Log ind

Meddelelser 1938 - 3

#

Anmeldelser.

Den svenske Generalstab: Sveriges Krige 1611—32, Bd. IV, 1937. I M ilitæ rt Tid ssk rift 1937 S. 58— 62 anmeldtes dette Værks tre første Bind, fo r Tiden 1611— Jan. 1631. Bd. IV behandler den tyske K rig til og med Slaget ved Breitenfeld (7/17 Sept. 1631). Vinteren 1630— 31 og Foraar 1631 udvidede iGustav Adolf sin Basis ved Østersøen fra det østlige Mecklenburg til ind i Forpommern og skød sine Fortropper yderligere frem langs den nedre Oder. A f Ligaens Tropper stod endnu om Foraaret betydelige Styrker i Landskabet mellem Elben og Weser helt op til Kysten, og kejserlige Tropper stod vedblivende i den østlige Del a f Forpommern og syd efter, medens Overgeneralen, T illy , med en Hovedgruppe stod vest fo r Elben i Egnen om Magdeburg. A lle Parter var travlt optaget a f politiske Fo rhandlinger og Hverving a f Tropper. De nordtyske Fyrster og Stæder ønskede at være neutrale og indledede Underhandlinger med Kejseren om et Kompromis. De mellemtyske Fyrster m. fl., navnlig Brandenburg, Sachsen og Dele a f Thüringen ønskede ogsaa at være neutrale, at skaane deres Lande fo r at blive Krigsskueplads, men vilde føre en selvstændig P olitik og søgte at faa Kejseren til at ophæve Restitutionsediktet. Mere krigerske var Fyrsterne i HessenJKassel, Franken, Schwaben, helt ned til Donau og øvre Rhin, stemt fo r politisk og krigersk Samarbejde med Sverige. Frankrig s og Nederlandenes politiske Ledere forholdt sig afventende, medens England støttede Gustav A d olf med Subsidier og Hvervinger. Sæ rlig vanskeligt stillet var Kurfyrsten a f Brandenburg, hvis Lande var besat dels af kejserlige, dels a f svenske Tropper, og han pressedes haardt fra begge Sider. Paa et Konvent i Leipzig, hvor Flertallet af de nord- og mellemtyske Fy rster og Stæder var repræsenteret, enedes man endelig om en Sammenslutning i et tredie Parti, om O pstilling a f en stærk Hær, velvillig Neutralitet overfor Gustav A d olf og om at nægte Underhold a f katolske Tropper. E fte r at T illy i M arts havde foretaget et Frem stød til Neubrandenburg, gik han atter tilbage til Egnen om Magdeburg, hvorpaa Gustav A d olf rykkede yderligere frem langs Oder og indtog Fran k fu rt med Storm, hvorved de kejserlige Hærafdelinger i disse Egne blev saagodtsom tilin tetg jort. Det første vigtige Objekt fo r videre Handlinger blev den folkerige, mægtige Hansestad Magdeburg, et a f Protestantismens fasteste Bolværker, der politisk og religiøst var a f allerstørste Betydning. Staden, der havde en Besætning under svensk Ledelse støttet a f et talrig t og energisk Borgerskab, havde fra M arts været blokeret, derefter indesluttet a f en Del a f Tilly s Hovedstyrke under Pappenheim, men først fra Begyndelsen a f M aj kunde Pappenheim skride til virkelig t Angreb. I A p ril var Gustav A dolf med sin Hovedstyrke rykket ind i Brandenburg; han krævede fuld Raadighed over Fæstningerne og indrettede Basis fo r Frem rykning til Undsætning fo r Magdeburg, men nægtede at gaa ind paa Kurfyrstens i sig selv rimelige Betingelser fo r fuld Tilslutning. Sam tidig forlangte Gustav A d olf k ra ftig Støtte a f Sachsen, der vel viste ham velvillig Neutralitet, men endnu henskød sig under sine Forpligtelser overfor Kejseren. Men medens disse Forhandlinger stod paa, satte Pappenheim et k ra ftig t Angreb ind og indtog den 10. M aj Magdeburg ved Storm. Staden blev fuldstændig ødelagt, idet en voldsom Brand greb om sig sam tidig med Stormen, hvormed et a f Trediveaarskrigens mest spændende og dramatiske Episoder fandt sin A fslutning. Magdeburgs Ødelæggelse og de store Tab a f Menneskeliv har i de forløbne