Log ind

Linieorientering ved Morter og Maskingevær

#

Som direkte impliceret i Udviklingen af Orienteringsmetoderne ved Fodfolksmorteren føler jeg mig opfordret til at knytte nogle Bemærkninger til Kaptajn Reimann-Hansens Artikel „Linieorientering ved Morter og Maskingevær“ i M. T. N r. 2, 1932. Under Henvisning til min Artikel i M. T. Nr. 12, 1931, „Fodfolksmorteren og dens Anvendelse, IV, O rientering“, skal jeg begynde med at fastslaa Definitionerne:

Linieorientering: Orientering fra et Stade, beliggende i Linien Morter— Maal, og

Vinkelorientering: Orientering fra et Stade, beliggende uden for Linien Morter— Maal.

Kaptajnens „Linieorien tering“ bryder med denne rene og klare Definition, og da det iøvrig t fremgaar a f A rtiklen (Pkt. 3) i Slutningen), at Vinkelorientering ønskes bibeholdt, kan jeg ikke se rettere, end at Kaptajnen tvært imod sin Hensigt komplicerer Orienteringen ved en Metode, som hverken er „Fugl eller Fisk“.

Ret beset er Linieorientering kun Grænsetilfældet a f Vinkelorientering, nemlig naar Parallaksen er 0. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt man bør opretholde Linieorientering som en selvstændig Metode eller lade den indgaa som Grænsetilfælde af Vinkelorientering. Naar man har valgt at gaa den førstnævnte Vej, skyldes det nærmest psykologiske Grunde med Henblik paa Underkorporalen (og den menige Erstatningsmand fo r denne) ; Linieorientering siger til ham : „Tænk slet ikke paa Vinkler!“ og denne rene Linie bør ikke plumres. At man saa i Praksis sparer Tid ved at tage lid t flo t paa Morterens Indretning i Stokkelinien, er en Sag fo r sig. Kaptajnens „Linieorien tering“ er altsaa i Realiteten en Form fo r Vinkelorientering; men dette er uvæsentligt — kun et Spørgsmaal om Etiketten. Sagens Kerne er Spørgsmaalet om Parallaksen. Kaptajnen kan aabenbart ikke lide Ordet „Parallakse“ , og jeg indrømmer, at det er egnet til at fremkalde bange Anelser i en teoretisk ubefæstet Underkorporalssjæ l; men vi kommer nu engang ikke uden om det Begreb, der kaldes Parallakse, og Kaptajnen anviser da ogsaa en Parallaksekorrektion, blot anderledes bestemt end sædvanlig. At det im idlertid skal være lettere fo r en Mand med mindre Regnerutine at beregne Forholdet:

Skærmbillede 2020-11-06 kl. 11.51.26.png

indse. Ganske vist sparer Kaptajnen en Form el; men skal vi ind paa Besparelser i Regne- og Huskearbejdet, maa det være Ting, der batter ganske anderledes; herom senere. Kaptajnen mener, at 15 Stregers Orienteringsnøjagtighed ved Morteren er tilstræ kkeligt. Ja, i mange — maaske de fleste — Tilfæ lde; men er f. Eks. et fj. Støttepunkt omringet, maa M orterføreren have i sin Haand at kunne rette Morteren nøjagtigt, ellers er han ansvarsløs, hvis hans G ranter havner midt i egne Tropper. Det maa herefter synes ønskeligt, at der sker en Graduering af Nøjagtighedskravet, eksempelvis ved følgende Punkt i Reglementet*):

„Orienteringsnøjagtigheden afhænger af Situationen. Størst mulig Nøjagtighed tilstræbes, naar:

— der er forholdsvis god Tid til Orienteringen (Lu restilling , forberedt Forsvar o. 1.),

— der skydes forbi egne Tropper, og disse er saa nær ved Maalet, at kendelig Unøjagtighed i Orienteringen kan medføre Fare fo r dem (f. Eks. ved Kamp i det indre a f en Forsvarsstilling),

— der skydes uobserveret Skydning (f. Eks. M aal bag en skjulende Terraingenstand og ved Skydning i Mørke og Taage).

N aar Ildaabningen haster, og ingen a f de ovennævnte Forhold taler imod det, kan der til Fordel fo r Hurtigheden slaas a f paa Orienteringsnøjagtigheden." Maaden, hvorpaa der slaas a f paa Nøjagtigheden, er den simple, at man ved den reglementerede Vinkelorientering kaster Parallaksen bort. Morterføreren ved da, at hans Piéce peger lige saa mange Meter til Siden fo r Maalet, som hans Stade ligger fra Skudlinien. Parallaksekorrektion ved et Skud. Dette er forøvrig t omtalt i Slutningen a f min forannævnte A rtikel om Orientering. Tilbage er da Spørgsmaalet: „Hvorledes skal vi lette M orter-Gruppeføreren Regnearbejdet og evt. befri ham fo r Beregning a f den famøse Parallakse? Dette Spørgsmaal har fundet sin Løsning ved Frem stilling a f en Parallaksetabel i Tilslu tning til Skydetabellen, saaledes at Parallakserne med Basis fo r hver 5 m fra 10— 50 m findes angivet ud fo r hver Ladnings Skudafstande. I Tabellen fo r Ladning 0 findes Parallakserne med Basis fo r hver Meter ind til 90 m. Nedenstaaende er vist et Udsnit a f Parallaksetabellen :

Skærmbillede 2020-11-06 kl. 11.52.22.png

Herefter kan Parallakserne aflæses direkte i Skydetabellen, ved Basis over 50 m, henholdsvis 90 m, ved simpel A ddition eller M ultiplikation af Tabellens Parallakser — og længere ned kan vi næppe komme med Regnearbejdet. Nu er der vist kun selve Navnet „Parallakse“ , der skiller os; men her støder vi paa den Mur, der hedder Tradition.

Det ses a f ovenstaaende, at det Maal, Kaptajn ReimannHansen har villet naa med sin Metode, er naaet ad samme Vej og under Bevarelse a f de rene Lin ie r i Definitionerne.  Uden iøvrigt at ville afveje Fordele og Mangler ved de to forskellige Veje mod det fælles Maal, skal jeg sluttelig sige et Par Ord om Kaptajnens Metode, anvendt paa Maskingeværet. Orienteringsnøjagtigheden 5 Streger som Tolerance fo r skjult Skydning paa de mellemstore og store Afstande, der her er Tale om, turde være fo r meget, navnlig i Betragtning af, at der til den ensidige Fe jl (5 Streger) kommer en Række tilfældige Fe jl, som tilsammen — naar Uheld være skal — kan give en betydelig Totalfe jl. Da Nedslagsobservationer normalt højst kan paaregnes ind til 1200 m, vil en for stor Tolerance let forlede Ildlederen til at sprede mere end nødvendigt fo r at opnaa Sikkerhed fo r Overgribning over Maalet — tyndere Nedslagsbælte, ringere Træ fning. K ravet ved skjult Skydning maa derfor være: størst mulig Orientering mø jagtighed. Fo r Parallaksen er Forholdet et andet ved Maskingeværet end ved Morteren. Fo r det første er ved Maskingeværet Delingsføreren (O fficer) normalt den Befalingsmand a f lavest Grad, der kommer til at arbejde med Parallakser, og han skal kunne klare Beregningen. For det andet udregnes Terrainvinkler bl. a. efter samme Form el som Parallaksen, saaledes at der ingen reel Besparelse opnaas i Regne- og Huskearbejdet ved en ændret Parallakseberegning. En Parallaksetabel ved Maskingeværet vil a f samme Grunde være mindre paakrævet.

T. Wagn.