Log ind

Luftmanøvrerne i Frankrig og England i 1934

#

FRANKRIG

Øvelserne synes at have drejet sig om at undersøge Mulighederne for effektivt at kunne imødegaa et Angreb ad Luftvejen paa vitale Interesser bag Fronten, straks en Krig er begyndt, og for at kunne gennemføre et saadant Angreb, endvidere om at undersøge Anvendeligheden af en Del nye Flyvemaskintyper. Øvelserne, der fandt Sted i Dagene 30’—31’ August, lededes af General de Goys de Meyzerac, der er kendt herhjemme fra sit Besøg med en fransk Eskadrille i 1932. „Blaa“, der stod under Befaling af General Gérard (Nancy), repræsenterede Angriberen, medens „Rød“, der stod under 

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 11.57.31.png

Befaling af General de Marancourt (Le Bourget), repræsenterede Forsvareren. Som det fremgaar af Skitsen, gik Grænsen mellem „Blaa Øststat“ og „Rød Veststat“ over Byerne Longuyon, Commercy, Langres, Dole, Lons le Saulnier og Genf, medens en neutral „Nordstat“ med en Trekantspids ramte Longuyon. Af Skitsen fremgaar, at samtlige „Blaa“s Flyvepladser, med Undtagelse af Luxeuil, laa inden for en Afstand af 50 km fra „Landegrænsen“. Forskellige Kilder angiver meget varierende Antal deltagende Flyvemaskiner, saa snart det drejer sig om at gaa i Enkeltheder med Hensyn til Fordelingen, men der synes at herske Enighed om, at det samlede Antal har været omkring 500. Den hosstaaende Fordeling af Kræfterne maa altsaa tages med et vist Forbehold. Givet er det, at Blaa raadede over stærke Bombardementskræfter, medens Hovedparten af Jagerne var at finde hos Rød.

