Log ind

„Martsdagene“ 1848 i militær Henseende

#

Februarrevolutionen i Paris 1818, efterfulgt af revolutionære Bevægelser i Tyskland og andre Lande, satte Fart i den politiske Udvikling baade i Hertugdømmerne og i Kongeriget, navnlig i Kjøbenhavn. Fængstof var der rigeligt af overalt. Slesvigholstenerne forlangte nu aabenlyst Slesvigs faste Tilknytning til Holsten og samlet Tilslutning til, Indtræden i, det Tyske Forbund. 3. Generalkommando, i Hertugdommerne, fulgte nøje den politiske Udvikling og krævede den 12. Marts, at Regeringen snarest skulde lægge 5.000 Md. kongerigske Tropper ind i Rendsburg og desuden samle et Korps paa 10.000 Md. i Jylland og gentog de nærmest følgende Dage indtrængende dette. I Statsraadet den 15. Marts lod Kongen Generaladjudanten forelægge Forslag om at mobilisere Holstenske Forbundskontingent og lade dette tage Opstilling ved Holstens Sydgrænse for at forhindre den revolutionære Bevægelse i Tyskland i at brede sig til Holsten, at indkalde alt det hjemsendte Mandskab af Linien, iværksætte Befæstningsarbejder ved Kjøbenhavn og opstille de to af 3. Generalkommando krævede Styrker. Statsraadet gik dog ikke med hertil — blot til at Forbundskontingentet skulde sættes paa Feltfod, og at de fem Liniebatailloner i Kjøbenhavn med jysk Mandskab skulde sættes paa fuld Krigsstyrke. Paa et stort, meget bevæget Folkemøde i Rendsburg den 18. Marts vedtoges, at der ved en Deputation til Regeringen i Kbh. skulde kræves en særlig slesvig-holstensk Forfatning, Slesvigs Optagelse i det Tyske Forbund, almindelig Folkevæbning med frit valgte Officerer m. m. — Den samtidige politiske Udvikling i Kongeriget, navnlig i Kbh., er almindelig kendt, og her skal blot nævnes, at Forholdene i Hertugdømmerne fremkaldte energiske Krav til Regeringen om Slesvigs fuldstændige Tilknytning til Kongeriget og om kraftigere militære Anstalter mod den slesvig-holstenske Bevægelse. Hvad der foregik i vor militære Overledelse, Generaladjudantstaben, den 20., 21. og 22. Marts er lidet kendt og er dog af betydelig Interesse. Antagelig efter mundtlige Drøftelser mellem Kongen, Generaladjudanten — Kongens mangeaarige Ven og gode Aand — Oberst (løjtnant) C. G. Schöller og Byrochefen (Chef for Kommandokontoret) Major Flensborg af Generalstaben paa de første Efterretninger om Folkemødet i Rendsburg den 18 udstedtes den 20. Marts følgende kgl. Parolbefaling: »I den Hensigt at fremme Enhed og Hurtighed[!] i de herhen hørende Foranstaltninger resolvere Vi allernaadigst: Der skal oprettes en permanent Defensions-Commission for hele Riget med umiddelbart Referat til Os. Denne Commission skal bestaa af følgende Medlemmer: Generalløjtnant C. L. W. Römer, Generalmajor P. F. Steinmann [d. æ.], Generalmajor P. F. Quaade, Generalmajor C. G. H. Bauditz, Kontreadmiral A. Schifter, Kommandørkaptajn C. C. Zahrtmann, Major (Oberstltn.) O. N. Olsen, Oberstløjtnant J. S. Fibiger og Major C. O. E. Schlegel. — De var alle Dux-Naturer, dygtige og erfarne Ressort-Mænd, brave og omgængelige. Römer var meget gammel, Chef for General- og Kommissariatskollegiet ; Steinmann Chef for Generalstaben, det vil nærmest sige for Landets Opmaaling og Kortlægning; Quaade Chef for Ingeniørkorpset; Schifter ogsaa en gammel Herre, i lignende Stilling som Römer; Bauditz Chef for Artilleriet; Olsen Topograf; Fibiger Artillerikonstruktør; Zahrtmann Adjudant hos Kongen; Schlegel Ingeniør. Men de egentlige Vaabenarter, navnlig Infanteriet og Rytteriet, var ikke repræsenteret! Ikke nogen kommanderende General, ikke nogen Brigadekommandør af Vaabnene, skønt der var tre Brigadegeneraler i Kbh., ikke nogen C. F. Hansen (Jernmanden, der i November s. A. blev Krigsminister og allerede den 22. Marts havde været anmodet om at overtage denne Post) endsige Generalmajor v. Krogh eller Generalmajor Wedell-Wedellsborg. — Alle ni var ansat i Kbh. Parolbefalingen sluttede med: »Kommissionens Hverv skal være at tage under Overvejelse, hvilke Foranstaltninger der maatte agtes mest hensigtssvarende til Rigets Forsvarsvæsen, dertil