Løsenet i Militærspørgsmaalet er af pekuniære Grunde for Tiden i de fleste Stater: »Ned med Militærudgifterne«. Et af Midlerne til at opnaa en Nedgang i disse Udgifter søges næsten overalt i en Begrænsning af Uddannelsestiden.
Nu er imidlertid det ved Verdenskrigen mægtigt forøgede Uddannelsesstof og en kortere Tjenestetid absolut inkommensurable Størrelser, og skal derfor den hidtilværende Uddannelsesstandard ikke forringes, maa Nedgangen i Tjenestetid om muligt indvindes ad anden Vej.
Man har derfor mange Steder rettet Blikket bl. a. mod Tiden før de Værnepligtiges Møde ved Afdelingerne og søger nu at finde Midler til ved en hensigtsmæssig legemlig Opdragelse og Forberedelse til Militærtjenesten af Ungdommen at skabe et saa godt Grundlag for den militære Uddannelse, at en Nedgang i Uddannelsestiden kan forsvares.
Uden her at komme ind paa en saadan Forberedelses virkelige Værdi skal jeg i det efterfølgende i korte Træk angive, hvorledes Udviklingen er foregaaet i Frankrig, og hvorledes man lier synes at ville gribe Sagen an i Fremtiden.
Træk af Torhistorien.
Den Bevægelse paa den legemlige Opdragelses Omraade, der i Tyskland frembragte en Jahn og i Sverrig en Ling, synes at være gaaet sporløst hen over Frankrig, hvor ingen Apostel opstod, der kunde prædike Legemsopdragelscns Evangelium hverken paa et nationalt elle" et videnskabeligt Grundlag. Franskmændene sprang derfor det første Led i en logisk, rationel Udvikling over, rettede straks Blikket mod Militærforberedclsen og dannede i 1791 »les sociétés de préparation militaire cantonales«, der oprettede »compagnies d'élèves, jeunes bataillons, bataillons de l'espérance m. fl.«. Under Direktoriet sygnede Bevægelsen atter hen for først igen at vækkes til Live efter Freden i Frankfurt. I 1815 naaede den jahnske Gymnastik til Frankrig, hvor den i en noget ændret Form indfortes paa det af den fransk-spanske Oberst Amoros oprettede Institut i Grenelle. I 1837 maatte imidlertid Instituttet lukke paa Grund af Pengemangel, og først i 1852 tager Hæren Sagen i sin Haand og opretter »l'école de gymnastique et d'escrime de Joinville le Pont«.
I enhver Krigs Kølvand synes der — i hvert Fald i de krigsførende Lande, der mest har følt, hvor Skoen trykkede — at følge en omend kortvarig Opblussen af Interessen for den legemlige Opdragelse; saaledes ogsaa i Frankrig efter Krigen 1870— 71. Under Ledelse af Jules Simon sattes Lovgivningsmaskineriet paa »FuldKraft«, og i 1880 vedtoges Loven om obligatorisk Gymnastikundervisning i Folkeskolen. Desværre glemte Lo ven samtidig at skaffe Lærerpersonale til Veje, saa at den i Realiteten aldrig traadte ud i Livet.
Det herskende tyske Gymnastiksystem, der manglede Rationalitet, overanstrengte de svage, deformerede de stærke og sunde og oftest under uduelige Læreres Ledelse udartede til Akrobatik, var heller ikke egnet til at vække Folkets eller vedligeholde Myndighedernes Interesse. Man vendte derfor atter Blikket mod den militære Opdragelse for ved denne »at hærde Barnets Moral«, og ved Lov af 28. Marts 1882 indførtes Exercits, Skydning. March m. nr. (l'école du soldat) i Folkeskoleundervisningen og i Læreruddannelsen. Allerede var der ved Senator Georges Initiativ i hvert Arrondissement dannet Foreninger for Militærforberedelse af unge Mænd fra Skoletidens Ophør indtil Mødet ved Afdelingerne. A f disse Foreninger udvikledes senere de bekendte Skolebatailloner, der officielt anerkendtes i Juli 1882. Men efter faa Aars Forløb er den »hellige Ild« udbrændt, den Aand, der havde besjælet Bevægelsens Skabere, drukner i Latterligheder, og da Resultaterne i ingen Henseender svarer til Forventningerne, mister Offentligheden Interessen for Sagen, der sygner hen og dør Straadøden.
