Det underlige og noget anderledes år 2020 er ved at lakke imod enden, og det betyder, at julen og juleferien nærmer sig med hastige skridt. Pandemien har dog betydet, at redaktionen har modtaget et overvældende stort antal boganmeldelser fra vores medlemmer og stab af anmeldere. Til dem skal der lyde en stor tak! I takt med, at år 2020 er ved at blive til 2021, så kommer her et bud på julelæsning eller julegaveindkøb. I den forbindelse har Det Krigsvidenskabelige Selskab lavet en anbefalet krigsvidenskabelig læseliste, eller idéer til julegaveindkøb, ud fra de bøger der er blevet anmeldt på hjemmesiden, i løbet af det sidste års tid. Vi har derfor fundet de 10 bedst anmeldte bøger til vores medlemmer. Uddrag fra anmeldelserne ses under billederne. Glæd dig selv – eller en af dine nærmeste – med disse bøger.
God fornøjelse med læsningen, og glædelig jul og godt nytår
Anmeldelsesredaktør, Simon Papousek.
Titel: Sønderjyllands forsvar og Lembourns spionage
Forfatter: Michael H. Clemmesen
Forlag. Syddansk Universitetsforlag
Diverse: 572 sider; Illustreret;
Udgivet 2019;
Pris: 375, kr.
Anmelder: Claus Eskild Andersen
Rating: 4 ud af 5.
Kaptajnen Harry Lembourn blev offer for dansk realpolitik, når den absolut ikke er smukkest. Den i Tyskland spionagedømte og dansk afskedigede kaptajn måtte lide et Kafkask mareridt i det danske bureaukrati i årene efter sin spionagedom, næsten helt op til sin død i 1958. Lembourn blev anklaget og dømt ved en tysk domstol for spionage for en fremmed magt (Frankrig) og idømt den strengeste straf. Lembourn var uvidende om, at den danske militære efterretningstjeneste havde samarbejdet med den franske, og i årene derefter praktiserede benægtelsens kunst på allerhøjeste plan, hvilket kom Lembourn alvorligt til skade, da han var uvidende om dette samarbejde. Dertil kom, at han aldrig fik adgang til sagens akter, som hemmeligstemplede, og derfor aldrig kunne gennemskue sagens rette sammenhæng.
Lembourn-affæren blev desuden endnu mere speget, da de danske myndigheder så sig nødsaget til under hånden at give de tyske myndigheder løfte om at straffe Lembourn hårdt i Danmark og i en lang periode – helt op til efter 2. Verdenskrig – så sig bundet af dette løfte, som Lembourn naturligvis var fuldstændig uvidende om.
Tragedien forstærkedes endvidere af, at Lembourn i modsætning til mange andre officerer, som søgte anden beskæftigelse udenfor forsvaret, efter sin løsladelse fra tysk fængsel i længere tidsperioder ikke kunne finde et passende erhverv, som kunne brødføde ham selv og hans familie.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/sonderjyllands-forsvar-og-lembourns-spionage-om-skiftet-i-1928-29-tilbage-til-tyskerkursen-fra-smaflirt-med-fransk-alliance
Titel: F-16. På vingerne med danske jagerpiloter.
Forfattere: Henning Kristensen, Svend Hjort og Thomas Kristensen.
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
Sider: 496, illustreret.
Pris: 399,95 kr.
Anmelder: Palle Mørkøre, KØM, Chef for Flyvevåbnets officersskole.
Rating: 5 ud af 5.
