Nylig har K. A . B ra tt og Å. Kretz under ovenstaaende Titel udsendt en Bog*), der giver en fo r Almenheden let læselig og nøgtern Skildring af Luftvaabnets Anvendelse mod et Lands H jælpekilder og dets civile Befolkning samt a f de Midler og Metoder, der finder Anvendelse til Afværgelse a f Lu ftangreb eller Forebyggelse og Mildnelse af disses Følger.
*) K . A. Bm tt og Å Kretz: Lu ftk rig over Sverige. Befolkningens skyddande mot bombanfall. Bokfbrlagsaktiebolaget M ilita ria . Stockholm 1938. 196 Sider. 35 Illustrationer. Pris: 2,25 K r.
Bogens Betydning frem gaar allerede deraf, at Chefen fo r den svenske Forsvarsstab, Generalløjtnant O. G. Thornell, har ledsaget den med et Forord. Den vil i en dansk Læsekreds fø rst og fremmest vække Opmærksomhed, fo rdi Forfatterne flere Gange berører Fo rhold og Omraader, inden fo r hvilke svenske og danske Interesser er paralleltløbende. Angaaende Danmarks (Stilling under et Luftangreb fremfø rer Forfatterne følgende almindelige Bemærkninger: „De nordiske Landes Beliggenhed med Hensyn til en Lu ftk rig maa — med Undtagelse a f det sydligste a f dem, Danmark — anses fo r at være forholdsvis gunstig.“ ----------„Danmarks Beliggenhed er meget udsat. Det beherskes helt og fuldstændigt fra Sydmagtens Luftbaser. Ingen Del a f det ligger uden for eventuelle Bombeangrebs Omraade. København kan naas paa et Minim um a f Tid. I ethvert Fald saa længe denne Storby, som Forholdet nu er, har et svagt Luftvæ rn, er det tilmed sandsynligt, at en Fjende udelukkende ved en Trusel fra Luften kan paatvinge Landet sin V ilje .“ Medens Forfatternes Bedømmelse a f Danmarks Beliggenhed og de hermed følgende Fa re r er ubetinget rigtig , maa vi haabe, at de kun har Ret i deres sidste, fo r Danmarks Befolkning meget beskæmmende Paastand, dersom Luftforsvarets ringe Om fang er U d tryk fo r Selvopgivelse eller Ligegyldighed fo r national Frihed fra Befolkningens Side. Udtrykker Lu ftforsvarets Svaghed derimod blot en foreløbig og rent forbigaaende Mangel paa Forstaaelse a f de truende Farer, og er Befolkningen iøvrig t nationalt set sund og selvstændig, er der nemlig Sandsynlighed for, at Luftangreb alene ikke v il faa en Underkastelse til Følge, selv om der med det ringere Forsvar nødvendigvis v il følge større Tab og Ødelæggelser. Erfaringerne saavel fra Verdenskrigen som fra den spanske Borgerkrig og den japansk-kinesiske K rig giver talrige Vidnesbyrd om, at den civile Befolkning hurtig t lærer at underordne sig Lu ftkrigens Prøvelser. Selv om man m uligvis bør være varsom med at drage videregaaende Slutninger a f Krigserfaringerne paa et Omraade, hvor alt — som i Lu ftkrigen — er i stadig Udvikling , stemmer de foreliggende E rfa rin g e r godt overens med den almindelige Regel, at der kræves en regulær Besættelse med overlegne, væbnede Styrker fo r at betvinge en Modstander, der har den faste V ilje til at forsvare sin Frihed til det yderste. En saadan Besættelse er Flyvervaabnet i ethvert Fald foreløbig ikke i Stand til at præstere alle Forsøg med Faldskærmstropper til Trods. Man kan iøvrig t her tilfø je, at Eksistensen a f et vist nordisk Samarbejde paa Forsvarsomraadet efter al Sandsynlighed i Tilfæ lde