Log ind

Meddelelser 1932 - 4

#

Anmeldelser.

Jean Norton Cru: Vidnesbyrd, om Krigen. (H. Aschehoug & Co., Oslo. — 198 Sider). N aturligvis er det interessant at se de Resultater, Jean Norton Cru naar gennem sine Undersøgelser a f Sandhedernes Haandgribelighed i Krigslitteraturen, men man bliver ikke helt indstillet paa at tro ham, mindre paa Grund a f det han siger end paa Grund a f det, han fortier, fo r Professor Cru er K rig shader og Fredsven i saa udpræget Grad, at han vistnok overser det, der ikke passer ind i hans System. Hans største Fo rtjeneste er, efter mit Skøn, at søge deri, at han har g jort Verden opmærksom paa Forfattere, som, om end de prøver at berøve K rigen ethvert Skær a f Ophøjethed, alligevel er saa betydelige Skribenter, at selv de, som er ganske uenige med dem, vil kunne læse deres Værker med Glæde og Udbytte. Bogens dygtige Oversætter, Gunnar Høst, nævner nogle a f dem, men ikke den største — trods alt — Max Deauville, hvis Berømmelse er skabt a f Jean Cru. Deauville skrev 1917 sin krigshadende, men aldeles fremragende Bog: „Jusqu’à l’Y se r“ , men ingen kendte den, fø r Jean Cru tolv A a r senere karakteriserede den som „un chef-d’oeuvre parmi les souvenirs des combattants, aussi bien au point de vue littéraire qu’au point de vue document fidèle..“ Jeg skal ikke komme ind paa Deauvilles Produktion her, men vil dog bruge Lejligheden til at nævne hans D efinition a f Litteratur, fo rdi den i saa udpræget Grad passer paa den K rigslitteratur, Jean Gru alene anerkender. Han siger i „ L ’Am our dans les Ruines“ : „La littérature est le produit d’un désaccord entre la vie que nous menons et celle qui devrait logiquement être la nôtre.“ Utvivlsom t har Jean Cru Ret i, at mange Krigsbogsforfattere er daarlige Vidner, de har set fo r lid t a f Virkeligheden til at kunne skildre den sandt, de har ladet Kunstnertrangen faa Overtaget over Paalideligheden, og han lader aldeles haant om mange Krigsdeltageres uforbeholdne Anerkendelse a f de paagældende Bøger. A t han placerer Remarque og Barbusse blandt de upaalidelige er kun rigtigt, og i det hele taget er der mange gode Enkeltheder i hans kritiske Forsøg. T il Eksempel kan nævnes, at han — saa vist paa Tide — a fliver Barrés Fantasteri i „Debout les morts“ og gør opmærksom paa, at dette slet ikke er Melodramatekst, men ganske simpelt de Ord, Befalingsmanden raaber, naar han om Morgenen vil vække sine Soldater. Karakteristisk fo r Jean Crus kritiske Tekst kan følgende Passus — som man helt kan godkende — siges at være : „Barbusse, Dorgelés og Remarque har ikke umaget sig med at bruge hverken Øjnene eller deres kritiske Sans. De har overtaget den traditionelle Opfattelse a f Kampen fra tidligere Tiders Krigsentusiaster. De har ud malet de samme Haandgemæng og de samme Drab med blanke Vaaben. Forskellen er bare den, at det, som fø r var Heltegerninger, i deres Udform ­ ning er blevet til afsindige Nedslagtninger. De har ikke prøvet at bøde paa Forgængernes psykologiske Armod : deres Soldater har Bandittilbøjeligheder og slaar ih jel med en V irtuositet, som er laant fra Sagnenes bloddryppende Helte. Det er den mest oprørende Bagvadskelse a f franske og tyske Soldater. E t fin t Resultat fo r Pacifister! ......... “ Bogens sidste Halvdel er udvalgte Citater, hvoraf mange er slaaende rigtige og mange — taget som Bevisligheder i A lmindelighed — rent ud i det blaa, men det er en interessant Antologi at gennemlæse; er den ikke altid overbevisende, maa man indrømme, at den er tankevækkende i al sin manglende Konsekvens. Det, som Jean Cru vil, selv om han nok saa meget hævder, at han undersøger Spørgsmaalet upartisk, er dette, at han — vilkaarlig t citerende — ønsker fastslaaet Sandfærdigheden a f de traditionsforagtende Vidner, som reducerer Krigen til forbandet og hæslig Kedsommelighed eller trøstesløs Gru, medens alle andre er slette Vidner. Spørgsmaalet er, om de Folk, der straks nedskriver, hvad de fornemmer og oplever — altsaa i en unormal Sindstilstand — er bedre end de, der venter, til Forholdene ikke faar saa stor Indflydelse. Jeg tror det ikke, men fo r øvrigt hævder moderne Psykoanalyse — skrækkelige Glose, der næppe er et Ord — at selv Øjenvidner, der afhøres straks, er bundupaalidelige, medens M. A. Goldschmidt et Sted paastaar, at „en foregaaet Begivenhed er ikke noget levende Ansigt; den staar i Erindringen huggen i Steen“ . Selv om det nu ikke var Tilfældet, at Vidner altid er upaalidelige, vil forskellige Sind opfatte Hændelserne forskellige, det har der været Enighed om altid. N iai hævder, at „alt, hvad g jort er, omtales paa to Maader“ , og Zola, der atter er ved at komme paa Mode, har jo sagt det slaaende rigtige om „et H jø rne a f Tilværelsen set gennem et Temperament“ — man ser altid Tilværelsen gennem et Temperament — ens eget. E t Eksempel, som vil være velkendt og netop nu rinder mig i Hu, er den paafaldende Forskel i Skildringen a f den danske Kongesøn Magnus hos Sakse og i Roskildekrøniken, der, fo r at dømme som Jean Cru, sikkert er bedst Vidne. Endelig skal kun nævnes, at Soldaten, især den der holder a f sin Gerning, maa ræsonnere helt modsat a f Jean Cru. T il Eksempel kan jeg nævne en redaktionel Omtale i „Revue d’A rtille rie “ a f Commandant Delmas’ Bog: „Mes hommes au feu“ , hvor der siges : „E c rit par un térmoin et un acteur du drame il a la valeur irrécusable du document tenu au jour le jour et présenté sans retouches .......... De ce récit poignant qui nous ramène aux moments les plus pénibles de la lutte une double leçon se dégage, leçon de fierté dans le passé, leçon de confiance magnifique dans le présent et l’avenir.“ Maske er Sagen lige urim elig set fra begge — eller flere — Sider, maaske er det rigtigt, hvad Spengler hævder i sin Bog om Vesterledens Undergang, at „i den historiske Virkelighed er der ingen Idealer, kun Kendsgerninger, ingen Sandheder, ingen Retfærdighed, intet Maal, kun Kendsgerninger“ ; men derfor er Jean Crus Bog dog læseværdig, og det er ikke uinteressant at se, hvad han godkender som — imaginære — Sandheder.

