Disse Tal tale tydelig nok og vidne ingenlunde til Gunst for den i „Marine-Rundschau“ fremsatte Paastand om det moderne Marineartillcris store Træfningssikker­ hed. Det er værd at lægge Mærke til, at den ringe Fart af 5V2 Knob, tilmed paa en Afstand af 750m, har nedsat Træfferprocenten til 1/4 å 1/5 af den, der opnaas ved Skydning fra stilleliggendc Skib paa 1400mAfstand.

Som Supplement til disse Oplysninger skal anføres Resultaterne af det bekendte „Armide“ Forsøg, der i 1886 udførtes af den franske Øvelseseskadre bestaaende af Skibene: Colbert, Friedland, Devastation, Amiral Du- perré, Suffren og Redoutable.

Skibene defilerede i Kølvandsorden forbi 1'Armide, der laa for Anker med Rredsiden vendende mod Eska­ dren, og Skydningen udførtes i 2 Repriser, af Panser­ batterierne paa Afstande af 2500—3000m, og af Barbette- skytset paa 4— 5000“ . L ’Armide, der er et Panserskib af 2. Klasse, 80m langt og 14— 15m bredt, kan opfattes som en vertikal Skive af Længde 80m og Højde 8,4m. Der blev afgivet ialt 625 Skud, af hvilke 145 eller 23,2°/o vare Træffere.

Forudsættes Middeltræffepunktet at have ligget midt paa Skibet og tages der alene Hensyn til Højdespred­ ningen, findes den sandsynlige Højdeafvigelse at have udgjort 9,6m. Ifølge Beretningen vare Træffere spredte nogenlunde ligelig over hele Skibets Længde, og regnes Middeltræffepunktet liggende midt paa Skibet, kan den sandsynlige Sideafvigelse ikke regnes mindre end 8— 10“ .

Ved Vurderingen af disse Tal maa det selvfølgelig tages i Betragtning, at Skydningerne ere udførte under Fredsforhold, altsaa under de absolut gunstigste Om­ stændigheder.

For at komme til Kundskab om, hvilke Chancer der ved Skydning fra Skib paa Afstande af 3—4000m haves for direkte Træfning paa Artillerimateriellet i moderne Jordværker, ville vi betragte en med Skjold forsynet sværere Kanon og undersøge Sandsynligheden for Træfning af Skjoldet, idet det forudsættes, at den sandsynlige Højdeafvigelse er Sm og den sandsynlige Sideafvigelse 6m— Forudsætninger der efter det anførte maa betragtes som tilladelige. Skjoldets højeste Punkt vil ligge c. 1,5m over Brystværnet og Bredden udgør, set forfra 3 m og fra Siden 7 m, eller gennemsnitlig 5 m. Antages Indskydningen at være ideal, saaledes at Aliddel- træffepunktet nøjagtig ligger i Placementets indre Krete og i Skjoldets Symmetriplan, vil Træfningssandsynlig­ heden være lig 0,0], eller med andre Ord, Skibet vil have Udsigt til i Hundrede Skud at træffe Skjoldet een Gang.

Til Bedømmelse af den Virkning, der ved Skydning fra Skib med temporede Granatkardæsker kan ven­ tes opnaaet mod aabne Værker, foreligger der kun faa Erfaringer fra Krigene. Af de 201 Granatkardæsker, der bleve affyrede mod Alexandrias Forter, har det kun været muligt at eftervise Virkning af ganske faa. I Bluff-Batteriet i Ras-el-Tin Linien blev der paa den højre Kanon konstateret 49 Mærker af Kugler fra en 10 Shrapnel, der var sprungen 30mforan Kanonen, og i Fort Heks blev der paavist 9— 13 Træffere af Granat- kardæskkugler paa 1 af Kanonerne. De øvrige Shrap­ nels have ikke efterladt sig noget synligt Spor. Under de ved Inchkeith i 1884 anstillede Skydeforsøg fra Skib mod et aabent Kystplacement blev der under gunstigst mulige Omstændigheder afgivet 30 Skud med 10" Shrap­ nels paa Afstande fra 800—3200m. I de første 15 Skud blev 1 Figurskive ramt og i de følgende 15 blev der truffet 4 Skiver.

Skønt de foreliggende Erfaringer saaledes ikke love stort Udbytte af Granatkardæskvirkningen mod aabne Værker, er dog Shrapnelilden en Faktor, hvormed der formentlig bør regnes ved Installationen af Kystskytset. Skydes der f. Eks. mod et lavt Placement, hvis Bryst­ værn har en Dækhøjde af 2V4m, paa 3000m Afstand med 17cm Granatkardæsker og med en Begyndelseshastighed af 500m, vil, da Nedslagsvinklen er 5° og den halve Sprængkeglevinkel kan antages at være c. 10", Bryst­ værnet kun yde Dækning i Mandshøjde tor et Rum
hag Ildlinien, medens Mandskabet paa den øvrige Del at' Brisken vil være udsat for al træffes af Kuglerne. Da Shrapnelildens Virkning afhænger af 2 Faktorer. Opsats og Tempering, vil der, naar Skibet bevæger sig med stor Fart, og Afstanden varierer stærkt, næppe kunne ventes synderlig Virkning af denne Projektilsort. Naar derimod Skydningen udføres fra stilleliggende Skib eller fra et Skil), der bevæger sig parallelt med For­ svarslinien, vil der overfor Skyts uden Skjolde forment­ lig med Fordel kunne gøres Brug af temperede Granat- kardæsker af middelstore og større Kalibro, idet deres Sprængkeglers betydelige Udstrækning i Banens Retning- delvis vil modvirke de uundgaaelige Fejl paa Opsats og Tempering. Har Skytset Skjoldbeskyttelse, vil Faren for virksom Shrapnelbeskydning i det væsentlige være ophævet.

I Løbet af de sidste 4 Aar er der saavel i Skibenes som tildels i Forternes Armering indført et nyt Kamp­ middel, den hurtigskydende Kanon af Mellemkaliber, der efter alt at dømme vil komme til al spille en vigtig Rolle i Fremtidens Søkampe; og det maa forudses, at man i den nærmeste Tid mere og mere vil komme ind paa at erstatte de sædvanlige middelsvære Pjecer med hurtigskydende, ligesom man ogsaa maa have den Mulig­ hed for Øje, at stedse sværere og sværere Kalibre ville blive inddragne under de hurtigskydende Kanoners Kategori.

De middelsvære hurtigskydende Kanoner, hvortil henregnes Kanoner af Kalibre fra 10 til 10cm, karakteri­ seres ved deres store Begyndelseshastigheder, 650— 800m, ved deres Ladninger af røgfrit Krudt og ved deres Skud­ hastighed, der efter lvalibret varierer mellem 4 og 10 rettede Skud pr. Minut.

Selvfølgelig er det ikke Meningen med en hurtigskydende Kanon, at den normalt skal udfolde en Skud­ hastighed af 4 a 10 Skud pr. Minut. Disse Tal have nemlig ikke anden Betydning end at give et Udtryk fol­ den maksimale Skudhastighed, der kan præsteres under ganske bestemte Omstændigheder, som paa en Skyde­ plads, hvor Standplads og Maal ere ubevægelige, og hvor Betjeningen udføres af øvede Folk; og selv paa en Skydeplads kan den nævnte maksimale Skudhastighed kun vedligeholdes kort Tid, 1 ti 2 Minutter ad Gangen, af Hensyn til den store Anspændelse, der forlanges af Folkenes fysiske Kræfter.

Da Rumforholdene paa et Skib kun tilstede en meget sparsom Ammunitionsforsyning for den enkelte Kanon, og da en Ammunitionserstatning fra andre Skibe i Reglen vil være udelukket under Bataille, ville Prin­ cipperne for den taktiske Anvendelse af Skibenes mid­ delsvære hurtigskydende Kanoner i alt væsentlig blive de samme som for en hurtigskydende Feltkanon eller for Infanteriets Repetergeværer, det vil sige, Skydningen bliver normalt at udføre langsomt som ved en ikke hurtigskydende Kanon, og kun i enkelte afgørende Fægt­ningsmomenter drives Skydningens Hastighed op til den højeste Grænse, der er forenelig med godt Sigte.

Fordelene ved den hurtigskydende Kanon er ikke saa meget at søge i den enorme Skudhastighed, der kan præsteres, som deri, at den til Ladningen nødven­ dige Tid er reduceret til et Minimum. saa at Kanonen efter Afgivelsen af sit Skud i Løbet af meget kort Tid atter er skudberedt.

Som en Fordel ved de her omhandlede Kanoner maa det fremhæves, at deres store Begyndelseshastighed og den deraf følgende Rasance af Banen paa do korte Afstande til en vis Grad bøder paa den Ulempe, al Afstandsbestemmelsen fra Skib er usikker. Betragter man f. Eks. en 12°"' hurtigskydende Kanon, der med Projektilvægt 20 ^ og Begyndelseshastighed 750m paa 1000m Afstand beskyder et Placement. hvis Kanonskjold rager 1,5m over Kreten, vil del i en Højde af 1,5m be­ strøgne Rum have en Længdeudstrækning af c. 1:!Om. Der kan altsaa paa denne Afstand tolereres Fejl paa Opsatsen af indtil 130m. Paa 2000 og 3000m ville de bestrøgne Rum være henholdsvis 50 og 25m og paa 4000m 14m; det er altsaa kun paa de meget korte Af­ stande, af den rasante Bane vil komme Skibsartille­ riet tilgode.

Tænker man sig et Skib, der med 12 Sømiles Fart bevæger sig ind mod et Batteri, vil Skibet, medens det befinder sig paa omtrent 3000mAfstand, bruge 4 Sekun­ der til at tilbagelægge den til det bestrøgne Rum sva­ rende Vejlængde, og naar det er c. 2000m fjernet, S Sekunder til at gennemløbe 50m- Da der mellem 2 paa hinanden følgende med samme Opsats afgivne Skud med en 12cm Kanon vil hengaa mindst S Sekunder, maa der under den omhandlede Bevægelsesmaade for­ andres Opsats, og rettes paany tor hvert Skud; og da endvidere de ved et Skud opnaaede Observationsresul­ tater ikke kunne benyttes til bedste for det følgende, der afgives fra et helt andet Punkt, vilde et Forsøg paa paa at anvende Hurtigskydning under de for Haanden værende Omstændigheder kun føre til en hensigtsløs Bortknalden af Ammunition. En Hurtigskydning fra Skib med Udsigt til Virkning lader sig kun udføre, naar Skibene enten tage fast Position paa kort Afstand, eller naar de i Kølvandsorden med moderat Fart dampe frem og tilbage parallelt med Fortlinien. Den førstnævnte Fremgangsmaadc vil imidlertid næppe blive forsøgt over­ for vel armerede Forter, saa længe de endnu ere i fuld kampdygtig Stand, og den sidstnævnte er ligeledes van­ skelig at praktisere paa korte Afstande, hvor Pansrcne ere udsatte for Gennembrydning.

Det vil saaledes ses, at de Tilfælde, hvor Hurtig­ skydning med Nytte lader sig anvende, ere forholdsvis faa, og at den overvældende Virkning, der ligger i en velrettet Hurtigild fra Skibene, egentlig først vil kunne udnyttes, naar Forterne have lidt saa meget, at Skibene uden større Risiko kunne gaa ind paa klos Hold med Bredsiden til.

I Tidsskrift for Søvæsen 1894 anføres der under Beskrivelsen af Boinbavdcrnentet paa Alexandrias Forter følgende Passus: „Kanonernes Betjeningsmandskab blev dræbt og bortrevet ikke alene ved Granatilden fra de engelske Skibes svære Skyts, men ogsaa ved Ilden fra Maskinkanonerne, der i det hele spillede en ikke ringe Rolle som Følge af den korte Afstand, paa hvilken Ski­ bene hyppig nærmede sig Forterne“. I Anledning af denne Bemærkning skal jeg efter „Journal of the Royal Service Institution“ Vol. 27. 1884 oplyse, af omfattende og nøjagtige Undersøgelser bleve foretagne umiddelbart efter Bombardementet af engelske Ingenieuroflicerer. blandt andet med det særlige Formaal at komme til Kundskab om, hvilken Virkning Maskinskylsef havde ud­ rettet. Resultatet af Undersøgelsen var følgende: 1) Af de 7100 Projektiler, der bleve affyrede fra Gatlingkano- ner, har det ikke været muligt al linde saa meget som et Spor i noget af Forterne. 2) Med Nordenfeltkanoner blev der gjort 1021!)! Skud. Af disse fandtes der o, siger og skriver fem Mærker i Forterne. Kaptain Wal- ford, der har deltaget i denne Undersøgelse, erklærer del for umuligt, at noget Spor af et Xordenfeltprojektil kunde være undgaaet hans Opmærksomhed, da Brystværnene og Eskarperne overalt vare bedækkede med el Lag Cement. i hvilke ethvert Anslag satte et skarpt og varigt Mærke.

Ved Forsøgene ved Inchkeith 1884 blev der fra Kasematskibet „Sultan" udført en Række Skydninger med Maskinskyts mod el aabent Placement, hvori der var anbragt Figurskiver i de mest udsatte Stillinger, som de ladende Numre ved en Forladekanon overhove­ det kunne indtage. Ifølge Glarke blev der i de første i Skudserier i 1541 Skud truffet 1 Skive: i 3874 Skud. afgivne af 13 Maskinkanoner, bleve 2 Skiver trufne.

4 Gardner- og S Gatlingkanoner traf i 3874 Skud d Figurer, — ialt opnaaedes 15 Træffere i 15210 Skud; og det var ved en Fredsskydning under de gunstigst mulige Omstændigheder.

