I længre Tid har man i de forskjellige Militærstater været beskjæftiget med det endnu stadig svævende Spørgsmaal, hvor vidt det er nødvendigt eller blot kun fordel agtigt at bevæbne Fodfolket med Magasingeværer.
Omendskjøndt Magasingeværet ikke er nogen ny Opfindelse, men allerede har været benyttet i den ame rikanske Borgerkrig og i 1869 blev indført i Schweitz, saa stillede det sig dog ikke for de forskjellige Stater som en uafviselig Nødvendighed at indføre det; tvertimod saa man dem efter Krigen 1866 gjennemføre deres Fod folks Bevæbning med Bagladevaaben ved Indførelse af Enkeltladere.
Da imidlertid i Tydskland i Aaret 1873 Fodfolkets Bevæbning med Infanterigevær af Model 1871 var gjen- nemført, Østerrig havde indført Gevær af Model 1873, Frankrig Gevær af Model 1874, medens Italien antog Vetterlis enkeilladende Geværer og Rusland Berdangeværet, hævede der sig endelig Røster, der mente kun at kunne søge en yderligere Udvikling af Fodfolkets Vaaben gjennem Magasingeværer og derfor betegnede disse Vaaben som Hærens Fremtidsvaaben.
Skal nu imidlertid en Overgang til et helt nyt Gevær kunne retfærdiggjøre de store Udgifter, den vil medføre, maa Nytten i Forhold til disse Udgifter være saa stor, at man enten bliver sin Modstander overlegen i Bevæb ning eller i det mindste jevnbyrdig.
Ved Overlegenhed i Bevæbning maa her ikke for- staas en saadan Forskjel ved Vaabnene, som vel frembyder tekniske Fordele, men som er betydningsløs for Kampen i sin Helhed, men derimod en saadan Forskjel, der vil have stor Indflydelse paa Kampens Udfald og er i Stand til endog at faa en afgjørende Indflydelse paa den.
Saaledes var Overgangen fra Stenlaas til Perkussions- laas, fra Forlade- til Bagladegevær, fra Papir- til Metal patron Fodbedringer, der havde en saa afgjørende Ind flydelse paa Kampens Udfald, at de forskjellige Stater til Trods for de store Bekostninger ikke kunde se bort derfra.
Disse Forbedringer vare altsaa en tvingende Nødvendighed, idet uden disse Udsigten til et heldigt Udfald af en eventuel Krig vilde være illusorisk.
De Fordele, Magasingeværet, betragtet som hurtig skydende V’aaben, hidindtil har frembudt overfor det enkeltladende Gevær, have imidlertid ikke været saa overvejende, at de have kunnet retfærdiggjøre en Over gang dertil. I den nyere Tid er der imidlertid opstaaet et helt nyt Spørgsmaal, der muligen, naar det har faaet en tilfredsstillende Løsning, vil faa en afgjørende Betydning med Hensyn til Indførelse af Magasingeværer, o: Spørgsmaalet om en Formindskelse af Kalibret.
Overgangen til de ny Vaaben er herved bleven ikke saa lidt vanskeliggjort. Saa længe nemlig Kaliber- spørgsmaalet endnu ikke var rejst, havde man for de fleste Staters Vedkommende den Udvej, naar man i Princippet var gaaet over til Magasingeværer, at iværk sætte denne Overgang ved Anbringelse af en eller anden Repetermekanisme paa det reglementerede Gevær. Efter at Kaliberspørgsmaalet er rejst, lader dette sig ikke gjøre, naar man ved Forandringen vil tage Hensyn til dette sidste Spørgsmaal.
Den væsentligste Grund til, at Spørgsmaalet om Kalibrets Formindskelse er fremkommet, er endel om fattende og lærerige Forsøg, der af Major Rubin, Direk tør for Ammunitionsfabrikken i Thun, og Professor Flebler ere foretagne i Schweitz med Geværer med 9, 8,6, 8,5, 8,0 og 7,5mm Kaliber.
Disse Forsøg gik nemlig ud paa al tilvejebringe en fladere Kuglebane end den, der svarer til det i Schweitz i 1869 indførte 10,4mm Magasingevær af Velterlis System. Den fladere Kuglebane medfører nemlig den Fordel, at den farlige Strækning, den Del af Kuglebanen, der ikke er hævet mere end Mandshøjde over Jordens Overflade, for øges, og at man som Følge heraf, navnlig paa de korte Afstande, bliver mere uafhængig af Afstanden, paa hvilken Maalet befinder sig.