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 11.57.48.png

Paa Røds Territorium var der etableret 4 Luftmeldelinier, hvoraf 2 løb parallelt med Grænsen, idet den forreste var umiddelbart ved denne, altsaa over 200 km fra Paris, den næste paa Højde med Reims, ca. 130 km fra Hovedstaden. 3’ Linie laa 80 km fra og 4’ tæt uden for Røds Hovedkvarter Le Bourget, begge lagt i Halvkreds uden om denne. Meldingstjenesten — ved Radio — blev bestridt af Hæren. Meldingscentral var oprettet i Auxerre. Valget af dette Sted som Meldingscentral synes henset til Beliggenheden at være noget ejendommeligt, men medbestemmende for dets Anvendelse under Øvelserne har muligvis været, at det kan være Stedet for den til Krig udsete Meldingscentral. Denne betjentes af Hæren. I/uftvæmsskytset — omfattende 75 mm og 105 mm Batterier med Lyskastermateriel fra Luftværnsregimenterne saavel som Mg.er fra Fodfolket — var kun opstillet ved Paris og enkelte særligt vigtige Flyvepladser. Selve Øvelserne fandt Sted i Dagene 30’ og 31’ August. Ved forberedende Øvelser i Dagene 28’ og 29’ August fandt Luftopmarchen Sted. Rød forlagde 2 \/> Jagerenheder til de 4 sydligste Flyvepladser i Champagne (Châlons og sydvest herfor) . Til umiddelbar Beskyttelse af Hovedstaden blev der derom anbragt i/o Jagerenhed, 2 Rekognosceringsenheder og Bombardementsenhederne. Blaa trak alle sine Kræfter med Undtagelse af Jagerenhed 7, der gik til Luxeuil, sammen til Metz, Nancy og Ochey. Øjensynligt for at vildlede Forsvareren lod Ledelsen Rød tilflyde Meddelelse om en fjendtlig Opmarch med alle Kræfter i Departementet Haute Saône, hvor netop Luxeuil er beliggende. Vejret, der under Opmarchen havde været meget stormfuldt og usigtbart, klarede Aftenen før den første Øvelsesdag noget op, men var dog om Morgenen den 30’ saa daarligt, at Øvelsernes Begyndelse 2 Gange maatte udskydes een Time indtil Kl. 07,45. Sigtbarheden var da 15 km, Skyhøjden 1000 m, i hvilken Højde der blæste en Sydvestvind med en Hastighed af 40—50 km/T. Blaa, havde besluttet om Formiddagen at angribe Røds Hovedstad i to „Bølger“ og i den første at anvende Halvdelen af hver af de 3 Bombardementsenheder. Rød, der havde givet sine fremskudte Jagerenheder til Opgave at fastlægge og overvaage de fjendtlige Flyvepladser, modtog Meldinger om Overflyvning af Grænsen af 4 Grupper med 55 Flyvemaskiner, hvorefter Opklaringsenheden fik Ordre til at gaa op for at skaffe Efterretninger om Fjenden. Da den anden Luftmeldelinie indgav Melding om 30 Maskiner i 2 Grupper, udgik Angrebsbefaling til en rød Jagerenhed i Champagne. Kl. 09,20 overfløj 15 blaa Maskiner Villeneuve, d. v. s. at de har brugt over een Time om, i 1000 m’s Højde i stærk Modvind, at tilbagelægge Strækningen fra Flyvepladsen til 120 km fra Grænsen o : Halvdelen af Luftlinien: Grænsen til Maalet (Paris). Nu blev G) Jagerenhed i Dugny startklar, men Kl. 10,05 kom 15 blaa Bombardementsflyvemaskiner ganske overraskende ud af Skyerne, dykkede indtil 100—150 m’s Højde og bekastede i Grupper paa 3 Maskiner de forud befalede Maal (Bomberne erstattet af røggivende Legemer). Inden Forløbet af de næste 5 Minutter indtraf 2 Grupper paa 12 og 19 Flyvemaskiner. Først 2’ og 3’ Gruppe blev angrebet af de røde Jagere; Bombardementsmaskinerne var i Forvejen kun blevet beskudt fra Jorden af nogle Mg.-grupper. Kampdommerkendelse: Angriberen har naaet sit Maal og ikke mistet Flyvemaskiner ved Angrebet. Nogle Førermaskiner betragtedes som udgaaet undervejs. De blaa Flyvemaskiner, der Kl. 10,50 gik fra deres respektive Flyvepladser, var ved deres Maal og gentog Angrebet 50 Minutter efter, at de var meldt 75 km 0. f. Le Bourget. Det kan være, at den af Røds Fører Kl. 11,45 givne Befaling til Modangreb paa blaa Flyvepladser og Byer har spillet ind med Hensyn til Afværgelsen af Blaa’s Angreb. I hvert Fald blev det ikke til nogen større Indsats, en saadan knapt nok tilstræbt; nogle enkelte Patrouiller — i Regelen paa 3, undtagelsesvis paa 6 Maskiner — foretog Angreb paa Blaa’s Bombardementsmaskiner. Paa første „Bølge“ skete Angreb 2 Gange under Henflyvningen, 2 Gange over Le Bourget og 1 Gang under Hjemflyvningen; anden „Bølge“ blev angrebet 1 Gang under Henflyvningen, 1 Gang over Maalet og 1 Gang under Hjemflyvningen (henholdsvis over Epemay, Le Bourget og over Egnen om Vincennes). Om Eftermiddagen foretoges Ødelæggelsestogter mod de blaa Flyvepladser Nancy, Mars-la-Tour, Ochey og Luxeuil, dog med ringe Resultat, bl. a. fordi Rød raadede over forholdsvis faa Bombardementsmaskiner. Blaa lod opklare mod Flyvepladserne i Champagne. Det var Tanken, at Natten 30’—31’/8 skulde anvendes til gensidige Overfald. Blaa skulde saaledes angribe Le Bourget, Reims og Mourmelon, Rød Mars-la-Tour, Ochey og Luxeuil. Regn og Taage bevirkede imidlertid, at Flyvning om Natten maatte indstilles. Den 31’ om Morgenen laa der tæt Taage over hele Øvelsesomraadet. Krigstilstand indtraadte Kl. 05,00. Først ved 07,00-Tiden kunde Flyvning finde Sted fra Blaa’s Omraade, medens saadan først var mulig for Rød nogle Timer senere; han indskrænkede sin Virksomhed til at stille alt rede; thi da det blæste stærkt, maatte man være forberedt paa hurtig Splittelse af Taagen og dermed følgende Angreb. Blaa holdt Jagerenheden i Luxeuil i Beredskab, udsendte, saa snart Forholdene tillod det, Fjernopklaringsmaskiner, hvis Radiomeldinger skulde udnyttes til Valg mellem flere under Hensyn til Vejret udpegede Maal for Bombardementsmaskinerne: 35 Maskiner skulde i første Række bekaste Flyvepladserne Reims, Mourmelon og Sommesous, i anden Række de for Mobiliseringen vigtige Banegaarde Chalons, Romilly og Troyes, andre 35 Maskiner skulde i første Række bekaste Le Bourget, i anden Række Banegaardene paa Strækningen Commercy—Vitry—Chålons samt Troyes og Mourmelons, medens 12 Maskiner skulde mod Flyvepladsen Villeneuve. Denne Gang meldte de røde Luftmeldeposter endnu mere sparsomt: ca. Kl. 08,00 om 10 Maskiner over Grænsen N. f. Commercy (formodentlig falsk Melding) ; derefter indgik Kl. 09,10 og Kl. 09,50 Meldinger fra Champagne. I Virkeligheden lykkedes det den Del af Angriberne, der skulde mod Le Bourget, ved „Blindflyvning“ fra Metz med 11 Maskiner at naa Maalet Kl. 10,15; 5 Minutter senere naaede yderligere 5 Maskiner igennem. Bombardementet foregik atter fra meget lav Højde. Først efter dette kom de røde Flyvere paa Vingerne, men de blaa drog atter „blindt“ til Metz. Foruden Le Bourget blev ogsaa nogle af Banegaardene bombarderet. Kl. 11,00 den 31/8 blev Øvelserne afblæst.