Om end de lier anførte Erfaringer kun love ringe Udbytte af Maskinskytsets Ild, maa man dog vistnok gøre Regning paa, at Skibenes Maskinskyts, navnlig det, der er opstillet i Morsene1, kan gøre god Virkning mod lavt liggende Plaeementer uden Skjoldbeskyttelse, saafremt Skibene ere i Stand til at nærme sig disse paa klos Hold. Overfor Højl liggende Værker eller Plac-e- menter med Skjoldbeskyttelse vil der derimod næppe af Maskinskytset kunne tilføjes Forterne følelige Tab.

Resultaterne af de ovenfor anstillede Betragtninger over Beskydningen af aabne Batterier kunne resumeres paa følgende Maade: Del aabne Batteri, konstrueret paa tidssvarende Maade, besidder stor Modstandsevne over­ for Skibsartilleriels Granatild. Bryst væn istræffere ville kun være farlige, naar de falde tæt ved den indre Krcte og bevirke en partiel Nedstyrtning af Brystmuren, men som vi have set, er Sandsynligheden for saadanne Træf­ fere meget ringe. Ligger Batteriet lavt, og mangler Skytset Skjoldbeskyttelse, kan Virkningen af Spræng­ stykker fra Granattræffere i Kronen og Traverssiderne samt af Granatkardæsker og Maskinskytsets Projektiler i visse Tilfælde blive saa betydelig, at Batteriet i alt Fald for en Tid maa indstille sin Skydning, og Mand­ skabet søge Dækning tæt under Brystværn og Traverser eller i de skudsikre Opholdsrum. Er Skytset forsynet med Skjolde, og er Batteriet ikke udsat for Rygvirkning fra Brisantgranater, der standses og bringes til Eksplo­sion af Konstruktioner tæt bag Batteriet, vil Mandskabet være godt beskyttet mod Granat- og Shrapnelild, og kun Granater, der træffe Skjoldet og eksplodere umid­ delbart efter Gennembrydningen, ville tilføje Betjenings- mandskabet større Tab. Gunstigst stillede ere de meget højt liggende Batterier.

Angaaende Virkningen mod Kystbefæstningernes Pansertaarne og Panserkasematter kunne vi her fatte os i Korthed, idet de Bemærkninger, der i det folgende Afsnit ville blive fremsatte om de tilsvarende Konstruk­ tioner paa Skibene, ogsaa i det væsentlige finde Anven­ delse lier.

Panser kasemattens Værdi beror paa Panserets Modstandsevne overfor Flaadens Skyts. Er Panseret for­ ældet og kan gennembrydes af et større Antal af An­ gribernes Projektiler, ville Kasemattens Forsvarere være ulige ugunstigere stillede end Mandskabet i de aabne Batterier. Kasematpanseret frcmbyder, navnlig hvis det er vertikalt, et stort Maal, der let lader sig træffe i til­ nærmelsesvis normalt Anslag, og naar Gennembrydning tinder Sted, ville løsrevne Jernstumper o. desl. frembringe en kardæsklignende Virkning i den af mange Mennesker opfyldte Kasemat. Konstruktioner af denne Art ville saaledes, saafremt Panseret ikke er tidsvarende, ligesom forældede Betonkasematter, kun være Forsvarerne til liden Gavn. Er paa den anden Side Panseret tidssva­ rende og har det, saaledes som de Grusonskc i Tyskland anvendte Panserkasematter, en for Modstandsevnen gun­ stig Form, vil Skibsartilleriets Ild praktisk talt være magtesløst, idet Sandsynligheden for Træfning af de eneste saarbare Punkter. Minimalskydeskaarene. er meget ringe.

Et Panserdrejetaarn af tidssvarende Konstruk­ tion yder sit Betjeningsmandskab en saa at sige absolut Dækning. Hovedulempen ved Panserdrejetaarnet er den Omstændighed, at Træffere i det omgivende Betonlag kunne bevirke Forkilinger af Taarnet. En anden Ulempe hidrører fra den moderne Udvikling af Skytset. For­ dringerne om store Begyndelseshastigheder have ført til Konstruktionen af Kanoner af 40—45 Kalibers Længde, og disse Kanoners lange og svagt byggede Forstykker ville, naar man da ikke forøger Taarndiameteren og dermed Anlægsomkostningerne meget betydeligt, rage langt frem foran Skydeskaaret, saaledes at netop Kano­ nens svageste Del er ubeskyttet. Hvor saarbare disse Kanoner ere, fremgaar bl. a. af nogle i England ind­ vundne Erfaringer. Ved et Forsøg i Shoeburyness traf en G Punds Staalgranat Forstykket af en 9,"2 Baglade- kanon paa 150m Afstand og frembragte en 10mm høj Udbuling i Sjælen; en G" Granat traf Forstykket af en 1 0 , Bagladekanon og slog et Stykke paa henved l m Længde af Kanonen, og ved Eastbourne blev en 10,"4 Bagladekanon gjort utjenstdygtig ved en Træffer af en G Punds Hotcbkiss-Kanon. Ethvert Fartøj, der kan bære en 57mm Kanon, og som er i Stand til nærme sig et Taarnfort paa kort Afstand, vil saaledes have en, om end ikke stor Chance for, ved Afgivelse af Hurtigild mod Taarnene, at gøre det kostbare Materiel ukampdygtigt.

Som ovenfor omtalt frembyde Forsvindingskonstruk­ tionerne den store Fordel, at Skytset er absolut dækket mod Fladbaneild under Ladningsoperationerne, og som engelske Forsøg have godtgjort, er Sandsynligheden for Træffere paa Kanonen i de korte Momenter, hvor den viser sig for at afgive sit Skud, meget ringe. Forsvin­dingsopstillingerne, der særlig anbefale sig til Anvendelse paa saadanne Punkter, hvor Placementerne kunne an­ bringes spredte, og saaledes at deres nøjagtige Belig­ genhed vanskelig lader sig bestemme fra Søen, ere derfor vanskeligere at bringe til Taushed end nogen anden paa Kystbefæstningerne opstillet upansret Skytsinstallation, selvfølgelig med Undtagelse af de helt skjult opstillede indirekte Kastebatterier. Men, som ovenfor anført, er den tekniske Side af Sagen, Konstruktionen af en simpel og under alle Omstændigheder sikkert virkende For­ svindingsmekanisme, endnu ikke gennemført paa en fuldt tilfredsstillende Maade. Dog synes den fornylig i de forenede Stater indførte Forsvindingsaffutage af System Buffington-Crozier at have en Fremtid for sig.

III. Krigsskibenes Modstandsevne overfor Kystartilleriets Beskydning.

Efter at det ved Angrebet paa Kinburn anstillede Forsøg med pansrede Fartøjer havde faaet et over al Forventning gunstigt Udfald, gav man sig 'kort efter Krimkrigen til at udføre Tanken om pansrede Skibe i det store. I 1858 bleve de første franske Panserfregatter. Gloire, Normandie, Invincible og Gouronne paabegyndte, og det følgende Aar lagde Englænderne Kølen til Warrior, Black Prince, Defence og Resistance. Medens de franske Skibe vare byggede af Træ og pansrede over hele Skroget med 114mmJernplader, vare de første engelske Panser­ fregatter byggede af Jern, og Panseret, der ligeledes var 114mmtykt, strakte sig over den midterste Halvdel af Skroget. Ved de i de følgende Aar byggede engelske Skibe, som Achilles (18G3), Minotaur og Agincourt (1865) rn. fl. var Flydeevnen sikret ved et fuldstændigt Vandlinie­ panser (114— 140mm), samtidig med at Bredsideskytset havde fuld Panserbeskyttelse.

Overfor Datidens Artilleri vare disse Skibe saa at sige usaarlige, og tager man derhos i Betragtning, at de i deres Bredsider førte et stort Antal svære Kanoner,  204 vil det forstaas, at Panserskibe af denne Art maatte være frygtelige Modstandere for Kystforterne, som de kunde engagere paa klos Hold uden selv at udsætte sig for nogen nævneværdig Fare. Den i den nordamerikanske Krig anvendte Panserfregat „New Ironsides“ havde fuld Beskyttelse af 114mmJern, og vi have set, hvor lidet de Ivonfødereredes Ild betød overfor dens pansrede Sider, der f. Eks. under Operationerne mod Charlestons Forter bleve trufne 164 Gange, uden at Skibets Kampdygtighed i mindste Maade blev forringet. Paa disse første Stadier af Panserskibenes Udvikling besade saaledes Skibene en absolut Overlegenhed overfor Forterne. Samtidig med Panserets Indførelse begyndte imid­ lertid ogsaa Artilleriets Udvikling at tage Fart.

Det riflede Skyts fik i den følgende Periode en videre Ud­vikling, Krudttekniken og Fabrikationen af panserbry­ dende Projektiler gjorde store Fremskridt, og Skytsets Panserbrydningsevne var i stadig Stigning. Følgen heraf var voksende Pansertykkelser og Forøgelse af Deplacementet. Skibet kunde imidlertid kun bære en vis Panser­ vægt, og skønt Forholdet mellem Panservægt og Deplace- ment efterhaanden forøgedes fra 1:6 til 1:4, maatte det pansrede Areal paa Skibsskrogene mere og mere reduceres, og under Kampen mellem Artilleri og Panser se vi Artilleriet tvingende Panseret til efterhaanden at vige fra Skibssiderne, indtil det ved de moderne Slag­ skibe indskrænkes til kun at beskytte de vitale Dele.

Vi skulle nu i korte Træk give en Oversigt over Hovedpunkterne i Panserskibenes Udvikling, specielt i den engelske Marine, i hvilken de forskellige Stadier fyldigst ere repræsenterede, idet vi for enhver af de større Klasser af Skibe skulle betragte dens Fordele og Mangler ved Angrebet paa Sø- og Kystbefæst­ ninger. Allerede ved Midten af Tredserne maatte det fuld­ stændige Sidepanser opgives. Det fulde Vandliniepanser bevaredes vedblivende, Hovedarmeringen stilledes som tidligere i Bredsiden, men Batteriets Længde reduceredes, det lukkedes for og agter med pansrede Endeskodder, og Kase mat skibet fremstod. Medens Antallet af Bredsidekanoner ved de ældste franske og engelske Panserfregatter varierede tra 30—40, er Antallet af Ka­ noner i Kasematskibene væsentlig mindre. Beller opho n (18(55) har saalcdes 10 Kanoner i Kasematten, Hercules (1867) og Sultan (1868) 8, og i de franske Skibe af Ocean-Typen indeholder Kasematten 4 Stykker svært Skyts.

Det tydske Kasematskib, König Wilhelm (1868) adskiller sig fra de i Slutningen af Tredserne i England og Frankrig byggede Skibe ved sit forholdsvis store Antal, 18 Kasematkanoner. Kasematpanserne variere i de engelske i Tredserne byggede Skibe fra 127mm (Bellerophon) til 205mmSmeddejern (Hercules). Ved de nyere Kasematskibe Alexandra og Superb (1875) er Panserbeskyttelsen henholdsvis 203 og254mmJern.

I König Wilhelm er Kasematskytset dækket af 152mmKornpoundplado, og i de nyere franske Kase­ matskibe Re don table (1876), Devastation (1879) og Gourbet (1881) er Skytset beskyttet af 240mm Jern. Kasematskibene vare i alt Fald paa den Tid, da de bleve byggede, godt skikkede til Angreb paa Kystbefæst­ ninger. Antallet af svære Kanoner var, om end væsent­ lig mindre end ved de ældste Panserskibe, dog endnu tilstrækkelig stort, til at Skibene kunde udøve en effektiv Virkning mod Landforterne, og Beskyttelsen af Skytset var meget tilfredsstillende. Selv nutildags ville Skibe som Alexandra og Superb kunne gøre god Nytte over­ for Landbatterier, der ikke ere udrustede med svæ­ rere panserbrydende Kanoner, idet de yde Skytset god Beskyttelse mod den for de moderne Skibe saa farlige Brandrørsgranat.

Overfor en Beskydning af kraf­ tigere Kanoner med Pansergranater og Panserspræng- granater vil derimod den ved Kasematskibene klæbende Hovedulempe, at største Delen af deres Armering er samlet i et enkelt Rum, paa en følelig Maade give sig tilkende. Man forestille sig den Virkning, som en enkelt sværere Pansersprænggranat vilde udrette, naar den, efter at have gennemtrængt Kasematpanseret, exploderer i det indre med mange Kanoners Besætning bemandede Rum.

Hvad enten Sprængladningen er Krudt eller Pikrinsyre, vil en saadan enkelt Træffer vaere i Stand til at lamslaa Skibets Modstandskraft, naar da de enkelte Kanoner ikke er adskilte ved stærke Traverser. Skytsets stadig voksende Panserbrydningsevne gjorde det vanskeligt vedblivende at skaffe Kasematskytset til­ strækkelig Dækning, og i Slutningen af Halvfjerdserne opgiver man den videre Udvikling af Kasematskibet, for derefter at slaa ind paa andre Baner. Jevnsides med Kasematskibet havde en anden Art Skibe, Taarnskibene, udviklet sig.

Disse nedstamme fra de i den nordamerikanske Krig opfundne og udvik­ lede Monitorer, som, fortrinligt egnede for Kystkrigen, vare Nordstaterne til stor Nytte. Frembydcnde et lille Maal og godt beskyttet mod Datidens Artilleri var Moni­ toren med sit ringe Dybgaacnde i Stand til med relativ Sikkerhed at nærme sig Kystbatterierne paa kort Af­ stand, hvor den med sine ganske vist kun faatallige Kanoner kunde virke under de gunstigste Forhold. Dens Mangel paa tilstrækkelig Sødygtighed var uden større Betydning under hine Kystoperationer.

