Log ind

Mekanisering

#

I de udenlandske Fagblade diskuteres ofte Problemerne: Motorisering og Mekanisering. Disse 2 Begreber glider i den almindelige Bevidsthed ofte sammen, men maaske kan det dog siges, at:

— Ved Motorisering forstaas i Almindelighed Motortransport af ikke „mekaniserede“ Troppedele eller Vaaben, der kæmper „afsiddet“.

— Ved Mekanisering forstaas en Troppeenhed, hvor Personel, Vaaben og Transportmaade indesluttes i samme Køretøj og kæmper fra dette.

Medens Motoriseringen saaledes kan improviseres, forudsat at der til Landets Raadighed staar det fornødne Antal almindelige Køretøjer samt Drivmidler (Benzin, Olie), er Forholdet et noget andet for Mekaniseringens Vedkommende.

Det drejer sig her om Fremskaffelse af udprægede Specialkøretøjer, uanvendelige til civilt Brug. Deres Konstruktion er baseret paa særlig Viden og Erfaring, og deres Fabrikation kræver særlig Forberedelse (bl. a. Raastoffer) samt Maskiner og Organisation (Motor- og Krigsindustri).

Krigen og Tiden derefter har — ogsaa herhjemme — forlængst fastslaaet Ønskeligheden af Panser- og Kampvognsformationer. — I hvilket Tal og Forhold de skal indgaa i Hærene, bestemmes dels af de paagældende Landes Geografi samt strategiske og taktiske Indstilling, dels af deres økonomiske og industrielle Evne til at opstille og vedligeholde disse Formationer paa en saadan Maade, at deres Materiel holdes moderne, og at der raades over tilstrækkelige Reserver til Erstatning for de store Tab, Krigserfaringen viser, vil indtræffe. — Endelig spiller for en Del Stater Drivmidlernes (Benzin, Olie) Tilvejebringelse en stor Rolle. Spørgsmaalet bliver da ikke, om f. Eks. Danmark skal opstille 2 eller 4 Panservognskompagnier og mulig andre mindre Formationer. — Spørgsmaalet bliver, om vi ønsker, og om det er muligt for os, at slaa ind paa en Mekanisering, der skal danne Grundlaget for Hærens Kampkraft; — om vi ønsker og er i Stand til at basere os paa Opstilling af saadanne mekaniserede Styrker, som bl. a. beskrevet i Milit. Tidsskrift 1/11 f. A. af Kaptajn H. D. Johansen; — eller om der ikke er Grund til ikke alene foreløbig at stille os afventende, men ogsaa til grundigt at undersøge, om de ovenfor paapegede Forhold paa Forhaand maatte opfordre Danmark til at tilstræbe Mekanisering i højere Grad, end det allerede er — og muligt vil blive — tvunget til.

Det bør vist her først bemærkes, at de af Kaptjn H. D. Johansen omtalte engelske Formationer endnu kun er Forsøg, og at der selv i England, der paa dette Punkt er gaaet langt videre end andre Lande, gor sig megen Skepsis gældende mod en overdreven Mekanisering.

Denne Skepsis sætter ikke alene ind paa den Kendsgerning, som ogsaa fremholdes i andre Lande, at Føring af mekaniserede Styrker kræver en Viden, Erfaring og Træning, som den største Del af Officerskorpset endnu ikke besidder, og som det vil koste Aar at opnaa, samt at mekaniserede Styrker — som forhen Rytteri — altid vil være et meget ømfindtligt Vaaben, der maa bøde haardt for Fejlgreb og Uheld. Der kan i saa Henseende henvises til Forløbet af de engelske Manøvrer i Aar paa Salisbury plain (Deutsche Wehr 45/34), hvor den mekaniserede Gruppe led et afgørende Nederlag. — Dette skyldtes først og fremmest en Føring, der undlod at benytte sig af en saadan Styrkes fornemste Fortrin: Pansring og Hurtighed, — et Forhold som kan rettes, selv om det som nævnt kræver Tid og Arbejde. Men det viste sig tillige, at — een Gang bragt i en vanskelig Situation, som dog ogsaa kan forekomme under god Føring, — var de mekaniserede Enheder ret hjælpeløse overfor en Fjende, som i Mørket havde spærret Vejene med Miner og Antikampvaaben, og som under et almindeligt Fodfolksangreb var i Stand til ligefrem at entre de „mekaniserede“ Køretøjer.

