Log ind

Luftværnsproblemer II

#

II.

Luftværnsskytset.

1. Afsnit. Undersøgelse af det svære Skyts’s største Rækkevidde og Træfningssands ynlighed.

Luftvæ rnsskytset skal være i Stand til a t beskyde Maal i forskellige Højder, og da vort Hovedskyts bestaar af den 75 mm LK, vil vi begynde med a t undersøge dette Skyts’s Evne hertil i Sammenligning med sværere Skyts. Ved Skydning med Feltskyts maa man praktisk ta lt benytte Skytset til dettes yderste Skudgrænse. Im idlertid maa man ved Luftværnsskyts lægge en ganske anden B etragtning til Grund, fordi det skal anvendes imod meget h u rtig t gaaende Maal. Man skal her sigte mod et Punkt, Træ ffepunktet, der ligger langt foran M aalet i Skudøjeblikket, og desto længere fremme, jo større Flyvemaskinens Hastighed og Projektilets Flyvetid er. Man skønner eller regner sig til Træffepunktets Beliggenhed ved saa vidt m uligt at skønne over (beregne) Maalets K urs og Hastighed i Skudøjeblikket, idet man forudsæ tter, a t M aalet vil bevare disse konstant i Flyvetiden. (Ved K orrektør M 1939 er det m uligt a t give Skytset Skudelementer, der svarer til regelmæssige, krumlinjede Kurver, samt a t indlægge en anden Hastighed end den, Flyvemaskinen g aar med i Skud øjeblikket; men ogsaa i dette Tilfælde er Bedømmelsen a f Kursen og Hastighedsændringen et Skøn, baseret paa visse Antagelser om, at M aalet i Flyvetiden vil bevare sin krum linjede Bevægelse eller sin Hastighedsforøgelse (Hastighedsformindskelse). Im idlertid h a r man ingen G aranti for, at Kurs og Hastighed er helt nøjagtigt bestemt, og endnu mindre for, a t M aalet vil bevare Kursen og Hastigheden, og der kan derfor opstaa en Fejl i Bestemmelsen a f Træffepunktet, Træffepunktsfejlen, som vil vokse med Længden a f det Stykke, der skal holdes foran Maskinen. Træfningssandsynligheden vil saaledes vokse, n aar Flyvetiden kan afkortes, og omvendt, og to Kanoner med iøvrigt ens Projektiler, men med forskellige Begyndelseshastigheder, vil give ulige gode Træfferesulta te r mod samme Maal. Det er im idlertid naturligt at kræve en vis bestem t Træfningssandsynlighed af Skytset, og dette fa a r man ved at sætte en bestemt Grænse for, hvor lang en Flyvetid man højst vil a rbejde med. Vi indfører herefter som Definition paa et Skyts’ øvre V irkningsgrænse en bestemt Flyvetid, som giver en ganske bestemt Træfningssandsynlighed mod et givet Maal. De Hastigheder, moderne Bombemaskiner bevæger sig med, ligger omkring 100— 125 m /Sek. (360—450 km i Tim .), og hvis vi eksempelvis for en 75 mm Kanon vil tolerere, a t det Stykke, der skal holdes foran Maskinen (Udvandringen), maa være indtil 2000 m, giver dette en Flyvetid a f Projektilet paa

2000 / 125 = 16 sek.

Som bekendt krævede vi i sin Tid, at der ved Luftvæ rnsskytset skulde kunne temperes til 40 Sek. Dette giver en Udvandring paa ca. 4—o km, og det vil forstaas, a t Træfningssandsynligheden i et saadant Tilfælde praktisk ta lt er 0 mod et Maal af ca. 20 m Længde. Senere er Temperingstiden nedsat til 30 Sek., der giver Udvandringer paa 3000— 3750 m. Ogsaa i dette Tilfælde vil Træfningssandsynligheden blive overmaade ringe, og skønsmæssig vil i det efterfølgende en Flyvetid paa 16 Sek. blive lagt til Grund som den Flyvetid, der m aksim alt bør anvendes ved dette Skyts, for at man kan faa en rimelig Træfningssandsynlighed. Med en Begyndelseshastighed paa 800 m /Sek. giver denne Bestemmelse en øvre Skudgrænse, som i Hovedsagen vil have Form af en Halvkugle om Kanonen med en Radius paa 7 km, jfr. Fig. 7.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.28.26.png