For at Englænderne kunde bruge Taarnskibet i deres Oceanflaader, maatte dets Sødygtighed udvikles, det maatte have højt Fribord og stort Deplacement. Med Monarch begynder Rækken af engelske Taarnskibe. Skrogets Højde over Vandlinien er 5,5m, Deplacementet 8500 Tons. Dets 4 12” Kanoner staa i 2 med 254—203mmJern pansrede Drejetaarne, og Vand­ liniepanseret, der strækker sig helt rundt, har en Maksi­ mumstykkelse af 178mm; Taarnskibene Devastation (1871) og Thunderer (1872) have fuldt Vandliniepanser (305—254mmJern), der afsluttes foroven med et pansret Dæk (3 x 25mm Jern). Noget inde paa Panserdækket   staar det 2,im høje, 53m lange Brystværn (305— 254mm Jern) omsluttende de nedre Dele af de to Taarne (355mm Jern), hvert armeret med -2 10" Bagladekanoner.

Ved Dreadnought (1875), der er en videre Udvikling af Devastation-Typen, er Vandliniepanserets og Brystværnets Maksimaltykkelse vokset til 355mm. De her nævnte i Aarene 1868—75 afløbne Taarn- skibe ere ligesom de fra samme Tidsrum hidrørende Kasematskibe vel egnede til Anvendelse overfor Kyst­ batterier, der ikke ere armerede med det kraftigste panserbrydende Skyts. Den overvejende Del af Skibs­ siderne er beskyttet mod Brandrørsgranater af alle Ka- libre og mod middelsvære Pansergranater af indtil det 15cm Kaliber.

Sammenlignede med Kasematskibenc have de den Fordel, at den svære Armering er vanske­ ligere at ødelægge, dels fordi Taarnene kun frembyde et lidet Maal, dels fordi Risikoen her er fordelt paa 2 Punkter, medens Kasematskibets Hovedarmering er samlet i eet Rum og derfor udsat for paa een Gang at blive gjort ukampdygtig. Som Følge af den stadig fremskridende Udvikling maatte Skibene iføres en endnu tungere Rustning og armeres med de sværeste Kalibre.

I 1876 sættes Inflexible i Vandet. Panseret har her naaet den enorme Tykkelse af 610mm; men til Gengæld har man maattet opgive det fulde Vandliniepanser, og Inflexibles Panser spænder til Trods for det store Deplacement af 12000 Tons kun over en Trediedel af Skibssiden; begyndende 2munder Vandlinien og fortsættende sig op i en Højde af 2,9m over denne omslutter det de to diagonalt stillede Taarne, der hvert er armeret med to 1680 Tons For­ ladekanoner. Piele den øvrige Del af Skibssiden er upansret, og den eneste Beskyttelse foran og agten for Sidepanseret er det 76mm Panserdæk. Den sekundære Armering, 8 4" Bagladekanoner, er ubeskyttet. Til Angreb paa moderne Kystforter er et Skib som Inflexible næppe egnet. Den langt overvejende Del af   208 Skibet kan ødelægges af Brandrørsgranater, og ved Rul­ ning er Skibet paa is af Længden udsat for farlige Undervandstræffere. Ajax og Agamemnon (1870) samt Golossus og Edingburgh (1882), der ere formindskede Udgaver af Inflexible, have omtrent samme Værdi som dette Skib ved Angrebet paa Kystforter. Den kraftige panser­ brydende Armering, der udmærker alle disse Skibe, og som er af stor Værdi i Kampen mod andre Krigsskibe, kommer dem kun i ringe Grad til Nytte overfor moderne Jordværker, hvis Brystværn de dog ikke'kunne gennem­ bryde, og hvis Materiel lige saa godt kan ødelægges af en mindre Kanon som af disse Skibes 12m til 16m Skyts.

I nært Slægtskab med de lettere Skibe af Inflexible- Typen ere de to kinesiske Taarnskibe Ting-Yuen og Chen - Yuen , hvis Sidepansere dog beskytte omtrent Halvdelen af Skibssiden, medens de ved de engelske Skibe kun naa over Tredjedelen.

Om end der endnu ikke foreligger nøjagtige Opgivelser om den Virkning, der ved Yalufloden opnaaedes mod Panseret, staar det dog fast, at Japanesernes middelsvære Skyts anrettede betydelige Ødelæggelser paa de to kinesiske Panserskibe. Af lignende Type som de nævnte kinesiske Skibe ere de tyske Panserskibe af Sachsen-Klassen; kun er Skytsinstallationen en anden. Ved Bygningen af de nyere Taarnskibe Nile og Trafalgar (1887—88) har man atter fjernet sig noget fra Inflexible-Typen, idet man har tilstræbt Beskyttelse af en større Del af Skibssiden. Vandliniepanseret (457— 406mm Compound) er blevet udstrakt til 2k af Siden, og det pansrede Citadel spænder over Halvdelen af Skibet omsluttende de to i Skibets Diametralplan anbragte Taarne, der hvert er armeret med to 13V2" 67 T. B. K. Den sekundære Armering, G 4,7" H. K . , staar bag 76mm tykt vertikalt Staalpanser, der kun yder Beskyttelse mod det letteste Skyts.

Taarnskibet Hood (1891) er en videre Udvikling af   209 Trafalgar-Typen. Panserbæltet strækker sig over 'åU af Skibssiden fra l,7m under til 0,9m over Vandlinien, og det centrale Citadel er her blevet til 2 adskilte, med 432mm Compound pansrede Redouter, der hver om­ slutter den nedre Del af de to Taarne, hvis Armering udgøres af 131k" 07 T. B. K. Mellem de to Redouter er Skibssiden i 2mHøjde forsynet med et let Panser af 127mm Tykkelse. Den sekundære Armering dannes af 10 6" H. K,, af hvilke 4 paa Mellemdækket indesluttes hver især i en let pansret Kasemat og 6 paa øverste Dæk ere beskyttede ved Skjolde. Jevnsides med Taarnskibene har en, anden Art Kampskibe, Barbetteskibene, udviklet sig.

I Frankrig kom man allerede paa et tidligt Stadium ind paa An­vendelsen af Barbettestandpladse. I Kasematskibene af Océan-Typen (1868—70) i Richelieu (1873) o. fl. har man saaledes ovenpaa Ivasemattens 4 Hjørner til­ føjet Barbettestandpladse, og i en stor Del nyere franske Skibe, saavel Kampskibe som Panserkrydsere har man i vid Udstrækning gjort Brug af Barbetteopstillingen til Installation af det svære Skyts.

I England optræder Barbettestandpladsen første Gang i Kasematskibet Teineraire (1870), der for og agter er forsynet med isolerede Barbettetaarne, hvert indeholdende en 11” Kanon.

I Aarene 1882—86 følger en stor Gruppe engelske Barbetleskibe, Co11ingwood, Rodney, Howe, Camperdown, Benbow og Anson, den saakaldte Admiral-Klasse. Panserbæltet (457mm Compound) strækker sig her kun over en Trediedel af Skibssiden, fra 1,5m under til 0,7om over Vandlinien. Den øvrige Del af Skibet har ikke anden Beskyttelse end det 64mm Panserdæk. Paa Hoveddækket staa de to Barbette­ standpladse, omsluttende i de fleste af Skibene hver 2—131/»” 67 T. B. K., der betjenes ved Hydraulik. Imellem Barbettebrystværnenes Underkant og Vandlinien findes ingen Panserbeskyttelse. Den sekundære Armering 0— 0" B. Iv. er saa godt som ubeskyttet. Militært Tidsskrift. XXVI.

Skibene af Admiral-Klassen maa betragtes som lidet egnede til Angreb paa Søforter. Det pansrede Areal af Skibssiden er her reduceret til et Minimum. De 4 saakaldte beskyttede Kanoner kunne gøres ukamp­ dygtige ikke alene ved direkte Træffere af Granater og ved Skrapnelild, men ogsaa af Granater, der trænge ind i de upansrede Dele og eksplodere under Barbettetaar- nene; og paa 2,5 af Længden er Skibet ved Rulning udsat for farlige Undervandstræffere.

At stræbe efter at ødelægge Panseret paa Skibe af denne Art vil være ganske overflødigt; en vel rettet Ild af middelsvære og sværere Brandrørsgranater vil være tilstrækkelig til at tilføje Skibet saadanne Beskadigelser og personelle Tab, at dets Kampkraft brydes.

De i den samme Periode byggede franske Barbette- skibe, Admiral Baud in (188:3) og Formidable (1885) have i Modsætning til de engelske Skibe fuldt Vandlinie­ panser (550— 400mm Staal), der naar fra 1,7“ under til 0,8m over Konstruktionsvandlinien. Panserdækkets Tykkelse er 80— 100mm. Det upansrede Areal af Skibssiden udgør c. 1150 Kvadratmeter, og i Stevnretningen, hvor de kun kunne benytte een af deres i! 37cm Kanoner, frembyde Skibene en saarbar Træffeflade af c. 70 Kvadralmeter. De paa øverste Dæk anbragte Barbettetaarne kunne ødelægges af Brandrørsgranater, der trænge gennem de ubeskyttede Sider og eksplodere under Standpladsene.

Den sekundære Armering, 10 14cm Kanoner, der alle staa paa Batteridækket, er ubeskyttet. Til at engagere Søforter ere Skibe som de her nævnte om mulig endnu mindre egnede end de engelske Kampskibe af Admiral- Klassen. De franske Skibe af Marceau-Typen (1887—88) ere med Hensyn til Panserets Fordeling konstruerede i det væsentlige som Admiral Baudin og Formidable, kun er Vandliniepanseret noget lettere (450—350mm), og de have den Fordel at kunne benytte 3 af deres 4 34cm   211 Kanoner i Stevnretningen. Den sekundære Armering, der er opstillet paa Mellemdækket, er nbeskyttet. Ved Bygningen af de 7 engelske 1ste Klasses Kampskibe af Royal Sovereign-Typen (1891—92), er den ved Skibene af Admiral-Klassen klæbende Mangel, at Barbettetaarnene kunne ødelægges nedenfra, undgaaet, idet Taarnenc her staa umiddelbart paa Panserdækket. Konstruktionen er i alt væsentligt som ved Taarnskibet llood (se ovenfor), naar undtages, at Hovedarmeringen, 67 T. ß. K., staa to og to i Barbettestandpladse ved Skibene af Royal Sovereign-Typen.

Skønt saaledes disse Skibes Beskyttelse er bedre end ved Ski­ bene af Admiral-Klassen, frembyde de paa Bredsiden et Areal af c. 300 Kvadratmeter, der paa alle Kampafstande kan gennemskydes af de nyere 15cm Kanoner og paa Afstande indtil c. 2500m af den 12cm hurtigskydende Kruppske Kanon. De nyeste franske Kampskibe, Garnot, Charles Martel og Jauréguiberry (1893—94) ere Taarnskibe.

Panserbæltet (450— 273mra Staal) strækker sig helt rundt og naar fra l,-tm under til (),r,m over Vandlinien. Ved Installationen af den sekundære Armering har man be- traadt en ny Vej, idet man har anbragt de 8 14cm H. K. paa de førstnævnte 2 Skibe enkeltvis og paa det sidst­ nævnte parvis i lotte Taarne, pauserede med 100mmStaal, hvorved man har opnaaet dels et større Skudfelt for det sekundære Skyts dels den Fordel at fordele Risikoen for Skytsets Ødelæggelse. Skibenes svære Armering bestaar af 2 30cm Kanoner i pansrede Drejetaarne, stillede for og agter i Diametralplanen samt af 27cmKanoner lige­ ledes i Drejetaarne, anbragte i Borde paa Skibets Midte. Ved denne Fordeling af Armeringen har man opnaaet, at der saavel i Bredsiden som i Stevnretningen altid kan bringes 3 svære og 4 14cra Kanoner i Anvendelse.

Om Stevnen er der i hele Skibets Højde anbragt et let Side­ panser af 100mmTykkelse. I den nyeste Tid er der som bekendt gjort store il*   212 Fremskridt paa Panscrpladefabrikationens Omraade. Dels ved Anvendelse af særlige Sammensætninger af Staalet, hvorved navnlig Nikkeltilsætningen spiller en vigtig Rolle, dels ved at underkaste Pladerne en særlig Hærdningsproces er det lykkedes at forøge Modstands­ evnen betydeligt. Herved bydes der Skibskonstrukteuren den Fordel, at han kan nedsætte Panserets Tykkelse og opnaa Vægtbesparelse, der da enten kan benyttes til Fordel for en Forøgelse af Skibets Artilleri eller til Ud­ strækning af Panseret over en større Del af Skibssiden. Denne sidste Vej har man betraadt i England, idet man ved de under Bygning værende Skibe af MajesticKlassen har forlænget det sig over 3U af Skibssiden strækkende Vandliniepanser opefter, saa at der dannes et pansret Citadel, hvis Overkant ligger 3m over Vand­ linien.

