Forfatter: Kent Masterson Brown.
Forlag: The University of North Carolina Press.
Antal sider: 475 sider.
Pris: UK £ 26,95/US $ 32,55 (Saxo.com kr. 364,95).
Udgivelsesår: 2021.
Rating: 4/5.
…
Af Claus Eskild Andersen, Major, cand.phil.
General George Gordon Meade er for de fleste en forholdsvis ukendt officer fra Den Amerikanske Borgerkrig. Ikke desto mindre var det ham, der vandt slaget ved Gettysburg i juli 1863, som af mange er betegnet som vendepunktet for borgerkrigen. Meade har i de senere årtier fået en renæssance i form af mange artikler og bogudgivelser, som helliger sig Meades gøren og laden, og som samtidigt anerkender hans helt essentielle bidrag til nordstaternes sejr. Masterson Browns bog er et bidrag i denne genre og den sammenstykker et interessant og oplysende billede af Meades præstationer særligt under slaget ved Gettysburg.
For en krigshistoriker er det interessant at forfatteren, Masterson Brown, følger Meades operative overvejelser tæt og i de fleste tilfælde tager udgangspunkt ordret i de reelle ordrer, som Meade gav sine underordnede generaler. Det giver en stor forståelse for de problemer, som Meade, der på daværende tidspunkt kun havde haft kommandoen over Potomac-hæren i tre dage, var udsat for. Desuden lægger forfatteren vægt på den logistiske situation, som sjældent bliver taget i betragtning, når man bedømmer Meades føringsmæssige kvaliteter. Især den begrænsning som logistiske problemer kunne have på de beslutninger, som måtte tages. Masterson Brown hævder at de store logistiske problemer meget vel kunne have indvirket på beslutningen om ikke at angribe sydstaternes hær efter slaget ved Gettysburg 1.–3. juli 1863, hvor lænestolsgeneraler så en oplagt mulighed for at tilintetgøre Lees hær. I fm. logistik hører man ofte fyndordet: ”Amatører studerer strategi og taktik. Professionelle studerer logistik”. Logistikkens betydning for Meades muligheder, såvel under slaget om Gettysburg og også under selve forfølgelsen af den konfødererede armé under general Lee kan, jf. Masterson Brown, kan næppe undervurderes.
Masterson Brown beskriver også anvendelsen af artilleriet i stor detalje. Desværre fremgår indsættelsen af artilleriet ikke af de ellers gode oversigtskort. Her kan man anbefale at anvende de kort, der fremgår af den nye trebindserie om Gettysburg, som netop er under udgivelse af det engelske ”Osprey Publishing”. Sidste og tredje bind udkommer forventeligt i løbet af 2024.
Masterson Brown følger på grundlag mange øjenvidneberetninger Meades gøren og laden under slaget ved Gettysburg, og det giver et godt indtryk af, hvorledes Meade agerede som operativ/taktisk beslutningstager og presset af for meget kort tid siden at være blevet udnævnt til øverstkommanderende for Potomac-hæren, samt hvilke beslutninger han traf og på hvilket grundlag.
Jeg er ikke helt sikker på, at Masterson Brown har forstået Krigsføringens Grundprincip om ”økonomi med kræfterne”. Han skriver derom i værket bl.a.: ”As a learned and experienced military commander, Meade also understood that to attack an enemy army required the use of all the forces at his disposal. Clausewitz refers to that axiom as ‘economy of force’” (side 356). At sætte alt på et bræt udgør imidlertid ikke ”princippet om økonomi med kræfterne”. I bedste fald ville det kunne forklares som ”princippet om tyngde”.
Karakteristisk for Den Amerikanske Borgerkrig var den helt uproportionale politiske indblanding i krigsførelsen, særligt på Unionens side. Det fik Meade også at føle. Han var den sidste i en lang række af øverstbefalende for Potomac-hæren og han havde derfor fået sig fjender både inden for hæren som på politisk hold, da han helt urealistisk ikke formåede at knuse Lees ”Army of Northern Virginia” under og efter slaget ved Gettysburg. Hans fjender opererede ondskabsfuldt imod ham i Washington med den uduelige politisk udnævnte general Daniel Sickles som hovedaktør. Daniel Sickles havde som fører for et korps nær kostet Potomac-hæren sejren ved Gettysburg og Meade havde helt berettiget kritiseret Sickles for hans militære beslutninger i den forbindelse. Lincoln skrev et forbitret brev til Meade, som kritiserede ham for hans angivelige militære uformåen i den forbindelse. Lincoln havde håbet at kunne afslutte krigen i et snuptag, hvis Meade havde magtet at knuse Lees hær ved Gettysburg. Heldigvis lod Lincoln brevet ligge uafsendt i skrivebordsskuffen, og det blev først kendt efter præsidenten død. Ikke desto mindre måtte general Meade forsvare sig overfor lænestolsgeneralerne ved en kongreshøring, som bebrejdede ham de militære beslutninger under og efter slaget ved Gettysburg. Ganske uberettiget, som forfatteren kan konkludere. Endnu et eklatant eksempel på den omfattende politiske kontrol af unionshæren under krigen.