Kuglebanens Fladbed afhænger nu dels af Projektilets Begyndelseshastighed, dels af dets Tversnitsbelastning. Jo større denne gjøres, des fladere bliver Banen; men ved samme Vægt for Projektilet vil dettes Tversnitsbelastning forøges, naar Tversnittet og dermed Kalibret formindskes.
I 1879 konstruerede Major Rubin et 9mmGevær med Vetterli Mekanisme. Forsøgene med dette Gevær afslut tedes 1881 og gave i de ovennævnte Henseender til fredsstillende Resultater. Man formente imidlertid at kunne naa til en mere strakt Bane ved yderligere at nedsætte Kalibrel, og Forsøg med det 8,5mm og det 8,omm Kaliber anstilledes. Ved den 9,0mm Patron, hvis Ladning var 4,7 gr., og hvis Projektil vejede 20 gr., var Rekulen saa stærk, at man ansaa det for umuligt at søge en yderligere Forøgelse af Kuglebanens Strakthed gjennem en Forøgelse af Ladningen. Det var en ny Grund til at forsøge et mindre Kaliber.
Forsøgene bleve anstillede i 1882 med 4 Geværer af hver Slags med Vetterli Mekanisme. De gik ud paa dels at bestemme Vaabnenes balistiske Egenskaber, dels paa at undersøge Vindens Indflydelse paa de forskjellige
Projektilbaner. Da det viste sig, at det mindste Kaliber gav det bedste Resultat, besluttede man at forsøge et 7,5mm Kaliber. Man ønskede samtidig at forøge Lad ningen; da imidlertid Patronens Længde ved Vetlerli- geværet ikke kan overskride en bestemt Størrelse, og man allerede var naaet til dette Maximum, maatte man anvende komprimeret Krudt. Ladningen blev forøget til 5,4 gr. Projektilets Vægt var 16,4 gr.
Af disse Forsøg, der tillige bleve anstillede med 8,ommGeværer, fremgik del, at de to Kalibre med Hensyn til Projektilbanernes Straktlied og Skydningens Nøjagtighed omtrent stode paa samme Højde. Det 7,5mm Kaliber viste sig imidlertid at være det 8,0mm Kaliber underlegent med Hensyn til Indtrængelsesevne, uagtet Projektilets Begyn delseshastighed var større, og dets Tversnitsbelastning ikke var mindre end det 8,0mm.
Man sluttede heraf, at der praktisk taget ikke vilde være noget vundet ved at anvende et Kaliber under 8 mm.
I nedenstaaende Skema er der anstillet en Sammen ligning mellem de af ovennævnte Forsøg fremgaaede Resultater for det 8,0mm Gevær med Vetterli Mekanisme og Bagladeriffel Model 1867.
Man ser heraf, at det 8mm Kaliber giver med Hensyn til Præcision Resultater omtrent dobbelt saa gode som de tilsvarende for Bagladeriffel Model 1867. Antager man nu, at et Geværs Virkning er proportional med Længden af den farlige Strækning, bliver Forholdet mellem de to Vaabens Virkning som 1 : 2,3. Da Skud hastigheden for Velterligeværet kan sættes til 1,5 Gange Skudhastigheden for Bagladeriffel Model 1867, naar Skud antallet ikke overstiger det Antal Patroner, der findes i Magasinet, bliver Forholdet mellem de to Vaabens Virkning som 1:(2,3x 1,5) = 1:3,4, idet man gaar ud fra, at et Geværs Virkning ogsaa er proportional med Skydningens Hurtighed.
Det ovenfor omtalte Kalibersporgsmaal, de forskjellige Meninger om Itetimeligheden af at indføre et Maga singevær og ikke mindre de talrige Modeller, der efterhaanden ere fremkomne, have bevirket, at Spørgs- maalet om Indførelse af Magasingeværer endnu de fleste Steder venter paa sin Løsning, og af Hensyn til de meget betydelige Udgifter, en fuldstændig Forandring i Bevæbningen vilde medføre, søger man at skyde Tids punktet saa langt ud som muligt. For imidlertid fore løbig at opnaa en hurtigere Skydning i kritiske Øjeblikke har man flere Steder gjort Forsøg med automatisk vir kende Patrontasker, Hurtigladere o. dsl. Disse Palliativer, der kun ville komme tit at koste en forholdsvis ringe Sum, ville ikke kunne præjudicere Spørgsmaalet eller binde En med Hensyn til Fremtiden, hvilket f. Ex. vilde være Tilfældet med Anbringelsen af en eller anden Repetermekanisme paa det reglementerede enkeltladende Gevær.
