Log ind

Meddelelser 1938 - 3

#

Anmeldelser.

Hæren ved Danevirke 186U. Udgivet a f Generalstaben — udarbejdet a f Oberstløjtnant Jens Johansen med Bistand af Oberstløjtnant Johan Nordentoft. — København 1938. 344 S..

„Det er umuligt at bære Sandhedens Fakkel gennem Trængsel uden at svide nogen i Skægget."

Fritz Hoenig.

Kristian IV ’s Historiograf, Lyskander, var ikke nogen stor Historiker, men hans Vers:

„Vi skrive de Bøger, som Bonden saar Korn, at det maa væ xeligt blive"

burde være enhver K rigshistorikers Ledestjerne. Selvom Forf. maaske ikke netop tænkte paa Lyskander, foresvævede Versets Grundtanke ham aabenbart ogsaa og har g jort sit til, at Fremstillingen er saglig og tankevækkende uden at tynges af Enkeltheder. — Domme over, hvad der bragtes ud a f de foreliggende Muligheder, ja selv Mulighedernes Tal paavirkes let a f Bagklogskab; lige saa let glemmes Clausewitz’: „I K rig er alt ligefrem t, men netop det ligefremmeste vanskeligt“ . Heldigvis er Oberstlt. Johansen klar over Faren i begge Retninger og vogter sig fo r at aagre med Bedreviden eller se alt gennem Nutidens B rille r. Det gør Bogen lærerigere end Bøger, der tærsker Langhalm paa Heltegerninger og uden v idere raaber Ve over vild farne og slagne. E r hans Frem stilling sand? Uden at have gaaet dens talløse K ild e r efter, kan man kun udtale en mer eller mindre grundet T ro i saa Henseende. Jeg svarer kort og godt: Ja ! — ikke mindst, fo rdi Fo rf. aldrig udgiver noget tvivlsom t fo r Kendsgerning og heller aldrig lader En i T vivl om, hvor Kilderne slipper. I sine Domme skifter han ogsaa, synes mig, Sol og Vind lige. Uindviede, som sammenligner visse A fsn it med Kapt. Carl Th. Sørensens „Den anden slesvigske K rig “ , maa undre sig. Indviede véd, at Kapt. S., en fremragende Krigshistoriker, skrev med paaholdt Pen og sine Steder havde V alg imellem at bøje sig fo r Generalstabens Skøn eller spilde Frugterne a f Aaringers Slid. Fø r man t. E. sammenligner Oberstlt. Johansens Frem stilling (S. 286— 330) a f Hovedkvarterets Virksomhed i Flensborg d. 6/2 og Natten til d. 7/2 og Kampen ved Sankelmark med Generalstabens Væ rk „K rigen 1864“ , gør man bedst i at sætte sig ned. Saa paafaldende M odstrid kommer man ud for. Genemlstabsværkets Frem stilling skyldes aabenbart lignende Følelser overfor levende og visse Afdøde, som laa bag Moltkes O rd : „Den, der paatager sig at skrive en levendes Levned, skylder i visse Maader at stille sin H elt i det bedste Lys ...“ . Den dølger eller glider derfor hen over mangt og meget og hilder tit Læseren, saa han har ondt ved at faa det rette Syn paa Sagerne. Oberstlt. Johansen taler rent ud om dem: Læseren skal vide fo r at tage Lære. Som gammel Læ rer i Krigskunst understreger han ogsaa Ting, der er og bliver Guldkorn gennem skiftende Tider. Generalstabsværket kvier sig ved at nedbryde visse Blændværker og leder Tanken i Retning a f klarhjernet Kommandoføring og en a f uforskyldt Bulder styrret olympisk Ro i Hovedkvarteret. Oberstlt. Johansen afslører selvvoldt babelsk Fo rvirrin g og dømmer snart med rene Ord, snart saaledes, at: „Ikke vi, men Torbens egne Gerninger dømmer ham“ læses mellem Linierne. Ond Brod findes dog hverken her eller andetsteds i