Med Hensyn til de øvrige paapegede Forhold er den omtalte Skepsis f. Eks. kommet til Orde under Overskriften „OverMechanization a danger“ i Times for den 15/11 f. A .: I „The Royal United Service Institution“ holdt Oberst G. N. Macready den 14/11 et Foredrag om „The Trend of Organization in the Army“. — Obersten fremhævede her bl. a .:

— Udrustning og Vedligeholdelse af mekaniserede Styrker binder meget store Kapitaler,

— Antallet af Tropper, udelukkende bestemt til Kamp, er faldet fra 74 pCt. i 1932 til 58 pCt. nu,

— Haandværkernes Antal pr. Division er forøget med 470 pCt,

— Vedligeholdelses- og Forsyningstjenesten er svulmet voldsomt op,

— Mekanisk Transport betyder — selv om den skæres ned til et Minimum

— Vejene dækket af vældige Transport-, Forsynings- og Vædkstedskolonner.

Obersten sluttede med at fremhæve, at Mekaniseringen var paatvungen, og at man maatte vogte sig for at gaa til Yderligheder. — Disse vilde kun resultere i, at Hærens „Hale“ blev saa lang og saa tung, at Tropperne faktisk derved blev immobile. — Krig vindes ikke ved Materiel alene, det er stadig Manden, det kommer an paa. Og Fodfolket er, alle andre Tendenser til Trods, stadig Hærens Rygraad, — selv om der foregaar en Udvikling med Hensyn til dets Organisation, Bevæbning og Transport. General, Sir Archibald Montgomery-Massingberd bemærkede til Slut, at Foredraget gav et godt Billede af Vanskelighederne. Man maatte huske paa Budgettets snævre, økonomiske Rammer. — Hvis man mekaniserede for meget, skabte man derved den omtalte „Hale“, — hvis man mekaniserede for hurtigt, vilde Køretøjerne snai't være forældede. — Den eneste farbare Vej var at eksperimentere sig frem til den simplest mulige Type og ved Krigsudbrud eller -varsel bygge løs paa den sidst vedtagne. Ovenstaaende Artikel stod ikke blandt „letters to the editor“, som i Times er den faste Rubrik for fri Meningsudveksling, men var sat op paa fremtrædende Plads. Og naar Times saaledes fremhæver de ovenfor omtalte Meninger, betyder dette uden Tvivl, at der — selv i England, hvor man fremfor noget andet Land har drevet disse Forsøg frem — nu fra kompetent Side hæver sig alvorlige Røster mod Mekaniseringen, i al Fald i den Grad, som den oprindelig vistnok var tænkt. Dette er i sig selv næppe uden Interesse. Men samtidig forekommer det rigtigt, at meget af det i Referatet anførte har ganske særlig Interesse for et Land som Danmark. Dette gælder ikke mindst Spørgsmaalet om Mandskab, — idet det dog vist vil være betænkeligt — uden tvingende Grund — at sænke Antallet af Mænd, udelukkende bestemt til Kamp, indenfor vore i Forvejen beskedne Styrker; ganske bortset fra at den nødvendige Forøgelse af faste Teknikere, Haandværkere m. m. jo maatte købes paa Bekostning af andet. Det gælder ogsaa Spørgsmaalet om Uddannelse, Føring og den Formindskelse af det tilsyneladende Udbytte af Mekanisering, som den omtalte, lange og tunge „Hale“ betyder. Men især gælder det Hensynet til, hvorvidt det overhovedet vil være os muligt at anskaffe, vedligeholde og, i Krigstid, udnytte Mekaniseringen. Er det rigtigt i England, at det vil være økonomisk uoverkommeligt at mekanisere, uden — praktisk talt Dagen derpaa — at være bag efter Udviklingen, vil dette i langt højere Grad være rigtigt i Danmark. — Samtidig er vi afskaaret fra at følge General Montgomery-Massingberd’s Anvisning med Hensyn til at forberede os paa Produktion ved Krigsudbrud, fordi vi hverken ejer Fabriker eller Materiale dertil i fornøden Udstrækning. — Og hertil kommer endelig, at vi ikke uden videre kan regne med at disponere over Drivmidler (Benzin, Olie) i ubegrænset Mængde.