Forøvrigt har det viist sig, at Skydningens Hurtighed ikke i nogen væsentlig Grad er bleven forøget ved disse Apparater. Hurtigladere, der tænkes anbragte paa Geværet, ville let komme til at vanskeliggjøre dettes Haandtering, ligesom de let ville kunne tabes.
Som ovenfor berørt er man i de fleste Stater endnu ikke kommet til et endeligt Resultat med Hensyn til Indførelse af Magasingeværer, og Grunden til at udsætte Sagen kan i Almindelighed siges at være den, at man har forment, al de forskjellige Modeller af Magasingeværer, der hidindtil ere fremkomne, ikke frembøde saa overvejende Fordele overfor en god Enkeltlader, at en Forandring i Bevæbningen maatte anses for heldig.
Grunden hertil maa igjen søges deri, at man hoved sagelig har haft sin Opmærksomhed henvendt paa at fremme Skydningens Hurtighed uden at tage tilbørligt Hensyn til de andre Faktorer, hvorved Geværets Nytte virkning i ligesaa høj Grad kan forøges, saasom strakt Kuglebane og Præcision, og hertil har vel fornemmelig den Omstændighed bidraget, at Bestræbelserne som oftest ere gaaede ud paa at omdanne det reglementerede Gevær for at reducere Udgifterne, altsaa blot paa at finde en eller anden praktisk Repetermekanisme.
Et Spørgsmaal er imidlertid, »hvilken er den bedste Repetermekanisme», et helt andet, «hvilket er det bedste Haandvaaben til Krigsbrug». For at komme til Klarhed med Hensyn til dette Spørgsmaal, maa man paany under søge det gamle Spørgsmaal:
Hvilke Betingelser bør et godt Haandvaaben opfylde?
1) Hurtig Ladning.
2) Præcision og strakt Kuglebane.
3) Stor Rækkevidde.
4) Stor Indtrængelsesevne.
5) Vished for Skuddets Afgang og Sikkerhed for Skytten. 6) Simpel og solid Konstruktion samt let Betjening.
7) Ringe Vægt saavel for Gevær som for Patron.
8) Simpel og solid Patron.
1) Hurtig Ladning.
Overgangen fra Forlade- til Bagladegevær har bragt den Hurtighed, med hvilken man kan lade, til en Fuldkommenhed, man ikke tidligere har kjendt. Indførelse af Magasingeværer tilstræber yderligere at forøge denne Hurtighed.
De alt existerende Magasingeværer tilfredsstille imid lertid ikke de Fordringer, man bør stille til dem i oven nævnte Retning, idet Skydningens Hurtighed vel er større, saa længe der skydes fra Magasin; men skal der afgives et større Antal Skud, end Magasinet rummer, og Magasinet altsaa maa lades paany, bliver Hurtigheden ikke større end for det enkeltladende Gevær, snarere mindre.
Som almindelig Regel kan man vel opstille, at jo større Antallet af sigtede Skud er indenfor en vis Tids frist, des større er Geværets Virkning. Til Opnaaelse af et bestemt Øjemed kræves et vist Antal Patroner, og i jo kortere Tid dette Antal kan bortskydes uden Skade for Sigtningen, des bedre. Idealet af et Gevær er det, med hvilket Skytten vedvarende kan skyde, saa længe Maalet er synligt, eller indtil det attraaede Øjemed er opnaaet, uden at Magasinet i denne Tid behøver at lades paany.
Som ovenfor berørt tilfredsstille de alt existerende Magasingeværer ikke de Fordringer, man bør stille til dem med Hensyn til Skydningens Hurtighed. Den Maade, paa hvilken man bar tænkt sig Magasingeværet anvendt, er imidlertid ogsaa en anden.