Det er med stor interesse og med et godt udbytte, at jeg har læst bogen F-16. På vingerne med danske jagerpiloter. Læsningen er spændende og giver et meget detaljeret og ikke mindst fyldestgørende indblik i F16-piloternes hverdag gennem tiden. Det er en stor styrke for den samlede oplevelse af bogen, at så mange forskellige piloter har bragt deres oplevelser i bogen. Bogens forfatter har allieret sig med en dygtig fotograf, og bygget den op via 50 forskellige og spændende fortællinger fra danske jagerpiloter, som alle har oplevet meget forskellige situationer med det succesfulde kampfly F16. Forfatteren går kronologisk til værks, og begynder sin fortælling med de første historier om F16s ankomst til Danmark. Det blev dengang betegnet som århundredets våbenhandel og var et godt valg for Danmark. Betragter vi de andre kandidater til kampflysanskaffelsen som på daværende tidspunkt var i spil, var disse håbløst forældede, og selv den dag i dag fremstår F16 på fuld teknisk højde med de mest moderne kampfly i verden. Det er netop derfor, at vi har muligheden for i denne bog at læse om så mange og forskellige militære indsatser, som spænder fra forholdsvis fredelige scenarier til decideret kompleks krigsførelse, hvor der er mange fly på mission og hvor fjenden besidder avancerede våbensystemer. Det er netop F16s evne til at indgå i hele spektret af krigsførelse, som har gjort flyet unikt, og derfor er det interessant at læse om de mange forskellige erfaringer, som jagerpiloterne har gjort sig med flyet. Bogen indeholder som sagt forskellige beskrivelser i et let læseligt sprog – og tilmed fortælles historierne sådan, at man som læser levende kan sætte sig ind i de beskrevne historier. En særlig interessant historie synes jeg, er en ganske almindelig test af F16, som altid skal foregå efter enhver hovedrenovering af motor. En såkaldt funktionstest, som gennemføres ved at belaste motoren i stor højde langt ude i Nordsøen. Det er piloten BAN der fortæller historien om, at motoren sagde et stor bang og flammede ud. Det er jo enhver jagerpilots mareridt, og jeg kender ikke mange jagerpiloter, som har oplevet dette. Historien er godt fortalt, og man føler til tider, at man som læser sidder i flyet eksempelvis da det lykkes BAN inbound Esbjerg at genstarte motoren. Bogen er velskrevet og velfortalt, og der behøver ikke være det store krigsdrama i fortællingerne for, at læseren betages af situationen.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/f-16-pa-vingerne-med-danske-jagerpiloter
Titel: Anatomy of a Soldier.
Forfatter: Harry Parker
Forlag: Faber & Faber, Bloomsbury House, London
Sider: 314.
Pris: £ 14,99
Diverse: Udkom 2016
Anmelder: Steen Bornholdt Andersen, Institut for Militærhistorie, -kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet.
Rating: 5 ud af 5.
18 juli 2009 førte den 25-årige Harry Parker, dengang kaptajn i det britiske infanteriregiment ’The Rifles’, sine 50 infanterister tilbage til deres patruljebase efter en afsiddet nat-patrulje i Nad-E-Ali distriktet i det centrale Helmand. I et senere interview fortalte Harry Parker selv: It was only my arrogance as a soldier to walk across that field, because it was this close to camp, and I thought, right, I’ll take a risk here rather than minesweeping it.
Han har stadig ikke fuld klarhed over, hvad der egentlig skete, men hans mandskab fik alarmeret kompagniets patruljebase og fik tilkaldt en helikopter, der fragtede Harry Parker til Camp Bastion og det ventende operationsbord. Harry Parker mistede venstre ben og sin ene lillefinger ved detonationen, og senere måtte også det højre ben amputeres. Forståeligt ændredes Harry Parkers liv fuldstændigt. I starten var det som fyldte meget alt det, som han ikke længere kunne og det som han havde mistet, men gradvist ændredes hans attitude til livet og han fandt ud af, at tegning og skriveri var effektive midler i helbredelsesprocessen.
Det er der kommet en bog ud af – ikke en erindringsbog eller en selvhjælpsbog og slet ikke en bog, der fortæller, hvordan man i virkeligheden burde have gjort i Afghanistan. Det er blevet en roman, hvor de elementer forfatteren ikke selv kender i detaljer fra sit eget liv spiller hovedrollen.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/anatomy-soldier
Titel: Call Sign Chaos. Learning to Lead.
Forfattere: Jim Mattis & Bing West
Forlag: Random House, New York, 2019
Pris: Amazon.uk (indbunden): UK£13,99)
Anmelder: Michael Hesselholt Clemmesen
Rating: 5 ud af 5.
"... If you have not read hundreds of books, learning from others who went before you, you are functionally illiterate - you can't coach and you can't lead. History lights the often dark path ahead; even if it's a dim light, it's better than none..."
