Materiellets Anskaffelse og Vedligeholdelse
Ved Spørgsmaalet om den kommende Nyanskaffelse af Hærens Meddelelsesmateriel og om den fremtidige Vedligeholdelse af dette Materiel bør fremdrages nogle Problemer, der kan være af Interesse for saavel den anskaffende Myndighed som for Hærens Afdelinger. De i Krigen høstede Erfaringer viser, at kun en stort anlagt og omhyggelig gennemført Meddelelsestjeneste giver Føreren Mulighed for at gennemføre en præcist virkende Opklaringstjeneste og rettidigt at udstede Ordrer og Direktiver til Tropperne. Paa Baggrund af den skete Udvikling paa Meddelelsestjenestens Omraade maa derfor en Nyorientering i Forhold til Førkrigstidens danske Opfattelse finde Sted. Først og fremmest maa de hastige Flytningsbevægelser, som den moderne Hær skal kunne udføre, medføre et øget Krav til Mængden af Reservemateriel. Denne Reserve maa forefindes i et saadant Omfang, at tidligere Tiders Reservemængde maa synes at være mikroskopisk. Det er indlysende, at en saadan Kursændring — man synes om den eller ej, den er nødvendig — maa medføre Kravet om en gennemgribende Nyorientering med Hensyn til Materiellets Kvalitet. Lad os se lidt paa dette Forhold. Det har altid været lettere — selv om det som bekendt har været svært nok — at fremskaffe Midlerne til en Materieltypes Anskaffelse end at skaffe Midler til Materiellets Vedligeholdelse. Konsekvensen deraf har stedse aabenbaret sig i et robust Materiel, der'var i Stand til at overleve saavel Tidens ødelæggende Virkning som de Ødelæggelser, der er en naturlig Følge saavel af Afdelingernes som af den enkelte Soldats haardhændede Behandling. Men et robust Materiel koster i Anskaffelse meget mere end et mindre robust, hvortil iøvrigt kommer, at det har den væsentlige Mangel, at det er tungt. Ved tidligere Meddelelsesadministration brugtes derfor uforholdsmæssigt mange Penge til Anskaffelse af en mindre Beholdning. For Fremtiden maa man — uden iøvrigt at kompromittere Materiellets Ydeevne — anskaffe lettere Materiel i meget store Reservemængder. Man vil derved blive i Stand til at tildele Afdelingerne en stor Brugsbeholdning ud over det i Meddelelsesformationerne indgaaende Meddelelsesmateriel og samtidig at oplægge i Parkerne — mobile saavel som stationære — rigelige Mængder af Reservemateriel.
*) Nærværende Artikel er skrevet før Befrielsen.
Det vil forstaas, at dette lettere — og altsaa ogsaa lettere forgængelige — Materiel pr. Enhed fordrer ret begrænsede Anskaffelsesmidler, men at paa den anden Side Vedligeholdelsesomkostningerne er stigende. For Fremtiden bliver det derfor nødvendigt paa dette Omraade at operere med efter nærmere udregnede Regler varierende Vedligeholdelsesbudgetter. Da endvidere intet Materiel i Hæren bør have en længere Levetid, end at det stadig er fuldt ud moderne, for Meddelelsesmateriel en Levetid mellem 5—10 Aar, vil det ses, at ogsaa Fornyelsesmidlerne maa tilflyde den anskaffende Myndighed efter forud fastlagte Retningslinier, saaledes at en Fornyelse af Materiellet kan ske jævnt paa den anskaffende Myndigheds Foranstaltning uden forudgaaende Indstillinger om Midler dertil — altsaa paa de ordinære Budgetter. Ved Udrangering af det umoderne Materiel vil der dels kunne oplægges en Slags 2den Reservebeholdning, som dog aldrig maa medtages i Beregningerne over det disponible Materiel. Dette Materiel kan enten efterhaanden bortsælges, eller Materialerne kan anvendes til nyt Materiel. Udstyres Hæren med Meddelelsesmateriel efter ovenstaaende Retningslinier, vil det under Feltforhold være muligt at erstatte uundgaaelige Tab, saaledes at Troppernes Kampduelighed forbliver uantastet. Det er imidlertid langt fra nok, at en vis Mængde Materiel er til Stede ved Krigsudbrudet. Der maa være truffet Foranstaltninger til under en eventuel Krigssituation stadig at fremstille Meddelelsesmateriel til Erstatning for det ødelagte og tabtgaaede.
