T.) og det lange Afløb medfører, at Fartøjet, og da især Understellet, udsættes for ret store Paavirkninger under Start og Landing. Pladserne maa derfor ogsaa være godt planerede. Størrelsen paa en Flyveplads varierer i nogen Grad efter den Type Luftfartøjer, som skal beflyve den. Er der Tale om tunge Bombere, som skal bombe fjernt liggende Maal, og som ofte vil starte stærkt overlastede, maa man regne med en Startlængde paa op til 2000 m. For Luftfartøjer af andre Kategorier er det nødvendige Startstræk noget mindre, 1200 —1500 m. Hertil kommer, at det meget ofte vil være nødvendigt at foretage Rydninger i Pladsens umiddelbare Nærhed for at skabe tilstrækkeligt gode Indflyvningsforhold (Huse, Hegn, Træer, Luftledninger).

Drift og Forsvar kræver en Række Arbejder af forskellig Art:

— Begrænsnings- og Landingsbelysning til Brug under Natflyvning.

— Standpladser for Luftfartøjer. (Der maa opføres Sprængstykkevolde paa de 3 Sider af hvert enkelt Luftfartøj. Der kan ogsaa blive Tale om at grave Materiellet ned i Jorden eller ind i Bakker).

— Bombesikre Rum for Personel. (Herunder Kommandorum).

— Dækningsgrave for Personel. (Disse Grave skal tjene som Tilflugtsrum, hvis Personellet under overraskende Angreb ikke kan naa ned i de bombesikre Rum.)

— Grave til Brændstof.

— Grave til Bomber og Ammunition.

— Standpladser for Vaaben, som skal bestryge Pladsens Overflade. (Hindring af fjendtlig Landing eller Landsætning paa selve Pladsen.)

— Standpladser for Vaaben, som skal virke mod Angreb ført fra Jorden. (Eks. Angreb af enkelte Kampvogne.)

— Minering af Pladsen eller

— Opstilling af passive Hindringer.

— Sløring.

— Skinanlæg

Forsvaret af Flyvepladser.

Paa enhver Plads maa der opstilles et kraftigt Jordforsvar, hvis Opgave først og fremmest er at imødegaa Angreb ført fra Luften. Det skal dog ogsaa i en vis Udstrækning kunne imødegaa mindre Angreb, som ført fra Jorden truer Flyvepladsen. (Eks. mindre Styrker landsat fra Luften eller Angreb med enkelte Kampvogne.) Forsvaret maa naturligt have et højt Beredskab, da det jo fornemlig skal imødegaa Angreb ført fra Luften, og det vil derfor kræve et ret stort Personel.

Meddelelsestjenesten.

Luftfartøjets Hastighed og dermed dets Evne til hurtigt at kunne gribe ind paa Steder, som ligger relativt langt fra hinanden, kan kun fuldt ud udnyttes, naar man raader over en hurtigt virkende Meddelelsestjeneste. Paa hver Flyveplads maa der derfor være en Radiostation med nødvendigt Betjeningspersonel. (Alle Luftfartøjer er forsynet med Sende-Modtager-Station.) Pladsens Radiostation skal desuden anvendes til Nedpejling af Luftfartøjer i usigtbart Vejr. For at skabe de bedst mulige Betingelser for hurtig Koncentration af Luftstridskræfter er det tillige nødvendigt at have permanent Forbindelse mellem alle i Brug værende Flyvepladser. Ogsaa med Henblik paa f. Eks. Vejrtjenesten og Forsyningstjenesten vil en saadan Forbindelse være af stor Værdi. Fjernskriverforbindelse vil her være særlig egnet. Alle Organer paa en Flyveplads maa kunne virke hurtigt og uden unødig Friktion. Det interne Forbindelsesnet maa derfor ogsaa udbygges stærkt. Fra Pladsens centrale Kommandostation maa der være Forbindelse til Kommandostationerne for de paa Pladsen stationerede Enheder, til alle Grupper af Jordforsvaret, til Pladsens Udkig, til Flyvelederen og til Parkplads. Udover de her nævnte Forbindelser maa der ogsaa regnes med Forbindelse til Landsdelens Luftmeldetjeneste og eventuel Forbindelse til Kommandomyndigheder uden for Luftvaabnet.

Pasning af Flyvemateriel og andet

Materiel stiller ogsaa ret store Krav til Jordorganisationen og kræver et betydeligt Personel, tildels specialuddannet.

Til Belysning af Omfanget skal anføres, hvormeget Personel der efter engelsk Opgivelse anvendes til den umiddelbare Pasning af een 4-motoret tung Bomber:

12 Motormekanikere,

11 Vaabenmekanikere,

18 Hjælpere (Arbejdsmandskab),

1 Tractorfører (Transport af Luftfartøjet paa Jorden),

1 Tankvognschauffør,

2 Tankvognshjælpere,

1 Faldskærmspakker.

Altsaa ialt 46 Mand til den umiddelbare Pasning af eet enkelt Luftfartøj. Dette maa vel for den, som ikke har Detailkendskab til Luftvaabnet, se noget voldsomt ud. Der er imidlertid ingen Grund til at tro, at disse Tal er for højt ansat. Luftvaabnet er jo i langt højere Grad end andre Vaaben afhængig af Basistjenesten. Det gælder om hurtigst muligt at faa gjort det enkelte Luftfartøj klar til paany at kunne starte. Grænsen for, hvor mange Folk man skal anvende, ligger i Grunden alene i Kravet om, at der ikke maa være saa mange, at den enkeltes Arbejdskraft ikke fuldt ud kan udnyttes. Med andre Ord, der maa ikke være saa mange, at de gaar i Vejen for hinanden.

