Af Oberst T. Thomsen.
Det var vel en almindelig Mening i Tiden før Verdenskrigen, at man ved en kommende Krig vilde se store Kavallerimasser bryde ind over de krigsførende Magters Grænser for at sikre egen Mobilisering og Opmarche og sinke Fjendens, og skaffe Oplysning om de gensidige Kræfters Styrke og Opstilling. Derfor var det ogsaa almindelig ventet, at man allerede i Krigens første Dage vilde blive Vidne til Sammenstød mellem store Ryttermasser og alle Parters Rytteri har vel ogsaa været forberedt herpaa; men Begivenhederne svarede her, som paa saa mange andre Punkter, kun i ringe Grad til Forventningerne. Vel gik store Rytterstyrker frem foran Hærene; men, navnlig paa Vestfronten, kom det slet ikke til Rytterikampe i større Stil.
Der har ikke været Tale om, at Rytteriet har bragt nogen Forstyrrelse i Fjendens Mobilisering og Opmarche, om det end har kunnet i hvert Fald tildels tilsløre Forholdene paa egen Side; og hvad Efterretningstjenesten angaar, ja saa har Udbyttet af denne ikke været saa godt som ønskeligt, og der er ogsaa, — og i særlig Grad fra fransk Side — rettet den Bebrejdelse mod det franske Rytteri, at det ikke har formaaet at skaffe tilstrækkelig Oplysninger om de fjendtlige Kræfters Gruppering og deres Kolonners Fremmarche, saaledes, at da de franske Armeer rykkede frem, blev de udsat for overraskende Angreb i Front og Flanke. Er disse Bebrejdelser nu berettigede? og hvad er Grunden til at der ikke har fundet større Rytterikampe Sted? Ja om dette sidste siger Franskmændene, at Tyskerne i alle de stedfundne Rekognosceringskampe havde følt Franskmændenes Overlegenhed, og som Følge deraf dæmpedes deres Lyst til at vove større Kampe, hvorfor de unddrog sig disse og sogte Tilflugt bag deres Fodfolk og Artilleri, og Tyskerne siger, at Franskmændene aldrig turde modtage den Kamp, deres Rytterdivisioner tilbød dem. Her staar Paasand mod Paastand! Hvem har nu Ret? og hvorledes forholder det sig med Beskyldningerne for mangelfuld Opklaring? Det er disse Spørgsmaal jeg vil forsøge at besvare, idet jeg for ikke at blive for vidtløftig, vil indskrænke mig til at behandle Begivenhederne ved Grænsen af Belgien og Luxemburg syd for Maas, altsaa i den Egn hvor paa fransk Side III. og IV. Armé og paa tysk Side III., IV. og V. Armé optræder og idet jeg tilføjer, at det Materiale, der indtil nu foreligger om Rytteriets Virksomhed her, ikke er saa udtømmende, at jeg tør forvente at kunne give en i alle Henseender paalidelig Fremstilling af Begivenhederne, som de virkelig har fundet Sted.
De franske Hæres Opmarche i den paagældende Egn.
III. Armé samles ved Maas mellem Lerouville og Consenvoye med 7. Cav. Div. over Spincourt mod Mangiennes og Audun le Roman. O pgave: at kaste de fjendtlige Tropper tilbage, som niaatte debouchere fra Metz. V. Armé med 4 Cav. Div. i Linien Signy l’Abbaye— Sedan bestemt til at operere nord for III. Armé i Retning Thionville— Luxemburg eller mod belgiske Luxemburg fra Egnen om Florenville— Neufchateau. IV. Armé med 9. Cav. Div. i 2. Linie vest for Commercy skal operere enten nord eller syd for III. Armé, hvis V. Armé skal operere gennem belgisk Luxemburg. Endelig staar Cav. Corps Sordet i og om Sedan direkte underlagt Overkommandoen. Af Instruktioner af 9. Febr. og 19. Marts for Cav. Corps Sordet fremgaar det, at den franske Hærledelse vel har forudset Muligheden af, at Tyskerne krænkede Belgiens Neutralitet for at undgaa de Vanskeligheder, soni et Angreb paa den stærkt befæstede franske Østfront frembød; men tillige, at den ikke har tænkt sig, at en saadan omgaaende Bevægelse fra tysk Side skulde udstrækkes til nord for Maaslinien Liège— Namur. Endnu den 13. Aug. synes det, at Gen. Joffre ikke tillægger Tilstedeværelsen af tyske Tropper nord for denne Linie nogen Betydning,*) men fastholder Tanken om at lade V. Armé gaa frem i nordøstlig Retning, om det nu er, fordi han mener, at den belgiske Hær og de befæstede Pladser Liège Namur er tilstrækkelige til at standse Tyskerne, og den bedste Parade derfor vil være at føre et Stød frem mod de tyske Kommunikationer henimod Rhinen. Faktum er, at man endnu ikke har tænkt paa at føre V. Armé til Sambre. Først den 15. Aug. efterat I. og II. tyske Armé den 14. har overskredet Belgiens Grænse, synes Betydningen af denne Bevægelse at erkendes af den franske Overkommando, og V. Armé skydes nu vest for Maas. IV. Armé føres op mellem III. og V., og saavel IV. som V. Armé forstærkes paa Bekostning af Arméerne i Lorraine og Alsace. IV. Armé bestemmes nu til Angrebet ind i belgisk Luxemburg, og Cav. Corps Sordet skal eklairere foran dens Front, men skal efterat have recognoseeret og sinket de fjendtlige Kolonners Marche sætte sig paa V Armés venstre Fløj. (Instruktionen af 19. Marts, der ikke forandres ved Ordren af 5. August). Uagtet nu V. Armé skydes vest for Maas, og Cav. Corpset opererer foran IV. Armés Front, forandres denne Bestemmelse ikke, hvad der ikke kan andet end influere uheldigt paa Gen. Sordets Handlemaade, og i hvert Fald maa medføre store Anstrængelser for Corpset (Afstanden mellem Dinant og Maubeuge er i Luftlinie c. 75 km).