Erfaringerne.

Den franske Luftminister udsendte efter Øvelsernes Afslutning en officiel Meddelelse om disse, en Meddelelse, der, efter rosende at have omtalt, hvad der blev ydet paa Trods af det slette Vejrlig, slutter med: ,,Af disse Øvelser vil vi kunne drage betydningsfulde Slutninger i Særdeleshed med Hensyn til de Betingelser, hvorunder Luftvaabnet, saa godt som det er muligt ved Markforsvar og Luftbeskyttelsesforholdsregler, kan suppleres med Henblik paa Forsvaret af Landet.“ Øvelserne har vist, hvorledes Optakten til en Krig kan forme sig: Masseoverfald fra Luften mod Hovedstad, Flyvebaser og vigtige Steder for Mobiliseringens Gennemførelse. Vejret var — som berettet — slettest muligt, men man maa mærke sig, at medens Regn og Taage kan vanskeliggøre elier umuliggøre Samarbejdet mellem Felthæren og Flyverne, er der intet til Hinder for, at langt udgaaende offensive Foretagender kan finde Sted — jvf. den omtalte Flyvning Metz—Le Bourget — ja, man kan endda sige, at slet Vejrlig til en vis Grad begunstiger saadanne Foretagender, idet Meldinger udebliver eller bliver usikre eller urigtige, og Jagerne, der skal forsvare det angrebne Objekt, faar ugunstige Forhold at virke under. Af stor Interesse er det at konstatere, at man ikke regner med udelukkende defensive Foranstaltninger (Jagere, Luftværnsartilleri) som tilstrækkelige til et effektivt Luftforsvar: man maa gaa til Modangreb og søge at ramme Fjendens Flyvebaser ; dette synes ikke tidligere at have været understreget ved Luftmanøvrer hverken i Frankrig eller andetsteds. Ser vi paa, hvad der er sket her under Øvelserne, og sammenligner vi Paris’ Beliggenhed i Forhold til „Grænsen“ med vor Hovedstads Beliggenhed, synes 2 store Krav at melde sig:

a) et kraftigt Jager- og Markforsvar og

b) et Bombardementsflyvevæsen, hvormed man virkningsfuldt kan angribe en Fjendes Flyvebaser.

Endelig fremhæver Franskmændene, da Meldingstjenesten under Manøvrerne funktionerede for langsomt, at „det Dag for Dag viser sig mere og mere nødvendigt, at Luftstridskræfterne raader over egen, vel uddannet og smidig Organisation. Hvad vi har Brug for er en særlig hurtig Meldetjeneste, der løber om Kap med de kæmpende Enheder: med en Hastighed af 300 km/T.“ 

Under Øvedserne skulde en Del nye Flyvemaskintyper gennemprøves. Blandt de Typer, som kan have Interesse, skal jeg kort beskrive følgende:

„Multiplaces de combat“. Denne „Luftkrydsertype“ var repræsenteret bl. a. ved følgende Mærker: Bloch, Bréguet, Amiot og Potez. Som Eksempel for denne Klasse Flyvemaskiner skal jeg angive Data for een af dem: Bréguet 41 M 4:

2-motoret Biplan,

Motorkraft: 2 X 800 HK.

Vaaben: 3 luftbeskyttede Mg.-opstillinger til Skydning frerpad, bagud og nedad.

Bomber kan medføres; f. Eks. 800 kg for 500 km Aktionsradius.

Militær Lasteevne“: indtil 3115 kg. Marchhastighed: 240 km/T.

Saavidt vides er der afgivet Bestilling fra den franske Regering hos forskellige Firmaer paa Maskiner af denne Art. Den tunge Bomhardementsnvaskine, der før sneglede sig af Sted med en Fart af 140—150 km/T., er nu oppe paa det dobbelte: det 4-motorede Farman Monoplan (samlet Motorkraft: 3200 HK), der med fuld „Normalvægt“ naar op paa 15200 kg, har i 4000 m’s Højde en maximal Hastighed paa 300 km/T. Vægten af Bevæbning, Udrustning og Bomber er her 4200 kg. Af Jagertyper har særligt Dewoitine Monoplanet (Monoplace de Chasse Dewoitine D. 500) Interesse:

Metalkonstruktion.

Motorkraft: een vandkølet Hispano-Suiza, 800 HK.

Vaaben: 2 faste Mg. eller 1-20 mm Kanon (Oerlikon).

Maximal Hastighed: i 4000 m’s Højde: 302 km/T.

Stigetid til 8000 m’s Højde: 15 M. 20 S.

Tophøjde: 11000 m.

Denne Jagertype er sat i Seriefabrikation ved Bestillinger fra den franske Regering.

ENGLAND

I England fandt Luftmanøvrer Sted i Tidsrummet 23/7 Kl. 18,00 til 26/7 Kl. 09,00. Øvelserne skulde vise rent Angreb mod rent Forsvar, hvilket ogsaa tydeligt fremgaar af den nedenfor anførte Fordeling af det flyvende Materiel. Ved en saadan Tilrettelæggelse fik Øvelserne — hvad ogsaa blev fremhævet fra officiel Side — en uvirkelig Karakter. Her kunde Angriberen altsaa uden at risikere noget i Ro og Mag forberede Operationerne fra sine Flyvebaser.