I 1889 vedtoges en ny Værnepligtslov, der nedsatte Tjenestetiden til 3 Aar. Forudsætningen for denne Lovs Vedtagelse var, saaledes som det udtrykkes i Lovens § 85, at der ved særlig Lov skulde indføres 1) en ensartet legemlig Opdragelse i alle Skoler o. 1., og 2) en Militærforberedelse af alle unge Mænd mellem 17 og 20 Aar. Denne særlige Lov saa dog aldrig Dagens Lys, og et undervisningsmimisterielt Dekret af 1890, der bestemmer, at ca. 2 Timer af den daglige Øvelsestid i Folkeskolerne skal helliges Legemsøvelser, bliver kun døde Bogstaver paa Grund af Lærermangelen. Endelig forsvinder i 1907 Militæruddannelsen — med Undtagelse af Skydning — fuldstændigt af Skoleprogrammet. Medens Regering og Lovgivningsmagt intet alvorligt foretog for at opfylde Løfteparagraffen i Loven af 1889, vandt den heri udtalte Tanke derimod stærk Genklang hos det private Initiativ, idet den i 1889 stiftede »association nationale de préparation de jeunes gens au service militaire«, og Gymnastik- og Skytteforeningerne, hvortil senere Idrætsforbundene slutter sig, tager Sagen op, og det er deres Fortjeneste, at der ikke alene ikke bliver Ro om dette Spørgsmaal; men at der ogsaa ad frivillig Vej tilvejebringes Instruktørpersonale, Materiel, Lokaler, Subsidier m. m.
Ved Aarhundredskiftct lysner det for Bevægelsen. I 1901 faar Foreningerne for Militærforbcredelsen ved Fo reningsloven officiel Anerkendelse; i 1905 opretter K rigsminister Etienne en særlig Sektion for Militærforberedelse og fysisk Træning under Direktoratet for Infanteriet, og under Krigsminister Messimy udgives Dirckti ver til Foreningerne for Militærforbcredelsen, hvis A r bejde nu fra 1908 har officiel Stadfæstelse.
Imidlertid havde man skiftet Gymnastiksystem i Frankrig. Man havde alt længe haft et aabent Øje for den tyske Apparatgymnastiks ovenfor nævnte Svagheder, og ved Dr. Lagrangcs og Professor Demenys m. fl.s Arbejder var Jordbunden nu endelig tilstrækkelig forberedt for den svenske Gymnastik. Prof. Demeny sendtes i Foraaret 1902 i Spidsen for en Gruppe Skolelærere til Sverrig, og disse vendte tilbage fulde af Begejstring over de der herskende glimrende gymnastiske Forhold. Derimod glemte man i Øjeblikkets Begejstring paa ledende Sted at tage i Betragtning, »at man maatte regne med den franske Nationalkarakter og Franskmændenes Temperament, og man paanødte derfor Nationen og Hæren i over 8 Aar en monoton og langsomt virkende Metode, der ikke tillod Konstatering af øjeblikkelige Resultaler, en Metode, der maaske er god over for Nordens til det yderste disciplinerede Folk; men som i intet svarer til Franskmændenes Psychologi«. Af de Bebrejdelser man nu i den seneste Tid i Frankrig rotter mod det svenske System, skal jeg blot anføre to:
»Den svenske Gymnastik fordrer absolut skolede Lærere, virkelige Professionelle, og den kræver dertil Elever, der har en exemplarisk god Vilje og et brændende Ønske om at opnaa et Resultat.«*)
------»Man kan bebrejde det svenske System, at det ikke i tilstrækkelig høj Grad forbereder til Anvendelsen i det virkelige Liv, og at det især tager Sigte paa et estetisk Maal, typisk nordisk i sin Stivhed. For at være rationelle mener vi, at Øvelserne, enten de er pædagogiske eller idrætslige, bør have en Form, der er analog med deres bedste Nytteanvendelse. Man tillægger sig aldrig for tidligt gode Vaner«.**)