skine vil være om a t gennemflyve Virkningsom raadet ved Flugt hen over B atteriet med en Hastighed af 400 km/Tim ., sam t det Antal Skud, en Pjece kan- afgive under Maskinens Passage hen over Omraadet, regnet med Skudhastigheden 20 K/M. Det ses allerede heraf, a t 75 mm LK kun er virksom til Højder paa omkr. 5—6 km og knebent nok endda dette, idet det „døde Rum" over Kanonen frem gaar. (Se senere). Vil man bekæmpe Maal i større Højder, kræves hertil enten 75 mm Skyts med større Begyndelseshastighed eller sværere Skyts. Større Begyndelseshastighed kan man ikke uden videre indføre ved Skytset. En Forøgelse af Begyndelseshastigheden forhøjer i voldsom Grad Paavirkningen paa Skytsunderlaget, saaledes at tungere, sværere og dyrere Konstruktioner maa anvendes, hvorved Bevægeligheden nedsættes. H ertil 1 kommer, at en større Begyndelseshastighed øver Indflydelse paa Projektilkonstruktionen, der skal være stærk nok til at udholde Paavirkningerne i Skudafgangen. Det kan derfor ved meget store Begyndelseshastigheder være meget vanskeligt at faa Erojektiler, der netop har den for Opnaaelse af egnede Sprængstykker passende Vægtykkelse, n aar Projektilet tillige skal have tilstrækkelig Styrke.' Endelig er det stæ rkt begrænset, hvad der kan opnaas ved en F orøgelse a f Hastigheden. N aar V0 = 800 m /Sek. giver en Skudafstand af 7000 m i 16 Sek., vil man ved Begyndelseshastigheder paa henholdsvis 900 m /Sek. og 1000 m /Sek. tilsvarende opnaa Skudvidder paa henholdsvis 7800 og 8500 m, og Omkostningerne herved vilde være meget store, idet man foruden de oven for nævnte Ulemper tillige vilde faa et meget større Slid paa Kanonrøret. E t Indtryk af, hvor stæ rkt Sliddet vokser med voksende Begyndelseshastighed, faar man af Tabel 8, hvor M aksimumsskudantallet fo r et be stem t Kanonrør er angivet, forudsat forskellige Begyndelseshastigheder. Tillige er angivet, hvor meget V() vokser, Skudafstandens Vækst i % samt Skudantallets Formindskelse i %. Tabellen er udregnet efter Formlen

N = K / Vo  X 3,5

hvor K er en Konstant og N Skudantallet ved en bestemt Begyndelseshastighed.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.29.42.png

Det er i -det hele taget et stort Spørgsmaal, om det betaler sig nogen Sinde a t lade Begyndelseshastigheden vokse ud over ca. 800 m /Sek. ved svært Skyts, og om man ikke i Stedet staar sig ved at skride til Indførelse af et større Kaliber. I de efterfølgende Undersøgelser vedrørende sværere Skyts er der bl. a. for Sammenligningens Skyld regnet med Begyndelseshastigheden 800 m/Sek. Større Kaliber. N aar Kaliberet vokser, vokser Projektil vægten nogenlunde med Kubus paa Kaliberet. Luftmodstanden, der er den væsentlige A arsag til Projektilets Retardation, vokser nogenlunde proportionalt med Projektilets Tværsnit. Som Følge af, at et større Projektil h ar en større Tværsnitsbelastning (Vægt pir. Fladeenhed af Tvæ rsnittet), vil dette bedre være i Stand til at bevare sin Hastighed end et m indre og derfor give en større Skuddistance. Eksempelvis giver forskellige danske Skytskalibre de i Tabel 9 angivne Flyvetider.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.29.59.png