Ved de nyeste tydske Skibe af BrandenburgKlassen har man til Pansring af Barbettetaarnene an­ vendt Nikkelstaal, saa at man har kunnet nøjes med en Pansertykkelse af :>00mm. Ved det under Bygning- værende nordamerikanske Kampskib Io w a er Vandlinie­ panserets maksimale Tykkelse kun :ioOmm. Efter i det foregaaende at have givet en Oversigt over de forskellige Typer af Kampskibe, saavel ældre som moderne under Hensyn til Kampen mod Kystforter, skulle vi gaa over til nærmere at undersøge, hvilke Betingelser Kystartilleriet vil have for at udøve afgørende Virkning mod Kampskibene. Paa en moderne Søbefæstning vil der i Almindelig­ hed lindes repræsenteret følgende 4 Hovedgrupper af Skyts: svære panserbrydende Kanoner, svære Kastepjecer, Kysthaubitser og Kystmorterer, Skyts af middelsvært Kaliber svarende til Skibenes sekundære Armering samt lettere hurtigskydende Kanoner og Maskinskyts svarende til Skibenes Auxiliærarmering; og af Projektiler ville føl­ gende Arter kunne paaregnes anvendte:

1) Panser- projektiler af Staal, i Reglen uladte, til Angreb paa de sværere Pansere,

2) Pansersprænggranater af Staal med stort Hulrum til Optagelse af Sprængladningen og for­ synede med Bundbrandrør, hvilke Projektiler ere be­stemte til Anvendelse mod middelsvære og lettere Pan­ sere,

3) Brandrørsgranater af Støbejern eller Staal med store Sprængladninger til Brug imod de upansrede Dele af Skibene og mod den sekundære Armering, der ikke har Panserbeskyttelse, samt

4) Granatkardæsker med dobbeltvirkende Rør til Beskydning af Skibsdæk og den ubeskyttede Armering. Pansersprænggranater og Brand­ rørsgranater ere for Tiden hovedsagelig forsynede med Sprængladninger af Krudt, men det maa paaregnes, at man i en nærmere Fremtid mere og mere vil gaa over til at anvende stærkt eksplosible Sprængladninger som Erstatning for Krudtet.

Først skulle vi betragte Udsigterne for Kystartilleriet til Beskadigelse af Skibenes vitale Dele. Til Sikring af Flydeevnen samt til Beskyttelse af Maskiner, Dampkedler, Krudtmagasiner m. m. ere saavel ældre som nyere Kampskibe forsynede med et mer eller mindre fuldstændigt Vandliniepanser, der ved de i Slut­ ningen af Tredserne og den første Halvdel af Halvfjerd­ serne byggede Skibe er af Smedejern og har en maksi­ mal Tykkelse af 200—300mm, medens det ved de moderne Kampskibe gennemsnitlig har en Maksimaltykkelse af 450mm og dannes af Staal- eller Compoundplader.

Ved nyere Skibe strækker Vandliniepanseret sig fra 1,7— l,8m under til 0,6 ;i 0,9m over Vandlinien, og i Reglen slutter der sig til Vandliniepanseret et pansret Dæk, hvis Gen­ nemsnitstykkelse kan sættes til 75mm. For med Fladbaneskytsets Panserprojektiler at øde­ lægge Skibets vitale Dele eller ophæve dets Flydeevne, maa Vandliniepanseret gennembrydes. Betragtes et Par ældre Skibe som Superb og Dreadnought, hvis Vand­ linie beskyttes af indtil 305mra Jern, vil det ses, at man til Gennembrydning paa 2500mAfstand af dette Panser under 20° Indfaldsvinkel og med noget Kraftoverskud, maa anvende Kanoner som Krupps 21cm L/as G/s? med   214 140 Kg. Projektil. Til Gennembrydning under samme Vilkaar af det 400mm Staaiplader paa de nye tydske Skibe af Brandenburg-Klassen vil der udkræves en Kanon som Krupps 28cm LTo G/sa med 345 Kg. Projektil, og for under de nævnte Omstændigheder at gennem­ skyde det 45GmmCompoundpanser paa de engelske Skibe af Royal-Sovereign-Typen, rnaa Kanoner som Krupps 30V2cm L /40 G/s9 træde i Virksomhed.

Det er altsaa kun en mindre Del af en Kystbefæstnings Kanoner, der kan medvirke ved Angreb paa Kampskibenes Vandlinie­ panser, og dertil kommer endvidere den Omstændig­ hed, at Sandsynligheden for virksomme Træffere paa Vandliniepanseret ikke er meget stor. Panserbæltets øverste Del ligger, som vi ovenfor have set, 0,6—0,am over Vandlinien, og der er saaledes ved rolig Sø ikke meget at skyde paa; ruller Skibet, blottes periodisk noget mere af Ekeltet, og man kan vel gennemsnitlig sætte Panserets træfbare Højde til c. \lUm.

Ligger Skibet med Bredsiden til, altsaa paa den for Forterne gunstigste Maade, og regnes den sandsynlige Højdeafvigelse for Forternes Skyts til 2 ii l 1/»“ , vil Træfningssandsynlig­ heden, naar Middeltræffepunktet ligger i Vandlinien, ud­ gøre 0,16—0,21. En saa gunstig Lejlighed for Træfning- vil dog kun sjeldent tilbyde sig; er Skibet under Be­ vægelse med vekslende Fart og Kurs, vil Sandsynlig­ heden for Træffere paa Vandliniepanseret kendelig for­ ringes, og dertil kommer, at Træffere, naar Skibets Be­ vægelsesretning nærmer sig til at falde sammen med Skudlinien, ville glide af ved Anslaget. mod Panseret.

Men selv de Projektiler, der trænge gennem Panser, Bagklædning, Kulbunker m. in., ville ikke altid ophæve Skibets Bevægelsesevne eller Flydedygtighed; et Projektil, der skal kunne gennemtrænge et svært Panser m. m. maa nemlig være uladt eller i alt Fald kun føre en lille Sprængladning, dets Virkning vil derfor være lokal, og Ødelæggelsen af en enkelt af Skibets Damp­ kedler vil ligesaa lidt sætte Maskinen ud af Virksomhed som on Gennembrydning ved Vandlinien vil bringe det i mange vandtætte Rum inddelte Skib til at synke. At skyde et moderne 1ste Klasses Panserskib mod fuldt Vandliniepanser i Sænk mod Panserprojektiler vil saaledes være on temmelig vanskelig Opgave.

Anderledes stiller Sagen sig derimod, naar man har at gøre med et svagere pansret Skib, en pansret Krydser e.1., overfor hvis Panser Kystartilleriet har en saa afgjort Overlegen­ hed, at f. Eks. Pansersprænggranater kunne komme til Anvendelse. I Slaget ved Yalu-Flodens Munding den 17. September 1804- have vi saaledes set, med hvilken Lethed det lykkedes Japaneserne ved deres Artilleriild at bringe kinesiske Krydsere til at synke; ja endog et Skib som King-Yuen gik til Bunds under Japaneserncs Ild trods det 240mm Staalpanser.

Kunne saadanne Re­sultater opnaas ved den usikre Ild fra Japanesernes under Gang værende Skibe, hvor meget mere vilde da ikke Skibene have lidt under den sikre, paa nøjagtig Afstandsmaaling baserede Skydning fra moderne Søforter. Man maa derfor formentlig med Sikkerhed kunne gaa ud fra, at saavel forældede Panserskibe som pansrede eller „beskyttede“ Krydsere ville være udsatte for hurtig at ødelægges, hvis de føres frem paa kortere Afstand til Angreb paa en moderne vel armeret Kystbefæstning, og at der til et saadant Angreb kun vil blive anvendt de bedste Kampskibe.

Som vi ovenfor have set, frembyder den Opgave at ødelægge et moderne Panserskibs vitale Dele ved Be­ skydning af Vandiiniepanseret med Panserprojektiler i flade Baner store Vanskeligheder. Det vil derfor i mange Tilfælde være at foretrække at rette sine Bestræbelser mod de vitale Deles svageste Værn, Panserdækket. Ved de i Frankrig udførte Skydeforsøg mod Bottiqueuse med 14cm og 16 cm Støbejernsgranater, sprængladte med henholdsvis 2,8 og 4,ikeMelinit, blev det blandt andet konstateret, at Brisantgranater, der trænge gennem de upansrede Skibssider og eksplodere tæt ved Dækket   gennemslaa dette og knuse Dæksbjælkerne. — Fremdeles anfører „Mittheilungen aus dem Gebiete des Seewesens“ 1892 efter „la Marine française“ følgende Resultater af et med 32cra 293k|f sædvanlige Brandrørsgranater med 25k? Melinitladninger i Frankrig udført Skydeforsøg mod et af i—i Bjælker baaret Panserdæk af 100mmTyk­kelse:

Naar Granaten efter Passage af Skibssiden eks­ ploderer tæt over Dækket, sønderslaas dette, og Dæks­ bjælkerne knuses paa et Areal af omtrent 1 Kvadrat­ meter: en Kmm tyk l m under Panserdækket anbragt Plade er da ikke i Stand til at afholde større Sprængstykker fra at trænge ind i det indre af Skibet.

Af de anførte Forsøgsresultater vil det fremgaa, al der ved Indførelse af Brisantgranater i Kystartilleriet vil opnaas den store Fordel, at man sættes i Stand til al omgaa Panserbæltet og til at ødelægge Skibets vitale Dele ved Granater, der skydes ind gennem de upansrede Skibssider oven over Panserbæltet. Denne Egenskab ved BrisanIgranalen er af vidtrækkende Betydning, thi Brisant- granater kunne udskydes af en hvilkensomlielst Kanon og kunne selv paa de største Afstande bringe Skibets vitale Dele i Fare. medens det panserbrydende Projektils Virkning er begrændset til de kortere Skuddistancer. Ogsaa paa anden Maade kunne Skibenes vitale Dele bringes i Fare, nemlig ved Bokastning med sværere Kysthaubitser og Kystmorterer.

Den Kruppske 28cm Morter gennemslaar med 300 Kg. Staalgranat følgende Tykkelser af vandrette Jernplader: paa 2000m 75mm, paa 3000m 116mm, paa 4000m 134mm, paa 5000m 1b4mm og paa G000m l‘J4mm. Da Tykkelsen af Kampskibenes Panserdæk } Reglen udgør li.j— 75mm og kun undtagelsesvis naar op til 100mm, maa man gaa ud fra, at den 300 Kg. Pansersprænggranat, naar Brandrøret paa passende Maade or forsinket, vil være i Stand til at passere de forskellige højere liggende Skibsdiek og eksplodere enten efter eller under Gennembrydningen af Panserdækket og derved ødelægge Skibets vitale Dele, og mulig vil den endog kunne eksplodere i Skibsbunden og derved bringe Skibet til at synke.

Spørgsmaalet er imidlertid, om Sandsynlig­ heden for Træfning af Skibsdæk er en saadan, at Kast­ningen lader sig udføre med rimelig Udsigt til Virkning uden et alt for stort Ammunitionsforbrug. Ligger Skibet stille med sin Længderetning parallel med Haubitsens Kasteretning, frembyder dets Dæk et Maal, der tilnær­ melsesvis kan betragtes som et Rektangel af Længde 100m og Bredde 14m. Paa 4000“ angives for Krupps AScmHaubits rt= 12mog r,= 4m, saaledes at Træffer- procenten, naar Middelnedslaget ligger.paa Maalets Alidte vil udgøre 7G°/o. Ligger Skibet paa tværs af Skudlinien, vil Træfferprocenten under iøvrigt samme Forudsætninger være 31°/o.

Er Skibet under Bevægelse, stiller Træf­ ningen sig selvfølgelig væsentlig ugunstigere; og skal der overhovedet haves Udsigt til Opnaaelse af en Virkning, der staar i rimeligt Forhold til den anvendte Ammuni­ tionsmængde, maa to Betingelser være opfyldte, nemlig dels at Forterne ere forsynede med gode Stedbestem- melsesinstrumenter, dels at Personellet er vel skolet i denne Art Skydning. At der i saa Fald kan opnaas god Virkning vil fremgaa i Resultater af Skydeøvelser afholdte i forskellige Lande, bl. a. i Italien.

Ofte vil den Opgave at kaste mod et bevægeligt Maal væsentlig simplificeres, f. Eks. naar Skibene ere bundne til at følge et bestemt Sejlløb eller til at passere et vist Punkt, imod hvilket man iforvejen kan være indkastet; og ogsaa naar Skibene følge i Kølvandsorden, saaledes at de mod et Skib opnaaede Skudresultater kunne overføres paa de følgende, vil Opgaven ligeledes væsentlig lettes. Under alle Omstændigheder er Kasteilden en Faktor, Skibene maa regne med, og Forterne ville altid, selv paa store Afstande ved Kastning kunne tvinge Skibene til at holde gaaende under Damp, hvilket jo væsentlig vil forringe Sikkerheden af Skibsartilleriets Ild. Tænker man sig et middelstort Kampskib, af Længde 100“, Bredde 20“ og Højde 7m, liggende i fast Position   218 paa en Middelafstand af c. 3000m fra et f. Eks. med Kruppske 17cm 40 Kaliber lange Kanon armeret Kyst­ batteri, vil, naar Skydetabellens Præcisionsmaal lægges til Grund, og Middeltræffepunktet antages liggende midt paa Maalet, ethvert Skud fra Batteriet træffe Skibet, hvad enten dette ligger med sin Længdeakse parallel med eller vinkelret paa Skudlinien.

For krigsmæssig Skydning ville vel Skydetabellens Præcisionsmaal ikke have Gyldighed, idet forskellige Faktorer, som Mand­ skabets Ophidselse og Krudtrøgen ville gribe forstyrrende ind; men da Indskydningen'mod fast Maal er let, og da man ved Benyttelse af indirekte Retningsmidler, Højde­ retningsskiver og Briskebuer kan udføre Retningen med fuldt dækket Mandskab og uafhængig af Krudtrøgen, maa det antages, at den sandsynlige Træfferprocent under de givne Forhold vil nærme sig stærkt til den ideale.

