Af Kaptajn af Ingeniørkorpset K. D. Friis.
De Krav, der stilles til de militære Broers Styrke, er stedse stigende. De skal nemlig til enhver Tid tillade Overførelsen af de Felthæren følgende Køretøjer, og medens man indtil for en halv Snes Aar siden kun krævede Feltskyts og almindelige hestetrukne Køretøjer overførte ad de militære Broer, maa disse nu være beregnede paa at optage betydeligt sværere Byrder, alt eftersom Feltharens Køretøjer udgør sværere og sværere Vægte. Det har været overdraget undertegnede i min Egenskab af Chef for m af Ingeniørregimentets Brokompagnier at foranstalte Afholdelsen af Forsøg med Forstærkningen af de hidtil gængse Feliorotyper, men forinden jeg i det følgende kort skal gore Reue for de nævnte Forsøgs Standpunkt, skal jeg minde om, at man ved Feltbromateriel forstaar det forud til de mindste Enkeltheder færdiggjorte Bromateriel, som følger den mobile Hær i Felten, og som benyttes for hurtigt i første Linie at tilvejebringe fornødne Overgange. Man kan klassificere Feltbroerne efter deres Karakter, som følger:
1) Lette Feltbroer, der særlig følger Rytteriet. Dette Bromateriel repræsenteres i Danmark af det velkendte, af Oberst J. P. M. M. Christensen konstruerede „Flydebromateriel", der i fortrinlig Grad egner sig for vore Vandløb.
2) Egentlige Feltbroer, der kan bygges som
a) Normalfeltbroer, beregnede paa Overførelsen af Tropper, Feltartilleri og hestetrukne Køretøjer og
b) Forstærkede Feltbroer til Overførelse af Felthaubitser, Automobilkanoner og Lastautomobiler.
3) Vej- og jernbanebroer, bestemte til i Krigstid at kunne erstatte ødelagte Chausée- og Jernbanebroer. Dette Materiel („ponts démontables") bestaar af Staaldragere, der paa simpel Maade — ved Hjælp af Bolte, Skruer og Lasker — kan samles og afstives. I Danmark raader Hæren endnu ikke over saadant Materiel.
1 Modsætning til Feltbroer taler man om Nødbroer, d. v. s. improviserede Broer, der bygges af Materialier, som f. Eks. tilvejebringes paa Stedet. For disse Broers Udseende lader der sig ikke opstille bestemte Regler: deres Konstruktion afhænger bl. a. af de Krav, Broen i det givne Tilfælde skal opfylde, og af de for Haanden værende Materialier. Hvad nu angaar den danske Hærs Forsyning med Feltbromateriel — jeg forudsætter den lette Feltbros (Flydebroens) og den egentlige Feltbros (Ponton- og Bukkebroens) Konstruktion bekendt — raades der i alt over henholdsvis 12 Flydebrovogne (å 7 Flaader), fordelte med 4 Vogne til hver Division, og over 1 Feltbroekvipage. Denne sidste, der holdes til Raadighed for Overkommandoen, omfatter 24 Vogne, hvorimellem 10 Pontonvogne, hver medførende 1 Ponton. Fcltbroekvipagen er fordelt med / 2 Ekvipage til Jylland og J/> Ekvipage til Sjælland. Denne Deling af Feltbroekvipagen er en midlertidig Foranstaltning, der kun opretholdes, til en Nyanskaffelse af Feltbromateriel har fundet Sted. Feltbroekvipagen bør nemlig principielt ikke stykkes ud; den er en taktisk Enhed, og Dele af den kan ikke løse de forefaldende Opgaver.
Det er en gængs Opfattelse herhjemme, at Flydebromateriellet er det Materiel, paa hvilket man har baseret sig, medens det egentlige Feltbromateriel af mange betragtes som et Slags Supplement til det førstnævnte. Denne Anskuelse er ganske forkert; det er tværtimod Hensigten med Flydebromateriellet, at det skal supplere det egentlige Feltbromateriel, idet det i al Almindelighed kommer til Anvendelse i de forreste Linier og ved Operationer, der kræver Hurtighed og skjult Fremrykning i Terrænet. Fremtidigt kommer man ikke uden om Nødvendigheden af at tildele Divisionerne baade Feltbromateriel og Flyuebromateriel; thi kun det første er i Stand til at tillade Overførelse af Hærens svære Køretøjer, og det lader sig fuldt vel anvende i saadanne Konstellationer, at det taaler Overførelse af de efter den nye Automobillov tilladte sværeste Lastautomobiler.