Bedre synes det at have været, om Cav. Corpset eller i hvert Fald de 2 Divisioner straks fra Sedan var ført til venstre Fløj af V. Armé, saa meget mere som 4. Cav. Div., der hidtil har hørt til V. Armé fratages denne og overgaar først til Gen. Sordet og senere til IV. Armé, der iforvejen har 9. Div. Paa hele Hærens venstre Fløj findes saaledes foreløbig intet Rytteri udover det, der hører til de enkelte Armékorps.
Opmarchen paa tysk Side.
1. Armé i Rummet nord og nordost for Aachen.
II. Armé øst for Linien Aachen—Malmedy. Disse 2 Arméer skal begynde Fremrykningen den 13. Aug.
III. Armé i Rummet om Malmédy skal gaa frem den 17. mod Maas mellem Namur—Meziéres.
IV .Armé i Rummet om St. Wih skal gaa frem den 19. mod Maas mellem Meziéres— Sedan.
V. Armé i Rummet Saarbrücken— Luxemburg. 2. Cav. Corps foran I. og II. Armé den 4. Aug. ved Maas nord og syd for Liege. 1. Cav. Corps omkring Bitburg 6. Aug.
Cav. Corps Sordet.
Corpset bestod af 1., 3. og 5. Cav. Div., fra den 6. til den 9. Aug. tillige af 4. Cav. Div. Hver Div. bestod af 3 Brigader å 2 Regt. 1. Art. Afdel. paa 3 Batterier, 1 Afdeling Cyklister paa 400 Mand, 1 Mitrailleuse Sektion pr. Brig. Rytterne havde hverken Bajonet eder Pionerredskaber og kun et meget begrænset Antal Patroner. Corpsstaben er kun utilstrækkelig forsynet med Personel og materielle Midler. Til Corpset var først knyttet en Inf. Brigade; men det ene Regt. holdes foreløbig tilbage til Bevogtning af Broerne over Maas og sendes senere til Dinant, saaledes at kun 1. Regt. fulgte Corpset; men da den Automobil Sektion, der var stillet til Raadighed, kun kunde transportere 1 Batl., hæmmedes Corpset en Del i sine Bevægelser af dette Infanteri. Endelig var en Automobil Kolonne til Transport af Forplejning stillet til Raadighed, men den kunde kun medføre Forplejning for 1 Div. Foreløbig benyttede Corpset derfor Banelinien Bouillon— Palizeul og senere Banen vest for Maas til at føre Forsyningerne frem.