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 12.00.44.png

Det angrebne Land, Nordland, repræsenteredes af hele den sydlige Del af England, Syd for en Linie over Liverpool—Lincoln og Øst for en Linie over Liverpool—Portland (se Skitsen). Sydland laa Øst og Syd for den engelske Kystlinie. Naturligvis — og for Illusionens Vedkommende desværre -—- maatte Sydlands Luftstridskræfter fredsmæssigt underbringes i Nordlands Omraade. Manøvrerne lededes af selve Chefen for Hjemlandets Luftforsvar (Air Defence of Great Britain) Air Marshal Sir Robert Brooke-Popham. De til Raadighed for Nordland værende Luftkræfter, ialt ca. 180 Flyvemaskiner, og deres Fordeling fremgaar af nedenstaaende Oversigt:

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 12.01.16.png

Af de ovenfor anførte Maskiner har kun de af Typen „Fury“ (Interceptor) Overlegenhed i Hastighed over de hurtigste Dagbombardementsmaskiner („Hart“ udgaaet fra samme Fabrik som „Fury“). Desuden deltog paa Nordlands Side „Observer Corps“ d. v. s. frivillige civile Meldeposter, ialt ca. 150 å 8—16 Mand; de var ikke udrustet med Lytteapparater; endelig ca. 150 Lyskastere og Lytteapparater betjent af Territorial-Tropper.

Sydland raadede ialt over ca. 200 Flyvemaskiner; Art og Fordeling fremgaar af nedenstaaende Oversigt:

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 12.01.48.png

Af de anførte Dagbombardementsmaskiner er „Hart“ og „Gordon“ een-motorede, moderne Maskiner, medens „Sidestrand“ er en to-motoret Maskine, der i sin Art maa siges at være vellykket, men som kun findes anvendt i een Dagbombardementseskadrille i England (Nr. 101). Konstruktørerne af „Sidestrand“ har frembragt en ny Type af samme Art: „Overstrand“, der tilsyneladende kun lidt afviger fra den ældre Type. Af Natbombardementsmaskinerne er „Heyford“ en af de nyeste Typer af den Art i den engelske Luftflaade (Hastighed: 245 km/T., Bombevægt: ca. 1200 kg), medens „Virginia“ er en forældet Type, hvis Hastighed kun andrager ca. 138 km/T., og som kun kan tage ca. 900 kg Bomber. Før jeg gør rede for Begivenhedernes Forløb, vil det være rigtigt at anføre de øvelsestekniske Bestemmelser, der var fastsat af Ledelsen, idet disse til en vis Grad reducerede det krigsmæssige i Øvelserne.

Bestemmelserne gik i Korthed ud paa følgende:

— Øvelserne fandt i hvert Døgn kun Sted mellem Kl. 18,00 og 09,00. Dette medførte bl. a., at Forsvarets Jagerenheder kunde holdes i højere Beredskab end under virkelige Forhold.

— „Observer Corps“ fik fri efter Kl. 24,00. Dette vanskeliggjorde de Forsvaret tilfaldende Opgaver.

— Sikkerhedsbestemmelser begrænsede Mulighederne for at søge Skjul i Skyer, og selv Navigationslanterner maatte tændes i en vis Udstrækning.

— Af Hensyn til Træningen af Luftmeldeposterne var Angriberen ikke helt fritstillet med Hensyn til Henflyvningsruter.

— Flyvehøjden skulde være større end 3000 Fod (den til dette Afsnit benyttede Kilde angiver 3000 to, de virkelige Flyvehøjder synes at pege paa en Forveksling af m og Fod), og London maatte ikke overflyves i saa lav Højde, at eventuel Nødlanding kunde foranledige Ulykke paa Tredjeperson.

— Endelig maatte naturligvis Sydlands Maskiner gaa ud over Havet, inden de satte Kursen mod Fjendens Territorium, og ligesaa naturligt maatte Nordlands Styrker ikke rette Angreb mod Sydlands Flyvepladser, da disse jo fredsmæssigt laa inden for Nordlands Omraade.