Citatet er fra de målrettede erindringers afsluttede kapitel. Det understreger et væsentligt element i Det Amerikanske Marinekorps’ (USMC) syn på den militære profession. Det er den klare overbevisning om betydningen af konstant selvstudium, der skal omfatte læsning af bl.a. militærhistorie og strategisk litteratur. Det ses som den eneste holdbare vej sammen med egen erfaring til professionsnødvendig indsigt og læring. Militærhistorie skal ikke kun styrke moralen gennem fortællingen om Korpsets glorværdige fortid.
Det er ikke en tilfældighed, at det var generalløjtnant Paul van Riper fra USMC, der bidrog med det amerikanske kapitel om ”The relevance of history to the military profession” i Williamson Murray & Richard Hart Sinnreichs klassiske antologi fra 2006, ”The Past as Prologue. The Importance of History to the Military Profession”. Korpset opretholder og ajourfører et katalog med pligtig læsning, hvor der til hver grad hører en obligatorisk læseliste. I sin bog ”Call Sign Chaos. Learning To Lead.” beskriver den amerikanske general og tidligere forsvarsminister Jim Mattis, hvordan hans læsning har påvirket ham, og hvordan han supplerer generel læsning med målrettede studier før en militær operation.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/call-sign-chaos-learning-lead
Titel: Min far var spion
Forfatter: Frank Jensen
Forlag: People’s Press
Sider: 303.
Vejl. pris: 299,95,- kr.
Anmelder: Mikkel Bøgeskov Eriksen
Rating: 5 ud af 5.
Bogen, Min far var spion, er skrevet af Frank Jensen, som er tidligere operativ chef ved Politiets Efterretningstjeneste. Bogen er en biografi og omhandler Frank Jensens far Ernst Jensens liv som spion. Datagrundlaget bygger på historiske kilder, men forfatteren har dog tilladt sig en anelse kunstnerisk frihed til at dramatisere historien med dialoger og personernes tanker. Bogens fortælling er suppleret med billeder af de personer, som forfatteren beskriver og de områder, hvor handlingen udspiller sig samt med arkivalier og anden dokumentation, som Frank Jensen har fundet frem til i forbindelse med sin research. Derudover indeholder bogen Frank Jensens egne refleksioner, som komplementerer handlingen glimrende. Der er tale om Frank Jensens egne erindringer fra sin barndom og senere samtaler med sin mor og far. Dertil bidrager forfatteren også med sine egne faglige vurderinger af sin fars spionhåndværk.
Bogens handlingsforløb kan deles op i to perioder: Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Historien starter med, at Ernst Jensen skjuler en SOE-agent på flugt, som tilfældigvis søger tilflugt hos ham. Mødet med SOE-agenten fører til, at Ernst bliver rekrutteret ind i den danske modstandsbevægelse til at spionere for SOE i Tyskland på en Heinkel flyfabrik i Rostock. Den 20-årige Ernst opererer som spion for englænderne, hvor han leverer informationer om den tyske flyproduktion i perioden juni 1943 til november 1943, indtil han bliver afsløret og må flygte gennem Tyskland og Danmark for at komme til Sverige. I Sverige bliver Ernst interneret, hvor han møder en tysk agent, som har til opgave at dræbe en dansk officer. Ernst medvirker til at få afsløret den tyske agent og dennes plan. I kølvandet på krigen fortsætter Ernst sit virke, og i samarbejde med den britiske efterretningstjeneste rejser han til Tyskland for at opspore tyske krigsforbrydere.