Til Bedømmelse af Træfningen mod et Skib, der damper forbi Batteriet med Bredsiden vendt mod dette, give Søbefæstningens sædvanlige Skydninger mod be­vægelige Skiver nogen Vejledning. Det skal saaledes eksempelvis anføres, at der i 1893 i 11 Skydninger med 17cm Kanoner ved Brug af Distaneemaalerne mod 3,75m høje 7,om brede Skiver, der bevægedes paa Afstande mellem 2000 og 5500m, opnaaedes gjcnnemsnitlig c. 28°/'o Træffere. Da et Kampskib paa en Middelafstand af c. 3000m kan betragtes som en 8m høj 100mbred vertikal Skive, maa Træfferprocenten mod dette, naar de anførte Resultater lægges til Grund, og naar Højde og Side­ spredning regnes at være omtrent lige store, anslaas til c. 75%. Bevæger Skibet sig med vekslende Fart og Kurs, vil Træfningssandsynligheden blive mindre.

Be­tragtes et Skib, der bevæger sig ind mod Batteriet, og forudsættes Nedslagsvinklen at være 3%°, vil Skibet, inklusive Dæk og Dækskonstruktioner i Banens Retning frembyde en 13mhøj Træffeflade. Sættes Maalets Gennem­ snitsbredde til 16m og regnes rh= ri= 5m, en for et   219 Kystbatteri med gode Distancemaalere forholdsvis stor Spredning — vil Træfferprocenten udgøre c. 45%, naar Middeltræfferpunktet forudsættes at falde midt paa Maalet. Af det ovenfor udviklede vil det fremgaa, at det, hvad enten Skiket ligger stille eller bevæger sig, maa paaregnes, at et forholdsvis stort Antal Projektiler vil træffe det. Tænker man sig et moderne Kampskib, som f. Eks. Admiral Baudin, udsat for en kraftig Beskydning med Sprænggranater fra en Række Kystbatterier, vil, da den overvejende Del af Skibet er upansret, største Delen af Granaterne, der træffe det, trænge ind og ved deres Eksplosion anrette større eller mindre Ødelæggelser: en Del Granater vil træffe Konstruktioner m. m. paa øverste Dæk, splintre Baade, gennemslaa Skjolde, bortrive Be­ tjeningsmandskab fra Skytset; andre Granater ville eks­ plodere mellem Dækkene og anrette Ødelæggelser, blandt andet paa den paa Batteridækket opstillede ubeskyttede sekundære Armering, og endelig kan det hænde, at en sværere Sprænggranat finder Vej ind under et af Bar- bettetaarnene og ved sin Eksplosion sætter en Del af Skibets svære Armering ud af kampdygtig Stand.

For at illustrere det her anførte, skal jeg kortelig omtale et Par af de i de senere Aar i England og Frankrig anstillede Skydeforsøg mod upansrede eller let pansrede Skibsdele. I 1889 blev der med 6" Kanoner skudt mod forskellige i det gamle Resistance indbyg­ gede Konstruktioner, blandt andet mod et kasematteret Rum, hvis ydre og indre Vægge dannedes henholdsvis af 51TM og 102TM Staalplader, og mod Plader anbragte paa samme Maade som de, der tjene til Beskyttelse af Betjeningsmandskabet ved det sekundære Skyts i Skibene af Admiral-Klassen. Mandskabet repræsenteredes ved Træfigurer.

De med Krudt ladede G" Granater gik glat gennem alle Hindringer og anrettede stor Ødelæggelse indenbords; Kasemattens Panservægge bleve sønderflæn- gede og Træfigurerne splintrede. 1 1892 blev der paa Midten af Resistance’s øverste Dæk indrettet en Kopi af   220 Installationerne paa Royal Sovereign’s Dæk: Baadene bleve anbragte paa tilsvarende Maade, og Modeller af Kanoner med Figurskiver til Betjeningsmandskab opstil­ ledes under Skjolde. Virkningen af de 0" Granater var betydelig, Baadene vare splintrede, Kanoner demonterede og samtlige Figurskiver trufne.

Ved Skydninger i Fran­ krig mod Belliqueuse blev der anvendt li og 10cm Støbejernsgranater af Vægt 30 og 45 Kg.

indeholdende Ladninger af 2,8 og 4,1 Kg. Melinit. Sprængningen ind­ traf i. Reglen efter Gennemtrængning af Skibssiden. Gra­ naterne sønderdeltes i c. 1500 Stykker af 10—50 gr. Vægt, der med voldsom Kraft kastedes i alle Retninger, saaledes at alt Mandskab i det paagældende Skibsrum vilde være blevet gjort ukampdygtigt. Til denne Virk­ ning kommer endvidere Eksplosionens lokale Virkning.

Hvis denne foregaar i Skibssiden, slaas der Huller i denne af l,r»mDiameter, og foregaar den i den umiddel­ bare Nærhed af Dæk eller andre Konstruktioner som Skodder og desl., frembringer Gasarternes Stød lokale Ødelæggelser. En Del af Granaterne tændte Ild i Skibet. Endelig fremkalder Eksplosionen i lukket Rum vold­ somme atmosfæriske Rystelser, der bringe Forstyrrelse i alle mindre modstandsdygtige Installationer i betydelig Afstand fra Sprængpunktet. Ved nogle af de i England og Frankrig udførte For­ søg med Brisantgranater mod lette Pansere viste Brand­ rørene sig saa følsomme, at Sprængningen foregik, for­ inden Projektilet havde gennembrudt Panseret, saaledes at den indenbords Virkning kun blev ringe. At det er muligt at konstruere Brandrør, der ere tilstrækkelig uføl­ somme overfor Paavirkningerne ved Passagen gennem modstandsdygtige Konstruktioner, fremgaar blandt andet af et i Revue dArtillerie 1805 omtalt Forsøg med 21cm Brisantgranater med v. Førsters Bundbrandrør, der med en Begyndelseshastighed af 420m bleve skudte gennem en 120mm Compoundplade, 00cm Bagklædning og en 2m Jordvold for derefter at eksplodere.

Det er saaledes ikke alene mod de upansrede Skibssider, at Brisantgranaten lader sig anvende, men enhver Panserspræng- granat, der er i Stand til uden at sønderbrydes at gennemtrænge et Panser, vil ogsaa kunne føre den bri- sante Sprængladnings Virkning ind i det Rmu, der beskyttes af det paagældende Panser. Hvad Artilleriet formaar overfor Skibene, have vi for nylig set praktiske Prøver paa i Krigen mellem Kina og Japan. Her var det ikke det svære, panserbrydende Skyts, men derimod de middelsvære Kanoner af 15cmog 12cra Kaliber, der gjorde Udslaget. Virkningen af deres Sprænggranater gav sig allerede tilkende under de første Faser af Træfningen d. 17. September;

Japanesernes levende Ild bragte de paa Fløjene af den kinesiske For­ mation posterede mindre Skibe saa alvorlige Havarier, at deres Deltagelse i Fægtningen maatte ophøre paa et tidligt Tidspunkt. Under Kampens videre Forløb bleve de kinesiske Skibe, Panserkrydseren King - Yuen og Krydseren Ghih-Yucn, skudte isænk; i Krydseren Chao-Yong udbrød der Ild, og under den derpaa følgende Beskydning gik den tilbunds. Krydseren Yang - Wei maatte brændende søge ud af Formationen og gik senere til Grunde, og Panserkrydseren Lai - Yuen , Søsterskibet til King-Yuen, naaede brændende Port Arthur. Panser­ skibene T ing-Yu en og Chen-Yuen bevarede deres Flydeevne, men paa de upansrede Dele var Skaden meget betydelig. At de japanesiske Skibe for største Delen undgik at lide sværere Havarier havde for en væsentlig Del sin Aarsag i Kinesernes slette Skydning og ringe Forsyning med Brandrørsgranater. Overfor en nogenlunde habil Modstander vilde deres Krydsere sikkert være bievne meget ilde tilredte.

Af de japanesiske Skibe var det kun Flagskibet Matsuchima, der fik saa al­ vorlige Beskadigelser, at det maatte trække sig ud af Ilden, og det synes, som om det var Virkningen af en enkelt 30,5 cm Granat, der gjorde det ukampdygtigt. Det maa bemærkes, at ingen af Parterne var ud­rustet med Brisantgranater. Med Forsøgene mod Bclli- queuse for Øje vil man kunne forestille sig Omfanget af de Ødelæggelser, der vilde være anrettede, hvis Brisant­ granater vare bievne anvendte.

Som Hovedresultat af de ovenfor anstillede Under­ søgelser vil det formentlig fremgaa, at Panserskibene, der ved deres forste Fremkomst vare Forterne absolut overlegne, ere bievne mindre og mindre skikkede til at bekæmpe disse, efterhaanden som Artilleriet og Skibs­ bygningskunsten have udviklet sig. De oprindelig fuldt pansrede Skrog ere lidt efter lidt bievne afløste af upansrede Skibssider med et smalt Vandliniepanser, og det store Antal beskyttede sværere Kanoner, som de gamle Panserfregatter og de første Ivasematskibe havde at opvise, er svundet betydeligt ind. De Fordele, som Skibsbygningskunsten have bragt Skibene i Kampen overfor andre Skibe: den store Fart, Udviklingen af de særlige Angrebsvaaben: Torpedoen og Vædderen, komme kun i ringe Grad eller slet ikke til Nytte overfor Forterne.

Udviklingen af Sprænggranater og Indførelsen af de brisante Sprængladninger have paa den anden Side givet Forterne et Vaaben i Hænde, som truer Skibene med betydelige Ødelæggelser; og selv om man i en nærmere eller fjernere Fremtid vil søge at beklæde større Dele af Skibssiderne med lette Pansere, saaledes som det delvis er gjort ved Skibene af Royal Sovereign-Klassen og ved de franske Skibe af Charles Martel-Typen, vil dette kun føre til, at Panserspræng- granaterne med stort Hulrum og med brisante Spræng­ ladninger i større og større Mængde komme til at indgaa i Kystbefæstningernes Ammunitionsudrustning.   

Taktiske Betragtninger over Angreb paa og Forsvar af Sø- og Kystbefæstninger. Formaalet for en Eskadres Angreb paa en Kyst- befæstning kan være:

1) at bemægtige sig et af Forter forsvaret Vandareal enten for at bombardere en større B y , et Marine- etablissement e. 1., eller for at bemægtige sig, eventuelt ødelægge Krigsskibe, der have søgt Beskyttelse i en af Forterne forsvaret Havn.

2) at tiltvinge sig Adgangen gennem et af Forter forsvaret Sund eller en Flodmunding, for at kunne ope­ rere i indre, ikke forsvarede Farvande. d) at understøtte Hæren i Angrebet paa en be­ fæstet Havneplads for at tage denne i Besiddelse som Basis for senere Operationer tilsøs eller tillands. De Kampe, en Flaade maa udkæmpe med Forterne, for at løse de nævnte Opgaver, kunne antage to Hoved­ former, nemlig dels Engagement af en Række Sø- eller Kystforter med det Formaal at bringe dem til Taushed og derefter demontere Skytset, dels Forcering af et snevrere Farvand forbi Forterne, hvorved det er For­ maalet ved en voldsom Beskydning at holde deres Ild nede, medens Forceringen udføres.

I begge Tilfælde vil som Regel Aktionen være ledsaget af Angreb paa Mine­ spærringer. For den almindelige Ordning af Kystforsvaret ville vi supponere følgende: De enkelte Forter og Batterigrupper ere anlagte saaledes, at de virksomt kunne understøtte hverandre. Ved passende Ordning af Telegraf- og Telefon­ forbindelser m. m. ere de forskellige Kommandoled for­ bundne saaledes, at den paagældende Kommanderende hurtig og sikkert kan bringe de ham underlagte Bat­ terier til at samvirke ved Løsningen af de forefaldende taktiske Opgaver.

Forterne er rigelig udstyrede med Distancemaalings- og Kommandostationer, dækkede af Skjolde. Udrustningen med Skyts og Ammunition forudsættes at være den i forrige Afsnit omtalte. Kanonerne ere monterede i aabne Barbettebatterier og forsynede med Dækskjolde, medens Haubitser og Morterer, der ere unddragne den direkte Beskydning, mangle Skjoldbeskyttelse.

Forterne forudsættes udstyrede med skudsikre Op­ holdsrum og Magasiner samt med fuldt dækkede Am­ munitionsoptræk. De passive Hindringer, Søminer og Spærringer ordnes saaledes, at alle vigtigere Sejlløb, som den angribende Flaade kan drage Nytte af, ere effektivt spærrede, og saaledes at Angriberen hindres i at nærme sig Forterne paa Afstande under 2500 a 3000"'.

Samtlige Minelinier kunne bestryges af dertil egnet hurtigskydende Skyts og om Natten belyses af et System af Projekteurer. Endelig forudsættes Kystforsvaret suppleret med et aktivt Element, en Flaadeafdcling bestaaende af j)ans- rede Kystforsvarsfartøjer og Torpedobaade, der kunne gribe ind paa passende Tid og Sted og udnytte Fordele, som Forterne maatte vinde overfor Angriberen. Den angribende Eskadre antages sammensat af Kamp.skibe af forskellige Klasser, pansrede og upansrede Krydsere, Avisoer, Torpedobaade, Torpedobaadjagere, Fartøjer til Kontraminering m. v. Naar Eskadren er ankommen til sit Operationsfelt, er dens første Opgave Rekognosceringen.