Aarhundreder frem kaldt en Række lidenskabelige S tridsskrifter, idet een P a rt hævder, at Gustav A d olf havde kunnet undsætte Staden, medens en anden Part har tillag t Brandenburg og Sachsen Skylden for, at det ikke skete; men de Grunde, der anføres fo r Gustav Adolfs Undladen, er ikke alle lige holdbare. Frem fo r alle blev „Blodhunden“ Tilly , men med Urette, lagt fo r Had fo r den formentlige Udaad; men det foreliggende S k rift yder ham fuld Anerkendelse ikke alene som en a f Tidsrummets store Førere, men ogsaa fo r hans rent menneskelige Egenskaber, der i Virkeligheden ikke har svigtet ved denne Lejlighed. Selv efter Magdeburgs Erobring var Tilly s S tilling meget vanskelig; han var langt fjæ rnet fra sin Basis med mer eller mindre aabenlyse Fjender paa alle Sider, hindret a f Uenighed mellem sine to K rig sh e rre r: Kejseren og Kurfyrsten a f Bayern, a f Manglen paa fuld Raadighed over disses Strddsmidler. Han vidste, at det folkerige, økonomiske stærke Sachsen stod paa Nippet til fuldstændig Tilslu tning til Gustav A dolf og hvervede a f al K ra ft, men Kejseren hindrede ham i at slaa det ned i Tide. I Maj brød den nedersachsiske Kreds ganske med Kejseren, sidst i August sluttede Sachsen med en Hær paa over 20.000 Md. fuld t Forbund med Gustav Adolf, Brandenburg og Hessen ligesaa. Gustav Adolfs S tilling var langt gunstigere; hans Basis ved Østersøen udvidedes stadig til begge Sider, han var dækket i Ryggen og havde udbygget en ny, vel befæstet Basis mellem Elben og Oder, og i Flankerne havde han Fo rbundsfæller. Sidst i August bestemte T illy sig til at rykke ind i Sachsen. I Begyndelsen a f September stod han paa Sletterne tæt nord fo r Leipzig lige overfor den numerisk overlegne svensk-sachsiske Hær under Gustav A d olf og Kurfyrsten, og den 7./17. September udkæmpedes ved Breitenfeld det første større Slag i aaben Mark, mellem disse og Tilly . Her skulde den spanske Skoles Kam ptaktik, den rene Stødtaktik, maale sig med den a f Gustav A d olf modificerede, forbedrede nederlandske, den stærke Ildvirkning e fterfulgt a f Angreb med det blanke Vaaben. Paa Grundlag a f indgaaende Rekognosceringer paa Slagmarken med m uligst nøje Tilbagekonstruering til den datidige Bebyggelse, Bevoksning m. m. giver Væ rket en klar, instruktiv Terrænbeskrivelse. Fo r Opgørelse a f Styrkeforholdene, Opstillingen til Kamp og Slagets Gang haves der gode K ild e r paa protestantisk Side, medens tilsvarende næsten ganske savnes for Tilly s Hær; men Værkets Forfattere søger paa det foreliggende svage M ateriale yderst objektivt og saa godt som vel overhovedet m uligt at frem stille Slagets Forløb ogsaa paa katolsk Side. Begge Feltherrer søgte en Afgørelse. Dækket a f lette Tropper til Rekognoscering rykkede den svensk-sachsiiske Hær frem i Slagorden, Sachserne paa venstre Flø j, ind til ca. 1 km fra T illy s Hær, der var brudt op fra sin L e jr og havde stillet sig i Slagorden paa den valgte Kampplads. Gustav A d olf havde til Hensigt at om fatte Fjendens venstre Flø j. Om T illy s Slagplan vides intet bestemt, men han havde paa Forhaand delt sin Hær i to Grupper, den mindre, venstre, hovedsagelig Rytteri, under Pappenheim, den højre, R ytteri og Hovedmassen a f Infanteriet, under hans egen Føring, hvoraf man har sluttet, at han, den erfarne, fremragende Slagleder, paa Forhaand havde til Hensigt trods sin numeriske Underlegenhed at om fatte begge de fjendtlige Fløje. Det er betegnende, at ligesom i Christian IV.s tyske K rig 1625— 27 (29) var Gustav A d olf s og hans E fterfølgeres væsentlig en K rig Tyske mod Tyske, thi i Gustav Adolfs egen Hæ rafdeling var to Trediedele a f