a f et Luftangreb vil give den danske Befolkning og Regering et moralsk Rygstød, der v il kunne modvirke mulige Fristelser til at give efter fo r et eventuelt Tryk. Der kan i denne Forbindelse være Grund til at fremhæve den nedenfor citerede Udtalelse a f Generalauditør V. Piirschel, M. F., i A rtiklen „Nordisk P o litik “ (Berl. A ft. 25/5 d. A .). „Lad os endnu som en Fordel ved Skabelsen a f en saadan nordisk Blok nævne, at Fristelserne til gennem et Luftbom bardement a f et Lands Hovedstad at øve Tryk paa dets Regering bliver meget mindre, naar denne Regering ikke er enebestemmende m. H. t. Landets S tilling i den paagældende Konflik t.“ Spørgsmaalet om, hvorvidt en nordisk Blok v il kunne skabes, er alene a f de ovennævnte to Grunde ikke betydningsløs fo r os. Man maa gaa ud fra, at Problemet ogsaa rummer nogen Betydning fo r Sverige, siden dette Lands Udenrigsminister Sandler i sin nok som bekendte Tale har slaaet til Lyd fo r Koordinering a f visse svenske og danske Interesser i Forsvarsspørgsmaalet. Endelig synes Spørgsmaalet efter tyske Bladudtalelser at dømme (National Zeitung 24/5 d. A.) at betyde øgede Muligheder fo r Bevarelse a f den internationale Ligevægt og derved a f en varig Fred i Østersø-Rummet. Forfatterne behandler vel ikke denne Sag direkte, men stre jfer den ved flere Lejligheder. Det er derfor naturligt, om en dansk Læser mellem Linierne søger at fremdrage nogle a f de Omraader, paa hvilke Forfatterne maa formodes at anse en Koordination fo r mulig. Man kommer herved til det Resultat, at i ethvert Fald Løsningen a f følgende Opgaver synes at ligge i begge Landes Interesse :
1. Beskyttelse a f de svenske Kraftstationer, hvoraf der findes ca. 1200 større eller mindre, a f hvilke dog kun nogle og tredive er sæ rlig vigtige. Som bekendt tilfø re r Sverige Danmark en ikke ringe Mængde elektrisk Energi fra sine Vandfald. Danmark maa derfor, selv om det i en kortvarig Periode v il kunne klare sin Elektricitetsforsyning ved H jælp a f de i Landet værende Lagre af K ul og Olie, form entlig være interesseret i ogsaa under truende udenrigspolitiske Forhold fortsat at kunne nyde godt a f den svenske Elektricitetstilførsel. (Side 27— 28). 2. iBeskyttelsen a f de store svenske og, man kunde 'tilføje visse norske, Industrianlæg, der under urolige Forhold vil kunne blive Danmarks naturlige og m uligvis eneste Tilførselskilde a f Raam aterialer, H alvfabrikata eller fæ rdige Varer til saavel civ ilt som m ilitæ rt Brug. (Side 29). 3. Beskyttelsen a f større skandinaviske og danske Havneanlæg, der under en K rig kan tænkes at aabne Mulighed for Tilførsel ude fra til det samlede Norden. H er kommer naturligvis særlig de norske og de ved Kattegat og Øresund beliggende danske og svenske Havne i Betragtning. (Side 64). 