Log ind

Maritime operationer til støtte for operationerne i Kosovo

#

Af orlogskaptajn Gustav Lang og orlogskaptajn Erik Dreyer-Andersen.

Dette indlæg vil beskrive de maritime operationer, der er foregået i Adriaterhavet til støtte for de luft- og landmilitære operationer i Kosovo. De maritime operationer i Adriaterhavet blev gennemført som flere selvstændige operationer. Dels som en tilstedeværelse, der skulle sikre at flådeenheder tilhørende den serbiske flåde, ikke kunne true forsyningstransporten ad søvejen til henholdsvis SFOR og KFOR - og denne støtteoperation pågår stadig - dels som en minerydningsoperation - ’’Allied Harvest” - der havde til formål, at bortfjeme de bomber og raketter der var blevet kastet af fly i forbindelse med returnering fra luftoperationeme i Kosovo. Fjernelsen af denne ammunition skulle sikre at de lokale fiskere ikke under fiskeri i området fik disse bomber og raketter i nettet og dermed blev udsat for unødig fare.

Maritim tilstedeværelse

Til løsning af denne opgave befandt der sig såvel NATO- som nationale flådestyrker i området. Koordinationen af disse flådestyrkers bevægelser blev foretaget af COMMANDER ALLIED NAVAL FORCES SOUTH (COMNAVSOUTH) og dette hovedkvarter havde også ansvaret for den operative anvendelse af NATO styrkerne.

Maritime styrker i middelhavsområdet

SACEUR opererer via Commander-in-Chief South (CINCSOUTH) konstant en stående, maritim styrke i Middelhavsområdet. Den består af enheder af fregat/destroyer størrelse samt støtteskibe (eks. tankskibe) i et antal af op til syv af gangen. Styrken, der benævnes ’’Standing Naval Force Mediterranean (STANAVFORMED (SNFM))” er under operativ kontrol af COMNAVSOUTH, hvis hovedkvarter er i Napoli, Italien. SNFM ledes på rotationsbasis af en flotilleeller kontreadmiral fra én af de deltagende nationer og i styrken indgår normalt enheder fra Grækenland, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Tyskland USA - men også andre lande bidrager lejlighedsvis. Ligeledes opererer COMNAVSOUTH en stående minerydningsstyrke ’’Mine Counter Measures Mediterranean Force (MCMFORMED)” i Middelhavsområdet. Den består af 4-6 minerydningsfartøjer og et kommandostøtteskib. Belgien, Grækenland, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Tyskland og USA bidrager til styrken med enheder på rotationsbasis. MCMFORMED ledes af en kommandørkaptajn fra én af de deltagende nationer. I Middelhavet har USA udstationeret ’’Naval Striking and Support Force Southern Europe (STRIKFORSOUTH)’’. I sidstnævnte indgår Task Force 502 (hangarskibsgruppe), Task Force 503 (amfibiestyrker) samt Task Force 504 (landsætningsstyrker). STRIKFORSOUTH ledes af en tre-stjernet admiral fra US Navy fra flagskibet USS LA SALLE. Herfra udøver admiralen tillige kommando over USA’s Sixth Fleet. SACLÀNT opererer via Commander-in-Chief Eastern Atlantic (CINCEASTLANT), med hovedkvarter i Northwood nord for London, en stående, maritim styrke i Atlanten. Den består, som SNFM, af enheder af fregat/destroyer størrelse samt støtteskibe i et antal af 7-8 af gangen. Styrken, der benævnes ’’Standing Naval Force Atlantic (STANAVFORLANT (SNFL)) er under skiftende operativ kontrol afhængigt af hvilket farvandsafsnit, der opereres i. SNFL ledes på rotationsbasis af en flotilleadmiral fra én af de deltagende nationer, og i styrken indgår normalt, i perioder af forskellig længde, enheder fra Belgien, Canada, Danmark, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA. SNFL blev efter anmodning, fra medio maj 1999 allokeret til COMNAVSOUTH for deltagelse i de maritime operationer i forbindelse med Kosovo-krisen. Endvidere opererer SACEUR en stående, maritim minerydningsstyrke ’’Mine Counter Measure Force Northwestern Europe (MCMFORNORTH)”. Styrken består af 5-6 minerydningsfartøjer og et kommandostøtteskib. Danmark bidrager til NATO’s stående, maritime styrker med korvetter, undervandsbåde, minerydningsfartøjer og minelæggere som kommando støtteskib til minerydningsstyrker. Således har minerydningsfartøjet MAKRELEN været en del af MCMFORNORTH fra 1 maj og frem til 15 juli 1999. MCMFORNORTH blev som ovenfor anført primo juni 1999 allokeret til COMNAVSOUTH for, sammen med ’’søsterstyrken” MCMFORMED, at indgå i minerydningsoperationeme ’’Allied Harvest” i Adriaterhavet. 29 juli 1999 indgik minelæggeren LINDORMEN i MCMFORNORTH som styrkens kommando støtteskib og opererede sammen med styrken indtil 4 oktober 1999.