Bogen. Frem stillingen danner et afrundet, fyldig t Hele, men Tidsskriftets Læsere faa r nøjes med spredte Vink om Indholdet (enkelte Side-Tal tilfø jes i Klammer). Paa Forhaand være sag t: Ikke faa Steder kunde Navne uden Skade være sat i Stedet fo r Kp.no. osv.. A t 1’ R.s Chef (214) bliver „Oberstlt. Beck“ (286 og 306) er Retfærd overfor en Ulykkesfugl (jfr. P . Abrahams’ gode Bog „M it Ungdom sliv“ !). N aar en Finansm inister spiller ka rrig Nidding overfor rim elige Forsvarskrav saa virkningsfuldt som Fenger i Aarene fø r Krigen, burde han være brændemærket ved Navn. — Det er ikke alle givet at kunne læse sig til større Styrkers S tilling og fastholde Billedet i Hovedet. Skitserne, især S. 322— 25, maa derfor paaskønnes (Skitsen S. 278 havde vundet ved at være ledsaget a f én udfra M ilit. Tid ssk rift 1929, S. 325— 28 tegnet T villin g ). Skønt Skitserne baade har kostet Tid og Flid , er de Bogens svage Side; Udgiftshensyn har g jort Maalestokken fo r lille , — Paalideligheden er der, saa vid t jeg kan skønnne, intet at udsætte paa. H vis et a f vore videnskabelige Fond kunde formaas til at stille M idler til Raadighed, var en Række Kortskitser (med farvelagte Troppetegn, Alarm stillinger osv.) i stor Maalestok en smuk Opgave fo r en yngre O ffice r eller O fficiant. A t Hæren nedskares lige efter K rigen 1848— 50, skønt den ikke havde svaret til Folkets Væm ekraft, kan kun Forsvarsvenner anke over, — andre kaster med Sten i et Glashus. Hvor ringe Kløg t Verden styres med, er lige saa kendt. Sælsomt alligevel, at Regeringen fald t paa at foregribe et nyt Oprør ved at lægge Holstenerne paa Sjælland, Danske i Holsten (10) og — ikke upaavirket a f brede Lags Tro, at vi havde „banket Blomsten a f Tysklands Ungdom“ og kunde gøre det endnu en Gang (21) -— stadig haabede, at Tyskland lod os i Fred eller Udlandet hjalp os, lukkede Øjnene fo r Hærens Brøst og vendte det døve Øre til militære K ra v ! Hæren blev derefter (12— 16). K rigsm inisteriet levede tildels i Tro paa, at Krigsm inisteren havde arvet Enevoldskongernes S tilling som Krigsherre, og havde tillig e ondt ved at tiltro andre Evne til at handle fornu ftig t. Det blandede sig derfor i mer, end det kunde overkomme og indgød Befalingsmænd o. 1. en skæbnesvanger Respekt fo r Regnskabsvæsen (11 f., 57, 75 og 220 f.). Krigsm in. Lmidbye vilde øge Hæren og bygge Fæstningsværker (1858). Hans klarsynede E fterfølger Thestrup vilde frem for alt omskabe Hæren og have Uddannelsen krigsmæssig (21— 31). Uden at gaa Sandheden nær kan man derfor sige, at Lundbye, som atter blev K rigsm inister (af Navn; den magtkære Oberstlt. Ankjæ r var det a f Gavn) i Aug. 63, bar Nag til Thestrup og a f Trang til at raade anderledes end han endevendte Hæren med K rigen hængende over Hovedet. Tak være slap Regering og de fo r Holstenernes Skyld foretagne Garnisonsskifter (50 ff.) minder Hærens fulde M obilisering, der indlededes d. 1/12 63, om Frankrig s M obilisering i 1870. Tilm ed gennemførtes Fodfolksbataillonernes Dublering, hvis Grundtanke skyldtes Thestrup, uheldigt, dannedes overilet Regimenter (59) og udnævntes alle Kp.-, Batis- og Reg.- chefer i Aldersorden, mens Thestrup vilde have trukket de bedst egnede frem (58 f.).