Ernst bliver herefter en del af en hemmelige gruppe, som forfatteren beskriver som ”spioncirklen”. Frank Jensen beskriver, at han ikke ved præcist, hvorfor denne gruppe blevet dannet, men at hans far havde fortalt ham, at mange modstandsfolk ikke havde tiltro til politikernes vilje og evne til at forsvare landet, hvis der kom en Sovjetisk invasion; og at mange modstandsfolk følte en skam over Danmarks situation efter d. 9. april. Spioncirklens medlemmer bestod af tidligere modstandsfolk med forbindelse til besættelsestidens illegale efterretningstjeneste og agenter fra SOE og MI6. Det var med andre ord personer, som havde gode erfaringer med spionage under farefulde betingelser. Spioncirklen skulle uden regeringens tilladelse foretage hemmelige efterretningsoperationer sammen med fortrinsvis CIA både i og uden for Danmark. Spioncirklens aktiviteter bestod blandt af at foretage overvågning af mulige spioner fra Østblokken samt at foretage operationer under dække i eksempelvis Østtyskland og Polen. Spioncirklens aktiviteter blev færre i starten af 1960’erne og ophørte helt, ifølge Frank Jensen i 1963.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/min-far-var-spion
Forfatter: Knud Larsen
Titel: Krigere uden våben. Lægerne og modstandskampen
Forlag: Munksgaard Forlag
Diverse: Udgivet 2019
Anmelder: Cand. Mag. Bjarne Maurer
Rating: 5 ud af 5.
Titlen på denne bog om lægestanden i modstandskampen er taget fra en digtsamling af frihedskæmperen Morten Nielsen. Morten Nielsen debuterede i 1943 med Krigere uden Våben samtidig med at han var aktiv i modstandsbevægelsen. Han blev dræbt af et vådeskud den 29. august 1944. Dette dødsfald har som mange andre tragiske begivenheder under besættelsen givet anledning til mytedannelse. Der er blevet antydet både mord og selvmord. Det foreliggende arbejde er sobert, veldokumenteret og stort set fri for de mange myter, der er skrevet ind i resistance -litteraturen, primært de første årtier efter befrielsen. Bogens kapitler er præsenteret i traditionel kronologisk rækkefølge og udgangspunktet er, at citere beretninger fra læger og lægestuderende. Det giver et fint afsæt i begivenhederne, og læseren er så at sige med på første række, når personerne begynder at handle på besættelsens komplekse forhold om tilpasning eller modstand. Der er i flere af kapitlerne refleksioner til lægeløftet. Kan og må læger deltage i aktioner, der kan føre til død og lemlæstelse af medlemmer af besættelsesmagten og de danske håndlangere?
Dramaet tager sin begyndelse med kapitlet om ”Studenteroprør”, hvor blandt andet lægestuderende deltager i demonstrationerne og gadekampene i forbindelse med den danske regerings underskrift på den tysk ledede anti-kominternpagt. Vi møder her for første gang tre navne, som senere bliver centrale aktører i modstandskampen og medlemmer af Frihedsrådet. Det er professor Ole Chievitz, reservekirurg Erik Husfelt og overlæge Mogens Fog. De næste kapitler beskriver den tidlige modstand med illegale blade og etablering af kontakter, der senere bliver konsolideret i egentlige modstandsgrupper. Den første nedkastede S.O.E. agent var lægen Carl Johan Bruhn. Bruhns faldskærms foldede sig ikke ud, og han blev dræbt på stedet. Det var et stort tilbageslag for den danske afdeling af ”sæt Europa i brand”.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/krigere-uden-vaben-laegerne-og-modstandskampen
Titel: ”Der er intet foruroligende for Danmark”. Danmark mellem stormagterne frem mod 9. april.
Forfatter: Steen Andersen
Forlag: Syddansk Universitetsforlag, Odense 2020
Vejl. pris: Forlaget (ikke indbunden): kr. 238,00)
Anmelder: Michael Hesselholt Clemmesen
Rating: 5 ud af 5.
Bogen nåede lige at blive sendt ud, før Syddansk Universitetsforlag, sammen med andre dele af det offentlige Danmark, blev nedlukket af COVID-19 pandemien. Mit anmeldereksemplar nåede mig i sommerhusets coronaeksil, hvor der var god tid til både læsning og til at supplere læsningen med korrespondance med forfatteren.
Anmeldelsen af den velskrevne og nødvendige bog kunne således bygges på såvel læsningen som korrespondancen.
Steen Andersens bog fik en både hurtig og fortjent ros i pressen. Men helt naturligt lagde omtalen dér vægt på, hvad der blev opfattet som de væsentlige, dvs. de ydre nyheder. Det var, at Det Britiske Imperiums marineminister, Winston Churchill, ønskede at tage det strategiske initiativ fra tyskerne, og at hans planer ikke alene var rettet mod Nordskandinavien. De omfattede også planlægningen af en operation ind i Østersøen, der skulle ramme den tyske evne til at fortsætte krigen.