Patronerne i Magasinet ere kun at betragte som en yderste Reserve, man først maa ty til i et givet Øjeblik og paa Førerens Kommando. Denne Benyttelse af Maga sinet kan imidlertid faa uheldige Følger, idet der af den Grund vil kunne opstaa Uro hos Skytterne til Skade for Skydningen. Skytterne ville nemlig under den hidsige Skydefægtning, der gaar forud for det afgjørende Øjeblik, der er det Moment, i hvilket Magasinet skal benyttes, tildels have deres Opmærksomhed henvendt paa Føreren for al afvente Signalet til Skydning fra Magasin og ville som Følge heraf ikke kunne skjænke Skydningen den udelte Opmærksomhed, den kræver under slige Forhold. Des uden vil det være vanskeligt at afgjøre, naar det afgjørende Øjeblik, der kan indtræffe paa forskjellige Tids punkter for de forskjellige Dele af Skyttekjeden, er indtruffet.
Snarere bør man vel opstille som Regel, at det gjælder om at nna saa hurtig som muligt til det Punkt, fra hvilket man vil forsøge den afgjørende Kamp, og for at naa dette Punkt maa Angriberen benytte alle de Hjælpemidler, han har til sin Raadighed, medens Forsvareren paa sin Side maa søge ved alle mulige Midler at hindre Fjenden i at naa dertil.
Altsaa Skytten bør gjøre Urug af sit Magasin, naar der er Lejlighed dertil, naar han formener, af Omstæn dighederne ere gunstige dertil. Men fremfor at have to Fremgangsmaader, to Maader at betjene Geværet paa i saadanne Øjeblikke vilde det være at foretrække at be holde det enkeltladende Gevær, med hvilket der ikke kan skydes paa to Maader, men hvis Betjening altid er den samme.
Imidlertid vilde det næppe være vanskeligt med Magasingeværet, naar Skudantallet overskred det Antal Patroner, Magasinet kan rumme, at opnaa en ligesaa stor Skudhastighed som med det nuværende enkelt ladende Gevær, naar man kunde lade Skud for Skud ikke i Kamret, men derimod i Magasinet, der i saa Tilfælde ikke behøvede at være løst. Herved vilde man altsaa opnaa, at Betjeningen altid blev den samme, hvad der atter vilde lette Betjeningen af Vaabnet.
2) Præcision og strakt Kuglebane.
Som tidligere omtalt maa man baade af Hensyn til Præcision og strakt Kuglebane gaa til et lille Kaliber. Kuglebanens Strakthed afhænger af Projektilets Begyn delseshastighed, dets Forparts Form samt af dets Tver- snitsbelastning o: Forholdet mellem Projektilets Vægt og Arealet af dets Tversnit. Rekulen er proportional med Produktet uf Projektilets Vægt og dets Begyndelses hastighed. Forøger man nu Projektilets Begyndelses hastighed, vil Kuglebanen blive mere strakt; men derved forøges tillige Rekulen, naar man ikke samtidig formindsker Projektilets Vægt. Dette sidste kan opnaaes uden at formindske Tversnitsbelastuingen ved at give Projektilet et lille Gjennemsnit og forøge dets Længde. For altsaa at faa en strakt Kuglebane, eller hvad dermed er ens betydende, forøge den farlige Strækning, maa man for mindske Kalibret.
Spørgsmaalet om Kalibrels Formindskelse vil lige ledes faa Indflydelse paa det Antal Patroner, Soldaten kan medføre. Som ovenfor berørt maa nemlig Projektilets Vægt, da man søger at opnaa en Begyndelseshastighed af 5— 600m, formindskes af Hensyn til Rekulen. Vægten af Rubins Patron er ikke nøjagtig kjendt; dog kan man gaa ud fra, at den ikke overstiger 30 gr., medens f. Fx. Patronen til Bagladeriffel Model 1867 vejer 35 gr. og Patronen til Mauser Infanterigevær 42 gr.
Man kunde altsaa uden at forøge Vægten af det Antal Patroner, Soldaten skal bære, forøge dette Antal til henholdsvis 93 og 112, ligesom ogsaa Magasinets Patron antal muligen vilde kunne forøges, uden at Geværets hele Vægt derved blev større.
3) Stor Rækkevidde.
Denne staar i en vis Forbindelse med Præcisionen; forøges denne, forøges ogsaa Rækkevidden. Et lille Kaliber er altsaa ogsaa fordelagtigt i denne Henseende.