I 1902 udkom et militært Gymnastikreglement, udarbejdet efter de lingske Principper og under Prof. Demenys Medarbejderskab; dets Fremkomst var forhastet, og Lærere til at undervise efter det manglede ganske. Jeg kan af Selvsyn bevidne, at det blev modtaget og gennemstuderet med stor Iver og Alvor, men Systemet passede ikke for Franskmændene, og det var allerede i sin Start viet til Nederlag. Hertil bidrog maaske ogsaa, at man havde Blikket rettet mod England, hvis mægtige idrætslige Udvikling havde vakt Franskmændenes Beundring. Ved de henholdsvis i 1909 og 1910 udkomne »Manuel d‘excrcises physiques et jeux scolaires« og »Réglement d'exercises physiques pour l'armée« begynder man atter at forlade den rene svenske Gymnastik, idet disse R eglementer indeholder pædagogisk Gymnastik, anvendt Gymnastik og Idrætsgymnastik samt Idræt, og disse Reglementer betegnes som værende et stort Fremskridt. Omkring dette Tidspunkt fremkommer Marineløjtnant Hébert med sin »naturlige Metode«, der er skabt under Paavirkning af Amoros, Ling og Demeny, og som Hébert selv supplerer med sine ad praktisk Vej udvalgte Nytteøvelser.
Stod man end i gymnastisk Henseende vaklende overfor, hvilket System man officielt skulde slutte sig til, saa laa til Gengæld Idrætsbevægelsen i energiske og maalbevidste Hænder. Den i 1887 dannede »Union des sociétés françaises de sports athlétiques« voksede med Kæmpeskridt til en hele Landet on spændende Organisation, og der dannedes en »Comité national des sports«, der tillige skulde fungere som fransk olympisk Komité. Ogsaa Selskaberne til Militærforberedelsen drager Nytte af denne voksende nationale Idrætsaand, og til Trods for at Myndighederne stadig ikke gor Skridt til at efterkomme Kravet i Loven af 1889 (§ 85), der senere gentoges i Værnepligtsloven af 21. Marts 1905 og 29. Maj 1913, ser disse Selskaber dog efterhaanden deres Medlemsantal stige til 850,000 (d.1/2 1914).
Den officielle Uddannelse til Lærer i legemlig Opdragelse var før Krigen mere end tarvelig, foruden de m ilitære Lærere, der udgik fra Joinville, fandtes to Kategorier af civile Lærere: Lærere for Folkeskolerne, der efter at have bestaaet en ret overfladisk Prøve erholdt et »certificat d'aptitude, degré élémentaire« (indfort 1887) og Lærere for de højere Skoler, der bestod af ovennævnte Lærere, der gennemgik et 1-Maancds Feriekursus og derefter erholdt et »certificat d'aptitude, degré supérieur« (indført 1903 paa Initiativ og Bekostning af »L'union des sociétés de Gymnastique de France«). Skøndt Krigsministeriet ved at oprette Kursus paa Skolen i Joinville for de Skolelærere, der var under Aftjening af Værnepligten, soger at raade Bod paa Lærermangelen og Lærernes slette Uddannelse, maa heri søges den væsentligste Aarsag til, at den obligatoriske Legemsopdragelse i Skolerne aldrig var blevet effektiv, og hertil bidrog yderligere Bestemmelsen i Lov af 1899 om Lærernes Ansvarlighed ved forefaldende Ulykkestilfælde under Undervisningen. Dette Ansvar turde hverken Skoler eller Lærere tage paa sig.
Udviklingen under Verdenskrigen.
Man stod saaledes i Frankrig uden effektiv ob'i ;atorisk legemlig Uddannelse i Skolerne, med et faata'.iigt og relativt daarligt uddannet Lærerpersonale og vaklende mellem forskellige Gymnastikmetoder, da Verdenskrigen udbrød i August 1914, da alle Skoler lukkedes, Lærerne indtog deres Pladser i Ildlinien, og Joinvilles Øvelsespladser omdannedes til Kvægparker. Foreløbig havde Autoriteterne nok at gøre med at stampe Mandskab frem til Udfyldning af Hullerne i den levende Barriere, der skulde standse den tyske Invasion. 'Proppernes fysiske Kvalitet havde man ikke Tid til at beskæftige sig særligt med.