Rytteriet tysk, og a f hans 23 Infanteriregim enter bestod 17 a f Ikke-Svenske (13 tyske, 4 skotske) — den sachsiske Hær alene a f Tyske. Slaget indlededes med, at Gustav Adolf, der selv førte højre Flø j, forskød denne ud til højre; Pappenheim søgte vel at følge Forskydningen, men hans Angreb tra f paa den fjendtlige Front, og fø rst efterhaanden, under stadig gentagne Angreb, naaede han ud i Fjendens højre Flanke, hvor han dog stadig stødte paa en stærk Ildfront, der tilsid st gik over til Modangreb og kastede ham bort fra Slagmarken. Im idlertid havde T illy sat sin Gruppe i Bevægelse fremad til omtrent 500 m fra den fjend tlige Front, hvorefter hele Gruppen sam tidig og pludselig foretog en Højreafm arch, derefter svingede ind til venstre og med voldsom K ra ft fald t over den sachsiske Hær, der kastedes over Ende og dels søgte Flugten, dels, navnlig Rytteriet, kastedes ind paa den svenske Hærs venstre Flø j. Denne førtes a f Feltm arskal Gustav Horn, der ved Tilbagesvingning a f de yderste Dele og Frem dragning a f A fdelinger fra 2. Træ fning betim elig fik dannet en ny Flanke mod T illy s Gruppe. Denne havde atter foretaget en Svingning til venstre, men herved blev de tunge In fanterifirkanter presset saa tæt sammen, at de gensidig hindrede hverandre i med Orden og K ra ft at føre et nyt Angreb frem ; Vinden drev Støvmasser og K rud trøg ind paa dem, saa de mistede Orienteringen; en Del Regimenter mistede ganske Forbindelsen med Hovedmassen og kom ikke frem i forreste Linie, og paa den sammenhobede Masse havde de svenske Musketerer og Regimentskanoner frygtelig Virkning . T illy fik flere Saar og bragtes bort fra Kamppladsen, og hans Gruppe, der tilsid st yderligere blev angrebet a f den sejrrige svenske højre Flø j, blev sent om Eftermiddagen ogsaa kastet tilbage fra Slagmarken. — De svensk-sachsiske Tab var ringe, de katolske overmaade store, og Katolikkernes bedste Felthæ r havde praktisk talt ophørt at eksistere. A f allerstørste Interesse i taktisk Henseende er det at se de tunge Infanterifirkan ter i Tilly s Hær i den erfarne Slagleders Haand udføre de vanskeligste Manøvrer paa selve Slagmarken. Slaget ved Breitenfeld betegner et Vendepunkt i Verdenshistorien efter tolv Aars K rig , fjorten Maaneder efter Gustav A d olf s Landgang i Tyskland. Dets Udgang vakte umaadelig Opsigt overalt i Europa, og til de store Resultater paa Slagmarken kom ligesaa betydningsfulde politiske, idet i Tyskland de hid til vaklende, tøvende Protestanter sluttede sig sammen under svensk Ledelse, og Gustav Adolfs Forhandlinger om Støtte fra Udlandet nu ret tog Fart. Christian den Fjerde og Rigsraadet fulgte med spændt Interesse — og U ro — Gustav Adolfs Frem gang i Tyskland; men medens Rigsraadet holdt paa den strængeste Neutralitet, spejdede Kongen iv rig t efter Lejlighed til atter at gribe selvstændigt ind i Forholdene i Tyskland og søgte at formaa den nedersachsiske Kreds til at danne et sæ rligt Pa rti og opstille en Hærafdeling, som han tænkte sig ledet a f Sønnen Hertug U lrik . Hans Forsøg paa at faa Tilslu tning a f Nederlandene strandede, og ved sit Arbejde paa at faa sin anden (tredie) Søn, den senere Frederik III, anbragt i S tiftet Bremen brouillerede han med sine Slægtninge i Hertugdømmerne, Gottorperre. Udtrykkene i det foreliggende Værk, at Christian IV var „fjen d tlig “ indstillet med Sverige, og at han drev „personlig“ P olitik imod sine Raadgiveres (Rigsraadets) Forestillinger kan ikke afvises. Det er forstaaeligt, at Svenskerne nærede M istanke til ham, og at Gustav A dolf endog har beskæftiget sig med Tanken om at gribe til krigerske Forholdsregler overfor ham.