Af Instruktionerne af 7. Febr. og 19. Marts 1914 for Cav. Corpset skal her anføres: „Cav. Corpsets Opgave er at handle i Forbindelse med V. Armé, hvad enten nu Fjendtlighederne begynder i Woéuvre eller paa neutralt Territorium Belgien og Luxemburg. I sidste Tilfælde skal Corpset gaa forud for V. Armés Kolonne i Retning Florenville— Neufchateau. Fra Neufchateau skal Corpset sandsynligvis gaa mod Bastogne mod de fjendtlige Kolonner, der vil benytte den praktikable Egn sydøst for den skovbevoksede Zone Houffalize— St. Hubert. Først søger det at sætte det fjendtlige Rytteri, som rimeligvis vil optræde med større Styrke, ud af Spillet, hvorefter det skal bestræbe sig for at opholde de fjendtlige Kolonners Marche. 1 alle Tilfælde søger det Oplysninger i Front og Flanke, især paa højre Flanke af de fjendtl ge Kræfter. Efter at have recognoseeret og opholdt de fjendtlige Kolonner sætter Corpset sig paa venstre Flanke af V. Armé med den Opgave at dække denne Armé mod hver Bevægelse af Fjenden gaaende ud paa, ved at udstrække sig mod Nord, at omgaa den." Den 5. Aug. staar Corpset med Corpskommando og 1. Div. i Sedan, 5. Div. i Douzy, 3. i Donchery. 5. Aug. KL 8V2 : Ordre fra Overkommandoen. „Cav. Corpset skal imorgen være i Egnen om Neufchateau. Opklaring paa Fronten: Attert—Martelange— Bastogne — Houffalize— Laroche. Forbindelse tilhøjre med 4. Cav. Div., der fra Omegnen af Etalle skal opklare paa Fronten Attert—Arion— Longwy— Audun-Ie-Roman, og underlægges Corpset. Opgave: Fastslaa Fjendens Stilling langs Belgiens Østgrænse Udstrækningen og Betydningen af Intervallerne mellem de forskellige Dele. Sinke fjendtlige Kolonners Marche, rense Terrainet for det fjendtlige Rytteri. Udbrede det Rygte, at hele den franske Hær følger . . .
BILLEDE HER
Den 6. Morgen overskrider Corpset Grænsen i 3 Kolonner, og naar med 1. Div. til Palizeul, 5. Div. til Bertrix, 3. Div. og Corps Stab Bouillon. 45. Inf. Regt. dels pr. Bane, dels pr. Fodmarche til Bouillon, Alle og Vresse ved Semoy Floden. 148. Inf. Regt. holdes tilbage til Bevogtning af Overgangene over Maas. Foran Divisionerne gaar Eklaireringskommandoer. Foran 1. Div. mod Bastogne— Houffalize— Laroche; foran 5. Div. mod Attert—Martelange. Kl. 5 Eftmd. beordres 3. Div. at eklairere mod Marche— Rochefort— Dinant. Divisionerne ordner selv Detaillerne ved Eklareringen, kun forlanger Corpset, at der den 7. om Morgenen skal være en Melding positiv eller negativ ved Meldesamlingsstederne Libramont—Bertrix og Neufchateau.*) De første Meldinger 6. og 7 .Aug. viser Fjenden forskanset og passiv ved Grænsen af Luxemburg, men større Rytterstyrker mod Nord ved Marche. Dette bestemmer Gen. Sordet til at gaa mod Nord, medens 4. Cav. Div. fra Egnen om Neufchateau skal bevogte Grænsen af Luxemburg. 1. Div. naar Ave, 3. Monnaye, 5. Chanly. Overgangene over Lesse og l’Homme besatte. 45. Inf. Regt. I Løbet af Dagen den 7. indløber fra Overkommandoen: „Jeg godkender Deres Dispositioner og Hensigt. Det vil endog være af Interesse, om der imorgen kan finde en kraftig Aktion Sted fra Deres Side, om De finder Lejligheden gunstig." Gen. Sordet fastholder sin Beslutning, at føre Corpset nord for Lesse for at angribe de Styrker af Rytteri, hvis Tilstedeværelse ganske vist ikke har kunnet konstateres med Sikkerhed, men som dog er mulig. Han har desuden til Hensigt, dersom Omstændighederne tillader det, at fortsætte sin Bevægelse mod Liège, hvilket synes ham at være i Overensstemmelse med Overkommandoens ovenfor citerede Henvendelse.
