Af oberst Helge Gram.
Introduktion
Bestyrelsen for Det krigsvidenskabelige Selskab vil på et senere tidspunkt i foredragssæsonnen søge at engagere direktør Öle Lippmann som foredragsholder. Ole Lippmann var under Anden Verdenskrig aktiv i den danske modstandsbevægelse og blev i denne forbindelse i juli 1944 kaldt til London, hvor han blev uddannet som faldskærmsmand for at kunne afløse Flemming B. Muus som leder af Special Operations Executive (SOE) i Danmark. Han kom derved til at spille en helt central rolle ved tilrettelæggelse og gennemførelse af de store våbenleverancer, som af allierede fly blev nedkastet over Danmark navnlig i den sidste del af krigen. Han var ligeledes en central figur i planlægningen af den strategiske sabotage samt planlægningen af et eventuelt samarbejde mellem den danske modstandsbevægelse allierede styrker i tilfælde af invasionskampe i Danmark. I den efterfølgende artikel gives en kort oversigt over omfanget af de meget farefulde og tabsgivende allierede flyvninger, der blev gennemført for at bevæbne og støtte den danske modstandsbevægelse. Artiklen er forfattet af oberst H.W. Gram, der har beskæftiget sig indgående med de allierede våbennedkastninger under Anden Verdenskrig. Disse detaljerede undersøgelser af de enkelte nedkastninger har i flere tilfælde ført til, at nedstyrtede fly har kunnet identificeres. Undersøgelserne har endvidere ført til, at i alt seks omkomne, allierede besætningsmedlemmer, der blev begravet som ukendte soldater af Den tyske Værnemagt under krigen, nu er blevet identificeret. Der er for disse besætningsmedlemmer i løbet af de seneste år rejst gravsten med deres navne på som minde om deres indsats.
Indledning
150-året for hændelsen rejstes den 23. april 1994 på Tåsinge en mindesten for een af de 3oo allierede flybesætninger, der under landets besættelse blev skudt ned over Danmark. Med deltagelse af pårørende og slægtninge - på denne dag fra Ny Zealand, Canada, Norge og England - med repræsentanter fra modstandsbevægelsen, veteranog soldaterforeninger samt 200 lokale beboere fik denne begivenhed stærke fælles træk med tilsvarende begivenheder, hvor der i efterkrigsårene landet over er rejst 50 sådanne mindesmærker. I lokalsamfundene lever historien. Respekten og taknemmeligheden. Og mindestene sættes ikke kun af de ældste. Et nyt slægtled har begrebet historien og forstået, hvem der vandt friheden for det. I sin tale til de fremmødte sagde biskop Vincent Lind : “At leve i det besatte Danmark blev også i meget høj grad hele tiden at lytte mod himlen både dag og nat, at lytte efter lyden af dem, som kæmpede, .... lyden af kampen for at knække tyranniet.” Denne “Lyd af kampen for at knække tyranniet” blev for mange en tilskyndelse til at tage kampen op - og udholde den - og kan samtidig stå som betegnelse for de 30 - 40.000 allierede overflyvninger over Danmark, der fandt sted i besættelsesårene. Tallet lyder af magtfuldhed. Men det modsatte var tilfældet. Først i krigens sidste uger vandt de allierede luftherredømme også over Danmark. Store tab var lidt undervejs: Ålborg flyveplads den 13. august 1940, hvor alle 11 angribende engelske fly blev skudt ned. Natten 20-21. april 1943, hvor RAF mistede 20 fly med 144 besætningsmedlemmer over Danmark. Den 9. april 1944, hvor tabet blev 106 allierede flyvere. Frem til april 1945 var den tyske radardækning, det tyske natjager- og lyskasterstøttede flakforsvar i stadig effektiv vækst i Danmark.
Våben til kampen
Den 11. marts 1943 indledtes ved Trinderup syd for Mariager Fjord den massive, allierede materielle hjælp til dansk modstandsbevægelses opstilling og indsats. Med stigende styrke fortsatte denne støtte frem til den 27. april 1945. Denne dansk-allierede bedrift er for al eftertid fastholdt i dr. phil. Jørgen Hæstrups værk : “Hemmelig Alliance”. I efterkrigsårene har et betydeligt antal beretninger fra disrikter og grupper kastet detaljeret lys over denne dristige virksomhed. I Anders Bjørnvads værk “Hjemmehæren” kan alle nedkastningsoperationerne inden for Region V følges. Om bevæbningen af modstandshæren skriver Frode Jakobsen i sin erindringsbog : “I Danmarks Frihedsråd” - der på een gang afspejler modstandsbevægelsens vækst, dåd og sjæl “Langt den overvejende del af våbnene blev nedkastet fra luften”. Særligt for sprængstoffets vedkommende kan det fastslås, at det flyleverede udgjorde den helt afgørende forudsætning for modstandsbevægelsens gennemførelse af 2.600 industrisabotager og 1.800 jembanesabotager. Det står idag overbevisende klart, at det var modstandsbevægelsens aktioner - og danske søfolks indsats - der genskabte Danmarks internationale anseelse og bragte Danmark i de allieredes kreds. Og den første danske regering efter befrielsen hentede sin troværdighed og anseelse fra modstandskampen.