Paa Grund a f M obil iser ingskaarene ender Fo rf. dog med et m ildt Skudsmaal og minder Skumlere om at gribe i deres egen Barm (70 f.). Hærens Værd sætter Fo rf. med rette højere, end gængs er bl. a., fo rdi mange er daarede a f hele Krigens Udfald, uheldige Føreres Forsvarsindlæg og lign.. Kendsgerninger rundt i Bogen støtter ham uden at være indføjede netop i det Øjemed, og ikkenævnte slaaende Vidnesbyrd godtgør, at Hærens Aand var god, saa længe den laa ved Danevirke (jfr. 199). Folk, der alligevel tvivler om dens Sejghed og Kam pkraft, skal mindes, at Dobbeltstjernen de Meza— Rauffmann, hvis hid tidige, man kan ogsaa sige utidige Sindsro ikke lades uomtalt (t. E. 121), ikke fik den værre medtaget i Krigens første Dage end, at det slet tilrettelagte og slet ledede Tilbagetog til Dybbøl kun medførte ringe Marchetab. — Almen kendt er næppe, at Thestrups Exercerreglement a f 1863, som desværre endnu ikke var gaaet Folk i Blodet (78), var forud fo r sin Tid, og at end ikke Preusserne selv vidste, hvor overlegent deres Tændnaalsgevær var vore T ap rifle r (79, 189 og 230). I al sin Korthed giver A fsnitte t „Overkommandoen“ et levende Indtryk af, hvor urim eligt Valget a f Overgeneral og Stabschef var. Jeg v il kun hævde, at „de Meza stod højt i det almindelige Omdømme“ (95) maa opfattes cum grano salis o: med Eftertanke, fo r O fficerskredse vidste, at han i mange A ar havde syslet meget lid t med sin Tjeneste (jfr. Gen. Hansens Y trin g S. 96), og selv civile fandt ham fo r „aparte“ (læs Abrahamns, M it Ungdomsliv, S. 120 og Johs. Helms, Fortæ llinger og Digte, S. 8!). — „Danevirkestillingen“ giver „Ingeniørkorpset“ (Schlegel) ikke ufortjente Knubs fo r Sneversyn (105 ff.) og viser Gen. Steinmann fra en heldig Side (107 ff.). Roligt skrevet efterlader „Forsvarsplan fo r Danevirkestillingen“ (160 ff.) et rystende Indtryk af, at Lundbye ikke havde helt Uret, da han klagede i Statsraadet over de Meza. I hvilket Om fang de Meza havde savnet Evne til at gøre Fyldest som Overgeneral eller havde svigtet sine Pligter, og hvor meget Stabschefen havde glemt eller ladet ligge, medens han glim ­ rede i K iel og Frank furt, kunde Lundbye ikke vide, men mange, der ikke var blinde, har desværre længe vidst det altfor godt. V i er nu selve K rigen paa Livet, og dens lærerige Foregange er spændende nok til, at næppe nogen, der er naaet saa vidt, lægger Bogen fra sig. D erfor endnu ku n : Skønt alt talte fo r at slaa igen, hvor Lejlighed bødes, skyede Overkommandoen Ud fald og lod end ikke rekognoscere i Angel eller (vestfra) udfor Danevirkes højre Flø j. Udfald drøftes bl. a. S. 229 ff.. Fo rf. taler — fo r at sky Sideild fra Bakkerne hinsides Selk N or — fo r et stort Ud fald mod Linien Kl. Reide— Jagel, sikret mod Øst ved Klosterbro og Sortehøj, hjulpet vestude a f et Sidestød fra Hollingsted, men henviser ogsaa til mindre Frem stød a f Divisionerne hver fo r sig (Tiden alt Haab var ude, nævnes ikke). Tanken var værd at prøve grant ved K rig sspil paa rent historisk Grundlag (jfr. 233*) og kurvet K o rt i 1/25,000. Forudsat Styrken fik lid t Søvn og Mad forinden og ikke slæbte Tæpper og Oppakning med, viste endog U d fald d. 5/2 om Formiddagen sig maaske ikke haabløst og trak snarere Fried rich Carl sydvestpaa end rask over Slien: han var dengang ikke nær saa k ry som siden*). E t og andet Sted kunde vel være noget klarere, men uden kostbare Tegningers Hjælp har selv en øvet Seer unægtelig ondt ved at gøre andre et Kalejdoskops skiftende S tillinger tydelige. — Noten S. 227 om, at Overgang over Slien d. 6/2 havde været Fried rich Carl umulig, har større Vægt, end Læseren maa tro. Drevne tyske Ingeniørofficerer har paavist det med tysk Grundighed i „Kriegstechnische Zeitschrift“ 4’ Bd. (Off.skolens Bibi.). Sandhed er ilde hørt, — med urette, naar den hverken kommer fo r at saare eller fo r at slaa sig til Ridder paa nogen. Da Fo rf. soleklart hum, v il gøre sit til, at Fortidssynder ikke gentages, er der ingen Grund til at skule til ham, men god Grund til at takke Generalstaben og ham fo r Bogen. Den siger Ting, som gør E n ondt, men — lad os være ærlige! Bliver Mænd som (General) Wolle og Kaptajn F . F . Hansen ringere, fo rdi de har taget fe jl (71*), og hvem — Skruer undtagne — kommer ikke til at holde mere a f M ax Muller, naar de har læst S. 294 ff.? Han tog fe jl, men han var en Mand, og vi er alle Syndere fo r Vorherre. De, der maaske ynkes over de Mern og Kauffmann, skal tænke paa, hvad U re t Dølgsmaal har g jort og gør alle, der led og stred i 64. Sagen kan ogsaa ses fra en anden Side: E n a f Romerkirkens ypperste Paver kaldte sig „servus servorum D ei“ (Guds Tjeneres Tjener). Hvem der a f den Grund fore stiller sig ham som et Lam , tager mægtig fe jl. Den ydmyge Titel udtrykte kun brændende A ttraa efter at virke i Guds Tjeneste og ofre sig. Enten det er hos høje eller hos lave, skal man være yderst varsom overalt, hvor man møder et lignende Tjenersind; men hos de Meza findes ikke Spor deraf, hos Kauffm ann allerhøjst svage Spor (allerede hans voldsomme K rav om, at alle Krigsraadets Medlemmer skulde underskrive „Protokollen“ , er uhyggeligt). H vorfor skulde Sandheden saa ikke frem?