Ordren for den 8. Aug. foreskriver for Corpset Marche i 3 Kolonner til Egnen om Ciney, hvor ny Ordre kan ventes. Kl. IV / 2 er Corpset i Egnen om Ciney. Ingen Efterretninger om fjendtligt Rytteri. Kl. 3'A sættes Corpset i Marche mod Liège ligeledes i 3 Kolonner. Marchen foregaar kun langsomt, ihvorvel Vejene er gode, men det uoverskuelige Terrain nødvendiggør en omhyggelig Marchsikring; man møder flere fjendtlige Detachementer, og Kl. 7/2 naar Divisionens Hovedstyrker kun til Linien: Ouffet— Fraiture— Villers— le Temple**), m eden s de fremksudte Sikringsdele paa alle Vejene mod Liège som ogsaa ved Overgangene over Ourthe støder paa Barrikader besat af Elementer tilfods. Det er for sent til endnu denne Dag at foretage den tænkte Aktion mod de Tropper, der belejrer Liège; paa den inden Side er det betænkeligt at forblive i saa stor Nærhed af det fjendtlige Fodfolk. Provianttrainet har ikke kunnet følge Divisionerne, og Landet frembyder kun ringe Ressourcer. Gen. Sordet bestemmer sig derfor til at gaa tilbage for Natten, 1. Div. til Clavier, 3. Div. til Modave og 5. Div. til Durbny. Bevægelsen mod Liége havde ikke givet de forventede Resultater, og man kunde ikke tænke paa at forny den den næste Dag, da Fjenden nu var averteret og desuden havde denne Bevægelse fjernet Corpset fra den Opgave , som var stillet den ved Ordren af 5. Aug., hvorfor Generalen bestemmer sig til at føre sine Divisioner til en Stilling, hvorfra han enten kan dirigere dem mod Nord for at koopere med Belgierne eller mod Øst mod de store Vejkrydsninger og aabne Strækninger ved Marche og Laroche for at opholde de fjendtlige Kolonner, der maatte gaa frem fra Egnen om Stavelot— Viel Salm, eller endelig mod Syd henimod Bastogne for at handle i Forbindelse med 4. Cav. Div. ved NeuT chatenu. Den ft. Aug. Morgen gaar Corpset tilbage syd for Lesse. Corpskvarter Rochefort, hvor 45. Inf. Regt. er, 1. Div. Waureille, 5. Div. Han-sur-Lesse, 3. Div. Beauraing. 1 .Div. der gaar længst mod Øst, melder om talrige fjendtlige Patr. N y Recognosceringskommandoer udsendes. Af 1. Div. paa Marche— Laroche— Houffalize og paa Durbny— Eneille. Af 5. Div. til St. Hubert—Bastogne, af 3. Div. til Libramont Neufchateau.
10. A u g . De i Dagens Løb indkomne Meldinger gaar ud paa at der er talrige fjendtlige Rytterdetachementer i Egnen Marche— Laroche, støttede af Inf. Posteringer. Detachementerne synes at høre til 2 forskellige Cav. Div., hvis Oros det ikke er lykkedes at stedfæste. Der faas et ret tydeligt Indtryk af, at betydelige fjendtlige Kræfter bevæger sig fra Luxemburg mod Maas mellem Liége og Dinant. Disse Meldinger og den Føling, man havde med de fjendtlige Detahementer, fik Gen. Sordet til at tage i Betragtning en Beva'- gelse fremad med Divisionerne til Egnen Marche— Hotton — Laroche for at støtte egne Recognosceringskommandoer eventuelt at agere mod de fjendtlige Kolonner, der synes i Begreb med at rykke frem; men en ny Melding fra Neufchateau fik ham til at opgive denne Bevægelse. Meldingen lød: „1 tysk Cav. Div. i Marche imorges fra Martelange mod Neufchateau fulgt af en betydelig Kolonne af alle Vaabenarter. Fjendtlige Recognosceringskommandoer naaet til Libramont — Bertrix."*)
Gen. Sordet beslutter nu at1 stille Corpset mod disse fjendtlige Kræfter og beordrer for den 11. Aug.:
1. Div. over Tellin mod Viilance, Recognoscering mod St. Hubert.
3. Div. over Davcrdisse —Aupont, Recognoscering mod Bertrix— Neufchateau.
5. Div. over Chanly, Recognoscering mod Carlsburg. 45. Inf. til Mnissin.
I. Brig. af 5. Div. efterlades i Rochefort for at dække Corpset. Front mod Norti og Ost og sikre Konvojerne, tler er sendt frem paa venstre Bred af Maas. Under Marchen jages talrige fjendtlige Patr. tilbage, men betydeligere fjendtlige Kræfter træffes ikke. Veti Middag naar 1. Div. Villance. 3. Div. Aupont og 5. Div. Palizeul. 45. Regt. og Corpskvarterct i Maissin. Dagen forløber, uden at den store fjendtlige Styrke, der var meldt om Dagen før, kan opdages. Fn Flyvermelding gaar ud paa, at en Cav. Div. fulgt af 1 1 nf. Div. er set i Marche om Morgenen fra Bastogne mod Neufchateau, men heller ikke dette bekræftes. Kl. fi gaar Corpset i Kantonnement.