Den legemlige Uddannelse overlodes fuldstændigt til de private Idrætsforbund og Foreningerne for Militærforberedelsen. Disse stillede alle deres disponible Elementer til Raadighed som Instruktorer og oprettede Øvelsesccntrer rundt i Byerne og paa Landet for at forberede Ungdommen til den haarde Prøve, der ventede den. Under det i disse Centrer skabte Samarbejde mellem Instruktorer fra Selskaberne til Militærforberedelsen og Instruktører fra Gymnastik- og Idrætsforbundene foregaar efterhaanden en Orientering henimod den Metode, som senere skulde blive knæsat i Frankrig.
Det er dog først i 1915— 16, da Myndighederne ser, at Krigen vil trække i Langdrag, at det vil blive nødvendigt at indkalde de ganske unge Aargange under Fanerne og hurtigere end hidtil at gøre Rekonvalescenterne, der overfylder Depoterne, kampdygtige, at de militære Autoriteter ser sig om efter en legemlig Opdragelsesmetode, der er hurtigere i sin Virkeevne, end den for Krigen anvendte og derfor bedre passer til den foreliggende Situation. Der foretages i den Anledning Forsøg ved nogle militære Afdelinger, og da disse giver gunstige Resultater, nedsættes en Kommission bestaaende af Pædagoger, Læger og Officerer for at udarbejde Hovedlinierne i en ny Metode. Denne Kommissions Arbejde bliver grundlæggende for den Metode, der nu kaldes »La Métodc française d'Fdueation physique«, og Krigen blev paa dette som paa saa mange andre Omraader Frankrigs store Læremester.
Imidlertid har Idrætsforbundene og Selskaberne for Militærforberedelsen som Bindeled mellem sig og Myndighederne oprettet »le Comité national d'Fdueation physique et d'Hygiène sportive« med den Deputerede Henry Paté som Formand. Denne Komité, der baade under og efter Krigen har udført et stort og heldbringende Arbejde for den legemlige Opdrage'se, indbringer nu for General Cottez, Direktør for Infanteriet, under hvem den legemlige Opdragelse i Hæren sorterer, et Fo rslag til en Organisationsplan for hele Arbejdet. Denne Plan vedtoges, og i Maj 1916 aabner Skolen i Joinville atter sine Porte som »le Centre d'instruction physique«: samtidig oprettes rundt i Provinserne Filialer af Skolen (C. R. I. P. = centre régional d'instruction physique*) og C. R. P. M. = centre de rééducation physique m ilitaire [ved Badesteder og i Bjergene]). Skolen i Joinville udarbejder derefter paa det Grundlag. der er skabt af den ovenfor nævnte Kommission, Detaillerne i det System, efter hvilket de vordende og tjenstgørende Soldaters og Rekonvalescenternes legemlige Uddannelse foregik i Krigens sidste Aar.
Efter Fredslutningen.
Krigen har endelig overbevist Myndighederne om Nødvendigheden af at indføre en effektiv obligatorisk legemlig Opdragelse, der ikke alene skal være de militære Værns og Ungdomsforeningernes Sag, men en Folkesag. Opdrage'sen skal begynde i Skolerne, fortsættes gennem Ungdomsforeningerne, drives op til sit Højdepunkt under den militære Tjenestetid for derefter helst at holdes vedlige, saa længe den værnepligtige Alder varer. Systemet i Skoler, Ungdomsforeninger, Hær og Flaade skal være ens, saa det kan flette sig som en rød Traad igennem hele Opdragelsen. Kun paa denne Maade mener man at opnaa et virkeligt Resultat, og kun ved at det Materiale, Værnene faar at arbejde med, ved Mødet ved Afdelingerne er tilstrækkelig stærkt trænet, er det muligt at afkorte den militære Tjenestetid — en Sag, der ogsaa i det pekuniært udmattede Frankrig staar paa Dagsordenen nu efter Krigen. Myndighedernes Interesse er vakt ,nu gælder det om at smede, mens Jernet er varmt, og ogsaa at vinde Folket for Legemsopdragelsestanken; der sættes derfor baade fra Militærets og Ungdomsforeningernes Side et stort Oplysningsarbejde og en mægtig Agitation i Gang.