Arne Stevns.

Dansk militært Idrætsforbund

har udsendt sin Aarsberetning fo r 1931. Forbundet bestaar nu a f 17 Foreninger med ialt ca. 650 Medlemmer; i Løbet a f Aaret er sket en Tilgang a f to Foreninger, nemlig Holbæk og Ringsted Garnisoners Idræ tsforeninger. Som Formand er valgt Oberstløjtnant O. F. Baron v. Eggers, efter at Oberst Sander paa Grund a f Garnisonsskifte har trukket sig tilbage som Leder a f Forbundet, hvilket han lige fra dets Start har ofret et overordentlig dygtigt og uselvisk Arbejde, hvorved han har formaaet at føre det gennem de vanskelige A a r efter Vedtagelsen a f Hærloven 1922. Hovedbegivenheden indenfor Forbundets Virksomhed har været Landsidrætsstævnet, der afholdtes i Ju li Maaned, og i hvilket deltog 122 (ifjo r 167) Befalingsmænd o. 1. med 421 (ifjo r 653) Anmeldelser. I Erhvervelse a f Idrætsmærket har været en ikke ringe T ilbagegang i 1931, hvilket kunde tyde påa, at der ikke indenfor Afdelingerne foretages en tilstræ kkelig stærk Agitation i saa Henseende blandt Mandskabet. Paa den anden Side har de fleste a f Foreningerne afholdt lokale Idrætsstævner, ved enkelte a f hvilke Befalingsmænd og menige sammen har deltaget i fo rskellige Konkurrencer. Der er meget, der tyder paa, at en saadan Foranstaltning har været heldig, hvorfor man kan slutte sig til Forbundets Opfordring til fortsatte Forsøg a f denne A rt, hvilke, hvis de lykkes, sikkert vil være til Gavn for Idrættens almindelige Anerkendelse indenfor Hæren.

Opmærksomheden henledes paa, at Prisen fo r Kaptajn K. C. Rockstroh: Udviklingen a f den nationale Hær i Danmark i del 17. og 18. Aarhundrede er bleven væsentlig nedsat, nemlig til K r. 10,00 (tidligere K r. 25,00) fo r det samlede Værk og K r. 4,00 fo r hvert enkelt a f de 3 Bind. — Det om fangsrige Værk, der er et betydningsfuldt K ild e sk rift fo r Studiet eller Behandlingen a f vor militære Historie, forbinder med sit Hovedemne: Udviklingen a f den danske udskrevne Hær, saavel væsentlige Oplysninger om den hvervede Hær som særdeles interessante Bidrag til vor Krigshistorie, saaledes at Bogen ogsaa i saa Henseende er a f særlig Væ rdi fo r Hærens Befalingsmænd. Det er derfor glædeligt, at der nu er bleven Lejlighed til fo r et forholdsvis ringe Beløb at erhverve dette Værk, som af Generalløjtnant A. Tuxen i Anmeldelsen i M il. Tidsskr. No. 21/1926 betegnedes som ,,et a f de betydeligste i den danske M ilitæ rlittera tu r“ .