Den uforbeholdne Anerkendelse, der udtaltes om Værkets tre første Bind, kan yderligere forstærkes fo r det sidst udkomne. Frem stillingen a f den politiske Udvikling 1631 har krævet stort Rum, men det har været uomgængelig nødvendigt. —- De egentlig militære A fsn it bør fremhæves som særlig fortrinlige i Klarhed, Overskuelighed og Objektivitet.

Rockstroh.

Carl Hage: Mussolinis Italien. Bogforlaget Athene. Kbhvn. 159 S. — P ris K r. 4.50. I denne lille Bog giver Forfatteren i kort, klar, refererende Form en historisk Skildring a f Personen Mussolini og dennes Væ rk fo r at svejse Italien og dets fø r K rigen ganske vist maleriske, men indolente, efter K rigen in d til A narki splittede Befolkning, sammen til et enigt Hele, en selvbevidst, stærk og k ra ftig Nation. Bogen er en ind til Ensidighed ubetinget Anerkendelse af M ussolini og hans indrepolitiske Værk, en Panegyrik, et Advokatur i al Alm indelighed fo r Diktaturet — notabene med en a f Nationens ypperste som Diktator — fo r Mussolini og den a f ham skabte Fascisme i Særdeleshed. Den er let læselig, velskrevet med udpræget agitatorisk Hensigt, den virker afvæbnende og inciterende, og Læseren lades vanskelig kold ved Skildringen a f Mussolini og hans Kæmpeværk. Redegørelsen f. Eks. fo r hans fra andre Landes helt forskellige og nye Metoder fo r at hæve Arbejderstanden, gøre den lykkelig og til eet med den øvrige Befolkning er højst interessant og forfriskende. Anholdes maa Omtalen a f Tyrol. Okkupationen a f det østrigske Tyrol og den haardhændede Undertrykkelse a f Befolkningen er en sort Ple t paa M ussolinis og Italiens Skjold. Mæ rkeligt nok omtaler Forfatteren ikke Mussolinis Arbejde paa at reorganisere og opbygge Landets Værnemagt. Bogen slutter med den Overenskomst, der blev afsluttet mellem Pavestolen og Italien den 11’ Februar 1929, hvilken Traktat betegnes som Kronen paa Mussolinis indrepolitiske Værk. Hans Udenrigspolitik, der navnlig har udfoldet sig efter dette Tidspunkt, er ikke behandlet. Bogen læses med Interesse og ogsaa med Udbytte.

