Ved Forsvaret af en By eller lignende mod Bombardement fra Luften er Jagere et af de Forsvarsmidler, man kan bringe i Anvendelse. I det følgende skal dette Forsvarsmiddels særlige Karakter, dets Fordele og Mangler samt dets Anvendelse søges belyst.
Sammenlignes Jagerne som Luftforsvarsmiddel med Luftværnsartilleriet, ses det, at de har følgende Mangler:
I. Jagerne er, dersom de ikke netop befinder sig paa Vingerne, længere om at træde i Virksomhed end Luftværnsartilleriet.
II. Udstrakt og tæt Taage generer Jagerne mere end Luftværnsartilleriet.
Mod disse Mangler staar følgende Fordele:
1) Jagerangreb er forholdsvis farligere for Fjenden end Artilleribeskydning.
2) Jagernes Virkeomraade er om Dagen langt mere udstrakt end Luftværnsartilleriets.
3) Jagerne egner sig bedre end Luftværnsartilleriet til Samvirke med Projektører og dermed overhovedet bedre til natligt Forsvar.
4) Jagerne er om Dagen mindre generede af de herhjemme saa ofte forekommende Skydannelser end Luftværnsartilleriet.
Enkelte af de opregnede Fordele og Mangler kræver nærmere Belysning.
Ad. I:
Det er umuligt at udtale noget som helst om, hvilken Bombardementshøjde der vil være den sandsynligste, men det er ikke umuligt, at Bombardementsmaskinerne til Trods for de hermed følgende Ulemper vil vælge en ret stor Bombardementshøjde, f. Eks. 4— 5000 m. En moderne Jager bruger fra Alarmeringsøjeblikket mindst 10 Minutter om at naa op til denne Højde, hvorfor Jagere, der staar paa Jorden, kræver et ret langt Varsel for at træde i Virksomhed, og naar man, som Tilfældet f. Eks. er ved København, maa regne med, at man ved de ugunstigste Angrebsberetninger ikke opdager de fjendtlige Maskiner forend ca. 2 Minutter, for de kaster deres Bomber, vil det straks indses, at Jagere, der ikke er paa Vingerne, først vil kunne gribe ind mod de fjendtlige Maskiner, efter at Bomberne er kastede.
Man kunde derfor tænke sig den Udvej, at man til Stadighed holdt Jagere paa Vingerne. En nærmere Beregning viser imidlertid, at det er økonomisk uoverkommeligt at holde en saa stor Jagerstyrke, at man om Dagen, hvor man maa regne med at blive angrebet af Formationer af Bombeflyvere, til Stadighed kan holde det fornødne Antal i Luften; anderledes stiller Sagen sig om Natten, hvor man indtil videre maa regne med, at Fjenden fortrinsvis vil anvende enkelt fly vende Maskiner, og hvor i hvert Fald Maskinerne i en Formation — om en saadan skulde blive anvendt — ikke kan understøtte hverandre virksomt; her vil enkeltflyvende Jagere kunne gøre god Fyldest, og derved bliver det Antal Jagere, der skal holdes paa Vingerne ad Gangen, overkommeligt.
Ad. II:
Det anførte gælder kun, for saa vidt Luftværnsartilleriet er udrustet med saadannc Ildledningsapparater og ikke mindst med en saadan Ammunitionsmængde, at det kan præstere en virksom Skydning efter Lyd.
Ad. 1:
Under Verdenskrigen blev der nedskudt mange Gange flere Flyvemaskiner af Jagere end af Luftværnsartilleri, og Bombardementsflyvernes Formationer var valgt med Henblik paa at yde Beskyttelse mod Jagerangreb, uanset at de derved forøgede Luftværnsartilleriets Chancer for Virkning.
Efter Verdenskrigen har Fremskridtene indenfor Luftværnsartilleriet en Tid været forholdsvis hurtigere end indenfor Flyvevæsenet, men i de sidste Aar har Forholdet i udpræget Grad været omvendt. Intet Land har da heller fundet sig foranlediget til at ændre Forskrifterne for Flyverformationer o. 1.