4. Forebyggelse af, at en fremmed Stat fremskyder sine Flyvebaser til det nordlige Jylland. Skulde dette ske, vil nemlig de fjendtlige, tunge Bombemaskiners Aktionsom raade blive udstrakt til den sydlige Del a f Norrland over Sundsvall og Østersund. Sam tidig v il Norge ind til noget Nord fo r Trondheim blive inddraget i Farezonen. (Side 55 og 57). De her nævnte Opgaver, der m uligvis v il kunne suppleres med flere, maa naturligvis fø rst og fremmest løses ved lokale Foranstaltninger inden fo r det paagældende Land. Paa Grund a f Lu ftkrigen s særlige Karakter vil det im idlertid vise sig ønskeligt til en vis Grad at tilpasse de to Landes Foranstaltninger paa disse Omraader efter hinanden, saa at de i rim eligt Omfang kommer til at danne et samlet, sikkert virkende System. Man kunde her bl. a. tænke sig følgende Muligheder: 1. Opstilling inden fo r de enkelte nordiske Lande af et efter de økonomiske Evner afpasset Bombeflyverforsvar, der, om Forholdene skulde gøre det ønskeligt eller nødvendigt, kunde samles i og operere fra tilbagetrukne Baser i det indre af Sverige. (Side 52). Forfatterne anser — og form entlig ikke uden en vis Berettigelse —- Tilstedeværelsen a f de stærkest mulige Bombeform ationer som et meget vig tig t præventivt Middel mod at blive inddraget i en K rig . Begrundelsen herfor er frem sat i Bogens 5’ K a p ite l: „Noget om Lu ftstrategi“ . A t man inden fo r ansvarshavende Kredse i Sverige nærer lignende Anskuelser frem gaar a f den Omstændighed, at det svenske Bom beflyverforsvar ifølge Forsvarsordningen 1936 skal bestaa a f to lette og to mellemsvære Bombardementsafdelinger, hver paa tre E skadriller å 9 Maskiner, ialt altsaa 108 Bombemaskiner i første Linie. (Side 102— 103). 2. Samvirke paa Luftmeldetjenestens Omraacle. Fo r Sveriges Vedkommende v il dette sæ rlig faa Betydning fo r Gøtéborgs, Helsingborgs og Malmøs Vedkommende, da disse Byer paa Grund a f deres Beliggenhed ved Kysten er sæ rlig udsatte fo r overraskende Angreb fra Vest, dersom de ikke gennem den danske L u f tmeldetj eneste averteres rettidigt om truende A n greb. Fo r Danmarks Vedkommende behøver Fordelene ved et Samvirke med Sveriges L u f tmeldetj eneste a f Hensyn til Lu ftangreb fra Øst næppe nogen nærmere Forklaring. (Side 61 og 64). 3. Gensidig Ordning a f Mørklægningen. E n saadan Ordning maa iøvrig t være en naturlig Følge a f et eventuelt Samvirke paa L u f tmeldetj enestens Omraade, idet det kun vilde hjælpe lidet, om Byerne paa den ene Side a f Øresund mørklægges, naar Byerne paa den anden Side vilde kunne benyttes som Ledefyr a f en fjend tlig Flyverform ation. (Side 128). 4. Anlæg a f Kystbatterier ved Indsejlingen til Øresund. Om dette Spørgsmaal, der snart er a f meget gammel Dato, og som i den senere Tid lejlighedsvis atter har været fremdraget i den offentlige Diskussion her i Landet, skriver Forfatterne: „Havnene ved Malmø og Helsingborg m. fl. Byer har ganske vist Betydning, men ikke tilnærmelsesvis saa stor som Gøteborgs Havn. De første Byer kan forøvrig t næppe beskyttes hverken mod Luften eller — saa længe Indsejlingen til Øresund ikke beherskes a f Kystbatterier — mod Beskydning fra Søen.“ (Side 64). Hvor fristende det end kunde være, v il det dog føre fo r vidt her at give en udtømmende Kommentar til denne Udtalelse. Saa meget bør dog siges, at København — til Trods fo r sin Beliggenhed — i geografisk Henseende har væsentligt bedre Muligheder fo r at kunne beskyttes mod saavel Luftangreb som Angreb fra .Søen end Helsingborg og Malmø, men Betingelserne herfor er naturligvis, at Byen udstyres med de fornødne Forsvarsmidler.