Ledigt Legat.

Af Oberst von Kalckreutz’s Legat til Fordel fo r aldrende, trængende og veltjente, a f Landmilitæ retaten afskedigede O fficere r er en Portion paa 200 K r. aa rlig ledig. Legatportionen bortgives a f Hans Majestæt Kongen e fter Ind stilling a f Forsvarsm inisteren, og efter at Forslag forinden er indhentet fra de fire ældste Legatarer nemlig: Kaptajn H. G. K . Bruun, Kjøbenhavn, Prem ierløjtnant T. C. V . Thomsen, Kjøbenhavn. K apta jn A . A. Marcker, Nexø, og Ritm ester J. Berg, Kjøbenhavn. Ansøgninger om Legatportionerne stiles til Kongen og maa indeholde nøjagtige Oplysninger om Ansøgernes Alder, tidligere militæ re S tillin g og nuværende økonomiske Forhold m. m. Ansøgningerne skal indsendes til K rigsm inisteriet inden den 8/6 1932. Krigsministeriet, Kjøbenhavn, den 25/4 1932.

Meddelelser fra „F. A . R. F„ 0 .“

Den 4. M aj afholdt Foreningen a f Reservens faste O fficere r en ekstraordinær Generalforsamling. Formanden meddelte, at sam tlige Oberstløjtnanter a f Reserven sandsynligvis vilde blive afskedigede i Slutningen a f Oktober. Fo r Kaptajnernes Vedkommende vilde Aldersgrænsen sandsynligvis m idlertidigt blive nedsat til 55, 50 og 47. Afskedigelserne vil ske med 3 Maaneders Varsel. En Opsigelse a f samtlige O fficerer i Reserven v il næppe finde Sted. Æ ld re Prem ierløjtnanter og Løjtnanter, der har gennemgaaet K aptajnskursus, v il der sandsynligvis blive taget særlige Hensyn til, men iøvrig t v il Afskedigelserne i det store og hele foregaa saaledes, at de ram ­ mer de ældste indenfor de forskellige Kategorier. Der v il ikke blive givet de paagældende Adgang til at indsende A nsøgning om Afsked. Formanden foreslog V alg a f ny Formand, men det blev vedtaget at stille dette Spørgsmaal i Bero. Det blev drøftet at udvide Foreningens Rammer saaledes, at værnepligtige og afskedigede O fficere r kunde optages. Ogsaa dette Spørgsmaal vedtoges det at stille i Bero in d til videre.

W.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Odensegade 17, 0. I Sommersaisonen (1. Maj— 30. September) er der Sammenkomst hver Fredag Aften Kl. 8 i Kredsens Sommerlokaler, Allégade Nr. 10.

Meddelelse fra „Lolland-Falsters Kreds". Adr.: Nakskov. Skydningerne med Pistol 1910 afholdes i Lysemose ved Maribo fø lgende Dage: Øvelsesskydninger: 12’ Juni K l. 9 Form . Præmieskydning: 19’ Ju ni K l. 3 E ftm . Pistoler kan laanes paa Skydepladsen. Meddelelse fra 1ste jydske Kreds. Frederiks Allé 75 C, Aarhus. Skydningerne med Pistol 1910 afholdes paa de militæ re Skydebaner paa Skjæring Hede ved Aarhus følgende A ftener: Øvelsesskydninger: Tirsdag den 14’ Juni, Onsdag den 22’ Juni og Onsdag den 29’ Juni. Præmieskydning: Torsdag den 7’ Ju li. Mødetid: K l. 5,30 paa Østbanetorvet i Aarhus, hvorfra Kørsel pr. - Automobil.

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB:

B E S T Y R E L S E N :

Formand: Generalmajor H. Rørdam, Generalinspektør fo r Rytteriet, Kommandant i Kjøbenhavn, Kastellet, Kjøbenhavn Ø.

Sekretær: Prem ierløjtnant a f Generalstaben T. K. Thygesen, Fuldmægtig i Krigsm inisteriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.

K A S S E R E R: Kaptajn a f Generalstaben G. Gnllalcsen, Generalstaben, Proviantgaarden. Kjøbenhavn K.

M IL IT Æ R T T ID S S K R IF T: Redaktør: Steen Blichersvej 1, Kjøbenhavn F.. Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Juliu s Blomsgade 6. Kjøbenhavn L.. Telf. Taga 2111 v. Annonce-Ekspedition: Pilestræ de 8, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.