Log ind

Lidt om Køge som Fæstning og Svenskerne 1658-60 5

#

(Sluttet).

Tiden gik imidlertid, Krigslykken vendte, Svenskerne tabte Fyn, og paa Sjælland fik de ikke den Afgørelse, som var tilstræbt fra første Færd. Den lo. Februar 1660 døde Karl Gustav, Fredsunderhandlingerne blev indledet, og den 27. Maj s. A. sluttedes Freden mellem Danmark og Sverige. Men Fjenden rømmede ikke straks af Landet, og lige til det sidste nyttede han Stedets Muligheder. Den 4. April havde Svenskerne paa Schorrs Ordre udskrevet en Skat paa 900 Rdl. til forskellige Regimenters Remontering, og senere i Løbet af Maaneden mødte de med Krav paa 200 Rdl., hvoraf Halvdelen brugtes til to Rytteres fuldstændige »Udmundering« med Hest, Klæder og Vaaben; i Maj Maaned faldt en Ekstraskat paa 100 Rdl., og den 3. Juni krævedes 75 Rdl. til »det paalinske Regiment, der var hidkommet fra Lejren og laa paa Blegdammen«. Af denne sidste Bemærkning kan vi se, at svenske Regimenter nu var i Opbrud fra København og paa March mod deres Udskibningssteder, men med hvilket Regiment, vi her har at gøre, er i nogen Grad tilsløret af Kæmnerens Ortografi og mangelfulde Kendskab til svenske Hærforhold; men man kan mene, at det var Oberst Filip Hegstereichs Fodregiment, der, efter at Chefen var faldet under Stormen paa København, førtes af dets tidligere Næstkommanderende, Samuel v. Polentz, og som derfor kunde kaldes: Det polentzske Regiment. Regimentet blev ved Køge en lille Uges Tid og fik i Dagene 6.—8. Juni af Byen leveret 15 Køer til Fortæring, hvilket foraarsagede en Ekstraudgift for denne paa 112 H Daler. En Maaned senere kom Landgrev Georg af Hessen-Darmstadts Rytterregiment gennem Køge, men det indskrænkede sig tilsyneladende til »at holde Vagt paa Torvet« den 5. Juli og kun at belaste Byens Budget med Udgiften til en Tønde Sild, inden det fortsatte Marchen til sit Bestemmelsessted. Den 12. Juni maatte man, oven i Købet fra dansk Side, paalægge Byen Udgifter til Svenskernes Underhold, idet Krigskommissarius Oluf Brockenhus saa sig nødsaget til at udskrive 140 Rdl. til Brug ved Sten Bielkes Tractemente. Byens egen efterhaanden faste Garnison var ved at afvikle og gøre klar til Afmarch. Den 28. Juni synes Oberst Stahl at have nedlagt Kommandoen; den 5. Juli omtales han som »vores forrige, gamle Kommandant« — Ord, der i det tørre Regnskab næsten udtrykker Vemod og Beklagelse over hans Afgang. Han var dog endnu i Byen den Dag og fik 4 Tønder Rug til sit Underhold, men forlod kort efter Byen og en Borgermand, der var bedrøvet, ikke saa meget over Afrejsen som over en ubetalt Regning paa 106 Daler. Denne Mand, Hans Henrik Fich, overgav Fordringen paa Svenskeren til en indvandret Tysker, Handelsmand Claus Mohr, der med den i Haanden søgte Refusion hos Byens vise Fædre. Her fik han imidlertid Afslag, og da et paafølgende Sagsanlæg ligeledes gik ham imod, er det sandsynligt, at det til syvende og sidst blev Claus, der kom til at sidde med Smerten, hvilket trods alt ikke bør give Anledning til Beklagelse, da sidstnævnte Herre var en noget uønsket Person, som senere ved Højesteretsdom fik Paalæg om »at rømme den Provins Sjælland inden et Aars Forløb«. Man sørgede for at faa Souvenirs under forskellige Former eller Tærepenge med paa Rejsen. Saaledes fik Artilleristen, Oberstløjtnant Lillieberg, der iøvrigt 1658 af Karl Gustav var blevet forlenet med Godset Brohallen (Broholm?) paa Fyn, 36 Daler, da han ikke saa nogen Anledning til at drage mindre tomhændet af By »end hans andre Consorter«, ja en Løjtnant Gabriel Vallas lod sig udbetale en Discretion paa 120 Daler og 41/0 Daler i Eksekutionspenge. Men da Bunden i Kommunens Kasse for længst var naaet, og Kongens Mønt i Borgernes Lommer var en Saga blot, maatte Byens Styrere for at kunne honorere de svenske Officereres Krav gribe til den lidet tiltalende Udvej at beslaglægge afdøde Raadmand Ribers Bo og udstede 6 pCt. Obligationer for Børnenes Arveparter. Det skulde imidlertid ikke times alle, der i sin Tid var draget ind i Køge, at følge deres Afdelinger ud af Danmark. Flere Svenske døde og blev begravet paa Stedet. Den mest kendte var Kongens Krigskammersekretær, Wintzig, der som Mand af Stand stedtes til Hvile paa Byens Bekostning i St. Nicolai den 12/11 1658 under Ringning med alle Kirkens Klokker. Samme Steds og paa samme Maade begravedes efternævnte Militærpersoner, nemlig: Den 26/3 »en Fændrik til Christen Frantzen«, den 13/4 1659 »en leutenant naffnlig