Iværksættelsen af en saadan Fremstilling er dels et militært og dels et civilt Anliggende. Militært fordi Fabrikationens Art og Omfang maa angives af det specielt uddannede militære Meddelelsespersonel i Forbindelse med Kommandomyndighederne, ligesom Kontrollen med Fabrikationen maa udøves af dette. Militært ogsaa fordi det er nødvendigt, at Hæren raader over egne Værksteder fordelt over Landsdelene, paa hvilke Værksteder der kan afholdes Forsøg med nye Modeller og fremstilles Modeller og Tegninger til Brug ved Udbud hos Civilindustrien, og hvor de i mobile Parker indgaaende militære Haandværkere kan uddannes, ligesom der kan ske Uddannelse af Telegrafmekanikerkorpsets Personel. Disse Værksteder kan under Krig optræde som Landsdelsparker, hvor den kæmpende Hærs Materiel kan repareres i mindre Omfang. Civilt bliver Anliggendet, fordi det er nødvendigt, at Civilindustrien i Fremtiden gøres til aktive Deltager i Krigsindustrien, hvilket blandt andet kan ske, ved at Staten investerer Penge i særlige Specialindustrier til Fremstilling af bestemte Arter af Meddelelsesmateriel og ogsaa af Vaaben og Ammunition. Det vil forstaas, at det Meddelelsesvaaben, der nødvendigvis maa fremstaa ved Hærens Genopbygning, som et af de ledende Organer, maa have et militært styret Forsyningsorgan med saavel militært som civilt Personel til at løse de Opgaver, som sikkert kan skimtes i det ovenfor fremførte. Ogsaa de Anskaffelser, som Civiletaterne foretager i Fredstid for at opretholde den almindelige civile Meddelelsestrafik, har militær Interesse. Det drejer sig om Post- og Telegrafvæsenets, Telefonselskabernes, Statsradiofoniens, Rigspolitiets, Statens civile Luftværns, Stats- og Privatbanernes, Brandvæsenernes m. fl.s Fastlæggelse af Materieltyper, Kabeltyper o. m. m. Ligeledes er visse Dele af disse Institutioners Administration af Interesse for Forsvaret; dette gælder bl. a. Post- og Telegrafvæsenets Trafikveje. Fremføringsveje for Kabler, Kabelstørrelser, Trafikfordelingen, Placering af civile Radiostationer og Fastlæggelsen af disse Stationers Energi kan for Fremtiden ikke være et internt Anliggende for den paag'æld'ende Etat, men maa bestemmes ud fra hele Samfundets Krav, altsaa ogsaa ud fra militære Krav. Det er endvidere indlysende, at Indkøbsstederne — man kunde maaske sige Indkøbslandene — af Hensyn til en forsvarlig Fornyelse og Supplering under en Krig i høj Grad maa dikteres af Landets strategiske Stilling og de militære Muligheder i Krig, jfr. det nedenfor fremførte. Meddelelsesvaabnet — saavel som Hæren løvrigt — maa derfor have Organer fra Civiletaterne, ledet af højtstaaende Embedsmænd, fast tilknyttet Vaabnet, saaledes at deres Tjeneste ved Meddelelsesvaabnet bliver deres eneste Embedsgerning. Modsvarende maa Hæren have lignende Organer med militært Personel i de paagældende Etater. I Fremtiden vil paa denne Maade ikke alene — som ogsaa i tidligere Tider — Civiletaternes Problemer være Hærens, men de militære Problemer vil blive Civiletaternes i lovmæssigt fastlagt Samarbejde. Arbejdet er stort, idet Problemerne er legio, og idet den almindelige Udvikling stedse vil kræve Drøftelser om nye Foranstaltninger og om Ophævelse af tidligere trufne. Den omhyggelige Forberedelse paa Krigens