I Februar 1920 nedsatte Hygiejneministeriet (oprettet 1919) en Kommission for at undersøge, hvilke Midler der bedst vil kunne føre til at udvikle Smagen for Udøvelsen af Idræt o. 1. Denne Kommission foreslaar Oprettelsen af et nationalt Bureau (office national), hvorunder den legemlige Opdragelse skal henlægges, og som skal knyttes til Krigsministeriet for straks at kunne udnytte hele den eksisterende militære Organisation som Skelet i den fremtidige Ordning. Forslag om Oprettelsen af et saadant Bureau, der skal være det højeste Statsorgan for den legemlige Opdragelse med eget Budget, fremsattes i Deputeretkammeret i Juli 1920. Samtidig behandler Senatet et Lovforslag om Indforelse af obligatorisk legemlig Uddanne'se. Lignende Imvforslag har siden 1916 hvert Aar været fremsat i Kamrene; men denne Gang fremsættes det af den Deputerede Henry Paté, Formanden for »Le Comité national«, og synes efter at have været velvilligt behandlet i begge Kamre at have Chance for at blive gennemført. Selv om der maaske, inden Forslaget naar at blive ophøjet til Lov, vil kunne foretages enkelte mindre Ændringer deri, skal jeg dog allerede nu fremsætte Hovedtrækkene af dette betydningsfulde Forslag, der i Forbindelse med den nu fasts'aaede praktiske Uddannelsesmetode sikkert med eet Slag vil bringe Frankrig frem i første Række blandt Idrætsnationer.
Uddrag af »Profet de loi sur l'éducation physique et la préparation militaire obligat oir cs".
A. Den legemlige Uddannelse er obligatorisk for alle unge Mennesker af begge Køn, for Drenge og unge Mænd fra 6-Aars Alderen til deres Indtræden i Hær og Flaad og for unge Piger i Folke- og Mellemskolen. Hel eller delvis Fritagelse kan tilstaas svagelige Individer. Dens Formaal er 1) ved dertil egnede Øvelser at sikre Legemets normale Udvikling og bibringe enhver den højeste Grad af Sundhed, Styrke og Modstandskraft, 2) at forberede Organismen til at kunne taalc den senere professionelle eller militære Træning o. 1.
Uddannelsen foregaar
1) i alle Stats-, Kommune- og private Skoler, i Landbrugs-, Handels- og tekniske Skoler m. fl. 2) I Hjemmene for Børn, der nyder Hjemmeundervisning.
3) Paa særlige Gymnastikinstitutter eller -kursus, der ledes af examinerede Lærere eller Lærerinder.
4) I alle anerkendte Institutioner, Foreninger o. l. for legemlig Opdragelse d. v. s. saadanne, hvis Statutter, Reglementer o. l. opfylder de derfor stillede Betingelser. Inden for Grænsen af de til Raadighed stillede Midler kan saadanne Foreninger o. l. erholde Statstilskud.
Undervisningen gives af Skolelærere (-inder) eller af særligt uddannede Gymnastiklærere (-inder). Saaiængc der ikke findes et tilstrækkeligt stort Antal civile Lærere, skal Hærens Personel delvis overtage Undervisningen i Skoler o. l. For at være berettiget til at give Undervisning skal vedkommende Lærer være forsynet med et Duelighedsbevis (brevet d'aptitude à renseignement de 1‘éducation physique). Dette Duelighedsbevis skal fornyes hvert 5. Aar. Ansvarligheden efter Loven af 1S99 overgaar fra Lærerne til Staten, men denne kan søge Regres hos vedkommende Lærer, hvis Ulykkestilfældet kan tilskrives dennes Mangel paa Omtanke eller Omhu.