Den 12. Ang. staar Divisionerne fra Kl. HO Morgen i Marchekolonner Front mod Øst; 1. Div. nær Villance, 3. Div. ved Sart, 5. Div. ved Offagne. Efter kort Fremstød i østlig Retning gøres atter Holdt. Flyver melder, at Neufchateau er ubesat, og at ingen større Styrke er opdaget i Egnen Neufchateau — Bastogne; medens Recognosceringskommandoerne kun er stødt paa svage fjendtlige Styrker i denne Egn, meldes derimod om talrige tyske Detachementer mod Nord. Tellin—-Rochefort. De't b . y rk r Gen. Sordet i hans Mening om, at Fjendens Hovedkræfter trækker mod Nordvest. Kl. 11 giver han Ordre til Afmarche mod Nord til syd for Lesse Floden, Coroskvarteret i Pondrome. 13. Aug. sendes Patr. ud nord for Lesse og mod Syd mod Libin og Recogne Groset skal forblive i Ro Den 12. Aug. har Gen. Sordet meldt til Overkommandoen om Situationen og peget paa den Nødvendighed, der, henset til tlen fjendtlige Bevægelse mod Nordvest, er for Corpset til at gaa vest for Mans ogsaa for at kunne opfylde den Del af sin Opgave: at søge Fjendens yderste Fløj og sætte sig paa venstre Fløj af V. Armé (Instruktionen af 19. Marts). Natten mellem 12. og 13. svarer Overkommandoen: „Dersom De nødes til at gaa over Maas, gaa da til venstre Fløj af V. Armé i Egnen om Marienbourg —Cliimay." De indtil den 14. Morgen indløbne Efterretninger gaar ud paa, at 2 Cav. Divisioner (5. og Garden) med Cyklistkommandoer er i Egnen Marche— St. Hubert- Rochefort. c. 1 Batl. Kl. 7 i Marche fra Havrenne mod Mont Gauthier. Fjendtligt Rytteri i Redu (c. 8 km n. f. Palizeul). 1 Kolonne I nf. og Cav. er meldt nær Conneux (sydvest for Ciney). Direktion Dinant. 5. Cav. Div. dirigeres til Houyet for at overskride Lesse dér med Støtte af Dele af 45. Inf. Regt. og agere mod de fjendtlige Kolonner n. f. Fliden. 1. Div. faar Kl. V/2 Ordre til at operere i Retning mod Mont-Gauthier støttet af 3. Div. Divisionernes Gros kan ikke overskride Lesse paa Grund af Terrainets naturlige Vanskeligheder, som yderlig forøges ved de af Belgierne trufne defensive Foranstaltninger. Fjenden, som alt har naaet Redu, truer Corpsets KommunikationsLinier, og Gen. Sordet skønner, at en Aktion n. f. Lesse kun har liden Chance for at lykkes paa Grund af Terrainets Vanskeligheder (uagtet Chefen for 8. Inf. Brig. mener at kunne sikre Corpsets Debouchering n. f. Lesse).
Han beslutter sig til at gaa over til venstre Bred aT Maas. Efter telefonisk Henvendelse til Overkommandoen svarer denne: „I Overensstemmelse med § VI i Instruktionen af 13. Aug. skal Cav. Corpset holde sig paa venstre Fløj af V. Armé, idet det beholder sin oprindelige Mission. Det skal sikre Forbindelsen mellem V. Armé og de belgiske Kræfter og kan gaa over paa venstre Bred af Maas, om det er nødvendigt." Den 15. Aug. gaar saa Corpset over Maas ved Hastiéres til Egnen om Florenville.
Spørger man nu, om Gen. Sordet har løst den ham stillede Opgave tilfredsstillende, maa Svaret vistnok blive benægtende. Opgaven falder i 2 Dele: I) Opklaringstjenesten i Forbindelse med Nedkæmpning af det fjendtlige Rytteri og 2) Sikringstjenesten, hvorunder falder at hindre den fjendtlige Efterretningstjeneste og at sinke den fjendtlige Fremm,arche. Det Terrain, hvori Corpset skal agere, er meget vanskeligt, stærk kuperet og skovbevokset, som Følge deraf uoverskueligt, og gennemskaaret af talrige større og mindre Vandlob, dybt indskaarne og med kratbevoksede stejle Skraaninger. Bebyggelsen udenfor tie smaa Byer er kun ringe, og de magre Egne gør Forplejning paa Stedet vanskelig. For ikke at mindske sin Kampkraft holder Gen. Sordet sine Divisioner sammen; men Rekognosceringen af og Sikringen mod en Linie, der i Luftlinie er næsten 120 km, kan næppi gennemføres tilfredsstillende paa denne Maade. Et Gennembrud paa et enkelt Sted af denne lange Linie vilde, selv om det lykkedes, næppe give store Resultater i Retning af Oplysninger, i hvert Fald kun konstatere T ilstedeværelsen af større Kræfter paa dette Punkt, og medens Corpset saaledes engagerer sig her, findes mod hele den (ivrige lange Front kun svage Recognosceringskommandoer, der ikke vil være i Stand til at hindre Fremmarchen af større fjendtlige Kolonner. En vis Spredning af Kræfterne, dog saaledes at en eventuel Samvirken mellem de enkelte Dele ikke ganske udelukkes, synes nødvendig. Hovedvejene i den paagældende Del af Belgien løber dels fra sydvest mod Nordost, dels fra sydost mod Nordvest; der opstaar derved flere Krydsningspunkter, saaledes nærmest Grænsen Trois Ponts (ogsaa Baneknudepunkt) Houffalizc, Bastogne (Baneknudepunkt) Neufchateau. I anden Linie: Laroche, La Barrière, St. Hubert, Recogne og Libramont (Baneknudepunkt) og endelig i 3. Linie Marche Rochefort og Palizeul. Den 1. Linie ligger for tæt paa Grænsen til, at en Samvirken af 2 eller flere Divisioner, naar disse er fordelt til, Krydsningspunkterne, kan finde Sted rettidig, da