4) Stor Indtrængelsesevne.
Projektilets Indtrængelsesevne afhænger mere af dets Hastighed end af dets Masse og Form. Forsøg an stillede i Schweitz med Rubins 8mm Gevær have ogsaa givet gode Resultater. Saaledes blev paa 400 Meters Afstand 10 Stykker 3cm tykke Fyrrebrædder, opstilede med en indbyrdes Afstand af 9cm, gjennembrudte, medens paa 800 Meters Afstand 4 saadanne Brædder, opstillede paa samme Maade, gjennembrødes.
5) Vished for Skuddets Afgang samt Sikkerhed for Skytten.
Vished for Skuddets Afgang afhænger af Antændelsesmaaden. Denne bør være sikker, saaledes at der ikke fremkommer Forsagere, eller et Skud gaar af i Utide. Mekanismen, der anvendes hertil, bør være saa simpel som mulig.
Sikkerhed for Skytten afhænger af Mekanismedelenes Dimensioner, Stoffet, hvoraf de ere fabrikerede, og Pibens Godstykkelse. De Fordringer, man i ovennævnte Hen seende bør stille til Geværets forskjellige Dele, ville med de Hjælpemidler, Metallurgien og Teknikken stiller til Baadighed, vel let kunne tilfredsstilles.
6) Simpelhed i Konstruktion og let Betjening.
Vaabnets Konstruktion bør være simpel og solid, Vægten fordelt paa en saadan Maade, at Betjeningen af Vaabnet bliver saa lidt trættende og saa bekvem som muligt. Geværets Præstationer kunne sammenlignes med en Maskines Arbejdsydelse. I jo kortere Tid og med jo mindre Kraftanvendelse det forlangte Arbejde kan udføres, des større er Nyttevirkningen.
Tager man nu imidlertid Hensyn til de Anstrengelser, Soldaten er udsat for i Felten, maa det indrømmes, at det ikke er ligegyldigt, hvilken Konstruktion man vælger, dette saavel med Hensyn til Vaabnets Vægt, Tyngde punktets Beliggenhed som med Hensyn til Lukke- og Bepetermekanismens Konstruktion.
Altsaa en saa simpel og letgaaende Lukkemekanisme som muligt, saaledes beskaffen, at den uden stor Kraft anvendelse fra Skyttens Side kan funktionere, selv naar den er tilstøvet eller tilsmudset. Simple Bevægelser ved Lukke- og Bepetermekanismens Betjening. Denne sidstes Funktioneren maa være sikker, og Beliggenheden af Magasinet en saadan, at dettes Indhold let kan kontrolleres, og at man let kan fylde efter.
Et andet Moment, der maa tages i Betragtning ved Valg af Vaabnets Konstruktion, er Soldatens moralske Tilstand i Farens Øjeblik. Under Indtrykket af Faren kan man ikke forlange nogen Reflekteren fra Mandskabets Side med Hensyn til Brugen af Vaabnet. Dettes Indret ning bør derfor være en saadan, at Soldaten fra Skyde- fægtningens Begyndelse til dennes Afslutning stedse kun har den samme Række Bevægelser at udføre for at betjene Vaabnet.
7) Ringe Vægt for selve Vaabnet og Ammunitionen.
Man antager i Almindelighed, at uf Hensyn til Rekulen bør Geværet med paasat Bajonnet have en Vægt af 1000 Gange Krudtladningen. Sættes denne til 5gr., bliver Geværets Vægt 10 ht, deri altsaa indbefattet Bajonnetten.
Denne Vægt er imidlertid for stor for Soldaten og skader Betjeningen af Vaabnet. Bestræbelserne gaa derfor ud paa at nedsætte denne Vægt, hvilket kan ske ved at formindske Pibens Længde, ved at forandre Bajon- netlens Form eller, hvis man vælger et lille Kaliber, ved at formindske Væggenes Tykkelse.
Piben bør have en saadan Længde, at den kan benyttes ved Skydning paa 2 Geledder og med paasat Bajonnet som Stødvaaben.
Hvad Bajonnetten angaar , da er der endel, der taler for helt at lade den bortfalde, idet man vei kan gaa ud fra, at kan man ikke ved rigtige taktiske For holdsregler og ved en overvældende Ild opnaa sin Hen sigt, saa vil det vist endnu mindre kunne ske ved Bajonnetten.