G.

Boganskaffelser.

DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK

Januar — Maj 1938.

K raks Vejviser. I-II. Kbh. 1938. — Cohn, G.: Neo-Neutralitet. Kbh. 1937. — Lehmann, J . : F ra Bydreng til Statsminister. Kbh. 1937. — Blinkenberg, A . & Thiele, M .: Dansk-fransk Ordbog. Kbh. 1937. —• Barfod, H .: Sømagt. Kbh. 1936. — H . Dv. 130: Ausbildungsvorschrift fü r die Infanterie. H e ft 2 b, 3 a u. 4 a. Berl. 1936/37. Schütte, G .: Jyder. Ringkjøbing 1926. —• Elberling, V.: Avis-Aarbogen 1937. Kbh. 1938. — Danmarks Adels Aarbog 1938. Kbh. 1938. —- Greiner u. Degener: Aufgabenstellung und Übungsleitung m it praktischen Beispielen. Berl. 1938. — Pontoppidan, A .: Med 12’ B ataillon gennem Nordslesvig 1935. Kbh. 1937. — Jacobsen, N. H .: Skibsfarten i det danske Vadehav. Kbh. 1937. — Schütte, G-: Sønderjylland kalder. Kbh. 1938. — Reichkriegsministerium : Der W eltkrieg 1914-18. X I. Die K rieg führung im Herbst 1916 und im W in ter 1916/17. Berl. 1938. — H o ff mann, E . A . : Danmarks Forsvar. Slagelse 1936. — Bindslev, A.: Konservatismens H istorie i Danmark fra 1848 — -1936. II. Odense 1938. — Delest, J.: Tactique des transports automobiles et de la circulation en Campagne. II. Pa ris 1938. — Volckheim, E . : Die deutschen Kam pfwagen im W eltkriege. Berl. 1937. — Volckheim, E .: Deutsche Kam pfwagen greifen an. Berl. 1937. — Roberts, S. H . : Huset H itle r byggede. Kbh. 1938. — Bircher, E . & Clam, E . : K rieg ohne Gnade. Von Tannenberg zur Schlacht der Zukunft. Zürich 1937. — Åkerhielm, E . : U r gulnade blad. Sthlm. 1935. — Bird, T. H .: A hundred „Grands N ationais". Lond. 1937. -— Jensen, I. T. & Goldschmidt, M . I.: Latinsk-dansk Ordbog. Kbh. 1920. — Thaulow, T.: V allø S tift 1888-1938. Kbh. 1938. — Bridges, T .: Alarm s and excursions. Lond. 1938. — Foerster, W.: M ackensen. B rie fe und Aufzeichnungen. Lpz. 1938. — Fog-Petersen, G .: Vor Regering og Rigsdag. Kbh. 1938. — Schmitto, F .: Automobilets H istorie og dets Mænd. I. Kbh. 1938. — Weiland, H . : In Feindeshand. Die Gefangenschaft im W eltkriege in Einzeldarstellungen. I-II. W ien 1938. — Alnor, K .: Handbuch zur schleswigschen Frage. III. 8. Lieferung. —• K raks blaa Bog 1938. Kbh. 1938.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

Bestyrelsen har vedtaget, at Honoraret fo r Foredrag i Selskabet frem tidig forhøjes fra 50 til i00 K r.