Meldingerne om en fjendtlig Fremrykning mod et af Punkterne først vil naa Nabodivisionerne omtrent samtidig med, at Fjenden har naaet det udsete Angrebspunkt. I saa Henseende er 2. Linie bedre, og her kan desuden drages Fordel af Ourthe Floden, der fra dens Udløb i Maas ved Liège i utallige Krumninger strækker sig mod Syd til en halv Snes km nord for Neufchateau, og som med sine stejle, ofte klippefulde kratbevoksede Bredder er en ikke ubetydelig Hindring selv for mindre Styrker. Man kunde da tænke sig, at Corpset indtog en Stilling bag Ourtlie Floden saaledes: 1 Division med 1 Batl. ved Laroche eller La Barrière — eftersom Terrainet egner sig bedst det ene eller det andet Sted — med stærke Posteringer af Fodf. og Rytt. ved alle Overgange over Floden fra Laroche til sydost for La Barriere. Eklairering mod Linien Houffalize—Trois Ponts. 1 Div. og 1 Batl. ved St. Hubert ligeledes med stærke Posteringer af Fodf. og Rytteri ved Overgangene og ved Banekrydsningspunktet ved Libramont. Eklarering mod Linien Houffalize— Bastogne— Martelange. Den 3. Division med 1 Fodf. Batl. og dertil hørende Aufomobilkolonne og Corpskommandoen i Marche med Overgangene over Ourthe besat og en stærk Flankedækning mod Nord. Eklairering mod Linien Trois Ponts— Liège 4. Cav. Div. fra Neufchateau opklarende mod Linien Martelange Attert— Longwy. Divisionernes Cyklistkommandoer kunde holdes ved Divisionernes Hovedstyrke for i Forbindelse med denne hurtig kunne naa et truet Punkt. En saadan Stilling kunde være indtaget allerede den 7. Aug., og dermed vilde en virksom Afspærring af Terrainet være naaet; paa det Tidspunkt var der endnu ikke kommet større fjendtlige Kræfter over Grænsen, og det vilde være forholdsvis let at rense Egnen for de fjendtlige Patrouiller, (1er allerede var kommet vest for Afspærringslinien. Ved en saadan Opstilling kunde der ogsaa gives Divisionerne mere Ro, og Meldingstjenesten vilde faa et fastere Grundlag.
Til Fremføring af Forplejning og Ammunition er jo allerede benyttet den enkeltsporede Bane fra Sedan til Palizeul, og tlen støder her til Banen Palizeul— Dinant, der gaar mellem Maas og Lesse Floderne, og i hvert Fald foreløbig med r'nge Kræfter kan sikres saaledes, at den kan bruges i Forsyningstjenesten, saalænge Corpset holder Ourthe Linien og Neu fchateau. Der vilde ganske vist ved en saadan Opstilling langs Ourthe være større Afstand mellem Divisionerne end ønskeligt — c. 20 km — ; men tages Hensyn til den Modstand, de enkelte Div. kan yde ved Ourthe, synes det ikke udelukkett, at de endnu rettidigt kan understøttes af Nabodivisionerne. Foran Marche, Laroche, St. Hubert og Rocogne viger Skovene noget tilbage, og det mere aabne Terrain byder bedre Betingelser for større Rytterstyrkers Kamp tilhest. Gen. Sordet holder nu imidlertid sine Divisioner sammen, og kun forholdsvis svage Recognosceringskommandoer sendes frem mod Grænsen, og da han den 7. faar Melding om. at større fjendtlige Rytterstyrker bevæger sig n. f. Lesse fra Marche mod Dinant (hvilken Melding forøvrigt er urigtig; det kan kun dreje sig om mindre Styrker), beslutter han at gaa mod dem og bevæger sig nu med Divisionerne nordpaa, men vælger hovedsagelig Vejene vest for Floden Lesse, og naar om Aftenen et Kantonnement syd for Floden mellem Hastiéres og Rochefort med Udsigt til den næste Dag at skulle passere Floden i Nærværelse af det fjendtlige Rytteri; — det som han senere den 15. Aug. finder ugørligt eller dog meget vanskeligt. Den Gang kendte han maaske ikke Vanskelighederne ved en Overgang over Floden; men vilde det dog ikke have været bedre, om han havde undgaaet denne Hindring og havde dirigeret Corpset ad Vejene øst for Lesse mod Rochefort, hvor han havde Udsigt til maaske at komme i Ryggen paa den mod Dinant marcherende Fjende. Han følger nu imidlertid den vestligere Vej og er dermed saa langt fjernet fra den Front, han skal opklare som vel muligt. Hvorfor? Ja, det er vanskeligt at afgøre! Er det Hensynet til, at han skal søge Fjendens yderste Fløj og holde sig paa V. Armés venstre Fløj, eller er det fordi hans Forsyning af Mangel paa tilstrækkelige Automobiler maa føres frem ad Banen langs venstre Bred af Maas eller begge Dele i Forening? Nok er det! Valget af denne Fremrykningslinie godkendes af Overkommandoen, der yderligere udtaler, at en kraftig Aktion fra hans Side i de nærmeste Dage vil være ønskelig. Da det viser sig, at større Styrker af fjendtligt Rytteri ikke findes i Egnen n. f. Lesse, beslutter han sig til at gøre c' Fremstød mod Liége, hvilket han mener i hvert Fald vil være af stor moralsk Virkning, og hvortil Overkommandoens ovenfor omtalte Opfordring til en kraftig Aktion synes ham at hentyde. Det er imidlertid tvivlsomt, om man kan lægge saa meget ind i Overkommandoens Ord, og Ansvaret for Gen. Sordets Raid mod Liége maa derfor vistnok ganske hvile paa ham selv.