Samuel«, den 26. samme Maaned »en Major naffnlig Jacob Kidtze« og den 8/3 1660 Feltproviantmester Pfraser. De øvrige Militærpersoner eller de Soldaterkoner og Soldaterbørn, som døde i Byen, kom ikke nær saa standsmæssigt i Jorden. Byen betalte ganske vist Omkostningerne, men hver især maatte nøjes med Begravelse for Fattigvæsenets Regning, enkelte paa Franciskanerkirkegaarden, andre, da denne blev ødelagt, paa den store Kirkegaard under Klang fra Malmklokken eller Spirklokken med 10 Skilling til Graveren og 1 Mark til Deling mellem dem, der hentede og bar, og for de førstes Vedkommende med Udsigt til at faa deres sidste Søvn forstyrret, naar Venner tvang Fjendens Spader i Jorden, til Værn om tilbageblevne Kammerater. Endelig i Midten af Juli slog Befrielsens Time for de Køge Borgere, men da var Byen ogsaa, som Axel Juul skriver i sin Beretning om Forholdene lige efter Krigen, »saare medtaget og forringet, idet fast af hver Gades Ender og ellers en god Del af Husene er slet borte, foruden den ene Byens Kirke ganske afbrudt og samme Kirkegaardsmure nede«. Rundt om paa Gader og Stræder laa op mod 40 døde Bæster og Kreaturer, hos hvem Forraadnelsesbakterier levede højt i Sommervarmen og fyldte Luften med giftig Aande og alt andet end fin aromatisk Duft. Det urene Arbejde med de døde Kroppes Udslæbning af Byen, som ellers sorterede under Hr. Opwald, Mestermand i Roskilde, var gaaet i Staa. Det var næsten et Aar siden, han sidst havde været der »at bestille paa Byens Vegne« bl. a. for at »slæbe døde Bæster ud af Raadhusgaarden«, og nu var han aabenbart blevet saa optaget andet Steds, at man ikke turde vente længere paa ham, men i en Hast maatte have fat i den Rakkerkvinde i Ringsted, »eftersom Byen laa ganske fuld deraf alle Vegne, og kunde ingen være i Byen for Stank«. I Husene fandtes næppe en hel blyindfattet Rude, da Bly var kærkomment til Støbning af Pistol- og Musketkugler, og ind- og udvendig var de Bygninger, der stod tilbage, meget medtagne. Af Axel Juuls Beretning fremgaar, at 16 Hovedgaarde er afbrudt eller ødelagt. Af 40 andre Gaarde findes 26 øde og 14 nedbrudte, desuden laa 90 Boliger og 7 Huse i Ruiner. Alt i alt opgjordes den Skade, Byen led, og de Udgifter, den havde haft, til 116.779 Rdl. I Beløbet er dog ikke medregnet de enkelte Borgeres Udgifter til de hos dem indkvarterede Folk, Refusion for paalagte Kørsler, eller talrige aftvungne Materialer, men alt det kan efter Byens Mening »opløbe ligesaa meget som dette foreskrevne, hvilket alt er os umuligt at nu her kan specificeres, saa Byen fast ganske derover er ruineret, eftersom mesten Delen alt vores Middel og Formue, baade med Korn, Kobber, Tin og Messing er os aftvungne og fratagne«. Trods 14 Maaneders Arbejde paa Fæstningen lykkedes det ikke Svenskerne at fuldføre den. Et første Stormløb kunde den nok have modstaaet, men Volden kunde ikke overalt modstaa Fuldskarp fra Belejringsstykker, Brystværnene svarede endnu ikke helt til deres Navn som Værn for Mand og Skyts, og Stormfrihed var ikke opnaaet, da Graven endnu ikke var ført ned til militær Vanddybde. Og alle Skraaninger trængte stærkt til at stikkes glat og jævnt af; navnlig paa Franciskanerkirkegaarden saa det grimt ud, »hvor udi Contrescarpen en god Del Ender af de afdødes Ligkister, sommes og Halvparten, og nogle ganske aabne og for Øjne blotte staa«. — Axel Juul, der personlig har undersøgt Forholdene, siger herom, at Køge nu er saa godt som »regulær befæstet med sine Courtiner og Volde og 11 Bolværker, hvoraf Havnen og Indsejlingen (paa den Side den er) synes og smukt at kunne defenderes; dog behøver Volden vel nogle Steder at fortykkes og Brystværnene at forhøjes, og i Synderlighed Gravene omkring Fæstningen, hvilke ikke nær færdige er, at ville endelig fordybes fluks mere og jævnes, saa og contrescarpen smukt at forfærdiges, saa synes det kunde vorde en fornem Fæstning«. Endnu inden Svenskerne var ude af Køge, rykkede danske Tropper, Oberst Mogens Kraghs Regiment og nogle Artillerister under Stykhauptmand Jørgen Ruths Kommando, ind i Byen, og i Begyndelsen af Juli bestykkedes Fæstningen fra Københavns Tøjhus med 12, 5—15 pundige Haubitser. Disse Foranstaltninger fra dansk Side kunde tydes som Trang til at fortsætte, hvor Fjenden slap, hvilket dog ikke skulde blive Tilfældet. Byen blev ganske vist Garnisonssted for skiftende Afdelinger gennem 150 Aar, men Fæstningens Dage var talte, 1661 resolverede Kongen, at den skulde nedlægges.