Rolf Kali.

*) Oberst L . Pontoppidcm, der var med i 64, har bl. a. i „General de Meza i 1864", (1907), S. 23 ff. og 31 ff. slaaet til Lyd fo r et stort a f Overkdoen ledet U d fald imod „Kongshø jpartiet" d. 4/2 eller 5/2. — Jeg ser ikke rettere end, a t Oberst P. og Oberstlt. J. i M arken vilde enes om Angrebsretningen. A t U d faldet velledet havde svedet til Østrigerne, godtgør deres Tab d. 3/2 og ved Sankelmark. Det havde vist ogsaa „generet Preusserne oppe i Svansen" nok til, at Faren fo r Sliovergang i de nærmeste Dage var dreven over. — Oberst P.s m ilde Syn paa de Meza og Kauffm ann skyldes, at han maatte støtte sig til C. Th. Sørensens og Generalstabens Væ rker og en Bog a f Kauffm anns Broder.

Dem, frivillig e L u f tmeldetj eneste“ . Som et utvivlsom t frugtbringende Led i Arbejdet fo r Beskyttelse mod Luftangreb er der nu skabt et Medlemsblad fo r de 8000, som har stillet sig til Raadighed fo r den friv illig e Lu ftmeldetj eneste. Bladet, der redigeres a f Revisor K ai C. Boesen, bringer bl. a. Meddelelser om Øvelser o. 1., samt oplysende A r ­ tikler vedrørende Luftvæ rnet, saaledes at det v il kunne bidrage paa virksom Maade til at vække og vedligeholde Interessen fo r dette.

Legater.

A f „Generalm ajor von Ohmes Legat til Understøttelse ved fattige O fficersdøtres Opdragelse" er 5 Portioner å 120 K r. aa rlig ledige. Legatet kan søges fo r Døtre saavel a f tjenstgørende som afskedigede og afdøde O fficerer samt ligestillede a f Hæren og kan oppebæres til det fyldte 18. Aar. Ansøgninger, der stiles til Kongen, indsendes til K rigsm inisteriet senest den 15/9 1938 og maa være ledsagede a f Daabsattester i bekræftede Genparter fo r de paagældende O fficersdøtre. Krigsministeriet, København, den 1/8 1938. A f „Oberst von Hvebergs Legat fo r ugifte, værdige og trængende, mindst 40 A a r gamle Døtre a f O fficere r a f Hærens Linie " er en Portion paa 80 K r. a a rlig ledig. Ansøgninger om denne Legatportion, ledsagede a f Daabsattester i bekræftede Genparter og indeholdende alle fornødne Oplysninger om Ansøgerindemes økonomiske Forhold og om deres Faders Navn og S tillin g i Hæren, v il være at indsende til K rigsm inisteriet senest den 15/9 1938. Krigsministeriet, København, den 1/8 1938. A f „Lega t stifte t 1909 a f Rekrut 334 a f 25’ Bataillons 2. Kompagni, Aargang 1884" skal paa Hans Majestæ t Kongens Fødselsdag uddeles Renter til et Beløb a f ca. 400 K r. i Portioner paa 50 å 100 K r. til værdige og trængende Veteraner fra K rigen 1864 navnlig til saadanne, som har lid t Savn paa Grund a f Invaliditet. Ansøgninger om disse Portioner indsendes til K rigsm inisteriet senest den 15/9 1938. De maa indeholde alle fornødne Oplysninger om A nsøgernes m ilitæ re Tjeneste, m ulige Invaliditet, Alder, økonomiske Forhold m. v. samt være attesterede a f en paalidelig Mand. Krigsministeriet, København, den 1/8 1938.

Reserveofficersforeningen.