Det forløber uden andet Resultat end en Udmattelse af Mandskab og Heste, og imidlertid blottes hele den Egn, han skulde sikre mod Fjendens Fremrykning, ganske for alle større Styrker, og den moralske Virkning af hans Tilsynekomst ved Liége har snarest været nedslaaende for Belgierne, da den uden nogen Indgriben i Kampen straks følges af hans Tilbagegang. Han gaar nu tilbage bag Lesse, og da han den 10. Aug. paany faar Melding om stærkere fjendtl. Rytteri ved Marche*) og Laroche, har han til Hensigt at gaa frem mod dette, men da der meldes om en fjendtlig Cav. Div. efterfulgt af Fodf. og Art. fra Martelange mod Neufchateau, gaar han den 11. Aug., uden at afvente nærmere Oplysning om Styrken ved Marche, bort fra den ham nærmest værende Fjende mod Syd for at vende sig mod den længst bortfjernede. Denne Gang efterlader han dog 1 Brigade i Rochefort, men gaar iøvrigt med Corpset til Egnen om Maissin— Palizeul for der at erfare, at intet fjendtligt er i Neufchateau, Medens han gaar mod Syd. er 5 tyske Cav. Div. med sit Art. og Fodf. ganske rolig marcheret fra Martelange mod St. Hubert og ligger om Aftenen den 10. i Nives og fortsætter den næste Dag mod Marclie, medens Garde Div. samme A ften ligger i Bastogne og næste Dag ligeledes marcherer mod Marclie. Gen. Sordet gaar nu — paa Melding om, at 2 fjendtlige Cav. Div. med Fodf. og Art. meldes nord for Lesseflocen - tilbage mod denne Flod*) kun for at komme til den Slutning, at han ikke kan gaa over den lige over for det fjendtlige Art. og lnf., hvorfor han den 15. Aug. gaar over paa den venstre Bred af Maas.
Da han allerede 2 Gange har passeret Lesse, maatte Vanskelighederne ved at overskride den. nnar Fjenden var i Styrke paa den anden Bred, vel nok kunne være forudset, og det forekommer mig atter her, at han hellere maatte have dirigeret Corpset mod Rochefort og Marclie ad Vejen rist for Lesse, hvorved han maaske kunde opnaa at komme i Ryggen paa Fjenden og klemme ham inde mellem sig og Maas. medens han var i færd med at angribe Dinant. — Fjenden havde jo heller ikke nogen Anelse om, hvor Corps Sordet egentlig befandt sig. Gen. Sordet har saaledes hverken kunnet nedkæmpe det fjendtlige Rytteri eller sinket de fjendtlige Kolonners Marclie. Mulig man Overkommandoen bære sin Del af Skylden (den noget uklare Instruks, der foreskriver ham at søge Fjendens yderste højre Fløj (helt op mod Hollands Grænse eller kun mod Malmédy?) og at holde sig paa venstre Fløj af V. Armé (der imidlertid drages bort fra dens først paatænkte Fremrykningsfront til en anden vestligere) og tillige og nok saa meget, fordi Corpset var utilstrækkeligt forsynet med lnf. Soutiens, Transportmidler, Ammunitirn og Kort; men Gen. Sordet man vistnok selv bære Ansvaret for det saakaldte Raid mod Liege og for den Maade, hvorpaa han slæber sine Divisioner med sig frem og tilbage paa Landevejene og udmatter dem i høj Grad uden Nytte. Allerede den 15., kun 10 Dage efter Indmarchen i Belgien, er Hestene stæ rkt medtagne a f m angelfuld F o rp le jning,**) hyppige Bivuaker og Alarmeringer, daarlig eller slet ingen Soignering og mangelfuldt Beslag, som i høj Grad forringede deres Præstationsevne og Divisionernes Kampkraft. Mandskabet er usoigneret, træt og sløvet af de idelige Marcher og Contramarcher, og skuffet over aldrig at se noget Udbytte af Anstrængelserne. De paafølgende Dage indtil Marneslaget forværres naturligvis yderligere Tilstanden. Det bliver tilsidst nødvendigt at danne en ny