Johan Nordentoft.

Foranstaaende lille Afhandling er udarbejdet 1938 i Manuskript paa Opfordring af og til Brug for Godsekspeditør L. Engelstoft paa Køge Bys Vegne i Anledning af denne Bys 650 Aars Jubilæum. Det er bygget over følgende

KILDER:

Trykte: I. C. C arlbom : T åg et over B alt och F red en i R oskilde 1658. F r. C arlsen : E fte rre tn in g e r om G am m elkøgegaard og Om egn. I. D an m ark s R iges H istorie. E rik D ahlb erg h s Dagbok. De æ ldste danske A rk iv re g istra tu re r. L. V. v. E b e rste in : K rieg sb erich te des kônigl. dån. G en.-F eldm arschalls E rn s t A lb recht v. E b erstein . K r. E rslev : R epertorium diplom aticum R egni danici m ediæ valis: 7055, 8024. C arl H a llen d o rff: C arl X G u stav p a a S jæ lland 1658. K ancelliets B revbøger. O tto K rag h s D agbog (D an ske M agasin 5. V I). H ugo M athiessen : S tudie over K øge B yplan. „A rch itek ten " X X III. H ugo M athiessen : F r a d e t gam le Køge. A. P ete rsen : K jøge Bys H istorie. P u fen d o rf: De rebus a C arola G ustavo Sveciæ reg e gestis. O tto S m ith : K øge H avn, Køge B ogervæ bning (A arbo g fo r H ist. Sam f. f. K bhvn.s A m t 1922). S. A. S ørensen: K øbenhavns B elejring. K. R ockstroh: U dviklingen a f Den n atio n ale H æ r i D anm ark. I. S am t: A arb og f. H ist. S am f. f. K bhvn.s A m t 1911.

Fra Landsarkivet for Sjælland:

Køge Bys K æ m n erregnskab, Kopibog, Tingbog, R aadstuebog. St. N icolai K irkebog og K irk ereg n sk ab 1656— 1660.

Fra Rigsarkivet:

Køge Bys G ru n d ta k st 1682. Kom m issions- og S y n sfo rretn in g er over K ronens G aard e og Gods (Roskilde, R ingsted, St. H eddinge, N æ stved) — jf r . „ F r a A rk iv og M useum " 1. og 2. Bd.

F ra K ungl. K rig sa rk iv e t i Stockholm h a r K rig sa rk iv a r B. Steckzen venligst g ivet O plysning om de endnu ek sisterend e svenske A fdelinger.