santgranater, og man derfor, for at opnaa en retfæ rdig Bedømmelse, tillige maa tage det større Virkningsom raade med i Betragtningerne. Som om talt i den tidligere Artikel er det for de større Kalibres Vedkommende Træffertætheden af Sprængstykkebygen, som spiller en Rolle. Im idlertid er Forholdet dette, at A ntallet af Sprængstykker vokser med voksende Kaliber. Til Beregning af Sprængstykkemængden h ar Justrow angivet en Formel, som er gengivet i A rtilleriets Virkningslære. Ved denne Formel faas det samlede omtrentlige Antal Sprængstykker, der kan forventes. Men af disse vil en væsentlig Del være saa smaa, at de paa Grund af deres ugunstige Formkoefficient meget hurtigt vil tabe deres Hastighed og derfor kun give ringe eller ingen Virkning imod de Dele af en Flyvemaskine, som kan betegnes som vitale, idet der for disses Deles Vedkommende maa regnes med en vis Pansring. E fter tilgængelige Forsøgsresultater synes man at kunne regne med det Antal større Spræ ngstykker over 10 g, som er angivet i Tabel 10.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.30.15.png

Sæ tter man som Betingelse for sikker Nedskydning det Krav, at mindst eet af de større Sprængstykker skal ramme en vital Del af Maskinen, er man under visse Forudsætninger i Stand til a t udregne, indenfor hvilken A fstand fra en Maskine et Projektil af givet Kaliber skal springe for at give en vis Sandsynlighed for Nedskydning, eller med andre Ord at bestemme de enkelte Projektilers Virkningsomraade. Som en Forudsætning for en saadan regnemæssig Vurdering maa man indføre den Antagelse, at Sprængstykkerne fordeler sig ligeligt til alle Sider. Nu er. det imidlertid en kendt Sag, at netop B risantgranaten almindeligvis sender sine Sprængstykker som udprægede Side-, Forpartsog Bagpartsneg, medens der imellem disse Neg findes Omraader, hvori der praktisk ta lt ingen Sprængstykker findes. For a t opnaa Lettelser i Beregningerne regnes der dog i det følgende med, a t Sprængstykkerne fordeler sig ligeligt til alle Sider, saa at det enkelte Projektils Virkningsom raade herved bliver et kugleformet Rum. Endelig maa der regnes med en vis Størrelse af Flyvemaskinens vitale Dele. (Pilot, Styregrejer, delvis Motor, Propeller, Benzin- og\O lietanke, Planbjelker, Barduner og Stivere). Selv om Størrelsen af disse Dele kan variere betydeligt fra Konstruktion til Konstruktion, tør man form entlig betragte det som forsvarligt at gaa ud fra, at de saarbare Dele i en Maskine tilsammen vil have en Størrelse som en Kugle med Diameter 1,5 m. Den mod et springende Projektil vendende vitalt saarbare Del af en