Planerne var meget lig de overvejelser, som samme Churchill som marineminister i 1914 – et halvt år efter krigens start – havde iværksat sammen med sin daværende flådechef, John Fisher. De havde fyldt ugerne, indtil Churchill i stedet valgt at trænge gennem Dardanellerne og presse Tyrkiet ud af krigen.
Her i vinteren 1939-40 var de praktiske forberedelser længere fremme, end de havde været 25 år før. Flådechefen Dudley Pound var skeptisk over for de praktiske og politiske muligheder, der bl.a. omfattede svensk tilladelse til undervandsbåds- og jagerflybaser, men havde fortsat forberedelserne. Som i 1913-14 følte Churchill ikke, at hensynet til små landes neutralitet måtte hindre operationer, der var nødvendige i sit lands eksistenskamp.
De danske myndigheder kunne intet vide om denne planlægning. Men man havde, som Andersen beskriver, fra krigens start forudset, at dansk neutralitet var truet af mulighederne for britisk flåde-indtrængen i Kattegat mod Stræderne og af tyskernes forudseelige reaktion - en indrykning i Danmark. Det var årsagen til, at den danske flådes mest slagkraftige enheder var blevet placeret i Aarhusbugten. Denne anvendelse var en gentagelse af Første Verdenskrigs indsættelse af den danske flåde på en måde, der søgte at gøre en tysk militær tilstedeværelse på dansk territorium unødvendig.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/der-er-intet-foruroligende-danmark-danmark-mellem-stormagterne-frem-mod-9-april
Titel: Hærføreren Otto Ruge
Forfatter: Tom Kristiansen
Forlag: Aschehoug, Oslo.
År: 2019
Vejl. Pris: Norske Kr. 392,- (indbunden), 235,- E-bog (saxo.com (indbunden): Danske Kr. 519,95)
Anmelder: Michael Hesselholt Clemmesen
Rating: 5 ud af 5.
Om at tage ansvaret for sit lands fremtid. Otto Ruge under 1940-felttoget og senere.
Historikeren Tom Kristiansen, der nu er professor ved Norges arktiske universitet i Tromsø, er efter Olav Ristes død den ledende analytiker af norsk militærhistorie i første halvdel af 20. Århundrede. Hans biografi om generalløjtnant Otto Ruge er et veldisponeret og velskrevet mesterværk.
Bogen gør langt mere end blot at fortælle historien om officeren i slutstillingen som generalinspektør for infanteriet, der pludselig må overtage ledelsen af først hæren og så det samlede forsvar, da landet overraskende invaderes. Da dette sker på en måde, som ikke engang han havde forudset da han som generalstabschef igennem 1930’erne efter Hitlers magtovertagelse forsøgte at klargøre hæren til den kommende krig på trods af hovedparten af hans kollegers uvilje mod reformer. I modsætning til den lidt yngre kollega i Danmark, Ebbe Gørtz’s indsats, var det Ruge, der måtte gennemføre en upopulær opstramning af en uholdbar stor krigsorganisation. Den opgave var i Danmark løst i 1932 af hærchefen Erik With.
Ruge ønskede i højere grad, end det lykkedes ham at få gennemført, at satse på en mindre hær med elementer i hver af de territoriale divisioner af højere kvalitet og mobilitet, hvilket var en udbredt stræben blandt mellemkrigstidens militære reformatorer. Under felttoget i april-maj 1940 drog han dog nytte af nogle af de styrker, som han selv havde søgt beskåret.