Kontrollen med den legemlige Uddannelse udøves af Staten (Undervisningsministeriet, Hær og Flaade, Præ fekturer o. I). Der skal dannes et øverste Raad (conseil supérieur de 1‘éducation physique), der samler alle de tekniske Organers Arbejder og Studier og alle Oplysninger, indhentede fra Udlandet, udarbejder Metoder o. 1. og populariserer dem i Form af Piccer, Reglementer o. 1. Naar et Barn har naaet den skolepligtige Alder, udleveres der til dets Familie et personligt Hefte angaaende dets legemlige Uddannelse. Dette Hefte skal følge den paagældende igennem Skolen og Ungdomsforeningerne, skal fremvises ved Sessionen, holdes à jour under den militære Tjenestetid og atter udleveres til Vedkommende ved Hjemsendelsen. Det skal atter medbringes ved senere Indkaldelser. Enhver Mand og Kvinde skal, inden de indstiller sig til en offentlig Examen eller søger en offentlig Beskæftigelse o. 1., ved et Bevis (certificat scolaire d'Education physique) godtgøre, at de har tilfredsstillet Lovens Fordringer.
B. Militærforberedelsen. Den skal udvikle Individets legemlige og moralske Egenskaber med Henblik paa den militære Tjeneste. Den har 3 Grader. Militærforberedelsen af 1. Grad skal bibringe den værnepligtige den forberedende Færdighed, der er nødvendig for i et Minimum af Tid at kunne uddanne ham ti! Soldat.
Alle, der indstiller sig til Behandling paa en Session, skal umiddelbart forinden have aflagt visse Prøver i Militærduelighed og faar, hvis Prøverne bestaaes, udleveret et militært Duelighedsbevis (certificat d'aptitude physique militaire). De unge Mænd, der ikke opnaar dette Bevis, vil blive indkaldt til et »centre d'instructions physique« to Maaneder tor de øvrige Værnepligtige af samme Aargang moder ved Afdelingerne for at faa deres legemlige Træning forbedret. Militærforberedelsen af 2. Grad skal bibringe den Værnepligtige den forberedende Færdighed, der er nødvendig for hurtigt at kunne avancere til Underofficer. Uddannelsen gives i Folke- og Mellemskoler, tekniske Skoler m. fl., i særlige Instruktionscentrer og i de anerkendte Foreninger til Militærforberedelsen, Skytte - og Gymnastikforeninger m. fl. Militærforberedelsen af 3. Grad skal give en saadan Uddannelse, at de paagældende i kortest mulig Tid kan opnaa Officersgraden (værncpl. Off.). Uddannelsen gives paa alle højere Undervisningsanstalter o. l. i særlige Instruktionscentrer og i de i saa Henseende anerkendte Foreninger til Militærforberedelsen.
Programmet for Militærforberedelsen skal fastsættes ved ministerielt Dekret. Den, der har genncmgaaet Forberedelsen af 2. og 3. Grad, erholder et Diplom, der forlener Indehaveren med visse Fordele og Rettigheder (f. Ex. hurtigt Avancement til Underofficer og Officer), der nærmere vil være at fastsætte i Avancementsloven. Diplomet af 2. Grad kan opnaas ved at aflægge visse Prøver, uden at den paagældende behøver at have gennemgaaet den tilsvarende Uddannelse. Diplomet af 3. Grad kan derimod kun opnaas af den,der har gennemgaaet hele Uddannelsen, samt af Reserveofficerselevcr efter 1 Aars aktiv Tjeneste.
Læreruddannelsen skal foregaa:
1) Paa Højskolen for legemlig Opdragelse, der skabes ved en Omdannelse af »L'Ecole normale de Gymnastique et d'Escrime de Joinville-le-Pont«. Paa denne Højskole skal uddannes de særlige Lærere og Lærerinder, der skal undervise paa de under
2) nævnte Højskoler, Lærere og Lærerinder ved de højere Skoler samt de militære Lærere. 2) Paa Lærerhøjskolerne (Seminarierne). Paa disse Skoler indføres teoretisk og praktisk Undervisning i legemlig Opdragelse, saa at Eleverne efter at have gennemgaaet Højskolen vil være i Stand til at lede den legemlige Uddannelse i Folkeskoler m. fl.