Muligheder er betinget af et intimt, dagligt Samarbejde mellem alle Statens Organer, og ingen Etat har Ret til at skyde Arbejdet fra sig som uvedkommende. Landets Bestaaen kan afhænge af, at Samarbejdet etableres. Men tilbage til de Problemer, der grupperer sig om Anskaffelsen af det rent militære Meddelelsesmateriel. De Hæropbygningsarbejder, som nu forestaar, maa nødvendigvis basere sig paa det Grundlag, som er skabt ved Hærloven af 1937. I første Omgang maa derfor Hærens Telefonværksted genopstaa. Imidlertid maa Genoplivningen være saadan, at Rammerne bliver saa elastiske, at Værkstedet kan blive Grostedet for det afløsende Organ. Det kan maaske være af Betydning allerede nu at gøre sig Opbygningen af dette nye Organ klart. Lad mig da prøve derpaa, idet kun Hovedtrækkene kan skitseres for nærværende. Lad mig forudskikke den Bemærkning, at Meddelelsesmateriellets Udformning og Virkemaade — ganske som iøvrigt ved saa meget andet Materiel — maa være nøje afstemt efter Mentaliteten hos den, der anvender Materiellet. Da den samme Mentalitet nødvendigvis maa afspejle sig i Reglerne for Meddelelsestjenestens Udførelse, betyder dette, at Materiellets.
Udformning herhjemme i høj Grad maa afstemmes efter den Meddelelsestjeneste, der specielt er tilrettelagt for den danske Mentalitet. Problemet er saa godt kendt af Industriens Mænd, at en nærmere Uddybning af Emnet ikke er nødvendig. Det kan derfor i al Almindelighed ikke lade sig gøre at indkøbe udenlandske Materieltyper, idet disse ikke kan forudses at forefindes med de ovenfor antydede Egenskaber. Dette betyder dog ikke, at det ikke er ønskeligt at orientere sig om Materieltyper i Udlandet. Tværtimod, dette er meget paakrævet. Til Stadighed maa der derfor aflægges Besøg paa udenlandske Fabrikker og foretages Studier ved Tjenesterejser til fremmede Hære. Ligeledes maa der til Stadighed indkøbes saadanne Modeltyper, hvis principale Virkemaade og Ydedygtighed vil kunne anvendes i den for Danmark tilrettelagte Meddelelsestjeneste, naar fornødne materielle Ændringer er foretaget i den Hensigt at give disse Materieltyper de nævnte Egenskaber. Saadanne Tjenestebesøg i Udlandet bør foretages af Generalinspektøren for Meddelelsestjenesten, Fabrikationslederen og Officerer af Vaabnene i Samarbejde. Hvorledes bør nu Organet for Fremstilling af Meddelelsesmateriel indordnes i Hærorganisationen, og hvorledes bør nævnte Organs Organisation være? Idet jeg gaar ud fra, at den kommende Hærlov vil oprette et Generalinspektorat for Meddelelsestropperne, vil det være naturligt, at der under dette oprettes et Organ, f. Eks. benævnt: »Meddelelsestroppernes tekniske Tjeneste«. Denne tekniske Tjeneste organiseres med en Officer af Telegraftropperne som Chef og med følgende 3 Underenheder.
Meddelelseskvarteret,
Konstruktionsafdelingen og
Telegrafværkstedet.
Meddelelseskvarteret ledes af en Officer af Telegraftropperne og har iøvrigt saavel militært som civilt Personel. Kvarteret er Administrationsorgan for Chefen for den tekniske Tjeneste og har saavel almindeligt Administrationskontor som Lønningskontor, Indkøbskontor, Personalekontor og lignende Kontorer. Kvarteret er endvidere Generalinspektøren behjælpelig med Udarbejdelsen af Meddelelsesreglementer og lignende.