Ved modtagelsen af de ialt nedkastede 700 tons våben og ammunition blev det Flemming Junçker, Anton Toldstrup, Erik Frandsen og Stig Jensen, der sammen med tusinder af hjælpere og S.O.E.s faldskærmsfolk skrev Damarkshistorie. Fra allieret side søgtes 677 flyvninger gennemført til modstandsbevægelsen. I 259 tilfælde måtte operationen afbrydes p.g.a. vejrforhold, tyske natjagere og flak eller vanskeligheder ved at finde modtagepladserne. RAF forsøgte ialt 413 flyvninger, hvoraf nedkastning lykkedes i 284 tilfælde. De tilsvarende amerikanske tal er henholdsvis 264 og 134. RAF mistede under sine flyvninger 17 fly, medens amerikanerne kun mistede 1 fly. 69 allierede våbenflyvere omkom under disse flyvninger. Kun 35 har en kendt grav. De 5. maj 1990 rejste modstandsbevægelsen de omkomne våbenflyvere et mindesmærke i Rebild, som Kronprins Frederik afslørede.
Hjælpen til overlevelse
Modstandsbevægelsens vækst frem gennem 1944 og dens tiltagende virksomhed øgede samtidig dens sårbarhed. Dels forstærkedes Gestapos indsats i Danmark markant, dels var modstandsfolkene genstand for angiveres højt betalte stikken. Der er en klar sammenhæng mellem disse landssvigeres virksomhed og nødvendigheden af at anmode om allieret hjælp mod Gestapo - og dermed de civile tab, som disse aktioner uundgåeligt forårsagede.
Angrebet på Gestapohovedkvarteret i Århus
Den 15.oktober sendte Jyllandsledelsen sin grundigt motiverede anmodning om hjælp til London. Efter omfattende forberedelser på alle niveuer strøg angrebsstyrkens 25 Mosquitos og 8 polsk bemandede Mustang fly ind over den jyske vestkyst den 31. oktober kl. 1120. Den første bombe eksploderede i målet kl. 1141. Få minutter senere var Gestapohovedkvarteret udslettet, og den jyske modstandsbevægelse havde fået den hjælp, der muliggjorde dens fortsatte indsats frem gennem krigens sidste 6 måneder.
Angrebet på Gestapohovedkvarteret i København
I februar 1945 var både Frihedsrådet og store dele af den københavnske modstandsbevægelse truet af udslettelse. 2 års indsats og ofre syntes forgæves. I begyndelsen af marts forværredes situationen yderligere. Dette var baggrunden for påny at søge allieret hjælp - trods de tab blandt danske fanger, allierede flyvere og danske civile, der ikke ville kunne undgåes. Den 21. marts om eftermiddagen var Gestapohovedkvarteret på Shellhuset nedbrændt til grunden. Frihedsråd og modstandsbevægelse kunne fortsætte kampen mod tyranniet. Men krigens gru gjorde samtidig den 21. marts til en uforglemmelig sorgens dag.
Angrebet på Gestapohovedkvarteret ved Odense
Den fynske modstandsbevægelse havde frem til foråret 1945 haft held til at klare sine mange opgaver uden at Gestapo havde fået overtaget. Fra april stod det klart bl.a. gennem aflytning af tyske telefoner fra hovedkvarteret på Husmandsskolen, at en omfattende tysk aktion var under forberedelse. For at komme denne i forkøbet anmodedes for tredie gang om allieret indgriben. Den 17.april om eftermiddagen gjorde en styrke på 6 Mosquitos og 8 Mustangs det af med det sidste Gestapohovedkvarter i Danmark.
De vog dem, vi grov dem en Grav i vor Have
Idag ligger over 1.000 Commonwealth flyvere og flyvere fra Polen begravet i Danmark. Størstedelen ligger begravet i Esbjerg: 272, i Åbenrå: 152, i Frederikshavn: 62, på Svinø kirkegård: 62, i Lemvig: 43 og på Bispebjerg kirkegård: 32. Yderligere 400 ligger begravet på 102 kirkegårde rundt om i landet. Kun 5 amerikanske flyvere ligger endnu begravet i Danmark. I de nærmeste efterkrigsår overførtes 127 omkomne amerikanske flyvere fra Danmark til amerikanske kirkegårde i Belgien og USA. Omkring 400 nedstyrtede, ofte sårede flyvere blev krigsfanger. Kun 100 lykkedes med modstandsbevægelsens hjælp at slippe igennem til Sverige. Omkring 500 forsvandt. For dem sattes den 5. maj 1980 i Tuborg Havn en mindetavle, der afsløredes af Dronning Ingrid.
Hovedparten forsvandt i hav, bælt og fjord
Resten blev i henhold til tysk ordre fra sommeren 1944 - og med den særlige menneskeforagt, der er et af Nazismens kendetegn - nedgravet skjult. De fleste på stranden og i klitterne langs Vesterhavet. Kun få heraf, omkring 40, blev genfundet efter krigen og begravet på landets kirkegårde. Alle har de part i, at tyranniet blev knækket.