La méthode française d'éducation physique.
Den Metode, som Skolen i Joinville i 1916 udarbejdede paa Kommissionsgrundlaget, tog udelukkende Sigte paa voksne, sunde Mandfolk; det var en Krigsmetode, der kun tilfredsstillede Øjeblikkets Krav. Da de opnaaede Resultatet imidlertid viste sig fuldtud at svare til Forventningerne, lod Krigsministeriet i 1918 Skolen gaa i Gang med at tildanne Metoden efter Fredsforhold og tillempe den for Ynglinge og Børn af begge Køn, og dette foregik i Samarbejde med anerkendte Pædagoger, Læger og Idrætsmænd.
Om Metoden siges der, at den ikke er nogen Nyskabelse, lige saa lidt som den er en enkelt Mands Værk: man har ved Udarbejdelsen uddraget alle de gode Erfaringer fra Jahns, Amoros, Lings, Demenys, Lagranges og Héberts Arbejder, og »under nøje Hensyntagen til de mekaniske og fysiologiske Love har man som Basis for Metoden — ligesom Amoros og Hébert — taget de uundværligste legemlige Foreteelser i det daglige Liv. Man forbereder — ligesom Derneny — til disse ved pædagogiske og smidiggørende Øvelser, der er udvalgte ad experimental Vej, og med Henblik paa den franske Races Ejendommeligheder har man forøget Lektionens Tiltræ kningskraft ved Anvendelsen af Idræt og moderne og gamle franske Spil og Lege.«
Saa vel ved Metodens Udarbejdelse som senere under hele Uddannelsen er benyttet to Hovedhjælpere: Lægen, der ved fysiologiske Studier, ved fysiske og kemiske Forsøg og ved Tilmaaling af Arbejdsintensiteten under det daglige Arbejde er en Medhjælper i alle Instanser, og den langsomme Film (le cinema ralenti), som muliggør Undervisning ved Hjælp af det hvide Lærred, letter Eleven Forstaaelsen af Bevægelserne, der skal udføres, og gør det muligt for enhver at se sine Fejl og rette paa sin Stil. Metoden begynder med Barnet i 4-Aars Alderen og følger det gennem Ungdommen helt op til den modne Alder. Øvelsesudvalget bestaar af pædagogiske Øvelser, Lege (fra barnlige Imitationslege til mere idrætslige Lege), anvendt Gymnastik og Idrætsgymnastik samt Idræt. Stoffet er efter Elevernes Alder og legemlige Udvikling inddelt i nedenstaaendc Hovedgrupper:
Den elementære Gruppe (eyele élémentaire ou prépubertaire) for Drenge og Piger (fælles) fra ca. 4— 13 Aar og inddelt i 3 Grader. Øvelsesomraadet omfatter Imitationslege, pædagogisk Gymnastik og i de senere Aar nogen anvendt Gymnastik.
Den sekundære Gruppe (cycle sccondaire ou postpubertaire) for Drenge og Piger (adskilte) fra ca. 13— 18 Aar og inddelt i 2 Grader. Øvelsesomraadet omfatter i Hovedsagen pædagogisk Gymnastik, isprængt med lettere, naturlige Idrætsøvelser, uden at man slipper Eleverne løs i anstrengende Konkurrenrer.
Den højere Gruppe (cycle superieur ou sportif) for alle sunde og stærke Individer fra ca. 18— 35 Aar; hertil er knyttet en Gruppe for den modne Alder (cycle de 1‘age mur) med 2 Grader. Øvelsesomraadet omfatter pædagogisk Gymnastik, anv. Gymn. og Idrætsgymn. samt Idræt. Under denne Periode søger man at udvikle Manden til den komplette Idrætstype: stærk, udholdende og hurtig, og herunder paabegyndes den eventuelle Specialisering.
Gruppen for den professionelle Træning. Det er vistnok Meningen, at denne Gruppe efterhaanden skal have Udløbere efter hver Professions Trang. Herunder hører den militære, fysiske Træning.