Disponering af styrkerne

Ovenfor anførte styrker deltog i operationerne i Middelhavet som støtte for landoperationeme i og ved Kosovo i foråret 1999. SNFL blev allokeret til opgaver i Adriaterhavet fra 24 maj 1999, og da den danske korvet PETER TORDENSKIOLD var bestemt til rutinemæssigt at skulle indgå i SNFL fra ultimo juli 1999 var det derfor forventningen, at korvetten skulle forlægge til Middelhavet for at indgå i SNFL. Imidlertid stoppede krigshandlingerne i Kosovo 21 juni 1999, og det blev deraf følgende bestemt, at SNFL skulle ophøre sin tilstedeværelse i Middelhavet fra 24 juni. PETER TORDENSKJOLD indgik således i SNFL under dennes ophold i Zeebrügge ultimo juli 1999 og forblev som en del af styrken indtil 11 oktober 1999. COMNAVSOUTH ansvar under Kosovo-krisen var blandt andet at tilsikre et konstant ’’Recognized Maritime Picture (RMP)” for Adriaterhavet og Middelhavet i øvrigt. Denne kolossale opgave blev generelt organiseret ved, at de enkelte maritime Task Forces samt SNFM og SNFL hver tildeltes et ansvarsområde, for hvilket RMP skulle etableres og individuelt transmitteres til COMNAVSOUTH - der efter vurdering af billedet retransmitterede dette til de øvrige, maritime styrker. På denne måde kunne COMNAVSOUTH fastholde overblikket over al maritim trafik i Middelhavsområdet, og derved opretholde et relevant varsel overfor eventuelle forandringer i normalbilledet. Endvidere etableredes maritime embargooperationer i Adriaterhavet. Denne operationstype er såvel SNFL som SNFM særdeles erfaren med, idet embargooperationer mod det tidligere Jugoslavien var etableret i perioden 1993-1996 og udførtes netop af disse styrker. Under Kosovo-krisen opretholdtes således embargo mod kommerciel skibsfart i relation til de af FN Sikkerhedsråd vedtagne resolutioner angående visse arter af varer, der ikke måtte indføres. SNFM udførte embargooperationeme, idet dog SNFL i perioden hvor styrken var allokeret til området, afløste SNFM.