Ad. 3:
Samvirke mellem Luftværnsartilleriet og Projektorer er en haabløs Tanke, nu hvor selv de tungeste Bombardementsmaskiner er forholdsvis manøvredygtige. Naar en Flyvemaskine bliver belyst, ved Føreren, at han i næste Øjeblik kan vente enten et Jagerangreb eller en Byge fra Luftværnsartilleriet; han vil da selvfølgelig manøvrere hurtigt og voldsomt for at unddrage sig Belysningen. Selv om dette skulde mislykkes for ham, — det er nemlig en ret vanskelig Sag at slippe væk fra en Lyskegle, hvoraf man forst er indfanget
— saa vil Manøvrerne i hvert Fald bevirke, at Luftværnsartilleriets, Grundhypothese om, at en Flyvemaskine flyver paa vandret, retlinet Kurs med jævn Fart, bliver i høj Grad „upassende“, og Træfningen afhænger jo af Hypothesens Rigtighed. Naar man siger til en Mand: „Hvis Du bliver ved med at flyve lige ud, bliver Du skudt!"
— og det er jo faktisk det, man gør ved at belyse ham, — maa man ikke vente, at han alligevel bliver ved med at flyve lige ud. Jageren vil i Modsætning til Luftværnsartilleriet have en meget stor Chance for at skyde en belyst Maskine ned, selv om den manøvrerer.
Hvad angaar Jagerne, er der, som det allerede vil fremgaa af det foregaaende, stor Forskel paa deres Anvendelse om Dagen og om Natten.
Om Dagen bor man holde en saa stor Del som muligt af sine Jagere i højeste Beredskab, d. v. s.: Maskinerne kørt op til Start, Motorerne opvarmede, Flyvere og Mekanikere ved Maskinerne, Flyvere iklædte, hurtig Viderebefordring af Alarmering fra Luftværnschefen (Luftværnscentralen) sikret.
Ved Alarmering gaar Jagerne hurtigst muligt paa Vingerne og søger til den Højde, i hvilken de fjendtlige Maskiner befinder sig, idet de stræber at holde dem i Sigte og snarest muligt gaar til Angreb. Dersom Jagerne er forsynet med Radio, kan de gennem denne holdes underrettet om de fjendtlige Maskiners Position; dersom dette ikke er Tilfældet, maa man give Meddelelserne ved optiske Signaler fra Jorden. Angrebet fortsættes, til Mangel paa Ammunition eller Benzin tvinger til at afbryde det.
Jagernes Angreb vil i Tilfældet København sikkert oftest først kunne foregaa, efter at de fjendtlige Maskiner atter er ude af Luftværnsartilleriets Virkeomraade. De nævnte to Luftværnsmidler supplerer derfor hinanden paa naturlig Maade. Luftværnsartilleriet maa om Dagen virke paa hele Byens Omkreds.
Om Natten bor som Regel Jagerne overtage Forsvaret af Byen i Samarbejde med Lytteapparater og Projektører. Man ordner sig paa den Maade, at Omkredsen deles i Sektorer, som maa være tydeligt afmærkede paa Jorden ved Lys, som kun maa være synlige indad. I hver Sektor holder normalt en Jager gaaende i stor Højde bag Lytteposterne og over den Linie, som ikke maa passeres af de fjendtlige Maskiner: Bombardementsgrænsen. Her vil Jagerne ikke genere Posterne, hvis Opmærksomhed jo er rettet fremefter. Naar Jagerflyveren ser Projektørerne blive tændt, dykker han mod Straa- lernes Skæringspunkt, hvor han ved, den fjendtlige Maskine skal befinde sig, og naar han ser den, flyver han hen til den og skyder den ned, idet han passer paa ikke at robe sig for den ved selv at komme ind i Projektørlyset. Bredden af Sektorerne skal afpasses saaledes i Forhold til Afstanden fra de yderste Projektorer til Bombardementsgrænsen, at Jageren er sikker paa at kunne gribe ind mod den fjendtlige Maskine, inden denne naar Bombardementsgrænsen. Som en Tommermandsregel kan man regne med, at Sektorbredden maalt paa Bombardementsgrænsen kan være nærlig det dobbelte af Afstanden fra denne til de yderste Projektorer. Hyppigst vil vel Sektorbredden være ca. 10 km.
Hvis Vejret er fuldstændig klart, kan det, hvis man raader over en tilstrækkelig Jagerstyrke dertil, være hensigtsmæssigt i hver Sektor at lade een Jager bevogte de større Hojder, en anden de lavere.