Jeg skal herefter fremsætte nogle Bemærkninger vedrørende de ved Ingeniørregimentet afholdte Forsøg angaaende en Forstærkning af de hidtil reglementerede Feltbrotyper. Ved disse Forsøg har man først og fremmest holdt sig for Øje, at selve Feltbromateriellet bibeholdtes i sin nuværende Skikkelse, dog med visse mindre Ændringer og under fornøden Supplering med særligt Forstærkningsmateriel. Grunden til Ønsket om at bevare det i Slutningen af 80erne indførte Feltbromateriel er dels den, at dette Materiel er gennemprøvet og har vist sig særdeles egnet for vore Forhold. Og dels lader det sig ikke gøre at skride til Anvendelse af sværere Elementer i Broen — en Tanke, der jo i og for sig er nærliggende, naar Talen er om en Forstærkning — thi Materiellets H a a n d te rlig h e d vil altid sætte en højere Grænse for de enkelte Elementers Vægt, og denne Grænse er saa nogenlunde naaet ved vort Feltbromateriel. Opgaven var altsaa den, ved Hjælp af det reglementerede Materiel at fremstillle Brotyper til Brug ved Overførelse af samtlige ved Hæren anvendte Køretøjer. Disse Køretøjer kan i Henseende til Vægt inddeles i følgende 4 Grupper.
De i denne Gruppe nævnte Køretøjer kan overføres ad den alt reglementerede „S væ re N o rm a lb r o “ , der karakteriseres ved Anvendelse af 5 Strækbjælker, Firbordsfag, d. v. s. at hver Strækbjælke hviler paa 4 Pontonrælinger, og enkelt Lag Dækplanker. I Forbindelse med Pontonnerne kan man som Mellemunderlag indbygge Bukke; disse bør dog kun benyttes, hvor Vanddybden er under 0,7 m, eller hvor de stedlige Forhold medfører, at Brodækket maa lægges betydeligt højere end normalt, og endelig naar der ikke haves Pontonner i fornødent Antal. For at Bukke kan anvendes, udfordres det, at Vand-
dybden ikke overstiger 3 m, og at Bunden ikke er ujævn eller stenet og heller ikke blød. — Et Firbordsfag af den svære Normalbro er skitseret paa hosstaaende Fig. 1.
De her nævnte Køretøjer kan overføres ad ,,Fo rstæ rke'. 5 ts F e l t b r o “ , der er passabel for Vogne og Kanoner af 5 ts Totalvægt med i / i ts Akseltryk. I denne Bro anvendes o Strækbjælker, Firbordsfag og dobbelt Lag Dækplanker. Broen forstærkes ved Anvendelse af „Samlere“ af samme Tværsnitsdimension som Strækbjælkerne, og anbragte under disse. Samlerne fastspændes ved Hjælp af særlige Bøjler med Kæder og Kiler; som Samlere kan anvendes Bukkeben. Kun hvor ringe Vanddybde ikke tillader Anvendelse af Pontonner, bruges i denne og de i det følgende nævnte sværere Broer Bukke som Mellemunderlag. En saadan Buk er da en Dobbelt-Buk, fremstillet af 2 med 50 crn's Afstand parallelt opstillede reglementerede Brobukke. 5 ts Broens Konstruktion er skitseret paa hosstaaende Fig. 2.
Til de i Gruppe C. nævnte Køretøjer svarer „ F o r s tæ rk e t 8 ts F e l t b r o “ , der er passabel for Vogne og Kanoner af 8 ts Totalvægt med 5,4 ts Akseltryk. Broen adskiller sig fra 5 ts Broen ved Anvendelsen af Fembordsfag, dobbelt Sæt Hængekæder i Bukken, samt ve l Samlernes Placering; dens Konstruktion er antydet paa hosstaaende F ig . 3.