Da For­svareren har borttaget alle Sømærker, Bøjer o. desl. og slukket sine Fredsfyr, maa Angriberen, forinden der skrides til nogen Aktion, søge at rekonstruere Sømær­ kerne dels ved Indskæring efter terrestriske Genstande, dels ved Brug af Loddet; og han maa endvidere, saa godt det lader sig gøre, søge at komme til Kundskab om den omtrentlige Beliggenhed af Minelinierne.

Betyd­ningen af en omhyggelig Rekognoscering kan ikke noksom fremhæves. Veed Angriberen ikke nøje, hvor langt han tør vove sig ind med sine Skibe uden at støde paa Miner, eller er han ikke fuldstændig orienteret med Hen­ syn til Sejlløbenes nøjagtige Beliggenhed, løber han den alvorligste Risiko. Navnlig i vanskelige og grunde Far­ vande er en nøjagtig Rekognoscering en Hovedbetin­ gelse for en heldig Gennemførelse af Angrebet.

Vi se saaledes Nelson før Slaget paa Kjøbenhavns Rhed 1801 personlig lodde om Natten i Kongedybet; men skønt Arbejdet vistnok blev udført med al den Omhu, der var Nelson egen, og skønt han fik Lov til uforstyrret at udføre sin Rekognoscering, løb dog den 2. April flere af hans Linieskibe paa Grund paa Middelgrunden. At en Forsvarer ikke sidder rolig og lader Fjenden rekognoscere i Fred og Ro følger af sig selv.

Med ethvert Middel, der staar til den flydende Defensions Raadighed, vil den søge at hindre Fjendens Foretagen­ der. Mod hans Avisoer, Opmaalingsfartøjer, Torpedo- baade og Patrouillcbaade, der spille en lignende Rolle i Søkrigen som Avantgardens Rytteri i Landkrigen, vil Forsvareren spænde et Næt af Sikringsdele over hele Farvandet; og hertil kan benyttes ikke alene Marinens Fartøjer, men overhovedet alle Slags mindre Dampfartøjer, Havnedampere, Lystdampere o. 1., som fore­ findes i rigelig Mængde i enhver større Havn, og som let kunne forsynes med en passende Armering af Mitrail- leuser, hurtigskydende Geværer o. desl.

Overfor en ener­ gisk og aarvaagen Forsvarer vil Rekognosceringen være en alt andet end let Operation, og Opgaven er saa meget vanskeligere at løse, som Forsvarerens Sikrings­ dele kunne linde en virksom Støtte i Forternes Ild, medens Flaaden vanskelig kan nærme sig for at støtte egne Fartøjer, saalænge Farvandet ikke er rekognosceret og afmærket. Er Forsvareren sin Opgave voksen, maa han sikkert, kunne hindre Angriberen i fuldtud at gen­ nemføre Rekognosceringen, saaledes at denne maa lade sig nøje med et mer eller mindre ufuldkomment Kendskab til Grunde og Minelinier. Tager man i Betragt­ ning, at et Skib, selv det kraftigste, der løber paa Grund og sidder fast under Forternes virksomme Ild, i ni Tilfælde af ti vil være redningsløst fortabt, maa man vistnok kunne gaa ud fra, at en Eskadre, der i et vanske­ ligt Farvand vil engagere Søforter, næppe vil vove at bevæge sig med stor Fart.

Naar Rekognosceringen, saa godt det lader sig gøre, er udført, kan Eskadron, hvis den føler sig tilstrækkelig stærk, skride til Udførelsen af det egentlige Angreb paa Forte rne. Om den Taktik, tier under Angrebet rettest bør anvendes af Eskadren, ere de maritime Forfatteres An­ skuelser meget delte. 1 et i 1894 udkommet, paa Grundlag af de i den franske Marine gældende Bestem­ melser udarbejdet Skrift: „Traité d'artillcrie ;i Pusage des officiers de la Marine“ gør Forfatteren, E. Nicol, gældende, at Skibene under det metodiske Angreb bør begynde Kampen paa store Afstande, idelig holdes i Bevægelse og veksle Fart, uden dog at komme indenfor de Afstande, hvor virksom Panserbrydning kan finde Sted. En Del engelske Militærforfattere, saavel Søofficerer som Officerer af de specielle Vaaben, hævde den Opfat­ telse, at Angrebet stedse bør udføres fra stilleliggende Skib paa kort Afstand. kapitain 41.

J. May af den engelske Marine anser det for ubetinget nødvendigt, at Flaaden ligger for Anker under Beskydningen af For­ terne, dels fordi Skydningen kun i dette Tilfælde lader sig udføre med den fornødne Sikkerhed, dels fordi man kan koncentrere et større Antal Skibe indenfor et givet. Rum, naar de ligge stille, end naar de skulle manøvrere; og man undgaar derhos, at Skibene støde paa Miner eller kollidere indbyrdes under Angrebet.

For at for­ mindske Faren for Gennembrydning af Panseret anbe­ faler Kapitain May at fortøje Skibene saaledes, at de paa den ene Side kunne bringe største Delen af deres   227 Kanoner til at bære paa Maalet, og saaledes at paa den anden Side normalt Anslag mod Panseret undgaas. Andre Forfattere anse en Kombination af de to nævnte Angrebsmaader for heldigst og anbefale at be­ gynde Kampen under Bevægelse, enten i Stevnformation eller i Kølvandslinie for derefter, naar Forternes Mand­ skab er drevet bort fra Skytset, at gaa over til Skyd­ ning paa klos Hold med det Formaal at demontere Skytset i de aabne Batterier. Disse Anskuelser hyldes bl. a. af den oftere nævnte Forfatter i „Tidsskrift for Søvæsen“, der for Angrebet paa aabne Jordværker foreslaar følgende taktiske Metode:

Den egentlige Angrebseskadre, bestaaende af de kräftigst pansrede Skibe, søger ind mod ortet i en saa tæt sluttet Stevnorden som mulig, og saa nær som p’ar- vandets Beskaffenhed og Minespærringernes Beliggenhed tillade; derefter drejes ud efter i modsat Kurs, og der fortsættes paa denne Maade under Vedligeholdelse af en saa voldsom Beskydning af Forterne som mulig. Til Understøttelse af dette egentlige Angreb foreslaar Forfatteren at lade de svagere pansrede eller upansrede Skibe tage Position i en Afstand af 5—6000mfra For­ terne og 5—G Streger fra Angrebsretningen for at vedligeholde en kontinuerlig Ild, medens Hovedangrebet føres frem. Naar man ved denne Taktik har tvunget Besætningen i Forterne til at forlade Skytset, gaa Ski­ bene ind paa klos Hold og begynde Demonterskydning mod Skytset; og naar der haves Vished for, at Skytset paa de paagældende Fronter er demonteret, er Øjeblik­ ket kommet til at søge en Passage gennem Minespær­ ringerne tilvejebragt ved Kontraminering.

Jeg skal nu gøre enhver især af de i det fore- gaaende omtalte Angrebsmaader til Genstand for en nærmere Betragtning, paapege dens Fordele og Mangler og undersøge de Chancer, Eskadren ved Anvendelse af den paagældende Form for Angrebet vil have i Kampen med Forterne. 15   Vælger Eskadren at udføre Angrebet under Be­ vægelse paa store Afstande ud over li—4000“, idet der jevnlig veksles Fart og Kurs, vil der opnaas den ubestridelige Fordel, at Panserbæltet paa de egent­ lige Kampskibe praktisk talt er sikret mod Gennem- brydning; kun Træffere paa Dækket af de svære Kaste­ pjecers Projektiler kunne under visse Forbold blive farlige for Bevarelsen af Skibenes Flydeevne.

Medens saaledes Angriberen ved den omhandlede Kampmaade i Reglen ikke vil risikere at sætte sine Skibe paa Spil, er der paa den anden Side næppe meget for ham at vinde ved Skydningen under Fart paa store Afstande. 1 den ovenfor givne historiske Fremstilling have vi set, at det ved Angreb under Bevægelse kun i et ganske enkelt Tilfælde er lykkedes at bringe Kystbalterier til Taushed, og Omstændighederne vare i dette Tilfælde tilmed særlig gunstige for Skibene. Ved Alexandria be­ vægede Alexandra, Sultan og Superb sig i 27a Time frem og tilbage langs den ydre Fortrække, som de be­ skøde paa Afstande, der varierede mellem 1350 og 2200m.

Skønt Skibenes Formation og Bevægelsesinaade var gunstig for Virkningen, og skønt Værkerne vare af forældet Konstruktion og bleve slet forsvarede, lykkedes det ikke at bringe dem til Taushed, før Skibene toge fast Position. Da man næppe tør forudsætte, at den engelske Marines Artillerister cre mindre godt uddan­ nede end andre Marineartillerister, maa man gaa ud fra, at det under de givne Forhold og med den givne Armering ikke var muligt at opnaa større Virkning. Havde Skibene været forsynede med moderne Skyts, vilde mulig Træfningen være bleven noget bedre.

Vi have imidlertid ved Betragtningen af Armide-Forsøgene set, at Træfningssandsynligheden ved Skydning med moderne Bagladeskyts fra Skibe under Bevægelse paa Afstande mellem 3000 og 5000m, selv under de gun­ stigste Omstændigheder, der kunne opnaas ved en Freds­ øvelse, ikke er tilstrækkelig stor, til at der kan ventes   229 opnaaet tilfredsstillende Træfning mod de smaa saar- bare Træffeflader, som de aabne Kystbatteriers Materiel frembyder.

Ved at manøvrere paa store Afstande fra Forterne kan Eskadren som ovenfor anført til en vis Grad sikre sig mod Gennembrydning af Skibenes Panserbælter; derimod kan den ikke unddrage sig Virkningen mod de upansrede eller let pansrede Dele. Da Forterne under de givne Forhold saa at sige udelukkende ville gøre Brug af Brandrørsgranater og Pansersprænggranater, vil en Eskadre, der hovedsagelig bestaar af Skibe, hvis Sider frembyde store upansrede eller let pansrede Arealer, være udsat for at lide alvorlige Beskadigelser og store personelle Tab, medens den kun har liden eller ingen Udsigt til at bringe Forterne til Taushed; og Resultatet af et Engagement af den anførte Art vil da sandsynligt blive, at Skibene enten afbryde Fægtningen eller søge ind paa kortere Afstande for at kunne afgive deres Ild under gunstigere Vilkaar.

Bestaar den angribende Flaadeafdeling derimod af Skibe, der som f. Eks. Thunderer og Dreadnought, have Beskyttelse af middelsvære Pansere paa den største Del af Skibssiden, og som derfor ikke ere udsatte for at lide synderligt ved en Beskydning med Brandrørsgrana­ ter, vil Flaaden sikkert i længere Tid ustraffet kunne operere selv overfor vel armerede Forter; men, hvad enten Skibene ere af den ene eller af den anden Art, vil don omhandlede Form for Angrebet i Almindelighed kun være paa sin Plads, naar det er Eskadrens taktiske Opgave enten at føre en henholdende Fægtning for at aflede Forternes Opmærksomhed fra andre Foretagender, eller at indlede en Kamp.

Derimod kan Angrebet under Bevægelse paa store Afstande ikke betragtes som egnet til Gennemførelse af den afgørende Kamp med en Kyst­ befæstning. Af den i Afsnit I givne historiske Fremstilling fremgaar det, at i de Kampe mellem Skibe og Kystbefæstninger, der have faaet et for de førstnævnte gunstigt Udfald, er saa at sige udelukkende Angreb fra stilleliggende Skib paa kort Afstand kommet til An­ vendelse.

Denne Form for Angrebet, der maa betragtes som værende et Udtryk for Angriberens bestemte Forsæt om at hidføre en Afgørelse, vil særlig anbefale sig til Anvendelse, naar Angriberen raader over et stort Antal Kampskibe, som han vil koncentrere paa et indskrænket Rum mod en vis Del af Befæstningen, thi ved at lade Skibene lægge sig for Anker, kan man nøjes med en væsentlig mindre Afstand mellem disse, end naar der manøvreres under Damp; og er Manøvrefarvandet vanske­ ligt, eller er Rekognosceringen ikke fuldt paalidelig gennemført, vil ligeledes Angrebet for Anker være at foretrække. Ved dette Angreb er selvfølgelig Faren for Gennembrydning af Panseret og Beskadigelse af de vitale Dele eller Ophævelse af Flydeevnen størst; men er Flaadeafdelingen det paagældende Fort eller Gruppe af af Batterier betydelig overlegen i artilleristisk Henseende, kan den ved voldsom Udfoldelse af sin Kampkraft til en vis Grad bøde paa Skibenes større Saarbarhed.

For at gøre sin Overlegenhed gældende, maa Flaaden imid­lertid føre Kampen ind paa den mindst mulige Afstand. Til Vurdering af de Distancer, hvorpaa der med Nu­ tidens Skibsartilleri kan opnaas afgørende Virkning-mod moderne Jordværker, savnes der tilstrækkeligt Grundlag; dog giver Affæren ved Alexandria nogle Antydninger, der kunne komme til Nytte ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Afstandene fra Skibene i den ydre Eskadre til Ras-el-Tin-Fortet og Ras-el-Tin-Linierne vare, medens disse Værker engageredes fra fast Position, gennemsnitlig 2500m, og fra de for Anker liggende Skibe i den indre Eskadre, Invincible og Penelope, var Afstanden til Fort Meks c. 1200"'.

At dømme efter den forholdsvis ringe Træfning, der opnaaedes mod Værkerne, synes de valgte Afstande gennemgaaende at have været for store fol­ det riflede Forladeskyts, hvormed Skibene vare arme-   231 rede. Med moderne Bagladeskyts vilde der mulig kunne opnaas bedre Resultater, men ser man lien til de Vanskeligheder, der ere forbundne med Skydning fra Skib og til de Oplysninger, der ovenfor ere givne om franske Skydcøvelser fra forankret Skib, tor man næppe for moderne Skyts sætte Grændsen for den virksomme Ild mod Jordbatterier højere end til 2500—3000m.