Selvom Masterson Brown, der oprindeligt er uddannet jurist, er amatørhistoriker, kan han tilsyneladende gøre faghistorikere med speciale i Den Amerikanske Borgerkrig rangen stridig, idet han anvender primære og sekundære kilder, som have han faghistorisk kunnen og analyserer de historiske begivenheder med sikker hånd. Han har også en lang række bøger om den amerikanske borgerkrig bag sig. Mange med gode anmeldelser og bedømmelser. Han har tidligere skrevet om logistik i Den Amerikanske Borgerkrig og denne viden anvender han i rigt mål i den foreliggende bog. Masterson Brown har tidligere redegjort for sine synspunkter fremført i bogen under et foredrag på “United States Army Heritage and Education Center”.
Masterson Brown anfører endvidere andre tvivlsomme påstande i det foreliggende værk, såsom: ”Meade had studied military strategy and tactics under Dennis Hart Mahan at West Point. Mahan was a disciple of Clausewitz. Meade, a linguist as well as a scholar of strategy and tactics – and as a former student of Dennis Hart Mahan – was well acquainted with Clausewitz’s teachings, including those relating to the pursuit of a defeated enemy” (side 321). Selvom man som Clausewitz-fan kunne have ønsket det, er forbindelsen mellem Meade og Clausewitz yderst tvivlsom. Endog tillige at koble Meades strategiske og taktiske tænkning til en anden tidssvarende krigsteoretiker, Jomini, må anses for at være spekulation[1]. Derimod har grundlaget for krigsteoretikerne Jomini og Clausewitzs krigsteorier, de napoleonske krige, til gengæld helt sikkert været studeret som applikeret krigserfaring på de amerikanske militærakademier.
Meade havde ikke den karisma, som mange andre af unionens kendte generaler havde. Desuden var han en hædersmand og slet ikke i stand til at omgås så uvederhæftigt med sandheden om egne bedrifter, som nogle af hans kolleger havde tilsyneladende let ved. Her kan man særligt nævne officererne Daniel Sickels og Philip Sheridan. Om hans eftermæle filosoferede Meade frustreret efter slaget ved Gettysburg i et brev til sin hustru: ”I suppose after a while it will be discovered I was not at Gettysburg at all” (fra omslaget på bogen). I dag tror mange amerikanere med en smule indsigt i Den Amerikanske Borgerkrig, at det var general Ulysses Grant, der vandt over Lee ved Gettysburg.
Der er den senere tid udkommet en række bøger om general Meade, som tyder på en fornyet interesse for denne fascinerende general, som eftertiden har behandlet så ligegyldigt på baggrund af det dårlige ry, som præsidenten, en række hærkolleger og fjender af Meade kunne hæfte på ham allerede mens borgerkrigen rasede.
Bogen kan give officeren inspiration til, hvorledes man kan træffe føringsbeslutninger i særdeles vanskelige situationer – herunder inddrage undergivne og logistiske overvejelser i beslutningsprocessen med de fordele og ulemper dette føre med sig. Desuden kan bogen tjene til en advarsel om, i hvor høj grad politisk indblanding i de militære beslutningsprocesser kan være skadelig for den militære førers vilje og evne til træffe fornuftige beslutninger.
Masterson Browns bog giver en velfortjent oprejsning til en næsten glemt hærfører og hans bidrag til i sidste ende at bidrage til at afslutte Den Amerikanske Borgerkrig. Den er velskrevet, tankevækkende og absolut læseværdig.
Bogen gives fire faner.
Noter
[1] ”There is in fact no evidence of any American reading of “On War” before the 1890s.” C. Bassford “Clausewitz in America today” I Clausewitz goes global – Carl von Clausewitz in the 21st Century. Berlin 2011, side 342.