Man tør imidlertid ikke helt udelade den af Hensyn til dens moralske Betydning. Derimod vil der intet være til Hinder for at forandre dens Form, saa meget mere som den nu ikke længer, da Spaden er indført, skal benyttes som Værktøj.
Paa Grund af den ringe Betydning, man maa tillægge den Fordring, at Geværet skal kunne bruges som Stød- vaaben, vil man ved Fastsættelsen af Pibens Længde udelukkende kunne tage Hensyn til Geværet som Skydevaaben.
Hvad Patronen angaar, da er det tidligere omtalt, at man ved Anvendelse af et lille Kaliber vil kunne nedsætte Patronens Vægt og dog samtidig opnaa bedre Resultater.
8) Simpel og solid Patron.
De større Fordringer, man stiller til Geværets Præstationer, kræve, at man ogsaa maa stille større Fordringer til den Nøjagtighed, med hvilken Patronerne fabrikeres.
Af Hensyn til de stærkt snoede Riffelgange ved Geværer med smaa Kalibre har man været nødsaget til at beklæde Projektilet med et Kobber- eller Staalhylster.
Disse Patroner ere baade simplere og mere hold bare end de nuværende, idet man har kunnet udelade saavel Papirsbeviklingen om Projektilet som den mellem Projektil og Ladning anbragte Voxprop. Forblyning kan ikke finde Sted, hvoraf følger en mere regelmæssig For cering. Indtrængelsesevnen er ogsaa større.
Som ovenfor omtalt anvender man baade kobber- og staalklædte Projektiler. De første skyldes den tydske Oberstløjtnant Rodé og Major Rubin, de sidste deri mod Ejeren af den tydske Metalpatronfabrik i Garlsruhe, Lorenz.
Det staalklædte Projektil skal besidde følgende For trin fremfor det kobberklædte:
Det er billigere, bliver mindre deformeret ved Anslaget, holder sig uforandret med Fedtningen, medens det kobberklædte Projektil kan blive blaat, undertiden grønt. Endvidere fremkalder det ingen Blodforgiftning, hvad man derimod maaske kan frygte med det kobber klædte Projektil, naar det bliver stikkende i Legemet.
Da Forceringen ikke tilvejebringes ved, at Felterne skære sig ind i Hylstret, men derimod ved at de trykke det papirtynde, elastiske Hylster ind i det bløde Projektilmetal, maa Felterne være smalle med afrundede Kanter.
Ovenfor er fremsat de Fordringer, man bør stille til et godt Haandvaaben til Krigsbrug. Det kan endnu være af Interesse at undersøge, om Magasingeværet er i Stand til bedre at opfylde disse Fordringer end det enkeltladende Gevær, navnlig naar hint bringes i Forbin delse med et lille Kaliber.
Hvad angaar Præcision, strakt Kuglebane, Række vidde, Indtrængelsesevne, Vished for Skuddets Afgang, Sikkerhed for Skytten og de Fordringer, man bør stille til Patronen, da er der ingen Grund, der kunde forhindre et Magasingevær i ligesaa godt al opfylde disse Retingelser, som et Gevær, der lades Skud for Skud. De eneste Betingelser, der blive at sammenligne, ere altsaa Skyd ningens Hurtighed, simpel og solid Konstruktion, let Betjening samt Vægten af Geværet og Patronen.
Med Hensyn til Skydningens Hurtighed, da er det tidligere omtalt, at man ved at lade direkte i Magasinet i Stedet for i Kamret vil under alle Omstændigheder kunne opnaa den samme Hastighed som ved det enkelt ladende Gevær. Man vilde herved muligen ogsaa opnaa:
1) At Magasinet blev lettere at kontrollere.
2) At Mekanismen kunde gjøres simplere, og hvad der er det Væsentligste,
3) At Betjeningen stadig bliver ens.
Man vilde altsaa herved faa et Magasingevær ligesaa simpelt og ligesaa let at betjene som det enkeltladende Gevær.