Hvis der findes et tæt Skylag i ikke altfor ringe Højde, bor Rummet under Skylaget bevogtes af Jagere, medens Luftværnsartilleriet ved Skydning efter Lyd virker mod Rummet over Skylaget.
Hvis det er Taage, eller der findes et lavtliggende, tæt Skylag, virker Luftværnsartilleriet alene ved Skydning efter Lyd.
Hvis man ikke raader over en saadan Jagerstyrke, at den kan beherske hele Byens Omkreds, kan Forsvaret deles mellem Jagerne og Luftværnsartilleriet, saaledes at Jagerne i Forbindelse med Projektorerne og en Del af Lytteapparaterne tager sig af een Del af Omkredsen, medens en anden Del overtages af Luftværnsartilleriet, i Forbindelse med andre Lytteapparater. Det eventuelt tilstedeværende mobile Luftværnsartilleri bor i saa Fald selvfølgelig samles paa Artilleriets Frontafsnit. Det vil være heldigt at veksle med Afsnitsinddelingen for at vildlede Fjenden.
Som man vil se, supplerer de to Hovedluftv;ernsmidler, Jagerne og Artilleriet, ogsaa hinanden om Natten. Der er ingen Tvivl om, at Jagerne, naar de kan anvendes, er et langt mere effektivt Forsvarsmiddel end Luftværnsartilleri, der jo maa skyde efter Lyd, men de kan ikke som Artilleriet anvendes under alle Forhold med en vis Virkning.
Man er derfor, naar et Luftforsvar skal være virkelig effektivt, nødt til at raade over begge disse Midler i et passende indbyrdes Forhold. Man maa ved Fastsættelsen af dette indbyrdes Forhold ikke glemme, at Jagerne er mere alsidigt anvendelige og hurtigere raa- dige andre Steder end Luftværnsartilleriet.
Paa Grund af de særlige Forhold ved København, hvor en fjendtlig Maskine ved Benyttelsen af visse Angrebsretninger kan undgaa Opdagelse lige til to Minutter, for den skal kaste sine Bomber, og hvor det derfor kan knibe for Luftværnsartilleriet med at komme rettidigt til Skud, kan der være Tale om her at anvende Spærreballoner, som er et Middel af stor moralsk Virkning overfor Flyverne. En fuldstændig Indramning af Byen ved Spærreballoner vil dog være meget bekostelig og er næppe heller nødvendig. For at forøge den moralske Virkning bor Spærreballonerne snart optræde paa een Del af Byens Omkreds, snart paa den anden. Spærreballonernes Mangel som Forsvarsmiddel er, at de kun er anvendelige om Natten og i usigtbart Vejr om Dagen, saaledes at de ikke kan erstatte de øvrige Forsvarsmidler, men vel danne et meget værdifuldt Supplement til dem.
De vil være saa meget værdifuldere under vanskelige Forhold, som de ikke kræver nogen Alarmtjeneste og følgelig ikke noget „For- terrain“, ligesom deres Virkningsfuldhed ikke kan formindskes af Fjenden ved Hjælp af de Fremgangsmaader, som han kan tænkes at bringe i Anvendelse for at skuffe de øvrige Forsvarsmidler, f. Eks.: Overgang til Glideflugt, naar han nærmer sig den Linie, hvor han venter, at Lytteapparater og Projektorer er opstillede. Bombesigterne tillader uden væsentlig Fejl Kast fra flad Glideflugt, og moderne Flyvemaskiner vil med Motorerne paa meget langsom Gang — og derfor uden Fare for at blive hort — kunne glide i en Bane, der hælder een paa ti, d. v. s. de kan tilbagelægge den normale Afstand fra de yderste Projektorer til Bombardementsgrænsen med et Højdetab af mindre end 1000 m.
For ogsaa at kunne anvende Spærreballonerne paa Søfronten, bor Ballonspillene kunne ommonteres fra Lastvogne (udskrevne) til Baade (udskrevne). Denne Ommontering er en ret simpel Sag, bl. a. fordi man jo normalt har hele Dagen til at udføre den, dersom man, efter at Ballonspærringen en Nat har været anvendt over Land, den følgende Nat vil etablere den over Vand.
