Skønt der selvfølgelig ikke endnu kan opstilles nogen endelig Oversigt om disses Virksomhed og som Følge deraf heller ingen endelig Dom fældes, saa giver dog det i de forløbne Krigsmaaneder passerede adskillige Holdepunkter Da tilmed Krigen vil blive langvarig og det er af Interesse og Betydning for neutrale Stater, selv om de er smaa, at være å jour i store Træk, saa vil sikkert ogsaa nogle Bemærkninger, selv om de maa holdes i større Almindelighed, ikke være helt uden Interesse. I hvert Fald som indledende for en senere mere udtømmende Kritik.
Luftskibene synes da aldeles ikke at have svaret til de Forventninger, som navnlig Tyskerne — med eller uden Berettigelse — har næret til dem. Om nogen Lufteskadre, som den fra tysk Side var tænkt har man intet hørt. End ikke i Begyndelsen af Krigen, hvor Tyskerne som sædvanlig kunde aabne Ballet, fordi de her som i alle andre Retninger har haft alt i den mønsterværdigste Orden straks fra første Færd.
En saadan Eskadre skulde bestaa af Luftskibet selv som ' Luftslagskib«, omgiven af sine Flyvere, repræsenterende Jagere og Krydsere, — Luftskibet i 1500 m Højde som den sikre Sfære mod Jordbeskydning. Saaledes skulde en og flere Eskadrer kunne sprede Død og Ødelæggelse med afgørende, moralsk og materiel Virkning over langt bortliggende Pladser. Om saa systematiske Angreb foreligger intet. Derimod vel om enkelte Luftskibes Bombeudkastninger. Men disse har dog navnlig været iværksatte af Flyverne. Efter den første Forfærdelse hørte man imidlertid jævnlig om nedskudte og ødelagte Luftskibe. Og skønt disses Ødelæggelse paa det bestemteste dementeres fra modsat Side, saa hørte man imidlertid ikke mere om dem, før nu i den senere T id et enkelt atter har været inde over Frankrig og har udkastet Bomber over en aaben By, hvor det vel næppe var ventet. Ogsaa forlyder det, at der i Friedrichhafen af en større Arbejdsstyrke, der nævnes 2,000 Mand, fremstilles 10 nye langt større Luftskibe end de tidligere. Hverken over London eller Paris har de vist sig. Derimod nylig over Londons Omegn en dristig Flyver, som dog blev fordrevet. Det ene med det andet taler for, at der enten er ødelagt mange Luftskibe, eller at de ikke har vist sig praktiske. Vel har der fra tysk Side været skrevet adskillige Artikler om Luftskibenes Fortræffelighed. Navnlig efter at de ved Hjæ lp af en blaaagtig Farve vare gjorte usynlige. Man har ogsaa talt om lydløs Motor. Men enhver, der har haft rigelig Lejlighed til under alle Forhold og næsten daglig at se disse Luftuhyrer, har ingen T iltro haft til dem. O g selv om de er forsynede med en usynliggørende Farve og lydløs Motor, saa kan Propellerne a ldr ig gøres lydløse, og enhver fortrolig ved, at det er disses Summen, der, længe før man øjner Skibet, røber dets Nærværelse. En Ingeniør — saa vidt jeg husker en Schweizer — skal have konstrueret et nyt Luftskib, hvoraf jeg har set en Tegning. Det er en fuldstændig stiv Type, der kort kan beskrives som en Kreds lange, mod Enderne tilspidsede, pølseagtige Cylindrer, der ere samlede udenom en Midtecylinder, saaledes at den sædvanlige Luftskibsform fremkommer, hvorefter hele Systemet beklædes med et isolerende Stof af Væv. Selve Pølsernes Ydervægge var af hærdet Aluminium og Bæreemnet Brint. Gondolen var lagt helt op i Underkanten paa Skibet og strakte sig næsten i hele Længden. Her fandtes ogsaa Motorer etc.
Men Virkeligheden har til Dato intet set til et saadant pansret« Luftuhyre. Thi det var vel Meningen, at det faste hærdede Aluminiumsydre skulde kunne beskytte mod Indtrængning? Ligesom de forskellige Cylindrer skulde svare til de vandtætte Rum i Søslagskibet? »Rent fraset det livsfarlige i — med de store tyske Luftskibskatastrofer i Minde — at have Motorer for nær Brinten selv med fast Væg imellem, maa dog et saadant Luftskibs Vægt betydelig formindske Opdrift og derved Bæreevne, ligesom Hylstret heller ej vil kunne blive »bombefast«. Jeg tror, man kan se bort fra denne Forbedring. O g jeg tror, man vil kunne sove ligesaa rolig for denne »Forbedring« som for de tidligere Luftskibe, il har man kun har sine Bevogtningseskadriller af Flyvere organiserede. Dette havde Franskmændene ikke i Begyndelsen. Men da de fik det, hørte Luftskibsbesøgene i det hele og store op. Flyverne vil, naar de straks er paa Færde, være overlegne. Hvad Flyverne angaar, udøvedes der — ogsaa i Begyndelsen — af tyske Flyvere en Mængde Bedrifter. Forholdet synes allerede for nogen T id siden at være byttet om. Det er da navnlig Englænderne nu, der glimrer. Deres Besøg over Friedrichshafen, Freiburg etc. i Minde. O g glimrende Tjenester ydede de, og yder de stadig som Observatører for baade Land- og Søartilleri, uden at hverken de allieredes eller Centralmagternes Blade har indeholdt noget om, at denne Gerning hindredes af Modparlens Flyvere. De synes virkelig at være de overlegne. Kun forleden under Angrebet paa Cuxhafen mødte enkelte tyske Luftskibe og Flyvere op. Man fik heller ikke her Indtryk af nogen tysk Overvægt længere. Først naar Krigen er endt, kan selvfølgelig en udtømmende Redegørelse foreligge. Men Fingerpegene gaar allerede nu stærkt i Retning af Luftskibenes Umulighed som Krigsfartøjer; medens Flyverne stadig hævder deres Plads under Rekognoscering og Observation, naar da Vejret er sigtbart.
Thi selv i mindre sigtbart Vejr er deres Observationer vanskelige og navnlig i Vinterhalvaaret med Taage og Regn. Tilmed foregaa Troppebevægelser om Natten. Og man forstaar ogsaa bedre og bedre at skjule sig i Terrainet, navnlig advarede af Propellernes bekendte Susen langt, langt borte. Sted-Spioner og Rytteri er stadig uundværligt for at konstatere »Fakta«. Og Rytteriet har tilmed om Natten, i taaget og usigtbart Vejr spillet en fremtrædende Rolle under Kamp, hvilket man allerede anede fra Begivenheder under store Manøvrer. Som faste Kommandoobservationspunkter paa ikke altfor uhyre Afstande har Drageballonen øjensynligt hævdet sit gode Ry.
C. Hermansen.