Af Interesse kan det være at se, hvilke Maal der var udpeget for Sydland; bl. a. repræsenterede 7 Steder i London:

a) Sædet for Nordlands Regering,

b) Luftministeriet,

c) de vigtigste Dele af Dokkerne,

d) en kemisk Fabrik (Imperial Chemical Industries),

e) et Forplejningsmagasin,

f) et af Luftstyrkens Depoter for Reserveflyvemaskiner og Motorer,

g) Nordlands største Flyvemaskinefabrik.

I Coventry fandtes Central for Nordlands Motorindustri. 3 Flyvepladser uden for London (herunder Northolt og North Weald) var ligeledes udpegede Maal. Ved hvert Maal fandtes et saakaldt „camera obscura“ ; det vilde falde uden for Artiklens Ramme at komme ind paa en Beskrivelse af dette Apparats Indretning og Virkemaade, og jeg skal derfor indskrænke mig til at anføre, at Apparater, som jeg har set anvendt i Praksis, ret nøje giver Oplysning om, hvorvidt en fra Flyvemaskine kastet Bombe vilde have naaet sit Maal. Apparatet, der er transportabelt, kan anvendes saavel ved Dag- som Nat.

Øvelserne.

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 12.04.15.png

Skærmbillede 2020-09-11 kl. 12.05.49.png

Jagere og Bombardementsmaskiner har fundet Sted paa Vejen til Maalet, til Trods for at Afstanden fra Kysten hertil som Regel var lille (fra 45 til 200 km). I flere Tilfælde blev Bombardementsmaskinerne udsat for flere paa hinanden følgende Angreb.

Øvelserne synes at vise, at et stærkt og vel organiseret Forsvar, der er koncentreret omkring et militært værdifuldt Omraade, vel ikke kan forhindre, at Angreb herimod lykkes, men dog byde Angriberen alvorlig Modstand og udsætte hans Styrker for svære Tab. Alt i alt et noget andet Resultat end man kom til i Frankrig, men en direkte Sammenligning kan — henset til de i alle Maader vidt forskellige Forhold, hvorunder Øvelserne i de to Lande har fundet Sted — ikke med Udbytte anstilles; man erindre blot de særlige Bestemmelser fra Ledelsen, som jeg omstaaende har anført. Disse maa ogsaa tages i Betragtning, naar man i et Land, hvis Styrker er opstillet til Forsvar, vil glæde sig over de mange Gange, det er lykkedes Jagerne at angribe Bombardementsmaskinerne. Man maa endelig erindre, at et Angreb af Jagere ikke er ensbetydende med, at Modstanderens Kraft er brudt, og at Natbombardementsmaskineme, undtagen de, der hørte til Eskadrille Nr. 99 (Heyford), var forældede og meget langsomme. Endelig kan man jo anstille Betragtninger over, hvilke militærpolitisk-økonomiske Formaal en saadan Øvelse kan tjene. Jeg skal endelig — gennem Kungl. Krigsvetenskaps-Akademiens Tidsskrift, hvis Oplysninger for en stor Del danner Grundlaget for Beretningen om de engelske Luftøvelser — anføre, hvad et engelsk Tidsskrift skriver i Tilslutning til Øvelserne :

Den Bevægelighed og Evne til at kunne unddrage sig Fjenden, som den tredje Dimension giver ved Krigen i Luften, vil altid medføre, at en angribende Styrke kan naa frem til sit Maal. Som Følge heraf maa det virkelige Forsvar af vort Land bygge paa Modforanstaltninger, ved hvilke Fjenden bliver hindret i at komme bort fra sine Baser og hans Produktion af Flyvemaskiner, Vaaben og Ammunition ødelægges. Der er ikke hændet noget under disse Øvelser, som kan ændre dette Grundprincip.“ Her falder franske og engelske Anskuelser sammen.

Kai Braunstein.