Vedligeholdelse, Katastrofetjeneste m. m.

Foruden Styrker til de foran anførte Formaal maa man paa hver Plads have en særlig Styrke, som skal sørge for, at Pladsen under alle Omstændigheder holdes i en saadan Stand, at Luftfartøjerne uden unødvendig Risiko kan starte og lande. Til Belysning af denne Side af Jordorganisationen skal gengives nogle nylig fremkomne Oplysninger, der viser, hvorledes man i England har ordnet sig paa dette saa vigtige Omraade. Før og under den første Del af Krigen havde den engelske Hærs Ingeniørtropper alt, hvad der angik Anlæg af Flyvepladser og disses Vedligeholdelse, under sig. Under de tyske Bombeangreb i Eftersommeren 1940, der i høj Grad tog Sigte paa at gøre Flyvepladserne uanvendelige, blev Englænderne hurtigt klar over, at den hidtidige Organisation paa dette Omraade ikke slog til, men at man omgaaende maatte skabe en ny og mere effektiv Organisation til Varetagelse af det nævnte Formaal, idet man ræsonnerede, at et selv stærkt Luftvaaben ikke er til nogensomhelst Nytte, hvis Luftfartøjerne ikke kan komme i Luften. Man dannede da det nuværende Royal Air Force Regiment (R. A. F. R.), der dels er bestemt til Forsvaret af Flyvepladser og dels til Udførelse af Flyvepladsarbejder. Den Del af dette Regiment, der er bestemt for Flyvepladsarbejder er organiseret i:

Works Flights, der besørger Pladsernes almindelige Vedligeholdelse. Paa hver Plads findes almindeligvis 1 Flight, og denne er paa 70—80 Mand.

Works Squadrons er bestemt til Anvendelse ved Nyanlæg og ved Udvidelser af eksisterende Pladser samt til Hjælp for Pladsens faste Flight, hvis denne ikke selv kan klare Arbejdet, f. Eks. efter et større Angreb.

Plant Squadrons er udstyret med Gravemaskiner, Vej tromler, store mobile Kraner (til Oprydningsarbejde), store Jordfræsere og Tipvognsmateriel, hertil Reparationsvogne af forskellig Art. Plant Squadron er en Art schock brigade disponibel for alt Flyvepladsarbejde indenfor store Omraader.

Construction Flights har en relativ høj Procent af Fagfolk, der har særlig Foi’stand paa Nyanlæg. De er bestemt til Hjælp for Works Squadrons, naar det drejer sig om større Anlægsarbejder.

Mechamcal and Electrical Flights indgaar i Works Squadrons. De betjener og vedligeholder Maskiner og elektriske Anlæg paa visse Pladser.

Alle disse Enheder samles i Works Wings. Hver Wing bestaar af et Antal Works Squadrons og mindst een Plant Squadron. Works Wings kan med meget kort Varsel forstærke en hvilken som helst Work Squadron, der er stillet over for et Arbejde, som den ikke selv kan tilendebringe indenfor nødvendig Tidsfrist, da de jo kan sammendrage Personel og Materiel fra deres Underenheder.

Da den hurtige Indsættelse spiller en saa stor Rolle, er alle de nævnte Enheder selvfølgelig motoriserede. Organisationen raader over egne Feltkøkkener og Beboelsesbarakker, som tages i Anvendelse, naar større Styrker sættes ind, f. Eks. ved større Nyanlæg. Med Undtagelse af Oplysningen, at Works Flights er paa 70—80 Mand, gives intet om Størrelsen af Organisationens øvrige Led, heller ikke om deres Antal. Leddelingen giver dog imidlertid absolut Indtryk af, at det her drejer sig om en stor Organisation, som raader over et meget betydeligt Personel, tildels med Specialuddannelse, og et stort og mangeartet Materiel. Englænderne siger da ogsaa med Henblik paa denne Organisation, at det, der her er skabt, er intet mindre end Royal Air Force’s Ingeniørtropper. Den almindelige Vedligeholdelse af en Flyveplads Overflade Aaret rundt kræver iøvrigt i sig selv en ret stor Arbejdsstyrke. Ved Tøbrud og under heftige Regnskyl kan det være nødvendigt at befæste større Arealer ved Netbelægning eller lignende Foranstaltninger. Snefald og Fygning stiller ogsaa store Krav baade med Hensyn til Personel og til særligt Materiel. Det daglige Slid paa Overfladen medfører naturligvis ogsaa hyppige Reparationsarbejder. Hvorledes vi selv skal ordne os paa dette Omraade, ja, til dette Spørgsmaal kan man, efter min Mening, endnu ikke tage endelig Stilling. Krigen er endnu ikke endt, og Udbygningen af Flyvepladsernes Jordorganisation føres utvivlsomt stadigt videre. Formaalet med denne Artikel har da heller ikke været at tage dette Spørgsmaal op til Behandling, men kun at belyse det for herigennem at skabe Forstaaelse af, at en stor og vel udbygget Jordorganisation er absolut nødvendig for et Luftvaaben af i Dag.

Marts 1948.                                                                 C. C. Larsen.