De i denne Gruppe nævnte Køretøjer kan overføres ad „ F o rs tæ r k e t 12 ts F e l t b r o “ , som er passabel for Vogne og Kanoner af 12 ts Totalvægt med 8 ts Akseltryk. Pontonfagene bygges her som Syvbordsfag med parvis kob-
lede Pontonner. Bukken cr konstrueret lidt sværere end i 8 ts Broen, fra hvilken 12 ts Broen i øvrigt væsentligst kun adskiller sig ved Samlernes Placering og ved Anvendelsen af 10 Strækbjælker. Broens Konstruktion er antydet paa hosstaaende Skitse, F ig . 4.
Betingelsen for Færdsel over de under Gruppe B—D nævnte, under Forsøg værende. Broer er den, at al Kdrsel sker i Skridt, og at der ikke viges kendeligt ud fra Broaksen. Undtagelsesvis vil Overførelse af Køretøjer med indtil 20 pCt. større Vægt end for hver enkelt Bro fastsat kunne tilstedes, naar Færdselsreglerne nøje overholdes, og da særlig Bestemmelsen for central Kørsel. Det til de 3 nye Broer medgaaende Materiel er i Hovedsagen følgende:
Forsøgene med de foran beskrevne Brotyper (Gruppe B D) er udførte ved Belastningsprøver, dels med hvilende, dels med bevægelig Belastning. Den hvilende Belastning bestod dels i Jernbaneskinner, dels i Pontonner, der anbragtes ovenpaa Brodækket, og i hvilke man fra Land oppumpede den fornødne Vandmængde. Udført paa denne Maade fandt Belastningsprøven Sted uden nogen Risiko for Personellet. Til den bevægelige Belastning anvendtes en Blokvogn, belæsset i fornøden Grad med Jernbaneskinner. Forsøgene forløb alle tilfredsstillende og gav de forud beregnede Resultater. I Forbindelse med de nævnte Belastningsforsøg afholdtes Brudforsøg med Strækbjælker og Bukke, ligesom der paa Hærens tekniske Korps’ Prøveanstalt foretoges Overrivningsforsøg med de til Bukkene hørende Hængekæder. Det skal her bemærkes, at man med den til Gruppe D svarende Bro praktisk talt har naaet den højeste Grænse for vort Feltbromateriels Ydeevne. Ved Udførelsen af Beregningerne for Brotyperne og i det hele ved Materialets Bearbejdelse er der ydet mig fortrinlig Hjælp af Ingeniør, cand. polyt. P. Henriksen. — Da Beregningerne ikke antages at kunne interessere „Militært Tidsskrift“ 's Læsere, har jeg ved Beskrivelsen af Broerne udeladt dem. Gaar man som nedenfor foreslaaet ud fra, at Feltbroekvipagen omfatter 30 Køretøjer, hvoraf 12 Pontonvogne, bliver E kvipagen s Ydeevne som følger:
Gruppe A.
Svær Normalbro.
Med 12 Pontonner kan tilvejebringes ca. 61 m Bro; for hvert Bukkefag, der indskydes, forøges Brolængden med 5/> m, d. v. s. at Indbygningen af 6 Bukke giver yderligere 33,50 m Bro, saaledes at man med Ekvipagens 12 Pontonner -)- 6 Bukke kan bygge ca. 95 m svær Normalbro. Herved maa man imidlertid mærke sig, a t det kun er yderst sjældent, at Bundforholdene tillader Anvendelsen af alle 6 Bukke, samt a t vore Vandløb, hvis Bredde ligger mellem 10 og 60 m, oftest fremtræder i Forbindelse med ret brede, bløde Enge, der i Virkeligheden udgør den største Hindring for Passagen, saaledes at en stor Del af Materiellet vil medgaa til Slagning af Moradsbro. Og kommer man endelig i det forholdsvis sjældne Tilfælde at skulle passere et Vandløb, omgivet af faste Enge, vil det — saafremt hele Feltbroekvipagen maatte være disponibel — være en meget stor Fordel at kunne tilvejebringe 2, eventuelt flere Feltbroer ved Siden af hinanden.