Medens Bogens anden Del, som omhandler det aktive og passive Luftvæ rn, ikke i væsentlig Grad adskiller denne Bog fra mange andre a f lignende A rt, der i Løbet a f de senere Aar er fremkommet i forskellige Lande, er Bogens første Del meget bemærkelsesværdig. Forfatterne giver her en kortfattet, men klar Skildring af den U dvikling hen imod den alt omfattende Krigsførelse, der tog sin Begyndelse allerede under Verdenskrigen, en Udvikling, der senere og navnlig gennem den sidste halve Snes Aar i stedse stigende Grad har sat sit Præg paa de fleste Landes, men dog særlig Stormagternes om fattende Forberedelser til den store K rig , som vel desværre næppe v il kunne afværges. Denne U dvikling har nødvendigvis, efterhaanden som Illusionerne om Folkeforbundets Evne til at besværge internationale Fo rviklinger a f betydeligere Om fang er bristede, ogsaa kastet sin Slagskygge ind over de mindre Lande. H er i Landet har vi heller ikke kunnet undgaa at træffe forskellige Forberedelser. Udviklingen paa dette Omraade kan paa Grundlag a f o ffen tlig t tilgængelige K ild e r resumeres som fø lg e r: Allerede imens Verdenskrigen endnu rasede, fik et a f Kystartilleriets Kompagnier den Opgave at overtage det aktive Lu ftfo rsva r fra Marken, om trent sam tidig paatager et allerede eksisterende friv illig t Korps sig den Opgave at uddanne friv illig t Mandskab til Københavns Lu ftforsvar. 1922 nedsættes den militæ re Gaskommission, som bl. a. ogsaa undersøger Mulighederne fo r Beskyttelse a f Civilbefolkningen mod Gasangreb fra Luften. 1928 arbejder D r. phil. H . N . K . Rørdam paa at skabe et „Borgervæ rn mod Giftgas“ . 1930 tager det friv illig e Lu ftforsvarskorps Tanken om Oprettelsen a f en friv illig Luftm eldetj eneste op til Løsning.
1931 slaar Kemiker N. L. Hansen til Lyd fo r Nedsættelsen a f en blandet eivil-m ilitæ r Kommission. 1932 udgiver Forsvarsligaen en Piece: „Københavns L u ftværn“ . Ved Hærloven samme A a r oprettes 10’ A rtilleria fdeling (Luftvæm safdelingen) paa 8 Batterier. 1933 udgiver Røde K ors en Piece: „Den civile Befolknings Beskyttelse mod Luftangreb“ . Regeringen nedsætter samme A a r en blandet civil-m ilitæ r Kommission med den Opgave „a t undersøge og overfor M in isteriet at fremkomme med en Udtalelse om, hvorvidt eller i hvilket Omfang der kan træ ffes Foranstaltninger, som kan bidrage til, at den civile Befolkning kan undgaa Følgerne a f A n greb med kemiske Krigsm idler, Brandbomber, Sprængbomber og lignende, samt at undersøge Muligheder fo r at formindske Gasfaren i det daglige Liv .“ Samme A a r anerkendes den friv illig e Luftmeldetjeneste i sin nuværende Form a f Krigsm inisteriet. 1934 udkommer Ervøs Bog: „Krigsgas over Byen“ . Samme A a r oprettes „Dansk Luftvæm sforening“ . De første Luftmeldeøvelser afholdes paa (Sjælland. 1935. Den blandede Kommission afgiver sin Betænkning. Første danske Luftvæm slov vedtages. Indenrigsministeriet overdrager Krigsm inisteriet at tilrettelægge L u f tmeldetj enesten, Mørkelægningen og Udsendelsen a f Flyvervarsel. E fte r Forhandling mellem de to M inisterier klassificeres Landets Byer i henholdsvis A-, B- og CJByer. Udarbejdelsen a f Luftbeskyttelsesplanen fo r København tager sin Begyndelse. 1936. Overenskomsten mellem Indenrigsministeriet og Dansk Luftvæ rnsforening angaaende Foreningens Opgaver: Oplysningsarbejde, Frem skaffelse, Uddannelse og Udstyr a f friv illig e Hjælpere samt Konsulentarbejde. A-Byernes Luftbeskyttelsesplaner paabegyndes. 1937. 10’ A rtilleria fdelings Udvidelse til et Luftvæm sregiment med to A fdelinger i København og en i Aarhus, hver A fdeling paa 3 Batterier. Nedlæggelse a f det frivillig e Luftforsvarskorps. Første store Mørklægningsøvelse paa Christianshavn.