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.31.58.png

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.32.12.png

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.32.27.png

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.32.37.png

Hvis man derfor ønsker a t have en k raftig Virkning i større Højder, maa Kaliberet være stort. Udregningen af R p er kun ført op til 8000 m, selv om de større Kalibre godt kan naa op i større Højder. Grunden hertil er dels, at selv moderne Bombemaskiner næppe kan arbejde i større Højder med rimelig U dsigt til Træfning, selv mod udstrakt Maal, dels at man ikke kan se Maal i større Højder. R F er heller ikke beregnet for de laveste Højder under 2000 m, idet denne Udregning vilde blive misvisende, fordi Vinkelhastigheden af M aalet her vil være saa stor, at Skytset ikke kan følge M aalet (jfr. et følgende A fsnit). løvrigt er der ved Udregningen af Rp ikke taget Hensyn til det „døde Rum" over Skytset. Dette døde Rum vil* imidlertid alene paa Grund af, at Dækningsomraaderne er mindre' for det mindre Kaliber end for det større, medens det døde Rum er mindre afhængigt af Kalibret, yderligere understrege det større Kalibers virkningsmæssige Overlegenhed over det mindre, og 3. at det større Kaliber trods en ringere Skudhastighed dog overalt giver et større R p end det mindre Kaliber. Im idlertid er Rp et U dtryk for den Nøjagtighed, hvormed M aalet skal følges af Skytset, og derfor naar Vinkelhastigheden af M aalet ikke overskrider en vis Størrelse (se en følgende A rtikel) i Virkeligheden er et Spørgsmaal om Hjælpemateriellets Evne til at følge Maalet. Den maa derfor — da Hjælpemateriellet er det samme — være ens for de forskellige Kalibre, hvilket atter taler for Valg af det svære Kaliber. E t Spørgsmaal h ar ikke kunnet tages med i Regningerne, nemlig de klimatiske Forholds Indflydelse paa Skydningerne. Der er saa utvivlsomt en betydelig Forskel paa Sigtbarheden her i Landet og f. Eks. Sigtbarheden i Sydfrankrig. H er i Landet vil man kun de fæ rreste Dage være i Stand til at se og beskyde Flyvemaskiner i større Højder end 4—5 km, og dette Forhold vil omvendt bevirke, at Flyvemaskinernes Arbejdshøjde her bliver mindre end i Lande, hvor Sigtbarheden er større. Dette Forhold bør for vort Vedkommende føre til, a t vi ikke vælger et af de største a f de anførte Kalibre, idet det svære Kaliber h ar et større Rum omkring Skytset, hvor rationel Beskydning af M aalet ikke kan finde Sted, end et mindre Kaliber (jfr. en følgende A rtikel).

3. Afsnit. Undersøgelse af det lette Skyts's største Rækkevidde og Træfnijigssandsynlighed.

I Modsætning til det svære Skyts, der skyder med B risantgranater med tidsindstillede Rør, skyder det lette Skyts med B risantgranater med Anslagsbrandrør. Der er i denne Forbindelse set bort fra det Skyts, der skyder med Fuldprojektiler, nemlig almindelige Geværer og Maskingeværer sam t særligt Maskinskyts med et Kaliber af omkring 13 mm, idet dette Skyts h ar en uberegnelig Virkning og imod moderne Flyvemaskiner maa betragtes som utilstrækkeligt. Der foreligger dog en Del Eksempler paa, at moderne Flyvemaskiner er bragt til N edstyrtning ved Hjælp af saadanne Vaaben, og Beskydning med dem kan af denne Grund ikke betragtes som udelukket eller ørkesløs; men en saadan Beskydning skal, for a t have blot en rimelig U dsigt til Virkning, finde Sted fra korte Afstande. Projektilerne er i hvert Fald for en Dels Vedkommende fo rsynet med Tracer, saaledes at Banen op mod M aalet m arkeres. Da der er Grænser for, hvor lang Tracerbrændetriden kan gøres i et saa lille Projektil, uden a t det i for høj Grad vil gaa ud over Balistikken, og Skydning uden m arkeret Bane paa Forhaand maa antages a t være Ammunitionsspild, vil alene dette Forhold h u rtig t sætte en Grænse for de Skudafstande, der kan blive Tale om med saadant Skyts, og Skudafstande paa 600—800 m og 12— 1400 m vil for henholdsvis 8 mm og 12—14 mm Skyts være Grænser, der ikke let overskrides. Projektilbanen paavirke’s iøvrigt i ikke ringe Grad ved, at Projektilet er forsynet' med Tracer, hvorved Projektilvægten dels bliver mindre end et Fuldprojektils Vægt, dels formindskes under Flyvetiden, og efter franske Opgivelser skulde Baner, Flyvetider og Skudafstande om trent være de samme for et 13 mm Fuldprojektil og et 20 mm T racer projektil. Det almindelige Projektil til det egentlige lette og middelsvære L uftværnsskyts er B risantgranaten med A nslagsrør og Tracer. Der skal med disse Projektiler opnaas direkte Træfning i Maalet, for a t der kan faas nogen Virkning. Disse Projektiler er nu altid autodestruerende, hvilket vil sige, a t de nogen Tid (almindeligvis nogle Hundrededele Sekunder) efter Tracerbrændetidens Ophør autom atisk bringes til Sprængning. H erved bliver Faren for utilsigtet Virkning mod Maal paa Jorden mindst mulig.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.33.40.png