provisorisk Division, hvortil hvert Regiment skal afgive en Eskadron sammensat af Regimentets mest tjenestedygtige Heste. Denne Div. overtager saa Tjenesten mod Fjenden, medens Resten af Corpset bevæger sig langsomt tilbage udenfor Berøring med Fjenden. Efter en vistnok meget overdreven Beretning skulde Cav. Corpset indtil Marneslaget have sat 10000 Heste til, en anden mere rimelig nævner 3000 og udsiger, at de mest medtagne Eskadroner efter en Maaneds Tjeneste og efterat have faaet nogle Forstærkninger endnu talte 100 Heste. Saaledes kan man ikke handle med et Rytteri, nnar man ikke vil risikere, at det svigter i vigtige og afgørende Øjeblikke. Da efter Marneslagef Sejren skal udbyttes, er det franske Rytteri — som for øvrigt ogsaa det tyske — ude af Statiul lil at opnåede med Kraft som saadant. fillerede før Krigen har den franske General de Beau cliesne i „la cav. régulière d'une armée manæuvrière" udtalt: „A mésiire cpie l’employ de la cav. en stratégie d’Opérafions se dessine on ne tient plus compte-hélas-de la fatigue, même dans les états-majors de la cavalerie." Dette har i høj Grad bekræftet sig ved Cav. Corps Sordet. Eksempelvis skal anføres de Vejlængder, 5. Cav. Div. Hovedstyrke har tilbagelagt i Dagene fra den 6. til 12. Ang. ind. :
0. Aug. - 50 km. 7. -• 42G km. 8. — 08 km. 9. -- 75 km. 11. 45 km. 12. — 82 km.
Hvad nu Efterretningstjenesten angaar, maa det siges, at Cav. Corpset har skaffet om ikke udtømmende, saa dog nyttige og til Tider endog meget vigtige Oplysninger. Idet leg henviser til Bilag, i hvor de saavel fra Corpset som fra 4. Cav. Div. indsendte Meldinger er specificeret, skal jeg her i\ sti mere: Ved Meldingerne er kons ateret betydelige fjendtlige Kræfter lige fra den hollandske Grænse til Luxemburgs Sydgrænse. Paa de enkelte Fejltagelser nær (Bairere og 11. Corps i Luxemburg, Bairerne er muligvis forvekslede med Sachsere ved Viel-Salm og Chateau Salm) er Oplysningerne korrekte. De foran Liège meldte Styrker hører alle til I. og II. tvske Armé. De i Luxemburg meldte VIII. og X V111. Corps hører til IV. Armé XIII. A. K. til V. Armé. Paa forskellige Steder af Grænsen og øst for denne er foretaget Forskansninøsarb jder. Veje barrikerede. Ryttere og Fodfolk er meldt i Fremrykning mod Dinant, og i det Hele er en almindelig Fremrykning mod Vest meldt som sandsynlig. Den af en Fange givne Oplysning (indmeldt allerede den 9.) om at 23 tyske Armékorps skal rykke ind i Belgien; 12 fra Egnen om Aachen mod Liège og Bruxelles; 11 fra Egnen om Gonvy mod Linien Namur— Mezières har jo vist sig at være næsten fuldstændig rigtig. At den franske Overkommando tilsyneladende ikke skænker denne Melding nogen Tiltro, kan dog ikke lægges Rytteriet til Last. Det maa vel betvivles, at Cav. Corpset ved en voldsom Recogscering kunde være naaet til et bedre Resultat, navnlig naar henses til, at Corpset foruden sine Cyklister højst kunde føre 1 Batl. paa Automobiler med sig, og paa næsten alle Hovedveje, der føre ud over Grænsen vilde støde paa Inf. i Skyttegrave støttet af Art. (ved Viel-Salm, Gouvy, Bourcy og Arion. De enkelte fjendtlige Kolonners Marche har Corpset, som alt anført, ikke kunnet hverken opdage eller standse, allerede af den Grund at det den 15. gaar over paa venstre Bred af Maas og III. tyske Armé først begynder Fremmarchen den 17. Ang. og IV. Armé den 19. Om det fjendtlige Rytteri, der gaar forud, er der, rigtignok først den 13. eller 14., meldt med Sikkerhed.
(Fortsættes)