Log ind

Lidt om Københavns militære Rettersted

#

Fra gammel Tid stod Staden Københavns »Store Galge« udenfor Vester-Port, omtrent hvor Victoriagade gaar nu. Men efterhaanden som Bebyggelsen bredte sig, kom der et Tidspunkt, da Galgen maatte vige Pladsen og flyttes, og i 1622 anbragtes den længere ude paa Pesthusfælleden, dér hvor Amerika Møllen byggedes i 1814, bag det nuværende »Folkets Hus« paa Enghavevej. Det var en massiv, grundmuret Bygning med en hvælvet Indgang og indvendig Trappe op til Platformen, hvorover Galgestolperne rejste sig med deres Tværbjælker, hvorpaa de arme Syndere knyttedes op i deres Lænker for at blive hængende til Spot og Spe, indtil deres Rester af sig selv faldt ned.

I 1627 rejstes paa »Amager Torv« (det nuværende Chri- stianshavns Torv) af Tømmerværk en Galge og en Træhest, særlig til Afstraffelse for Soldater. De militære »Galgenfugle« havde den da betydningsfulde Fordel fremfor deres civile Kolleger, at deres Lig nedtoges ved Solnedgang for derefter af Natmandens Folk for 2 Daler at blive åget ud til det store Rettersted paa Vesterfælled ved Pesthuset og nedkulet.

Galgen var imidlertid ikke blot beregnet til at hænge Misdædere i. Desertører, hvem det lykkedes at undslippe fra Regimentet, fik deres Navn slaaet fast paa Galgen, hvad der betød Infami, og som Rigsarkivar Secher eksempelvis meddelte (Hist. Medd. om Kbh. III Side 271), fik 2 Soldater i 1647, for at have givet sig af med at mønte Penge, deres Pegefingre afhugget og slaaet fast paa Galgetræet. —

Retterstedet paa »Amager Torv« var hovedsagelig beregnet til Landmilitærets Brug, ligesom Bremerholm var det for Flaadens Mandskab.

General Henrik Ruse, der i 1661 var kommet i dansk Tjeneste og gjorde sig højt fortjent ved sine Fæstningsanlæg, havde imidlertid for Land-Militær-Etaten ladet opsætte et stort, tømret Rettersted »i hollandsk Maneer« paa det Sted, hvor Byens ældste Østerport havde staaet, og som kaldtes »Hallands Aas« (det nuværende Kongens Nytorv). Den helt 3’ødmalede Retterplads indeholdt baade Galge og Vippegalge med Trapper, Stiger og Vinde til Vippen. —

Det blev atter Byens Vækst, der gav Anledning til, at ogsaa dette Rettersted maatte flyttes. Dets ny Plads blev udenfor Kastellet ved den ny Østerport den 14/4 1668, og den 10/11 1676 maatte endnu en Galge rejses mellem Kastellet og Toldboden paa et Sted, der udpegedes af Kastellets Kommandant, Oberst Barthold Biilow.

Den 10/11 1738 fik Københavns Kommandant, Greve Sponeck Kgl. Ordre til at optage Forhandlinger med Byens Magistrat om et Forslag til Bortflytning af det militære Rettersted enten til udenfor Christianshavns Port eller »afsides« udenfor Østerport ved Kalkbrænderiet, og til, at Parterne derefter »conjunctim« indsendte et endeligt Forslag. Den 26/11 s. A. forelaa dette samlede Forslag om Flytning til en Plads nord for Kalkbrænderiet næst ved et til denne Fabrik hørende, indgrøftet Vænge »neden ved Søen«, og den 8/12 s. A. faldt Kgl. Resolution, at Kommandanten havde at besørge de fornødne Anstalter til Flytning hertil.