Hindres Skibene, som det ovenfor er forudsat, ved udlagte Miner i at komme Forterne nærmere end 2500— 3000m, er det meget tvivlsomt, om de ville være i Stand til virksomt at beskyde de aabne Batterier. Har det derimod af en eller anden Grund ikke været muligt at skyde Minelinierne frem paa de anførte Afstande, ville Skibenes Fordele overfor Forterne vokse, og jo nærmere de yderste Minelinier ligge ved Forterne, des større vil ogsaa en overlegen Flaades Chancer blive for at bringe Forterne til Taushed.

I alle Tilfælde maa man være forberedt paa, at en determineret Angriber vil nærme sig saa meget til Forterne som det overhovedet er muligt, og at han vil benytte sig af enhver Mangel paa Aarvaagenhed fra Forternes eller fra den flydende Defen- sions Side til, navnlig i taaget eller usigtbart Vejr at søge at uskadeliggøre saa store Dele af Minefelterne som muligt. En af de Hovedfordele, som en af moderne Kamp­ skibe bestaaende Flaadeafdeling vil vinde ved Skydning fra fast Position, er at den herved vil være i Stand til at drage den fulde Nytte af sit hurtigskydende Skyts.

En paalidelig Indskydning er under disse Omstændig­ heder ikke vanskelig at opnaa; og ere de hurtigskydende Kanoner først indskudte, kunne Skibene i alt Fald i korte Kampmomenter sende en Regn af Sprængprojek- tiler ind over de aabne Placementer. Tænker man sig et Fort eller en Batterigruppe angrebet f. Eks. af 5 Kampskibe, der, ved at engagere med Bredsiden til. hvert kan bringe 5 middelsvære 12— 15cm, og 10 lettere, 5—9cm, hurtigskydende Kanoner til at bære mod det   232 paagældende Fort, kan der pr. Minut sendes, lavt regnet, 6—80U Sprængprojektiler ind over Batterierne. En saa- dan Ild maa synes overvældende og i Stand til at knuse enhver Modstand. Betragter man imidlertid Sagen lidt nærmere, vil Situationen dog næppe vise sig at være saa farlig for Forterne, som man ved første Øjekast maaske kunde være tilbøjelig til at antage. For det første staar Forternes Besætning ikke uvirksom og venter, som f. Eks. Forsvarerne af Algier i 1816, indtil Eskadren har indtaget sin Kampformation og i Ro og Mag har kastet Anker. Saa snart virksom Skydning med Brand­ rørsgranat er mulig, hvilket for Forter, der ere armerede med moderne Skyts og forsynede med gode Distancemaalere, allerede vil være Tilfældet paa 8000mog der­ over, aabne Forterne deres Ild, først langsomt og der­ efter hurtigere og hurtigere, indtil den, naar Skibene komme indenfor c. 3000m, naar den højeste Grad at Virksomhed.

Tages det i Betragtning, at Skibene, saa længe de have været under Bevægelse indad mod deres Position, ikke have kunnet besvare Forternes Ild med synderligt Eftertryk, maa det forudsættes, at de, allerede inden de naa den dem anviste Plads i Kampformationen og lade Ankerne falde, maa have lidt en Del, maaske alvorlige Havarier og mistet en DePFolk; tager man endvidere Hensyn til, at Forterne i det Øjeblik, da Skibene tage Position, ere fuldt indskudte og kunne modtage Skibene med en Regn af Granater og Panser­ projektiler under Skibsartilleriets Indskydning, maa man kunne gaa ud fra, at Skibskanonernes Præcision, ialt Fald til at begynde med, vil lade meget tilbage at ønske.

En Eskadre bemandet med veldisciplinerede Folk, vil imidlertid, selv om alvorlige Havarier opstaa, efter mer eller mindre Besvær opnaa Indskydning, og der vil, forudsætte vi, komme det Tidspunkt, da det numerisk langt overlegne Skibsartilleri faar Overtaget over For­ ternes Skyts; og mulig vil det endog lykkes Eskadren ved momentvis Udfolden af Hurtighed med alle Pjecer i Bredsiden at bringe Forterne temporært til Tanshed. At bringe et vel konstrueret aabent Batteri fuldstændig til Taushed er imidlertid en ret vanskelig Sag, der ikke lader sig udføre i en Haandevending ved Overøsning med Granater. Det maa erindres, at et Brystværn, hvis Krete ligger 2— 2,4m over Brisken, afgiver fuld Dækning mod direkte Granatild paa kort Hold, saaledes at det Mandskab, der befinder sig paa Brisken er i relativ Sikkerhed.

Da Skibene ligge stille, kunne de indirekte Retningsmidler benyttes, og Retningen udføres med al fornøden Skarphed, uden at det Mandskab, der udfører Retningen, udsættes for direkte Træfning. En mægtig Støtte vil Forsvaret under de givne Om­ stændigheder finde i de i eller bag Forterne anlagte Morter- og Haubitsbatterier, der cre unddragne den direkte Beskydning fra Søen.

Disse Batterier behøve ingenlunde alle at være forsynede med svært Kasteskyts; sædvanlige Fæstningspjecer som 21om Morterer og 15cm Haubitser kunne gøre ypperlig Nytte ved at virke mod Skibsdækkene med Sprænggranater, idet de mod alt, hvad der befinder sig over Skibets Panserdæk, mod Bar- bette- og Taarnskytsets lette Overdækninger, og over­ hovedet mod hele Armeringen og Betjeningsmandskabet ville være i Stand til at udøve en yderst ødelæggende Virkning. Da Skibene ligge for Anker, er Sandsynlig­ heden for Træfning mod Dækket, som ovenfor paavist, betydelig; og da sædvanlige Krigsskibe fuldstændig savne Midler til at besvare Ilden fra de usynlige Batterier, maa det forudsættes, at Eskadren vil blive tvungen til at fortsætte Engagementet under Bevægelse, for at und­ drage sig Virkningen af Kasteilden. Det Karakteristiske for det i Tidsskrift for Søvæsen anbefalede Angreb paa aabne Bat­terier er den frem- og tilbagegaaende Manøvre i Stevnorden.

Ved denne Taktik klæber der for det første den Mangel, at Angriberen paa Forhaand giver Afkald paa Udnyttelse af Skibenes fulde offensive Kraft,   234 idet han udelukkende indskrænker sig til at gøre Brug af Stevnanneringen. Ved det langt overvejende Flertal af Stormagternes Kampskibe udgøres nemlig Stevnanneringen af et forholdsvis ringe Antal Kanoner, og naar undtages nogle enkelte nye Skibe som f. Eks. Charles Martel, Garnot og Jauréguiberry, der i Stevn- retningen kunne bringe 3 svære og 4 middelsvære Kano­ ner til Anvendelse, vil der i Reglen i Retningen frem­ efter ikke kunne skydes med flere end 2 svære og 2 middelsvære Kanoner, og i Retningen agterefter vil Armeringen hyppig være svagere.

Nu maa det imid­ lertid betragtes som godtgjort gennem mangfoldige Be­ givenheder i Krigshistorien, at en Flaadeafdeling, for overhovedet at have Udsigt til at udrette noget overfor en Kystbefæstning, maa besidde en ganske betydelig Overlegenhed i Antallet af Kanoner, men da Stevn­ ordenen kun tillader et Minimum af Kanoner at træde i Virksomhed, maa denne Formation i og for sig be­ tragtes som ugunstig for Angriberen.

Til Formationen er der endvidere knyttet en Be­vægelse i en Retning, der maa anses som uheldig for Skibsartilleriets Træfning. Skuddistancerne ville nemlig, selv om Farten ikke er overvættes stor, variere saa hur­ tig, at den for al god Skydning nødvendige Basis, en sikker Stedbestemmelse, vanskelig eller slet ikke lader sig opnaa under Bevægelsen.

For at raade Bod paa denne Ulempe anbefales Udlægning af Mærker, der angive Afstandene til det paagældende Fort fra de to Punkter af Skibets Bane, hvor dette er nærmest eller fjernest. Herved kan der ganske vist skaffes noget gun­ stigere Betingelser for Skibsartilleriets Skydning, men, da man i Forterne snart vil komme til Erkendelse af, at Skibene hver Gang vende paa samme Afstande, maa det forudsættes, at man over hele Linien vil staa beredt med sine Kanoner ladte og sine Opsatser stillede paa Vendepunktets Afstande, for at være klar til i det givne Øjeblik at sende en overvældende Regn af Projektiler mod Skibene, der netop i Vendingen frembyde det mest saarbare Maal.

Til Vurdering af den Understøttelse, der kan ydes Hovedangrebet af de upansrede eller svagt pansrede Skibe, som tænkes stationerede i en Afstand af 5— 6000m fra Forterne, maa det tages i Betragtning, at disse Skibe i de fleste Tilfælde ville kunne tages under virksom Be­ skydning af en Del af de ikke engagerede Kystbatterier eller Forter. For Batterier, der ere armerede med moderne Skyts og udrustede med gode Distancemaalere, er en Afstand af 5—6000m ingenlunde nogen stor Afstand, naar Maalet er upansrede eller let pansrede Krydsere; og naar de paagældende Batterier ikke selv ere enga­ gerede, kan deres Skydning udføres med al ønskelig Præcision. For at undgaa større Havarier, maa de upansrede Skibe holde gaaende under Damp med veks­ lende Fart og Kurs, og de maa derhos dele deres Op­mærksomhed mellem de Batterier, hvorfra de beskydes og den Del af Befæstningen, imod hvilken Hoved­ angrebet føres frem; men under disse Vilkaar vil den Nytte, Angriberen kan drage af den upansrede Eskadres Medvirkning, sikkert være saare problematisk.

Naar der som Støtte for Forslaget om at anvende dé upansrede Skibe til at indlede Hovedangrebet henpeges paa den værdifulde Assistance, som Porter’s Morterfartøjer ydede ved Beskydningen af Forterne Jaekson og Phillip, for­ inden Farragut forcerede forbi Forterne op ad Mississippifloden, maa der hertil bemærkes, at hin Begivenhed i den nordamerikanske Krig aldeles ikke er komparabel med de her omhandlede Forhold.

Det maa erindres, at de 13 fladbundede Morterskonnerter, der udførte det 6 Dages Bombardement paa Fort Jaekson, laa for­ ankrede ved Flodbredden og skjulte bag en tæt Skov, t saaledes at Fortets Forsvarere ikke kunde observere deres Nedslag, medens Angriberen kunde udføre sine Observationer saavel fra Mastetoppene som fra Land; og Morterfartøjerne virkede saaledes under lignende Omstændigheder, som indirekte skydende Landbatterier under en Belejring. Men at saadanne kunne opnaa god Virkning mod et aabent Værk er dog ikke noget Bevis for, at en Afdeling Krydsere kunne yde et værdifuldt Bidrag til Pansereskadrens Virksomhed.

Efter at vi i det foregaaende have betragtet de vig­ tigste Former af Flaadeangrebet paa en Række Sø- eller Kystforter, skulle vi til Slutning kaste et Blik paa den særlige Art af Angreb, hvis Formaal er at forcere et af Kystforter forsvaret Indløb til et indre Farvand.

Krigshistorien indeholder en Række Eksempler paa Fore­ tagender af denne Art, der med Held ere udførte saavel af upansrede som af pansrede Skibe. Princippet i disse Angreb har som oftest været at staa Løbet ind i Køl­ vandslinie med saa stor Fart, som Forholdene tillode, og samtidig at overvælde Forterne under Passagen med en saa voldsom Beskydning som mulig for at holde deres Ild nede i de kritiske Øjeblikke. Betingelsen for et heldigt Udfald af saadanne Fore­ tagender er imidlertid, at Farvandet enten slet ikke eller kun ufuldstændigt er spærret.

Ved Forceringen af Mobile Bay 1864 stødte det førende Skib, the „Tecumseh“, mod en Mine, gik øje­ blikkelig til Bunds og stoppede hele Eskadren, der en kort Tid kom til at ligge i Uorden under Fort Morgans og de Konfødereredes Skibes voldsomme Ild, og havde ikke Farragut med sit Flagskib resolut taget Teten og været saa heldig at finde en Passage, der ikke var spærret af Miner, vilde efter al Sandsynlighed Fore­ tagendet have faaet et for Nordstaternes Flaade skæbne­ svangert Udfald. Aarsagen til at Forceringen lykkedes maa altsaa søges i en mangelfuld Spærring. Ved Dupont’s Angreb paa Forterne ved Charleston var det ogsaa Hensigten at forcere et Indløb, nemlig Sejlløbet Nord for Fort Sumter; men her traf Skibene paa en fuld­ stændigere Spærring, der ikke lod sig bryde, og Panserflaaden maatte vende om med uforrettet Sag.

Sandsynligheden for i Nutiden med Held at forcere et af Kystbatterier forsvaret og af Søminer spærret Far­ vand er sikkert meget ringe. I vor Tid er nemlig ikke alene Sømineteknikken udviklet til en høj Grad af Fuld- kommenhed, men Batteriernes Armering, der for en væsentlig Del vil bestaa af hurtigskydende Kanoner af middelsvære og lettere Kalibre, vil i langt højere Grad end det ældre Skyts være egnet til i et Minimum af Tid at udfolde en voldsom Udvirkning.