Det lette og middelsvære Skyts er altid Autom atskyts. Skudhastigheden varierer i nogen Grad med Kaliberet og er i Hovedsagen som vist i Fig. 11. Som om talt i den foregaaende Artikel er man ikke sikker paa, a t en Flyvemaskine bliver b rag t til Nedstyrtning, fordi den træ ffes af et Projektil af let eller middelsvært Luftværnsskyts. Medens man ved det svære Luftværnsskyts h ar et godt Middel til Sammenligninger mellem de enkelte Projektilers Virkning i Sprængstykkeantallet, svigter dette Middel ganske ved det lettere Skyts, og man m aa derfor søge sig et andet K riterium for Sammenligning af Virkningen og for Fastsættelse af en øvre Virkningsgrænse. Ved det svære Skyts lagde vi alene Sprængstykkevirkningen til Grund og kunde derfor hele Tiden fastholde den Tanke, at de vitale Dele af Flyvemaskinen var indeholdt i en Kugle med Radius 0,75 m og paa Grundlag heraf bestemme de A fstande fo r Sprængpunktet, som gav en lige stor Nedskydningssandsynlighed ved voksende Kalibrer. Im idlertid kunde man jo lige saa godt have udtrykt noget tilsvarende ved a t sige, at man, forudsat samme A fstand mellem det springende Projektil og Flyvemaskinen, vilde faa desto større Sandsynlighed for Nedskydning, jo større Projektilet var, eller med andre Ord, a t Flyvemaskinens vitalt saarbare Dele vil fylde en større Kugle ved Skydning med et sværere Skyts end med et lettere. Det er dette sidste Ræsonnement, vi vil anvende ved Bedømmelsen af det lettere Skyts’ Virkning paa Flyvemaskinen, idet Virkningen her ikke blot viser sig ved en Træfning, men tillige ved en Sprængning. Idet Træfningen er en Funktion af Uddannelsens Godhed og Sigtemidlernes Kvalitet m. v., regner vi disse Ting lige gode ved alt det Skyts, vi vil betragte, og beskæftiger os alene med Sprængvirkningen. Det er da klart, a t hvis man tænker sig Flyvemaskinens saarbare Dele samlet i en Kugle, da vil denne Kugje være desto større, jo k ra ftigere det Projektil er, hvormed Beskydningen finder Sted. Paa Grundlag af E rfarin g er synes man at kunne fastslaa: a t Saarbarhedskuglen ved 20—25 mm Skyts h ar Radius ca. 1,12 m, og at „ „ 37—40 mm „ „ „ 1,75 m. Dette giver en vital saarbar Flade

for 20—25 mm Skyts paa n 1,122 = ca. 4,0 m2

37—40 mm „ „ n 1,752 = ca. 9,5 m2 

Vi fandt, som nævnt i den foregaaende A rtikel, at et Skud, der sprang inden for en A fstand af 4,60 m, vilde give 63 % Sandsynlighed for Nedstyrtning. Dette kunde ogsaa udtrykkes ved, a t den Kugle, der indeholdt de vitalt saarbare Dele, ved Beskydning med 75 mm Skyts h ar en Radius paa 4,6 m. Idet vi gaar ud fra dette Tal og under Henvisning til, at Træffe- ' punktsfejlen vokser nogenlunde proportionalt med Flyvetiden, finder vi (se Fig. 9)

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.34.28.png

Flyvetidskurverne 3,9 Sek. og 6,1 Sek. for henholdsvis let og middelsvært Luftværnsskyts angiver saaledes paa samme Maade som de i Fig. 10 angivne K urver den øvre Virkningsgrænse og tillige den Grænse, der giver samme Sandsynlighed for Nedskydning af Maskinen med et enkelt Skud, som de i Fig. 10 angivne Grænser.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.34.44.png