Hvad dernæst Vægten angaar , da ville de Forbedringer, der i denne Retning kunne gjøres, ligesaavel komme Magasingeværet til Gode som det enkeltladende Gevær. Men Indførelse af et mindre Kaliber og deraf følgende Formindskelse af Patronens Vægt er særlig i Magasingeværets Favør, idet der da vil kunne anbringes flere Patroner i Magasinet end ellers, forudsat at Patro nerne ikke anbringes den ene bag paa den anden, men derimod enten ved Siden af hverandre eller ovenpaa hverandre.
Af det hidindtil Udviklede fremgaar det, at de Mangler, man kan tillægge Magasingeværet, i Alminde lighed hidrøre fra, at Spørgsmaalct ikke er blevet fremsat paa rette Maade, og navnlig da fra den Omstændighed, al man stadig har haft en Omdannelse af det i Brug værende Gevær for Øje, i Forbindelse med en overdreven Frygt for en Bortødslen af Ammunitionen. Ilvad det tekniske Spørgsmaal angaar, da vil det næppe være vanskeligt at konstruere et Magasingevær, der tilfreds stiller de opstillede Fordringer. Hidindtil have de for- skjellige Konstruktører imidlertid handlet lidt paa Lykke og Fromme efter deres særlige Syn paa Sagen, saaledes at man ikke kan forundres over, at de forskjellige Modeller, der nu foreligge, ere endel mangelfulde.
De opstillede Fordringer maa ikke alle tillægges samme Vægt. Har man Valget mellem to Geværer, der iøvrigt tilfredsstille dem lige godt, bør man foretrække det, som tillader under hele Skydefægtningen at skyde med den største Hurtighed og den mindste Kraftanven delse fra Brugerens Side. Magasingeværerne synes hid indtil at være de eneste, der forene disse Fordele.
De Forsøg, der ere anstillede i Schweitz, have nemlig godtgjort, al man kan afgive tre sigtede Skud med et Magasingevær i den Tid, der udfordres for at afgive to sigtede Skud med det enkeltladende Gevær. Da Magasingeværet dernæst kan lades med flere Patroner paa een Gang, sparer man den Kraflanvendelse, der udfordres til at lade Skud for Skud, saaledes at de to Fordringer om Hurtighed og Økonomi med Mandskabets Kræfter ere bedre realiserede ved Magasingeværet end ved Enkeltladeren.
Hvad dernæst Spørgsmaalet om en Bortødslen af Ammunitionen, og hvad dermed staar i Forbindelse, Faren for at forskyde sig, angaar, da er det en Ind vending, der ikke maa fremføres mod Vaabnel, men derimod mod Soldaten, der skal bruge det. Den burde derfor snarere lyde saaledes: «Magasingeværet kan ikke indføres, fordi man ikke er i Stand til under Skydningen at beholde Udledelsen i sin Haand, fordi man ikke kan uddanne Skytterne saaledes, at en Forskydning undgaas.» Skulde denne Betragtning imidlertid gjennemføres, skulde man i selve Vaabnets Konstruktion lægge Præventivet mod ovennævnte Onde. saa vilde det næppe være muligt paa Forhaand at sige, til hvilken forældet Geværmodel man da maatte ty.
Erfaringerne, navnlig fra Krigen 1866, tale imidlertid ikke til Gunst for ovennævnte Betragtning, idet de snarere gaa ud paa, at jo hurtigere man kan skyde med et Gevær, des færre Patroner behøver man til Opnaaelse af en bestemt Virkning.
Hvad enten man optræder som Angriber eller For svarer, vil der altid være Momenter, i hvilke man ikke med Fordel kan bruge sit Vaaben, og det er her, man skal vogte sig for at bortødsle Ammunitionen; men saa snart et passende Maal viser sig, bør man overdænge det med det størst mulige Antal Projektiler, saa længe det er synligt, eller til man bar naaet sit Øjemed; tbi, som tidligere anført, jo større Antallet af sigtede Skud er i en given Tid, des større er Nyttevirkningen.
Altsaa Spørgsmaalet om Ammunitionens Bortødslen vedrører ikke Vaabnet; det vedrører kun Mandskabets Uddannelse. Erfaringerne tale ogsaa for, at det navnlig er slet uddannede Tropper, der forskyde sig.