henregnet saavel Befæstningsvæsenet som Arméens og Marinens Fordeling og Samvirken efter de Hovedmomenter, som i Kommissoriet nærmere af Os vil blive Kommissionen opgivet«. — Kommissoriet blev dog ikke udfærdiget. Der kom en Mand i Vejen med en Slæde og væltede den fornemme og agtværdige Kommission: Tscherning! Begivenhederne de tre Dage fulgte hverandre lige i Hælene. I Løbet af samme Dag blev Efterretninger om Rendsburgmødet almindelig bekendt i Kbh., hvor ledende politiske Personligheder (Hvidt, Lehmann, Tscherning m. fl.) havde ansat et Folkemøde i Kasino til den 21. Det besluttedes imidlertid, at Mødet skulde afholdes endnu samme Aften, den 20. Under stor Begejstring og vældig Tilslutning vedtoges her den berømte Adresse til Kongen med Krav om et nyt Ministerium og om kraftige Foranstaltninger over hele Linien, og det bestemtes, at Adressen skulde overrækkes næste Dags Formiddag Kl. 10 ved et almindeligt Folketog. Næste Dag, den 21., sammenkaldte Kongen Statsraadet til Møde paa Christiansborg Kl. 9 Form.. Ministrene var yderst stærkt paavirket af Talerne og den hede Stemning paa den foregaaende Aftens Kasinomøde, den dér vedtagne energiske, ja truende Resolution og det nu forestaaende Folketog til Slottet Kl. 10. Ministeriet var indbyrdes i fuld Opløsning og traadte straks tilbage. Samme Dag, formentlig om Eftermiddagen, altsaa efter Folketoget og Kongens Ord om nyt Ministerium, udstedtes gennem Generaladjudanturen (Kommandokontoret) et nyt Reskript til hver enkelt af de ni nævnte Herrer: »Da Vi under de stedfindende Omstændigheder anse Oprettelsen af et Krigsraad under Vort Eget Præsidium som en hensigtssvarende Foranstaltning, ville Vi, at et Krigsraad skal sammentræde: Som Referent og stemmeberettiget Medlem Vor tjenstgørende Generaladjudant af Land-Etaten: Hvilket Vi saaledes allemaadigst giver Dig tilkende, til allerunderdanigst Efterretning og Iagttagelse for Dit Vedkommende, med Tilføjende, at Du angaaende Convocationen vil erholde nærmere Meddelelse gennem Vor tjenstgørende Generaladjudant«. Paa det fælles Koncept er tilføjet for Generaladjudantens Vedkommende: »Med Tilføjende, at Du paa Vor nærmere Befaling vil have at foranstalte det Fornødne til Sammenkaldelsen af Raadet.« Altsaa Defensionskommissionen var blevet til et Krigsraad, under Kongens Forsæde og Generaladjudant Schüller som »Referent« — under snevert Samarbejde mellem de to. Schüllers Tiltræden maa betegnes som i enhver Henseende en betydelig Vinding. Han var ikke egentlig Hofmand, men Soldat og havde indtil for knap en Maaned siden været Stabschef ved 2. Generalkommando, staaet under den fremragende Soldat General Castonier og mange Aar været Troppeofficer. At han vilde være blevet den ledende kan næppe betvivles. I øvrigt har Sindene i Kbh. denne Dag været optaget af Spændingen om det ny Ministerium og den slesvigholstenske Deputations Ankomst og hvad deraf fulgte. Deputationen ankom samme Dag, dens Fordringer blev afvist, og den afrejste næste Dag. Den 22. Marts, under de spændende og presserende Forhandlinger i politiske Kredse og paa Slottet om det ny Ministerium og med hele Kbh. paa Benene, valgtes endelig om Eftermiddagen Tscherning til Krigsminister, hvoraf jo fulgte Kongens Tilbagetræden som Hærens Høj stkommanderende og hermed af sig selv Krigsraadets Bortfald uden nærmere Tilkendegivelse. Men forinden var der, samme Dag, gennem Generaladjudanturen ved Expeditionssekretæren (Miihlenstedt) tilstillet hver af de ni Herrer følgende: »Efter den tjenstgørende Generaladjudants Befaling har jeg den Ære herved at meddele Hr. N. N., at Hans Majestæt Kongen har beordret det ved allerhøjeste Resolution af Gaars Dato oprettende Krigsraad sammenkaldt paa Christiansborg Slot Dags Middag Klokken 2.« Man bør mærke sig Ordet »oprettende«, d. v. s. som skal oprettes, altsaa endnu ikke egentlig existerende, hvad det jo heller ikke var endnu. Om de ni Mænd har ventet den lange Eftermiddag paa Slottet og derpaa efter en Meddelelse fra Generaladjudanten er gaaet hver til sit vides ikke.