Til mindre Executioner som Pælstaaen, Kagstrygning o. 1. havde Garnisonen et Rettersted straks udenfor Stokhuset »under og imod Østervold«. —

Interessenterne i Kalkbrænderiet fandt imidlertid det nære Naboskab til Retterstedet mindre hyggeligt, og i 1779 lykkedes det dem at bevæge Myndighederne til at udvirke en Bortflytning, idet Kongen den 10/11 s. A. resolverede, at »Kbh.s Garnisons Retterplads udenfor Stadens Østerport for Fremtiden skal være afskaffet, og den derpaa staaende brøstfældige Galge af uærlige Slaver straks nedrives og bortføres, og at derimod de ved Garnisonen herefter forefaldende Executioner skal skee paa den almindelige Retterplads udenfor Stadens Vesterport.«

Den store Galge fandtes imidlertid ikke mere paa Retterstedet paa Vesterfælled ved Pesthuset. Ved Kgl. Forordning af 26/4 1771 var nemlig den i Forordn, af 13/4 1686 og Or- dinance 30/4 1731 for grove Tyverier fastsatte Dødsstraf ændret til Kagstrygning, Brændemærke osv., og som Følge heraf blev Galgestraffen sjældnere anvendt. Da man samtidig var klar over den nuværende Galges Brøstfældighed, havde Magistraten ansøgt om Tilladelse til at bortsælge den til Nedrivning. Den solgtes til Brændevinsbrænder Nimb i Staden. Ogsaa Militærets Anvendelse af Galgen blev sjældnere efter, at General-Commissariats Collegiet den 10/8 1771 havde meddelt Generalauditørerne i Danmark og Norge, at det var Kongens Vilje, at Militær-Etaten for Fremtiden havde at rette sig efter Forordningen af 26/U 1771, og viden yderligere Forestilling lade Dommene executere.

Dødsdomme exekveredes dog stadig paa Retterpladsen uden Vester Port.

Ved Forordn. 2/5 1792 havde Kongen »fundet for godt, at Retterstedet, som nu er udenfor Standens Vesterport, skal forlægges andetsteds hen, og Magistraten har til Cancelliet meldt, at en Plads til dette Brug bekvemmest kunde anvises i det Vænge udenfor Østerport, som imod aarlig Leje bruges af Slagterlauget i Staden, fra hvilket Indkørsel kunde gøres ved at anbringe et Led i Diget, som indhegner Vænget, samt at Slagterlauget, som har det i Fæste, derimod intet videre har fundet at indvende, end at den Skade, som ved forefaldende Excutioner maatte blive Indhegningen tilføjet, enten vorder det erstattet eller istandsat uden nogen Udgift for Lauget.«

Stadens civile Rettersted forlagdes derfor til Slagtervænget uden for Øster Port. Det tilføjedes, at »Det skal fremtidig og være Garnisonen uforment at betjene sig af samme Rettersted til de ved den forefaldende Executioner.

Den 15/3 1806 meddelte General-Commissariats Collegiet Gouvernementet over Kbh. Fæstning den Kgl. Resolution af 21/2 s. A., hvori det hedder:

»Da Slagtervangen udenfor Kbh. Østerport, hvor alle Livs-Executioner skal foretages, ikke til alle Tider kan afbenyttes hertil formedelst Overskyllelser fra Søsiden, og da det Sted paa Stadens østre Fælled, hvor en Dødsdom fuldbyrdedes forrige Aar, ikke synes vel skikket hertil, da det er en almindelig Exercerplads, saa har det behaget Hans Majst. efter Cancelliets Forestilling under 21/2 1806 at resolvere, at den saakaldte svenske Skanse paa Amager østre Fælled maa for Fremtiden blive Justits- eller Rettersted i Stedet for i Slagtervangen.

Skansen er 1000—1200 Skridt fra Christianshavn Vold, omgivet af 1 Alen høje Volde og med Grave, der holder saa meget Vand, at den er utilgængelig undtagen fra den ene Side. Voldene er saa brede, at Kommandoer kan opstilles herpaa. Skansen er 50 Alen inden Volden, og altsaa stor nok, tildels skjult af Volden omkring Renovationskulerne. Passagen dertil er god, der er tilstrækkelig Plads til Tilskuerne.«