Som det ogsaa fremgaar af det foranstaaende Skema, kræver de sværere Brotyper betydeligt større Mængder af Materiel end Normalfeltbrotyperne, og deres Anvendelse vil medføre Nyanskaffelser af Feltbromateriel. Dette Krav er en uomgængelig Nødvendighed og lader sig ikke afvise. Thi medens vor hidtidige Beholdning af Feltbromateriel er ganske utilstrækkelig, selv efter de tidligere Krav til dets Ydeevne, er denne Beholdning uanvendelig, naar det drejer sig om Overførelsen af svære Køretøjer. Divisionerne maa fremtidigt absolut raade over Feltbromateriel ved Siden af Flydebroen. — Det bliver meget Materiel, der skal anskaffes; thi vi raader jo kun over 2 halve Feltbroekvipager, og jeg gad i øvrigt vidst, om man i Hæren udenfor Ingeniørtropperne er rigtig paa det rene med, hvor ussel vor Beholdning af Bromateriel er, idet vor Anvendelse af det egentlige Feltbromateriel er baseret paa siger og skriver 5 Pontonner i Jylland og 5 paa Sjælland, medens hver af Divisionerne som nævnt yderligere kun raader over 4 Flydebrovogne, d. v. s. at alt, hvad Divisionen har af Bromateriel er bundet af een eneste Overgang paa ca. 30 m. Nu kræver Tidens Udvikling den omhandlede Nyanskaffelse; med samme Ret som at forsømme denne, kunde man undlade at give Mandskabet Geværer; thi Feltbromateriellet lader sig ikke improvisere. Og man kan ikke slaa sig til Taals med, at de fornødne Overgange over Vandløbene kan finde Sted ved Hjælp af Nødbroer; thi medens en svær Feltbro over et af vore Vandløb kan etableres paa en Timestid, vil Bygningen af en tilsvarende Nødbro kræve et halvt eller svarere et helt Døgn foruden den Tid, som vil medgaa til Materialiernes Tilvejebringelse, og som under ugunstige Forhold vil kunne blive meget betydelig. Antallet af Feltbroekvipagens Køretøjer bør i Fremtiden sættes op fra 24 til 30; af de 6 tilkommende Vogne medføres Pontonner og Forstærkningsmateriel. Ligeledes bør Tildelingen af Flydebromateriel forøges, og det af undertegnede fremsatte Forslag til den fremtidige Forsyning med Bromateriel bliver da:
Pr. Division 1 Feltbroekvipage å 30 Vogne -|- 8 Flydebro vogne og Som Reserve i Jyllan d 1 Feltbroekvipage å 30 Vogne. Den samlede Forsyning bliver herefter
120 Feltbrovogne +
Flydebrovogne,
d. v. s. at der maa anskaffes 96 Feltbrovogne og 12 Flydebrovogne med Pakninger. Denne Anskaffelse vil i Øjeblikket andrage ca. 1/2 Million Kroner og er, som nævnt, efter min Mening uomgængeligt nødvendig. Med Feltbroekvipagen bør fremtidig følge et Antal Paahængsmotorer til Anvendelse i Forbindelse med Pontonnerne. I den forløbne Sommer har undertegnede anstillet Forsøg i saa Henseende, og Motorerne viste sig særdeles vel anvendelige bl. a. ved Overfærgning og ved Rekognosceringer. I Tilknytning til de fremsatte Bemærkninger om Feltbromateriellets Anvendelse-skal jeg anføre, at vor Pontonneruddannelse aldrig kan blive betryggende, før der tildeles Ingeniørtropperne r»mødne Antal Stamheste til Trækbrug, et Krav, som atter og atter er fremsat, men som faar yderligere Vægt, efterhaanden som Uddannelsestiden forringes og Fordringerne til Mandskabets DuebVhed samtidig stiger. Uddannelsen vanskeliggøres nu i højeste Grad paa Grund af det store Besvær, der er forbundet med at faa Heste til Raadighec! fra Artilleriet, ligesom det er uforsvarligt, at Befalingsmænd og Menige, der ved Mobilisering skal omgaas og behandle talrige Heste, ikke uddannes hertil i Fredstid. Til Slut tillader jeg mig at udtale Haabet om, at disse Linier maa kunne opfylde deres Hensigt: hos de andre Vaaben at vække lidt Interesse for vort Feltbromateriel, der nu har mer end beskedne Kaar, og endelig skal jeg anføre, at de foran beskrevne Forsøg endnu staar for min egen Regning, idet Forsøgene ikke er helt afsluttede og de svære Brotypers Anordning endnu ikke approberede af de højere Myndigheder.