Bemærkninger, generelle operationer

De umiddelbare erfaringer ved COMNAVSOUTH hovedkvarter efter ophøret af disse omfattende og komplekse operationer med et meget stort antal maritime enheder, organiseret i forskellige Task Forces og geografisk spredt over hele Middelhavet, er primært at management af’’Surface Surveillance Coordination”, herunder konstant opretholdelse og udveksling af et RMP er en særdeles krævende opgave, hvis forudsætning for en succesfuld løsning er de detaljerede aftaler og planer herfor. Disse aftaler og planer vil således, på baggrund af de indhøstede erfaringer blive revideret i de relevante NATO scenarier med henblik på optimering. Det er i denne forbindelse værd at huske på, at maritim billedopbygning og udveksling af data i dag udelukkende foregår ad elektronisk vej ved hjælp af avancerede computer- og radiotransmissionssystemer. Sådanne systemer er til stede i alle NATO’s maritime styrker, men i et vist omfang på forskellige udviklingsstadier. Således arbejdes der intensivt i NATO med standardisering af disse systemer, for at tilvejebringe grundlaget for hurtig, nøjagtig og sikker udveksling af informationer til og fra maritime styrker.

Operative betragtninger fra Operation Allied Harvest

Minerydningsfartøjet MAKRELEN deltog i perioden 12 juni 99 til 12 juli 99 i operation ALLIED HARVEST i Adriaterhavet. MAKRELEN indgik i NATOs stående minerydningsstyrke Standing Naval Force Channel (STANAVFORCHAN) pr. 1 maj 1999. Den 7 maj 1999 skiftede styrken som planlagt chef (fra norsk til hollandsk) og tillige navn til Mine Counter Measures Force Northwestern Europe (MCMFORNORTH). Navneskiftet var en følge af NATOs seneste omstrukturering og i erkendelse af, at styrkens operationsområde nu mere end nogensinde er udvidet til at omfatte mere end det Kanalområde, som var grundlaget for styrkens oprettelse i maj 1973. Styrken kan i princippet indsættes overalt i NATO’s område. MAKRELEN er et fartøj af STANDARD FLEX 300 typen, udstyret som minejagtfartøj. Det vil sige, at det har evnen til at finde miner eller andre interessante objekter på havbunden, identificere disse objekter og efterfølgende eventuelt bortsprænge dem. MAKRELEN besætning er på 29 mand M/K. MAKRELEN medbringer et fjernstyret fartøj, benævnt en minerydningsdrone, som kan slæbe en sonar efter sig. Denne sonar kan ’’fotografere” havbunden, transmittere fotografierne ad elektronisk vej til MAKRELEN, som derpå analyserer materialet. Når MAKRELEN støder på et objekt på havbunden, som opfylder visse, forud fastsatte kriterier, sendes et ubemandet undervandsfartøj ned for at identificere objektet med video kamera. Er det en mine eller bombe fjernes den med en sprængladning lagt af fartøjet, alternativt af dykkere afhængig af vanddybden. Minerydningsdronen er 26m lang, 7m bred og vejer 100 ton. Den kan sejles bemandet eller ubemandet og fjernstyret fra MAKRELEN. Undervandsfartøjet er 1x2 meter, vejer 400 kg og styres fra MAKRELEN via kabel. Danmark har valgt og udviklet netop denne form for minejagt, fordi den gennemføres med størst mulig sikkerhed for personel og materiel, samtidig med at operationshastigheden er væsentligt forøget i forhold til traditionelle minejagtsystemer. Den 26 maj 1999 dannedes en sydlig pendant til MCMFORNORTH, nemlig MCMFORMED. Den første chef for denne styrke er italiensk. Styrken bestod ved oprettelsen af 6 skibe fra Italien, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Tyrkiet og Grækenland. MCMFORNORTH bestod af kommando støtteskibet, havundersøgelsesfartøjet BULLDOG fra Storbritannien, minerydningsfartøjet ASTER fra Belgien, MAKRELEN fra Danmark, minerydningsfartøjet URK fra Holland, minerydningsfartøjet SANDOWN fra Storbritannien og minestrygeren LINDAU fra Tyskland,. Styrken sejlede efter kommandoskiftet i Den Helder via Brest og Lissabon til Alicante, hvor styrkechefen fik meddelelse om, at MCMFORNORTH ville blive omdirigeret til Adriaterhavet. Anledningen var, at en italiensk fisker havde opfisket en bombe fra