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

Ahlmanns Allé 4, Hellerup.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Fredag den 5. og Fredag den 19. August Kl. 20,00: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10. Søndag den 28. August Kl. 9 Form. pr. paa Hærens Skydebaner (Nr. 5— 6) paa Amager: Præmieskydning med Hærens Pistol 1910. T il Præmieskydningen udsættes følgende Præmier: I. Den a f Foreningens Fællesstyrelse udsatte Ærespræmie fo r 1938 og E t An tal Flidspræmier. — Disse Præmier kan kun vindes a f Skytter, der har deltaget i alle Kredsens Pistolskydninger i Sommer. — D er betales intet Indskud. II. E t An tal a f Kredsen udsatte Præmier, hvortil alle Kredsens Medlemmer kan konkurrere — uanset tidligere Deltagelse. Indskud 3 Kr., som bedes betalt a f de Medlemmer, der ønsker at deltage, straks efter Ankomsten til Banerne. Som 1ste Præmie udsættes den a f Lø jtnan t C. N. W . Flin d t skænkede Sølvskaal, der skal vindes 3 Gange fo r at blive Ejendom. T il Skydningen om Kredsens Præmier inddeles de deltagende Skytter i 4 Klasser, og der udsættes Præmier i hver Klasse samt — fo r Deltagerne i alle Sommerens Pistolskydninger — et A n tal Flidspræmier.

Klasse A . Klasse B. Klasse C. 1. Præmietagere i Klasse A , i de 3 sidst forløbne Aar. 2. Præmietagere i Klasse B., C. og D., som i de sidst forløbne A a r opnaaede 156 Points og derover. 1. Præmietagere i Klasse B., C. og D., som i de 3 sidst forløbne A a r opnaaede 145— 155 Points, begge incl. _— 2. Vindere a f Fællesstyrelsens Flidspræ m ier i de 3 sidst forløbne Aar. 1. Præmietagere i Klasse C. og D., som i de 3 sidst forløbne A a r opnaaede fæ rre end 145 Points. 2. Vindere a f Kredsens Flidspræm ier i de 3 sidst forløbne Aar.

Klasse D. Andre Skytter. Den Skytte, der ikke har vundet Præmie i sin Klasse de 3 sidst forløbne A ar, indrangeres i den nærmest lavere Klasse. B E M Æ R K : Afsluttede Skydninger genoptages ikke. Fredag den 2. og Fredag den 16. September Kl. 20,00: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10. F U G L E S K Y D N IN G S K L U B B E N S Bestyrelse meddeler, at den aarlig e Fugleskydning afholdes i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10, Søndag den U. September Kl. 10 Form . pr. Medlemmer a f Foreningen, der ikke er Medlem a f Klubben, kan deltage i Fugleskydningen mod at erlægge det forløbne A a rs Kontingent — 4 K r. — inden Skydningen begynder.

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB

B E S T Y R E L S E N :

Formand: Oberst F . O. Jørgensen, Chef fo r O fficersskolen, Frederiksberg Slot.

Sekretær: Kaptajn J. C. R. Linde, D r. Abildgaards A llé 5, Kjøbenhavn V.

K A S S E R E R :

Oberstløjtnant P. J. Uarre, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

M E D L E M S K O N T IN G E N T :

indenbys Medlemmer 12 K r. aarligt.

udenbys Medlemmer 8 K r. aarligt.

Medlemmerne erholder gra tis „M ilitæ rt T id sk rift".

Indmeldelser modtages a f Sekretær og Kasserer. Abonnement kan tegnes gennem Postvæsenet, i Bogladerne eller ved „M ilitæ rt Tid ssk rift"s Ekspedition. F o r enkelte Eksem plarer er Prisen 1 K r. Abonnenter paa „M ilitæ rt T id s sk rift" kan ved Henvendelse til Det krigsvidenskabelige Selskabs Kasserer faa svensk Kungl. Krigsvetenskapsakademiens Handlingar och Tid sk rift og Norsk M ilitæ rt Tidsskrift til en P ris a f 6 K r. a a rlig fo r hvert.

Redaktør: Blidahpark 8, Charlottenlund, Telf. H elrup 4201. Ekspedition: Oberstløjtnant P. J. Darre, Proviantgaarden, Kbh. K., Telf. 16014. Annonceekspedition: St. Kongensgade 62, Kbh. K., Telf. 1920. Heydes Bogtrykkeri, Frederiksholm s K anal 4, Opg. A., Kbh. K., Telf. 6522.