Fig. 12 er de øvre Grænser for let og middelsvært Luftværnsskyts optegnet. Tracerbrændetiden ved let og middelsvært Skyts er som Regel betydelig større end de ovenfor angivne Brændetider og vil almindeligvis ligge

for 20—25 mm Skyts omkr. 6—7 Sek.,

37—40 mm „ „ 10—12 Sek

Denne store Brændetid maa imidlertid opfattes dels som en Sikkerhed for, at Traceren lyser effektivt nok ud paa de Afstande, hvor Skytset kan bruges, dels som et Hjælpemiddel til at faa bestemt rigtig Side- og Højdestilling, inden Flyvemaskinen flyver ind i det Rum, hvor V irkningsskydning med rimelig Udsigt til Træfning kan paabegyndes.

Beregning af Træfningssands linligheden.

Det er ved det lette og middelsvære Luftværnsskyts muligt a t faa et mere eksakt U dtryk for Træfningssandsynligheden end ved svært Skyts, hvor vi h ar m aattet indføre visse Forudsætninger for Sprængstykkefordelingen, som ikke her er nødvendige, og man kan derfor opnaa sikrere Samm enligningsgrundlag for de enkelte Typer af autom atiske Kanoner end for svære Kanoner. Ved Undersøgelsen heraf maa der tages Hensyn til, at den normale Skydemaade med lettere Skyts ikke er, a t man vedvarende skyder H urtigskydning. I Stedet form er Skydningerne sig som en Række a f Spærreskydninger, som Flyvemaskinen maa gennemflyve. Ved en saadan Skydemaade faar man kun en Del af den Tid, da Flyvemaskinen er inden for øvre Virkningsomraade, til Raadighed for Ildafgivelse. Regner man her ved det lette Skyts en Bygevarighed af 1 Sek. og et Ophold, inden næste Byge paabegyndes, paa 3 Sek., medens de tilsvarende Tal for det middelsvære Skyts kan sættes til henholdsvis 1 og 4 Sek., fa a r man

ved let Skyts 1/4 af Overflyvningstiden som Skydetid

„ middelsv.    1/5 „      „                             „          „

Beregningen a f Træfningssandsynligheden er her ikke gennemført for det enkelte Skud, men fo r Bygen, idet Spærreskydningen jo i Praksis foretages med Kanonen i samme Stilling, og der af denne Grund højst kan blive 1 T ræ ffer i Bygen. Den Tid, det i forskellige Højder vil tage en Flyvemaskine at passere igennem Skudomraadet, bliver, alt efter Flyvehastigheden, det i Skema 15 udregnede Antal Sekunder. Skemaet viser ogsaa Bygeantallet under Gennemflyvningen.

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.36.08.png

Regnes den vitalt saarbare Del af Maskinen nu for Nemheds Skyld lig K vadrater, der for let Skyts h ar Siden 2 m og for middelsvært Skyts Siden 3 m (samme Areal som Saarbarhedskuglen), vil Træfningssandsynlighéden under en Byge, hvor Side- og Højderetningen er absolut rigtig, og der ses bort fra Spredningen, være afhængig af Maskinens Hastighed og Vaabnets Skudhastighed. Im idlertid varierer saavel Vaabnenes Skudhastighed som Flyvemaskinens Hastighed inden for ret vide Grænser, men som nogenlunde rigtige Værdier kan form entlig for let Skyts regnes Skudhastigheder paa 300—500 K/M og for middelsvært Skyts Skudhastigheder paa 150—250 K/M , idet man under Bygen kan regne med den største Skudhastighed, Vaabnet kan præstere. Træfningssandsynligheden bliver da følgende fo r den enkelte Byge:

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.36.22.png

En Sammenligning af Nedskydningssandsynligheden for let og middelsvært Skyts viser, at det lette Skyts inden for sit meget mere begrænsede Omraade h ar praktisk talt den samme. Sandsynlighed fo r Nedskydning som det middelsvære inden for sit, n aar M aalet ligger under 1000— 1200 m. Man opnaar derfor mod lavtgaaende Flyvere en ca. dobbelt saa stor Nedskydningssandsynlighed med det lette Skyts som med det middelsvære mod saadanne Maal, hvis man kræver Arealet dækket med enten det ene eller andet Skyts. Det ses klart, at fra ca. 1500 m og opefter er det lette Skyts kun af ringe Værdi. De angivne Nedskydningssandsynligheder er for store, fordi der er regnet med teoretisk rigtigt Sigte og ingen Skudspredning. Men da dette er forudsat for baade let som middelsvært Skyts, egner de anførte Værdier sig godt til Samm enligningsgrundlag mellem de to Skytstyper, men ikke til Udregning a f Nedskydningssandsynlighéden. En blot nogenlunde nøjagtig Vurdering a f Nedskydningssandsynligheden støder paa store Vanskeligheder, bl. a. fordi Træfningssandsynligheden i høj Grad afhæ nger af Mandskabets Uddannelse. Regnes der med en Skudspredning paa 2 0/00, skal de i Tabellen for let Skyts angivne Værdier, forudsat rigtigt Sigte, reduceres

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.36.37.png

Nedskydningssandsynligheden vil desuden blive reduceret, fordi Sigtet kun i yderst faa Tilfælde vil have den gunstigste Stilling, og selv en Afvigelse paa blot 3—4 Ts vil paa Højder eller A fstande paa 2—3000 m bevirke, a t Træfningssandsynligheden bliver 0. Yderligere er der ved Udregningen af Tabellerne regnet det for Skydningen gunstigste Tilfælde, hvor Flyverne gennemflyver Virkningsom raadet efter en Diameter, thi herved faar man den største Skydetid og saaledes Anledning til Afgivelse af det størst mulige Antal Skud. Trods alle disse Reduktioner af Nedskydningssandsynligheden e r det en Kendsgerning, a t Nedskydningsprocenten ved Skydning med lettere Skyts er høj. E fte r finske E rfarin g er kan der ved 75 mm Skyts regnes med 1 T ræ ffer pr. ca. 55 Skud og for 40 mm ca. 1 T ræ ffer pr. 300 Skud. For endnu lettere Skyts haves ingen paalidelige Oplysninger. E rfarin g er her fra Landet giver i Overensstemmelse med E rfaringer fra Udlandet, a t mindst 75 % a f de a f Luftvæ rnet nedskudte Flyvere er nedskudt med let og middelsvært Skyts; men herfra a t drage generelle Sammenligninger mellem lettere og sværere Skyts' V irkninger lader sig ikke gøre, da Forudsætningen herfor m aatte være i hvert Fald noget Kendskab til det Antal, hvori det enkelte Skyts indgaar, sam t til Skudantallet, og saadanne Oplysninger er det i Øjeblikket ikke m uligt a t frem skaffe. Vedrørende Luftvæ rnsartilleriets Virkning foreligger fra engelsk, tysk og italiensk Side i Begyndelsen af 1943 den Oplysning, a t ca. 20 % af samtlige nedskudte M askiner er nedskudt af Luftvgernsartilleriet. Ejheller denne Oplysning siger stort, idet Nedskydningsprocenten i Tider, hvor Fjenden holder sig fra Luftangreb paa England, kun kan blive ringe for Luftværnsskytsets Vedkommende.

Nogle almindelige Bemærkninger vedrørende Luftvæ rnsskytsets øvre Virkningsgrænse. B etragter man de i det foregaaende fundne Værdier for øvre Virkningsgrænse, fa a r man de i Tabel 18 angivne Værdier:

Skærmbillede 2020-06-29 kl. 13.37.04.png

Paa Grundlag h eraf kan man opstille den lette Huskeregel, a t moderne Luftværnsskyts øvre Virkningsom raade ligger om trent paa en Afstand i km, der svarer til Kaliberet i cm.

J. Gerstoft.