havbunden, hvorefter den var eksploderet. Der var umiddelbart ingen oplysninger om skadens omfang, men relativt hurtigt herefter påbegyndte italienske, maritime militære myndigheder rydning af havbunden. Årsagen til bombernes tilstedeværelse på havbunden var, at en del af de fly, som vendte hjem fra de talrige bombetogter over Kosovo, af sikkerhedsgrunde ikke kunne lande med deres bombelast. Det kunne f.eks. være fordi bomberne var forsøgt kastet, men ikke havde sluppet helt, eller at det ganske enkelt ville være farligt at lande med bomberne på, da de er fæstnet under vingerne og dermed meget tæt på jorden under selve landingsfasen. NATO var af Italien blevet tildelt et antal områder til søs, hvori flyene kunne droppe de bomber, som ikke kunne medtages hjem til flyvebasen. Områderne var fordelt over det meste af Adriaterhavet, og dybderne varierede fra 20m til 1100 meter, så ikke alle felter var lige aktuelle at rydde. Der befandt sig mange skibe fra NATO lande i Adriaterhavet eller i dets nærhed i sommerperioden, men det tyndede lidt ud efterhånden som billedet af en fredsaftale begyndte at danne sig. Til at rydde miner var både MCMFORNORTH og MCMFORMED planlagt at skulle operere i området frem til 24 august 99. MCMFORNORTH blev dirigeret til området den 26 juni 99 efter anmodning fra COMNAVSOUTH. MCMFORNORTH ankom til Ancona på Italiens nordøstkyst den 2 juni 1999 og fik følgeskab af MCMFORMED den 10 juni. COMNAVSOUTH stab briefede om operationen i helikopterhangaren på MCMFORMED kommando støtteskib, det italienske fartøj ALPINO den 12 juni og umiddelbart herefter sejlede begge styrker fra Ancona, for at begynde eftersøgningen og rydningen af de i alt 100 bomber, som var kastet. De to minerydningsstyrker arbejdede under kommando af COMNAVSOUTH, som udstedte direktiv for opgavens udførelse. Selve operationen blev gennemført ved tildeling af bokse på lxl sømil til hvert skib. Boksene udgjorde samlet set et større område end de egentlige dropområder, idet muligheden for at enkelte bomber havde slået smut på havoverfladen og derved var faldet uden for områderne, var til stede. I alt afsøgte de to styrker 1041 kvadrat sømil; 72 af de 100 bomber blev fundet og sprængt bort; 11 nyere og 10 ældre bomber eller granater blev ligeledes ijemet. De resterende må formodes ikke at have ligget i de anviste områder, eller at være begravet dybt i den til tider mudrede bund. MAKRELEN deltog som det første skib af denne skibstype på en deployering så langt fra danske farvande. Skibet viste sig undervejs at være endog meget egnet til operationer under varme himmelstrøg. Med en personel- og materielmæssig beskeden del af den samlede styrke, viste det danske minerydningssystem at være helt i spidsen for international minerydning. Operationen varede i 73 døgn. MAKRELEN deltog heraf i 30 døgn, før kursen blev sat mod Danmark. På de 30 døgn nåede skibet at afsøge 67 kvadrat sømil og finde 25 bomber, eller med andre tal, 15% af det samlede område og 27% af de fundne bomber. Efter nøjagtig 100 dages sejlads vendte MAKRELEN 27 juli 1999 hjem til sin basehavn, Flådestation Korsør. MAKRELEN var ikke det eneste danske islæt i Operation ALLIED HARVEST. Kabelminelæggeren LINDORMEN indtrådte i MCMFORNORTH den 29 JUL 1999 som kommandoskib for den hollandske styrkechef (COMMCMFORNORTH). LINDORMEN opererer normalt i danske farvande som kabelminelægger, men er regelmæssigt tilknyttet MCMFORNORTH som kommandoskib, enten når der er en dansk chef for styrken eller såfremt pågældende nation, der stiller styrkechefen, ikke har mulighed for at stille kommandoplatform. Skibet er således specielt udrustet med kommandorum og ekstra kommunikationsudstyr. LINDORMEN’s opgave var derfor ikke at afløse MAKRELEN som minerydningsfartøj, men derimod at give styrkechefen de bedst mulige arbejdsvilkår for at udøve kommando over styrken. Operation ALLIED HARVEST har med søværnets øjne været en succes og MAKRELEN’s resultater giver virkelig grund til optimisme med hensyn til MCM-systemets kapacitet.