Danmark raader over et godt udbygget og velholdt Vejnet. Det raader tillige over et relativt stort Antal Motorkøretøjer, som i vid Udstrækning (og med de fornødne Reserver) vil kunne anvendes af Hæren, saalænge Drivmidlerne findes. Det vil derfor være rimeligt og overkommeligt at forberede os paa den videst mulige Motorisering af Hæren, uden dog at basere dens Anvendelse herpaa. — De Fordele, som i mange Tilfælde utvivlsomt kan naas herved, bør naturligvis 'udnyttes under tilstrækkelig Hensyntagen til Manglerne og Vanskelighederne: De lange, saarbare og synlige Kolonner, hvis Sikringer saare vanskelig, og hvis Befordringskapacitet er relativ ringe, samt de store Krav til hurtigt „Nachschub“, til Værksteder, Reserveanstalter m. m., der igen giver yderligere lange Kolonner og Vanskeligheder for Færdselsorganisationen. — Fremfor alt maa det tillige ikke glemmes, at Drivmidlerne kan svigte, og at vi i Hesten stadig har et Transportmiddel, hvis Drivmiddel vi selv producerer, og hvoraf der altid vil være Reserver. 

Med Hensyn til Mekanisering af større Styrker tør det endeligt fastslaas, at der, selv i de store Lande med de ubegrænsede Hjælpemidler, gør sig megen Skepsis gældende, og at det endnu slet ikke kan ses, i hvor høj Grad en Mekanisering vil blive Enderesultatet af Forsøg og Overvejelser. — Det bør ogsaa her fremhæves, at Mekanisering ikke som Motorisering er noget, vi kan springe fra, hvis Grundlaget (Reserver, Drivmidler) skulde svigte. Her fanger Bordet uigenkaldeligt, og en mekaniseret Hær uden det nævnte Grundlag vil være hjælpeløs. Vi maa, som først omtalt, naturligvis tilvejebringe de nødvendige og overkommelige mekaniserede Styrker og af al Evne søge at sikre disses Fornyelse, Vedligeholdelse og (under Krig) deres Erstatning og Forsyning med Drivmidler. Men netop for at kunne gøre dette bør vi gøre os klart, at baade Hensynet til vor ringe økonomiske Evne, til vort svigtende Produktionsapparat og til vor Forsyning med Drivmidler, der kan blive kompromitteret, i høj Grad opfordrer til den største Forsigtighed og advarer mod overilede Skridt paa Mekaniseringens Omraade.

De mekaniserede Styrker er først og fremmest Angrebets Stødvaaben, de er meget lidt anvendelige til Erobring af Terrain og til dets Fastholdelse, d. v. s. til Forsvar. — Omvendt er, med gode Antivaaben, Forsvaret stadig Angrebet overlegent. — Dette Forsvar vil vi kunne præstere og overkomme Udgifterne til, og det vil, alt taget i Betragtning, derfor sikkert være naturligt først at koncentrere os om Løsningen af denne Opgave.

E. J. Wiboltt.