Hvad forøvrigt Uddannelsen angaar, da er det nødvendigt, naar Hensyn lages lil Troppernes Moral, og navnlig da overfor Tropper, der for en stor Del bestaa af Reservemandskab, at Principperne for Skydningen og Vaabnets Betjening ere saa simple og faalallige som muligt. Man maa ikke stole for meget paa Uddannelsen alene,
1) Fordi Størsteparten af Mandskabet er Folk, der kun ere lidet intelligente, eller som i lang Tid bave været unddragne den militære Tjeneste og derved bave glemt, hvad der er lært dem.
2) Fordi Mandskabet under Indtrykket af Faren ikke har Koldblodighed nok til at anvende komplicerede Fremgangsmaader. Men da det vel navnlig under saadanne Forhold er af stor Vigtighed, at Mandskabet har en solid og rationel Uddannelse, er det aldeles nødvendigt at gjøre Principperne herfor saa simple og saa faatallige som muligt, saaledes at Soldaten saa at sige lærer dem mekanisk, og at selv Reservemandskabet ikke glemmer dem eller i det mindste med Lethed kan tilegne sig dem paany.
Det er af denne Grund, at det maa anses for uheldigt at have forskjellige Maader at betjene Geværet paa under Skydefægtningen, naar det skal benyttes som Magasin gevær eller som Enkeltlader. Idealet vil være at bave højst to eller tre Bevægelser, der altid følge efter hver andre i samme Orden.
Af ovennævnte Grunde vil det ligeledes være heldigt at bave et saa simpelt Viser som muligt, ved hvilket Sigtet let og stadig paa samme Maade kan fattes.
Anbringelsen af en Hurtiglader paa Geværet er som tidligere omtalt kun et Palliativ, ved hvilket der klæber de samme Ulemper som ved Magasingeværet, og som ikke frembyder andre Fordele end Billighed. Men en Hurtiglader tilfredsstiller ikke Fordringerne om Simpelhed og Ensformighed i Betjening, fordi den først skal an bringes paa Geværet, naar den skal bruges. Hvis Hurtigladeren virkelig er fordelagtig for det enkeltladende Gevær, er det vist baade simplere og mere praktisk, at den er i fast Forbindelse med Geværet end skilt fra det.
Vil man i Korthed fremhæve de Fordele, man vilde opnaa ved at indføre et Magasingevær med lille Kaliber (8,0mm), vilde de altsaa blive følgende:
1) Skydningens Hurtighed vilde blive, saa længe der skydes fra Magasin, 1,5 Gange saa stor som ved det nuværende enkeltladende Gevær.
2) Den farlige Strækning c. 2,3 Gange saa stor som ved det nuværende enkeltladende Gevær.
3) Geværets Virkning under de tidligere udviklede Forudsætninger er 3,4 Gange det nuværende enkeltladende Geværs.
4) Antallet af Fatroner, der kunde medføres af Soldaten, vilde kunne gjøres 1,16 Gange saa stort.
Ovenstaaende er imidlertid fremkommet under ganske bestemte Forudsætninger; men lige saa vel som disse jo kunne vise sig at liave været mindre rigtige, lige saa vel kan man ikke se bort fra andre Faktorer, hvorved Resultatet forringes, omendskjøndt disse strengt taget ikke vedrøre selve Geværet. Den Omstændighed, at Magasingeværet skyder hurtigere end det enkeltladende Gevær, vil saaledes rimeligvis medføre, at der kommer forholds vis flere Forbiskud og ikke mindst af den Grund, at jo heftigere Beskydning man er er udsat for, des mere vil Selvopholdesdriften, til Trods for Disciplinen, gjøre sig gjældende, og des flere vilde Skud vil man faa.
Man vilde imidlertid under alle Omstændigheder opnaa betydelige Fordele og som Følge heraf i væsentlig Grad forøge Fodfolkets Kraft. Til Trods herfor er en Overgang til Magasingeværer intetsteds, selv ikke i Tydskland, bleven hilset med enstemmigt Bifald. Man kan imidlertid sige, at man overalt er stærkt optaget af Spørgsmaalet, og at dette Gevær i militære Kredse har mange Tilhængere; thi det gaar med Bevæbningsspørgsmaalet som med saa mange andre Spørgsmaa! — man bør stadig gaa fremad. Karakteristisk er i ethvert Fald følgende Udtalelse af den nuværerde tydske Krigsminister Bronzart von Schellendorff: «Det vil komme til at gaa med Maga singeværet som med Tændnaalsgeværet; efter den næste Krig vil alle have dem».