Minerydningsfartøjer

3. Eskadre er for tiden tildelt 3 enheder FLYVEFISKEN-klassen udrustet som minerydningsfartøjer, og det er:

• P553 LAXEN

• P554 MAKRELEN

• P556 SVÆRDFISKEN

FLYVEFISKEN-klassen generelt

FLYVEFISKEN-klassens 14 enheder er bygget på Aalborg værft/DANYARD AALBORG A/S og blev leveret i perioden 1989-1995 som erstatning for 22 ældre enheder, der omfattede bevogtningsfartøjer, minestrygere og torpedobåde.

Skærmbillede 2020-03-02 kl. 11.29.57.png

Når FLYVEFISKEN-klassen kan erstatte flere forskellige skibstyper og våbensystemer, skyldes det skibstypens utraditionelle konstruktion, der primært knytter sig til anvendelsen af modulariserede og containeriserede materiel- og våbensystemer, benævnt FLEX-koncepten, der beskrives mere detaljeret i et senere afsnit. Koncepten indebærer, at ved skift mellem forskellige moduler kan skibene anvendes i et tilsvarende antal forskellige roller. Klassen er anskaffet som grundenheder til patruljetjeneste, herunder farvandsovervågning og suverænitetshævdelse, og er som sådan udrustet med sensorer, kommunikationssystemer og et containeriseret kanonsystem. Patruljefartøjeme er velegnede i nærområdet - og med visse begrænsninger - også i en bredere geografisk ramme. De egner sig bedst til kystnære operationer og vil kunne forlægge til andre lignende indsatsområder fjernt fra nærområdet. I kraft af enhedernes mulighed for skift mellem et antal forskelligartede roller, opfylder de forudseelige krav til fleksibilitet og er dermed velegnede til et stort antal opgaver. De skal bl.a. kunne varetage eller deltage i nød- og katastrofehjælp, evakuering, forureningsbekæmpelse, søopmåling, overvågning, suverænitetshævdelse, myndighedsudøvelse, minelægning, minerydning, luftforsvar, antiubådskrigsførelse og antioverfladekrigsførelse. Til denne flexibilitet er der i alt anskaffet/under anskaffelse:

• 10 Kampmoduler (sømålsmissiler, luftmålsmissiler, torpedoer, kanon),

• 5 MCM moduler (2 minerydningsdroner inklusive sidescan sonarer, 2 f) emstyrede overfladedroner, minerydningsudstyr, luftmålsmissiler, dækskran, kanon),

• 4 ASW moduler (luftmålsmissiler, VDS-sonar, dækskran, kanon, antiundervandsbåds torpedoer),

• 14 sæt mineskinner,

• 1 Søopmålingsmodul (ekstra lagerkapacitet, dækskran, opmålingsudstyr herunder flerstråleekkolod, datalink til 2 opmålingsbåde, undervandsdrone),

• 3 Forureningsbekæmpelsesmodul (flydespærringer, ekstra lagerkapacitet, dækskran, kanon) og

• 1 Oceanografi- og miljøkontrolmodul (ekstra lagerkapacitet, vådlaboratorium, tørlaboratorium, dækskran, undervandsdrone, vandoptagningssystem).