Ogsaa i det moderne Kasteskyts er der givet Forsvareren et Middel i Hænde, hvorved der paa en eftertrykkelig Maade kan virkes mod en Eskadres Forsøg paa Forcering af et snevert Farvand; thi ved at drage Omsorg for, at de tilbagetrukne Morter- og Haubitsbalterier i Forvejen ere indkastede mod det Farvand, Skibene maa passere, vil det være en forholdsvis let Sag at opnaa Træfning mod Skibsdækkene. Ser man hen til de Fordele, der bydes Forterne ved Løsningen af den foreliggende Opgave, tør man vistnok gaa ud fra, at ingen Flaade vil forsøge en Forcering af et snevert af moderne Skyts forsvaret Far­ vand, før Søminerne ere uskadeliggjorte.

Da Mineforsvaret imidlertid ikke ret vel lader sig ødelægge, før de Batterier, der beherske Spærringen, ere bragte til Taus- hed, og da disse Batterier i Reglen kunne lægges saa- ledes, at de ikke lade sig ødelægge ved en forud for Forceringen gaaende Beskydning fra Søsiden, vil der vistnok hyppig ikke gives anden Vej for Angriberen til Opgavens Løsning end at sætte Tropper i Land, for om mulig fra Landsiden at bemægtige sig Batterierne. Slutningsbemærkniiiger. Efter i det foregaaende at have behandlet de Detail- spørgsmaal, der ere af Betydning for Besvarelsen af den foreliggende Opgave, skal jeg nu til Slutning resumere Hovedpunkterne af det Udviklede og af de opstillede   Præmisser søge at drage Konklusionerne med Hensyn til Spørgsmaalet om, med hvilke Resultater eventuelle Kampe mellem Flaader og Kystbefæstninger maa for­ modes at blive gennemførte.

Som vi ovenfor have set, bar Styrkeforholdet mellem Kampskibe og Kystbatterier vekslet i Tidernes Løb. Ved Aarhundredets Begyndelse regnede man, at et Strand­ batteri paa 4 Kanoner gjaldt lige med et Linieskib, der i Bredsiden førte 00 Kanoner. Denne Betragtning var vistnok ogsaa i Hovedsagen rigtig; thi de saarbare Træffeflader, som Strandbatteriet frembød, vare saa for­ svindende smaa i Forhold til Linieskibenes enorme Sider, at der maatte tillægges den enkelte Kystkanon en langt større Værdi end den enkelte Skibskanon; og skønt Virkningen af Kugleskuddet i og for sig ikke var stor, foranledigede dog de forholdsvis talrige Træffere og de Træsplinter, der løsreves af disse, betydelige personelle Tab for Skibene.

I det hele maa Skibene, trods deres store Antal Kanoner, i denne Periode betragtes som ugunstig stillede overfor Kystbatterierne. Da Granat­ kanonen omtrent ved Aarhundredets Midte blev almin­ delig indført til Brug i Kystbefæstningerne, stillede For­ holdene sig endnu ugunstigere for Skibene; de Ødelæg­ gelser, Russernes Granater under Ivrimkrigen anrettede paa Træskibene, vare af en saadan Natur, at fremtidige Forsøg paa med Træsejlskibseskadrer at angribe Kyst­ batterier maatte betragtes som haabløse; og en fuld­ stændig Revolution i Skibsbygningskunsten blev nød­ vendig.

Ved Panserets Indførelse indtraadte der en For­ rykkelse af Styrkeforholdet mellem Skibe og Kystbatte­ rier til Gunst for de førstnævnte; og i den nærmest efterfølgende Periode, da det fuldt pansrede Skibsskrog var uigennemtrængeligt for Artilleriets Kugler og Gra­ nater, vandt Skibene for en kort Tid en afgjort Over­ legenhed over Forterne. Efter Afslutningen af denne Periode ere de af Skibene temporært vundne Fordele mere og mere gaaede tabte, samtidig med at Forterne som Følge af Artilleriets fremskridende Udvikling have opnaaet større og større Fordele overfor Skibene. Disses Panserbeskyttelse er efterhaanden bleven koncentreret paa visse Dele af Skroget, medens de store ubeskyttede Dele af Skibssiden ere udsatte for at gennemskydes af Forternes Brandrørsgranater og Pansersprænggranater.

Da den almindelige Indførelse af brisante Sprængladninger til disse Projektiler efter al Sandsynlighed vil være fuld­ byrdet i en nær Fremtid, og da Brisantgranaten efter alt at dømme vil anrette mindst ligesaa store Ødelæg­ gelser i Nutidens Skibe, som de Paixhans’ske Granater paa Krimkrigens Tid anrettede i Træskibene, maa det antages, at moderne Krigsskibe, der nu eller i en nær­ mere Fremtid indlade sig i Engagement* med en vel anlagt og tidssvarende armeret Søbefæstning, kun ville have liden Udsigt til Opnaaelse af et heldigt Resultat.

At der i Fremtiden kan oprinde en Periode, hvor Forholdene atter ville stille sig gunstigere for Skibene, tør ikke benegtes. De i de sidste Aar opnaaede Frem­ skridt i Panserpladetilvirkningen har gjort det muligt, allerede nu ved Nybygning af Skibe at gaa til en for­ mindsket Tykkelse af Panserbælte og Taarnpansere og at udstrække Beskyttelsen til en noget større Del af Skibet. Hvis man tør forudsætte, at Panserpladeindustrien ved­ blivende vil gøre Fremskridt, saaledes at f. Eks. en 550mm Plade af det nye Materiale yder samme Modstand som en 450mmPlade af det nu gængse Staal eller Kompound, saa vil der intet være til Hinder for at bygge Skibe, der have fuld Beskyttelse paa den langt overvejende Del af Skroget, og som derfor ligesom de første Panserskibe kunne gaa ind paa kort Afstand paa Forterne uden at bekymre sig synderlig om disses Ild. Dog, denne Frem­ tidsmulighed er betinget af, at det kun er Panserplade­ tilvirkningen, der gør Fremskridt, medens Artilleriets Udvikling gaar istaa. At Forholdene skulle stille sig saaledes er imidlertid ikke meget sandsynligt.

Hidtil er enhver Forøgelse af Panserets Modstandsevne bleven efterfulgt af en tilsvarende Forøgelse af Skytsets Panser­ brydningsevne, og det tør derfor haabes, at det i en nærmere Fremtid vil lykkes at forbedre Projektilernes Materiale, saaledcs at de uden at sønderbrydes kunne gennemtrænge de forbedrede Plader. Betragter man Forholdene, saaledes som de nu og i en nærmere Fremtid ville stille sig, vil Styrke­ forholdet mellem Skibe og Kystbatterier kun i særlige Tilfælde nærme sig til det, der var gældende i Panser­ skibenes første Periode, nemlig naar den angribende Flaadeafdeling bestaar af Skibe, der paa største Delen af Skroget ere beskyttede af middelsvære Pansere, medens Forterne kun ere armerede med middelsvære og lettere Kanoner, monterede i lave, aabne Batterier uden Skjolde; thi under disse Omstændigheder kunne Skibene uden at udsætte sig for større Havarier gaa ind paa de kortere Afstande og ved heftig Beskydning med Granater og Granatkardæsker umuliggøre eller i alt Fald vanskelig­ gøre Betjeningen af de ubeskyttede Kanoner.

Er Angrebsobjektet derimod en stærkere Søbefæst­ ning, armeret med moderne svære og middelsvære Kanoner, monterede i vel konstruerede Barbetteplacementer med Skjolde eller i Drejetaarne, vil Forholdet være et andet. Tænker man sig en saaledes udrustet Søbefæstning angreben af en Eskadre, der er sammensat af Kampskibe af 2. og 3. Klasse samt af pansrede og upansrede Krydsere, maa det under Hensyn til det, del­ er udviklet i nærværende Afhandlings II og III Afsnit, betragtes som sandsynligt, at Eskadren, hvis da ikke dens artilleristiske Overlegenhed er ganske overordenlig stor, i ni Tilfælde af ti vil lide saa alvorlige Havarier og miste saa mange Folk, at dens Kampdygtighed efter et forholdsvis kort Engagement vil være, om ikke brudt saa dog i en væsentlig Grad svækket.

Overfor en moderne, vel armeret Søbefæstning vil kun en Eskadre, der hovedsagelig bestaar af 1. Klasses Kampskibe, have Udsigt til at gøre sig gældende; thi kun Skibe af denne Art ere i Stand til at nærme sig Forterne paa de kortere Afstande, uden at udsætte deres Vandliniepansere for at blive gennemskudte. Paa den anden Side maa det tages i Betragtning, at et Skib meget vel kan gøres ukampdygtigt, uden at dets vitale Dele beskadiges.

Ved Lissa blev saaledes det italienske Skib „Formidable“, skønt Panseret ikke led nogen Skade, saa haardt medtaget under Engagementet med Forterne, at det var ude af Stand til at tage Del i det paaføl­ gende Søslag; og ved Charleston den 7. April 1863 maatte 5 af Monitorerne melde sig ude af kampdygtig Stand, skønt hverken de vitale Dele vare beskadigede eller Taarnene gennemskudte.

Selv om altsaa Angri­ beren sætter sine bedste Slagskibe ind, vil der altid være en vis Sandsynlighed for, at de kunne gøres ukamp­ dygtige ved Træffere af Sprænggranater paa de upans- rede og let pansrede Dele, en Sandsynlighed, der ved de moderne Slagskibe ingenlunde er ringe; og dertil kommer endvidere, at der maa regnes med den Mulig­ hed, at en svær Granat fra en Haubits eller Morter gennemskår Panserdækket og ad denne Vej beskadiger de vitale Dele eller bringer Skibets Flydeevne i Fare, ligesom der ogsaa maa tages Hensyn til eventuelle Øde­ læggelser foranledigede af Søminer. Det er ovenfor blevet paavist, at Eskadren for at have Udsigt til at udrette noget mod Forterne, maa kunne føre et væsentlig større Antal Kanoner i Ilden end den angrebne Del af Fortlinien. Da imidlertid det enkelte 1. Klasses Kampskib i Reglen ikke kan bringe mere end 4 svære og 4— 6 middelsvære Kanoner i Virk­ somhed, naar det engagerer med Bredsiden til, vil der, blot for at tage Kampen op med et enkelt Fort eller Batterigruppe, der kan virke mod Angrebet med en Snes svære og middelsvære Kanoner, udkræves et ganske anseligt Antal Kampskibe, ikke at tale om hvad der vil behøves til Angrebet paa en udstrakt, kraftig armeret Befæstning.

Men naar det erindres, at Verdens største Sømagt for Tiden kun raador over en Snes Kampskibe af 1. Klasse, er det ikke rimeligt, at der i kommende Ivrige vil kunne afses mange saadanne Skibe til Angreb paa Kystbefæstninger. Endvidere maa det tages i Be­ tragtning, at del er den angribende Flaades principale Opgave at erhverve og bevare Herredømmet paa Havet, medens Angrebet paa en Kystbefæstning er en Opgave af rent sekundær Art.

Et saadant Angreb er altid forbundet med den Risiko, at et eller flere Kamp- skibe kunne blive ødelagte eller gjorte ukampdygtige for længere Tid, saaledes at Elaaden lider en Svækkelse, som er saa meget farligere jo længere den er fjernet fra sin Operationsbasis, og som mulig kan blive skæbne­ svanger ved en senere Kamp, enten med den angrebne Magts Flaade (som ved Lissa) eller med en Flaade, der kommer denne til Undsætning paa et senere Stadium. Det maa derfor anses som givet, at ingen Somagt vil sætte sine bedste Skibe i Vove ved Angrebet paa en Kystbefæstning, med mindre der derved er Udsigt til at vinde meget væsentlige Fordele, der kunne blive af af­ gørende Betydning for Udfaldet af Krigsoperationerne.

Under de tleste Omstændigheder vil der dog kun være lidet at vinde ved Angrebet fra Søsiden. I gun­ stigste Tilfælde kan Angriberne bringe nogle Forter til Taushed og maaske demontere en Del Kanoner; men det vil derimod i Reglen ikke være muligt for Flaaden ved egne Kræfter af tage Fæstningen i Besiddelse.

Vi have under Operationerne mod Gharleston set, at Baade- angrebene mod det af Vand omgivne Fort Sumter alle totalt mislykkedes, skønt Forsvarerne ikke havde andre Kampmidler til Raadighed end deres Musketter og Haandgranater. Hvor meget vanskeligere ville da ikke saadanne Angreb stille sig i vor Tid, hvor netop de til Forsvar mod Stormangreb brugelige Vaaben have naaet en hidtil ukendt Intensitet i Udvirkningen. Og hvad Erobringen af Kystforter angaar, da bliver det i Reglen 24:3 ikke Flaaden men Hæren, hvem denne Opgave til­ falder.

Som Hovedresultat af det ovenfor udviklede vil det formentlig fremgaa, at et Angreb fra Søsiden paa en stærk Sø- eller Kystbefæstning hører til de Foretagender, som kun have ringe Udsigt til at føre til et gunstigt Resultat, og som i visse Tilfælde kunne være nok saa farlige for Angriberen som for Forsvareren; og det maa derfor antages, at man, naar det overhovedet lader sig gøre, vil søge al omgaa Vanskelighederne ved at over­ drage Hæren at løse Opgaven ved et Angreb fra Land­ siden, saaledes som vi nys have set Japaneserne gøre saavel overfor Port Arthur som overfor Wei-hai-wei; og man vil sikkert, med Forholdene i Nutiden og i den nærmeste Fremtid for Øje, komme Sandheden nær, naar man med Sir Howard Douglas udtaler: „The attack of powerful land batteries with a naval force only must ever be a Hazardous, and perhaps desperate undertaking“ .