Lithauen har en Udstrækning af ca. 53,400 kmmed lidt over 2 Mili. Indb., hvilket giver en Befolkningstæthed af 38,0 pr. km-, medens Danmark har omtrent den dobbelte Befolkningstæthed.
Den højstbefilende og hans Organer. Republikens Præsident er i Fredstid Øverstkommanderende for Hæren, men overdrager i Krigstid denne Funktion til en General efter Ministerraadets Forslag. Som raadgivende Organ har Republikens Præsident ved sin Side et Krigsraad, sammensat af Forsvarsministeren, Hærens Generalinspektør, Chefen for Generalstaben og Cheferne for Militærdistrikterne.
Forsvarsministeren har det forfatningsmæssige Ansvar for alt, hvad der vedrører Hærens Organisation og Administration.
Direkte underlagt ham er følgende Myndigheder: Chefen for Generalstaben. Generalstaben bestaar af : Organisationsafdelingen, Efterretningsafdelingen, Mobiliseringsafdelingen, Trafikafdelingen og Afdelingen for Skolevæsenet.
Cheferne for de forskellige Afdelinger, Departementer og Forvaltningsgrene. E t Antal O fficerer for særlige Hverv, Militærcensuren, Hærforvaltning.
Landet er delt i 3 Militærdistrikter:
1´ Distr. med Sæde i Pomewesch,
2’ — - — - Kowno,
3’ — - — - Mariampol.
I Spidsen for hvert Militæ rdistrikt staar en General, som har Kommandoen over alle Tropper, saavel af L inien som a f Reserven. I Fredstid udføres denne Funktion af Chefen for den i Distriktet garnisonerende Division.
Hærens Sammensætning.
Hæren sammensættes af :
3 Divisioner, som hver sammensættes af: Stab,
3 Fodfolksregimenter à 3 Batailloner à 3 Fodfolkskompagnier og 1 Mitrailleusekompagni, 3 beredne Observationskommandoer à 100 Mand Fodfolk, et pr. Regiment. Divisionsrytteri findes ikke.
1 Artilleriregiment à 4 Batterier.
1 Rytterbrigade bestaar af : Stab,
2 Regimenter à 4 Eskadroner og 1 Mitrailleuseeskadron,
2 beredne Batterier.
1 svært Artilleriregiment à 4 Batterier.
Tekniske Tropper:
Stab,
1 Ingeniørregiment à 5 Kompagnier,
4 Pioner- og 1 Brokomp.,
1 Telegraf bataillon à 4 Kompagnier,
1 Jernbanebataillon,
1 Automobilbataillon à 4 Kompagnier,
1 Afdeling Kampvogne à 3 Kompagnier. Flyvevæsenet
Stab og 6 Eskadrille]'. 5 Jagere og 20 Rekognosceringsmaskinel'.
Rekruttering.
Enhver litauisk Borger er underkastet den militære Værnepligt, der begynder i det 20’ Leveaar.
Tjenestetidens Varighed andrager:
Aktiv Tjeneste: Fodfolket 1 (/> Aar. De andre Vaaben 2 Aar.
Aktive Hærs V Reserveopbud : Fodfolk 5 Y> Aar. De andre Vaaben 5 Aar.
2’ Reserveopbud : Alle Vaaben 8 Aar. Landstormens 1’ Opbud: Alle Vaaben 5 Aar.
2’ Opbud : Alle Vaaben 5 Aar, ialt 25 Aar. Tjenestetiden for Rekrutreservens Mandskab (det overskydende Antal Værnepligtige, der ikke aarlig indrulleres i den aktive Ilær, altsaa Frinum re o. lign.) andrager :
Rekrutreserven : 42 Aar.
Territorialhærens F Opbud: 8 Aar. 2’ Opbud : 5 Aar.
Antallet af Værnepligtige, der er mødepligtige paa Sessionen, udgør ca. 47,000 Mand aarlig, a f hvilke Seimen (Rigsdagen) hvert Aar ved Lov bestemmer Antallet a f Rekrutter, der skal indkaldes. Resten a f det udskrevne Mandskab overføres til Rekrutreserven.
Uddannelsen.
Mandskabet a f F Reserve kan genindkaldes 2 Gange, nemlig 2’ Aar efter Hjemsendelsen i indtil 8 Uger og 3’ Aar eller et senere Aar i indtil 4 Uger. Indkaldelsen af Mandskab i 2’ Reserve sker to Gange og hver Gang højst i 44 Dage. Mandskabet a f Rekrutreserven bliver i de to første Aar indkaldt til en 3-Maaneders Øvelse. Senere kan det yderligere blive indkaldt til Øvelse hvert 3’ Aar.
Officerernes Uddannelse foreaar i Krigsskolen, i et højere Kursus for alle Kompagniførere og Batteriførere, 1 Aar, A rtilleriet 2 Aar, Generalskabsskole 2 Aar og Krigsteknisk Højskole. Underofficererne uddannes paa Skoler indenfor de paagældende Vaabenarter.
Hærens Krigsstyrke. Den litauiske Hær har efterhaanden uddannet ca. 85,000 Mand. Naar medregnes det Mandskab, som tidligere er uddannet i den russiske Hær, samt Rekrutreserven, kan Hæren naa en samlet Styrke a f op til 200,000 Mand, men efter Sigende findes kun Vaaben og Materiel til ca. 100,000 Mand.
Frivillige Korps. Til den egentlige Militærstyrke maa endvidere regnes det fra Skytteforeningerne „Szauli sajunga" hidrørende Mandskab. Skytteforeningerne er organiserede efter finsk Mønster og er underlagte Forsvarsministeriet. Chefen for Foreningerne er en højere aktiv O fficer, ligesom aktive O fficerer og Underofficerer er a fgivne som Instruktører. Skytteforeningernes Opgave er i Fredstid at bidrage til Ordenens Opretholdelse og i K rigstid at supplere Felthæren. Styrken opgives meget forskelligt fra 12,000 til 40,000, men det er stadig under Udvikling.
Bevæbning.
Fodfolket: Engelske Geværer „Ross-Enfield" M. 1014.
Tyske Maskingeværer „Maxim".
Tyske Minekastere.
Mauserpistoler.
Tanks: Franske Tanks „Renault".
Let Artilleri: Tyske 77 mm Kanoner M. 1910.
Franske 75 mm Kanoner.
Russiske 3 Tommers Kanoner M. 1902.
Svært Artilleri: Tyske 105 mm Haubitzer.
Engelske 18 Punds Haubitzer.
Rytteriet: Mauserkarabin.
Dansk Rekylgevær.
Fæstninger: Kovno var som bekendt tidligere en af Ruslands vigtigste Fæstninger. Rent bortset fra, at Størstedelen af de tidligere Fæstningsværker nu er ødelagt, maa den Del a f Fæstningsværkerne, der er tilbage, betegnes som værende ganske utidssvarende. Under den tyske Okkupation a f Litauen anlagde Tyskerne ca. 13 km Nordvest for Kovno fra Floden V illia til Floden Njemen en fuldt ud tidssvarende Befæstningslinie, som stadig vedligeholdes. Forsvarsbudgettet udgør ca. 20 c/( af Statens samlede Budget.
C. F.