FLYVEFISKEN-klassen er bygget af glasfibermateriale med særlig armering af visse rum. Skroget er indrettet med fire containerpositioner, hvori der kan placeres udrustning svarende til de ønskede roller. Skibet fremdrives ved hjælp af to MTU dieselmotorer, der hver yder 2130 kW til almindelig forlægning samt en General Electric gasturbine på 4100 kW til hurtig forlægning. Hovedmotorerne, der virker på to skrueaksler med stilbare propeller, giver FLYVEFISKEN-klassen en forlægningsfart på 18 knob. Gasturbinen, der virker på en center skrueaksel med fast propel, giver sammen med hovedmotoreme en topfart på 30 knob. Til strømforsyning er installeret 3 dieselmotorer på hver 180 kW. Grundenhederne er udrustet med forskellige aktive og passive varslingssystemer mod fly, skibe og undervandsbåde. Styring og kontrol af sensorer, præsentation af informationer, taktisk datakommunikation og våbenkontrol udføres fra et moderne kommando- kontrol- og kommunikationsudstyr, der kan udveksle informationer med såvel nationale som NATO enheder. Skibets hoveddata er:

• Længde overalt: 54 m

• Bredde: 9 m

• Dybgang: 3,5 m

• Deplacement: 300 tons

• Hovedmaskineri: CODAG

• 1 GE LM 500 Gasturbine; 4100 kW på center aksel

• 2 MTU 16V 396 TB94 diesel; 4260 kW på de ydre aksler

• 2 Hydraulik pumper drevet af 1 GM 12V-71 diesel på 375 kW

• Fart: 30 kn, 18 kn på dieseler eller 8 kn på hydraulik

• Besætning: 19-29 (afhængig af rolle)

Minerydningsmodulet

Minerydningsfartøjeme er udrustet med en 76mm maskinkanon og kan medføre et sø-til-luft missil modul til luftforsvar. Minerydningsudstyret består af 2 ijemstyrede minerydningsdroner med sidescan sonar til afsøgning af havbunden og 2 undervandsdroner til visuel undersøgelse af objekterne samt anbringelse af sprængladning til uskadeliggørelse af miner. I MCM-rollen vil skibet indledningsvis placere sig i en fordelagtig position i et minefrit område og derfra manøvrere den ubemandede minerydningsdrone med sat sidescan sonar. Den manøvreres systematisk således, at hele det minemistænkte område dækkes bedst muligt. Efter scanning af området fortsætter minerydningsdroneme til et nyt område mens skibet klassificerer kontakterne. Til at identificere de mulige miner der er fundet under scanningen, sendes de fjernstyrede undervandsdroner (SUTEC Double Eagle Mk II) ned til kontakten, hvorfra den er i stand til at sende videobilleder op til MCM-enheden til visuel identifikation. Er kontakten en mine kan undervandsdronen udrustes med en mineuskadeliggørelsesladning som den kan anbringe tæt op ad minen for bortsprængning af denne. MineRydningsDroneme (MRD) er udstyret med sidescan sonar, hvorved de er i stand til at producere et billede af havbunden og transmittere direkte til MCM-enheden, hvor disse billeder bliver scannet for mulige miner.

Skærmbillede 2020-03-02 kl. 11.31.35.png

Minerydningsdroneme bliver brugt i detektions- og klassifikationsfaseme. Ligesom FLYVEFISKEN-klassen er de lavet af GRP, og deres maximumfart på 11 knob leveres af et pump-jet system. Sidescan sonaren bliver sat og bjærget fra en bom agter.

Skærmbillede 2020-03-02 kl. 11.31.53.png

Sidescan sonar under udsætning

Undervandsdroneme kan operere ned til 300 m og er udstyret med sonar og kameraer. De kan påmonteres en mineuskadeliggørelsesladning (DAMDIC) til bortsprængning af en funden mine