Dansk Luftvæm sforening har nu uddannet 500 Instruktører fra 36 forskellige Byer og oprettet Kredsforeninger i 21 Byer. 1938. Anden danske Luftvæm slov. Oprettelsen a f et Departement inden fo r Indenrigsministerie t til Organisation a f Landets passive Lu ftforsvar. Beredskabsloven om B evilling a f visse Lagre, Frem skyndelse a f visse Forberedelser Forsvaret vedrørende samt Bestridelse a f Statens Andel i Udgifterne til Gennemførelse a f C ivilbefolkningens Beskyttelse. Man har saaledes efterhaanden faaet lagt en Basis, som aabner Muligheder fo r Opbyggelse a f et brugeligt passivt Lu ftværn. I Betragtning a f Sagens dybe Alvo r maa derimod de hidtil opnaaede Resultater paa det aktive Forsvars Omraade anses fo r ringe. Man maa im idlertid stadig i sin Bedømmelse holde sig for Øje de store Vanskeligheder, det nødvendigvis maa volde at bringe Landets Befolkning til fuldtud at forstaa de Farer, der truer den, efter at K rigsførelsen har skiftet Karakter. Hovedaarsageme til denne radikale Æ nd ring er vel først og fremmest Teknikkens kæmpemæssige U dvikling og Flyvervaabnets næsten ubegrænsede Operationsfrihed, men ogsaa en ændret M entalitet inden fo r visse a f de førende Militæ rstater. Karakteristisk i saa Henseende er en Række Citater fra Væ rket „Handbuch der neuzeitlichen Wehrwissenschaften“, som Forfatterne anfører paa Side 17 og 18, og hvoraf der kan være Grund til sæ rlig at fremhæve følgende: „Teknikkens nuværende, vældige Frem skridt har medført, at en K rig i anden Form end den alt omfattende Folkekrig fo r Nutidens rustede Stater overhovedet ikke er tænkelig. Dens M aal er ikke blot den væbnede Magt, men desværre hele Folket, ikke blot det fjend tlige Kampomraade, men hele det fjendtlige Land. K rigserfaringerne har lært, hvor lønnende et Maal et Folks M oral er, og hvor vig tig t det er at naa frem til og at ødelægge selve Rødderne i Hjemlandets Modstand.“ ---------- „Den altom fattende K rig s moralske og m aterielle Virkninger form aar kun det Folk at udholde, som har besluttet selv at gribe til de samme Midler, og som har opdraget sine Medborgere til med Udholdenhed og Forstaaelse at ville paatage sig alle de Lidelser, som en Folkekrig i alle dens forskellige Fo rmer uundgaaeligt v il føre med sig.“ Spørgsmaalet er, om den danske Befolkning er i Besiddelse a f den fornødne Udholdenhed, Forstaaelse og Vilje. Forfatterne forsøger i Bogens 7de Kapitel at give et Svar herpaa fo r den svenske Befolknings Vedkommende. Hvad der siges i dette Kapitel, dækker vistnok i det store og hele ogsaa fo r Gennemsnittet a f den danske Befolkning. Dette vigtige folkepsykologiske Problem, som allerede har været strejfet i det foregaaende, er vel til syvende og sidst det egentlige Nøglepunkt i Spørgsmaalet om en Nations Evne til i det lange Løb at hævde sin Selvstændighed. Forfatterne paapeger Betydningen a f en saglig og æ rlig Oplysning om de Farer, den altom fattende K rig rummer fo r Civilbefolkningen; men de er ogsaa klar over, at Oplysning alene ikke er tilstrækkelig. Den indbyrdes Forstaaelse og den individuelle Resignation, som-er frem kaldt gennem de senere Aars økonomiske K r ise, og som har givet sig haandgribelige Udslag i betydelige sociale Forbedringer, har frem bragt en Følelse a f national Samhørighed. Denne Følelse har bidraget sit til at aabne Ø jnene paa de mange fo r Værdien a f den nationale Frihed og Selvstændighed og derigennem fo r Betydningen a f at bringe O fre fo r Bevarelsen a f disse Goder. Forfatterne mener, at det er denne nye Indstilling, der har banet Vejen fo r den Nyorientering overfor Forsvarsproblemet, som har fundet Sted i Sverige gennem de sidste Aaringer. V i maa haabe, at Strømpilen, der ogsaa her i Landet er begyndt at svinge, i Løbet a f ikke alt fo r lang Tid maa komme til støt at pege i samme Retning som i vort Naboland.
Carl Raabye.