Konstruktionsafdelingen ledes af en Officer af Telegraftropperne og beskæftiger i Hovedsagen Ingeniører og Tegnere, men har ogsaa i fornøden Udstrækning tildelt Officerer af Telegraftropperne til Tjeneste som Underledere. Afdelingen forestaar Materiellets Konstruktion og forestaar Udarbejdelsen af Materielbekendtgørelser. Endvidere forestaar Afdelingen Udarbejdelser af Indkøbsbetingelser og Udbudsbetingelser ved Materielfremskaffelser hos Civilindustrien. Telegrafværkstedet ledes af en Officer af Telegraftropperne og har foruden et Værkstedskontor to Værksteder, hvis Ledere — Driftsingeniører — er Feltingeniører. Det ene Værksted, Telefonværkstedet, forestaar Fabrikationen af al Meddelelsesmateriel udenfor Radiomateriellet. Det andet Værksted, Radioværkstedet, forestaar Fabrikationen af Radiomateriel og lignende Materiel. Telegrafværkstedet har endvidere et Lagerkontor med Lagerregnskab og Regnskab med og Tilsyn med saavel Værktøjer som Materialer. Ved den tekniske Tjeneste tjenstgør efter den tekniske Tjenestes Bestemmelse nogle Officerer af Telegraf tropperne (Telegrafingeniører) som Kontrolofficerer. Det skal bemærkes, at hvor der ovenfor er nævnt Officerer af Telegraftropperne, menes ogsaa saadanne Officerer af Vaabnene, der efter en Gennemgang af Hærens Officersskoles Specialklasses Telegrafkursus har søgt over til Meddelelsestroppernes tekniske Tjeneste. For Fuldstændighedens Skyld skal nævnes, at Personalet af det ved Afdelingerne værende Telegrafmekanikerkorps i et vist Omfang er paaregnet at være tjenstgørende ved Telegrafværkstedet, saaledes at dette Personale stedse kan blive fortrolig med nyt Materiel. Som tidligere nævnt er det nødvendigt, at Civilindustrien gøres interesseret i Fremskaffelsen af Materiel til Hæren, og saaledes ogsaa i Fremskaffelsen af Meddelelsesmateriel. Det er dog et Spørgsmaal, om det ikke vil være nødvendigt af Hensyn til Danmarks strategiske Beliggenhed at lade en Del Materiel fremstille navnlig ved saadanne Civilindustrier, der har Tilknytning til Specialindustrien i de nordiske Nabolande, herunder i første Række Sverige. Derved skabes der Sikkerhed for Leveringer under en Krigssituation fra et større Bagland end Danmark.
Det maa i denne Forbindelse betones, at den svenske Civilindustri paa dette Omraade — f. Eks. L. M. Ericssons Telefonfabrikker og Svenska Radiobolaget — har meget nøje Kontakt med den svenske Forsvarsmagt, saaledes at der ved Forbindelse med svenske Industrier opnaas det store Gode, at de Erfaringer, som den svenske Forsvarsmagt gør, kan frugtbargøres ogsaa til dansk Fordel. Om en saadan Fremgangsmaade yderligere bør præciseres ved en diplomatisk Virksomhed faar staa hen, men det synes nødvendigt at have den nævnte Fremgangsmaade for Øje. Det siger sig iøvrigt selv, at de mentale Problemer, der knytter sig til det i de nordiske Lande fremskaffede Meddelelsesmateriel, er af betydelig mindre Omfang, end hvis Materiellet fremskaffedes fra andre Lande. Ovenstaaende Redegørelse er som nævnt langt fra udtømmende og skal kun tjene som et Bidrag til det Arbejde, der skal udføres ved den kommende Hærorganisation. Tillige med det af Kaptajn Hensch i en Del Artikler i »Militært Tidsskrift« i 1944 angaaende Fremtidens Meddelelsestjeneste fremførte giver ovenstaaende et Billede af, hvad der maa anses for at maatte danne Grundlaget for den kommende Organisation.
Jessen.