Skelettet i Dagsøvelsen er ens, hvad enten Eleverne bestaar af Born, Ynglinge, Idrætsfolk, Militære m. fl., og bestaar af
Indledningen (mise en train).
Hovedlektionen (leçon proprement dite).
Afslutningen (retour au calme).
Indledningen bestaar af Ordningsøvelser, der skal bringe Eleverne fast i Lærerens Haand, samt Gangøvelser og lettere Arm-, Ben- og Kropøvelser o. 1., der skal smidiggøre Eleverne til Hovedlektionen.
Hovedlektionen bestaar af Øvelser udvalgt af nedenstaaende 7 Hovedgrupper:
Gang (March)
Løb
Spring
Klavring (Eskaladering)
Kast
Løfte- og Bæreøvelser
Angreb og Forsvar.
Hvortil overalt, hvor det er muligt, knyttes Svømning.
Af hver af disse Øvelsesgrupper udvælges én eller flere pædagogiske Øvelser, anvendte Øvelser, Leg eller Idrætsøvelser, og der indflettes efter Fornødenhed Aandræts- eller Holdningsøvelser efter Elevens Uviklingstri o. 1.
Afslutningen bestaar af lettere Øvelser og Gangøvelser (med Sang, Fløjten o. 1.) og skal bringe Organismen i Rr. og tillade Eleven — hvis Lektionen ikke efterfølges af Bad — uden Gène at genoptage sit aandelige Arbejde.
lektionen varierer efter Elevens Træningstilstand, Vejrlig o. 1. fra 35 Minutter til ca. 1 Time. Den er stigende i Intetsitet i de første 3/i-Del af Tiden og derefter faldende i Resten af Tiden. I Princippet er den uafbrudt, idet der af Hensyn til Opnaaelse af Udholdenhed ikke tilstaas mere Hvil end nødvendig til Skiftning af Øvelser m. m. Den gøres saa afvekslende som mulig ved at variere Øvelserne og indflette Leg og Idræt deri. Øvelserne foregaar efter Vejrlig eller de givne Fo rhold i Sal, paa Stadion, der er Hovedøvelsespladsen, eller i Terrænet. Paaklædningen er af Hærdningshensyn saavidt muligt: nøgen Overkrop, korte Benklæder og Sko. En Sweater benyttes i koldt Vejr før og efter Lektionen. Eleverne underkastes periodisk (f. Eks. i Hæren hveranden Maaned) en Lægeundersøgelse, visse Maalinger og en Række fysiske Prøver, der skal konstatere de opnaaede Resultater.
Metodens Hovedfortrin synes at være, at den er logisk opbygget, at den under Iagttagelse af alle vedtagne pædagogiske Principper først og fremmest er praktisk, at den tager alle den pædagogiske og den anvendte Gymnastiks, Idrætsgymnastikkens og Idrættens Midler i Brug og sammentømrer dem til en Helhed, at den ikke alene vil uddanne Eleverne til fysisk set ideale Skikkelser; men ogsaa ved Hærdning, Træning i Kraft, Hurtighed og Udholdenhed og ved Indøvelse af alle de i Livet hyppigst forefaldende legemlige Færdigheder vil gøre ethvert Individ af Hankøn til et virkeligt Mandfolk.
Frankrig har nu den Fordel at have faaet en ensartet Metode, ens saavel i By som paa Land, saavel i Folkeskolen som i den lærde Skole, i Ungdomsforeninger og i Hær og Flaade. Forventningerne, der stilles til den, er ikke smaa; Reglementet konkluderer dem i følgende Udtalelse: »Den legemlige Uddannelse, der begynder i Hjemmet, fortsættes i Skolen og munder ud i Udøvelsen af Idræt, vil kunne bidrage meget til Genopblomstringen af den franske Race, der nu er udmattet af det nylig overstaaede frygtelige Blodbad. Hvis det vil kunne lykkes at drage Ungdommen bort fra Varietéen og give den Smag for Øvelser i fri Luft, vil vi sikkert i Idrætskonkurrencerne have det virksomste Middel mod Alkoholisme og Tuberkulose.«
Sander.