Foreningen: Formandens Kontor, Skindergade 44, K . T lf. Centr. 9751. Næstformanden: K ap ta jn S. Hammerich, Skinderg. 28, T lf. Palæ 3215. Kassereren: Kapt. A . S. M . Nielsen, Exnersvej 48, Klampb. T lf. Ordr. 2531 Sekretæren: Lø jtnan t a f Res. R. C. Jørgensen, Strandvej 100, Hellerup. T lf. H elrup 6500. I Tilkny tning til de i V in te r afholdte Kursus fo r O fficerer a f Reserven m. fl. a f Rytteriet paa Sjælland deltog Formanden den 2. August efter Indbydelse fra Foreningen a f Ryttero fficerer udenfor aktiv Tjeneste i Deltagernes Besøg i Le jren ved Jægerspris. T il Befordring fra København havde Generalkommandoen velvillig st stille t Autom obiler fra Trainafdelingen til Raadighed. E fte r a t have indtaget M orgenkaffen i Le jren overværede Deltagerne i Terrainet Vest og Syd fo r Skibby Gardehusarregim entets særdeles instruktive Øvelse i to P a rtie r under Ledelse a f Ritm ester J. Buchholtz-Nielsen, i hvilken foruden Eskadronen deltog M otorcyklister, Panservogne og Flyvere. Under Øvelsen fik Deltagerne forevist et Telegrafkom pagni i Funktion a f K ap ta jn W . E . O. Lawaetz. E fte r Øvelsen havde Regimentet sørget fo r Frokost i Skuldelev Præstegaards Have, hvor Øvelsen blev gennemgaaet. Forinden Hjem turen spiste Deltagerne under Forsæde a f Hs. kgl. Højhed P rin s H arald Middag i Regimentets Officersm esse sammen med Regimentets Officerskorps. E fte r Middagen tilbragte Deltagerne endnu en fornø jelig Tim e omkring en PunOhebolle, ved hvilken Ritm ester K . C. Zeilau fungerede som magister bibendi.

Heinrich Koch.

Udvalget for de frivillige Officerskursus.

Fodfolket, København. Form and: K ap ta jn a f Resi K . W olff. Sekretær: Lø jtnan t F . Oastenschiold-Benzon. Udvalgets A d r.: Kronprinsessegade 22, K.

Med Generalkommandoens Tilladelse overværede 17 Deltagere under Ledelse a f Formanden 5. Regiments Fæ gtningsskydninger paa Melby Overdrev Torsdag den 11. August. Der startedes i private Vogne fra Trianglen K l. 6,00. E fte r Morgendrik i Messen begyndte Øvelserne, der var 4 Delingsøvelser. Frokosten indtoges i Messen, og ved 16-Tdden kørte man tilbage til Byen. Udvalget har Planer om at arrangere endnu en U drykning til Melby fo r eventuelt at overvære 1. Regiments Skydninger. M . H . t. den kommende Vin ters Kursus er Forhandlingerne med de militæ re Myndigheder i fuld Gang. Paa dette Tidspunkt kan det oplyses, at man med Generalkommandoens H jæ lp og Samtykke har form aaet Kaptajn E . J. Joest ved 1. B a taillon tal at lede K rigsspillene. Endnu kan det ikke oplyses, hvem Kaptajnens Hjælpelæ rere v il blive. Udvalget har til Hensigt at begynde Semestret den sidste Torsdag i Oktober. Udvalgets Sekretær giver alle Oplysninger og modtager Tilmeldinger.

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

Ahlmanns Allé 4, Hellerup.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds".

Fredag den 2. og Fredag den 16. September Kl. 20,00: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10. Hermed slutter Sommersaisonen. B E M Æ R K : I Vintersaisonen (1/10— 30/4) v il Kredsens Foredrag, Møder og Sammenkomster blive afholdt i O fficersforeningens K rig sspillokaler den 1’ og 3’ M A N D A G i hver Maaned. F U G L E S K Y D N IN G S K L U B B E N S Bestyrelse meddeler, at den aarlige Fugleskydning afholdes i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10, Søn. dag den U. September K l. 10 Form . pr. Medlemmer a f Foreningen, der ikke er Medlemmer a f Klubben, kan deltage i Fugleskydningen mod at erlægge det forløbne A a rs Kontingent — 4 K r. — inden Skydningen begynder.

Redaktør: Blidahpark 8, Charlottenl-und, Telf. H elrup 4201. Ekspedition: Luftforsvarskontoret, Stjernestok, Kastellet, København 0., Telf. 16019 - Lokal 235. Annonceekspedition: Knippelsbrogade 2, Kbh. K ., Telf. 611. Heydes Bogtrykkeri, Frederiks'holm s Kanal 4, Opg. A., Kbh. K., Telf. 6522.