Det officielle Værk »Den dansk-tydske Krig 1848—50, I, S. 35 f Notitsen, nævner korteligt om dette Krigsraad og slutter med, at det »efter i kort Tid at have været sammen [blev] opløst, uden at dets Forhandlinger havde ført til noget Resultat.« Det kan imidlertid ikke antages, at Raadet har forhandlet: Det existerede jo egentlig ikke; der var ikke tildelt det noget Kommissorium, og dets Præsident: Kongen var hele Tiden optaget af Forhandlinger om det ny Ministerium. Hen paa Sommeren oprettede Tscherning en »Raadgivende Komité«, nærmest af gamle Officerer »til Raadighed«. Den fik en Instrux, men fik kun ringe Betydning, hvad der ogsaa var Bestemmelsen med den.

Oprettelsen af »Krigsraadet« med Kongen, Hærens Chef, som Præses og Scholler som Referent, Ledende, kan give Stof til mange Spekulationer med Hensyn til dets mulige Betydning og Indflydelse paa den militære Virksomhed i den kommende Tid — hvis ikke netop Tscherning var blevet Krigsminister og havde gennemtvunget Kongens Tilbagetræden fra den — nominelt — ledende Stilling. Paa denne i saa eminent Grad for Fremtiden skelsættende 22. Marts har det ellers saa travle Kommandokontor kun udsendt Sammenkaldelsesordren til de ni Herrer samt Befaling til de militære Myndigheder i Kbh., at Adjudanterne skulde møde næste Dag Kl. 2 Eftm. til Parolafhentning. Det var Kundgørelsen om Oprettelsen af et Krigsministerium »for Overbestyrelsen af alt til Krigsvæsenet henhørende« og Tschernings Udnævnelse til Krigsminister. Det blev den sidste kongelige Parolbefaling og afløstes af de krigsministerielle »Armeebefalinger«.

Rockstroh.