Bogen går direkte til de dramatiske begivenheder i april 1940. Den kommer først senere tilbage til forhistorien. Dvs. at den uddyber, nuancerer og videreudvikler den historie, der blev fortalt i Erik Poppes film ”Kongens Nei” fra 2016. Den beskriver, hvordan kilden til både Håkon VII’s og regeringens beslutsomhed var Vidkun Quislings forsøg på at tage magten ved kup om aftenen den 9. april. Hitlers krav om, at Quisling skulle være regeringsleder blev afgørende for også Ruges afvisning af at gå ind på de tyske krav. Den beskriver, hvordan meget store dele af officerskorpset afviste fortsat modstand, og hvordan denne defaitisme var stærkt medvirkende til, at store dele af Sydnorge tabtes uden kamp.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/haerforeren-otto-ruge
Titel: Fighting Power: German and U.S. Army Performance 1939-1945
Forfatter: Martin van Creveld
Forlag: Greenwood Press, 1982
Anmelder: Alexander With. Kaptajn i Hæren og Cand.soc. fra Center for War Studies, SDU
Rating: 5 ud af 5.
Tyskerne kæmpede nærmest konsekvent bedre end amerikanerne i Anden Verdenskrig. Men hvorfor? Hvad gjorde de anderledes? Dette er spørgsmålet, som Martin van Creveld sætter sig for at besvare i Fighting Power - en bog, der stadig er yderst relevant for officerer og forsvarsinteresserede den dag i dag til trods for at den blev udgivet første gang for snart fire årtier siden.
Det er næppe tilfældigt, at bogen er på listen over general Jim Mattis’ (tidl. amerikansk forsvarsminister) yndlingsbøger. Som titlen indikerer, fokuserer Creveld på kampkraft, hvilken han definerer som værende summen af forskellige mentale faktorer - herunder disciplin, moral, initiativ, mod, udholdenhed samt villigheden til at kæmpe og i yderste konsekvens dø - der får hære til at slås.
Overordnet er bogen udformet som en komparativ analyse af henholdsvis den tyske og den amerikanske hær inden for de områder, der påvirker kampkraft. I løbet af bogens kapitler kommer Creveld vidt omkring. Analysen omfatter alt lige fra, hvordan de to hæres doktrin og organisation har haft indflydelse på operationer, til hvordan personeladministration, forvaltning, uddannelse mm. har haft indflydelse på kampkraften.
Læseren vil undervejs ikke kunne lade være med at sammenligne de to landes tilgange til krig, med måden hvorpå det danske forsvar er indrettet på i dag. Det er tydeligt, at dele af de danske reglementer og doktriner er inspireret af tysk tilgang til krig, herunder princippet om Mission
Command, eller auftragstaktik. Andre dele igen er inspireret af amerikanerne, såsom Hærens tilgang til en operation i detaljer med henblik på at planlægge, hvilken effekt af operationen man vil opnå gennem den rette dosering af ressourcer.
Bogen er rigt udstyret med tal, tabeller og fodnoter til dem, der ønsker at dykke længere ned i detaljen, men for den almene læser vil Crevelds analyse og konklusioner være fuldt ud tilstrækkelige. Creveld skriver godt, direkte og til tider polemisk, hvilket gør, at bogen bestemt ikke er kedelig.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/fighting-power-german-and-us-army-performance-1939-1945
Titel: Kampen om Centraleuropa
Forfatter: Vibe Termansen
Forlag: Gad
Sider: 215
År: 2019
Anmelder: Kevin Kristiansen
Rating: 4 ud af 5.
”Kampen om, hvad Europa er og bør være, kæmpes fortsat.”
Kampen om Centraleuropa prydes nydeligt af et af de mange satirekort fra tiden omkring Første Verdenskrig. Dette må siges at slå tonen an på et emne de færreste danskere, og de færreste vesteuropæere generelt, har nogen nævneværdig viden om, nemlig Centraleuropa og den identitetskamp der har foregået der i århundreder. Det er en kamp, der kulminerede i tiden omkring Første Verdenskrig, hvor en række forskellige begreber konkurrerede med hinanden om at definere både hvad Centraleuropa er, hvad Europa egentlig er, hvor grænserne går og hvilke værdier vi står for.
Forfatteren Vibe Termansen er uddannet historiker og journalist. Hun har i mange år dækket Centraleuropa for Weekendavisen og Information, og sidenhen arbejdet på Den Danske Ambassade i Warszawa. Det er tydeligt igennem hele bogen, at hun har opnået en stor viden om netop denne region og dens historie.
De fleste er bekendte med begreberne Vesteuropa og Østeuropa, der henviser til en geografisk definition, der blev opbygget umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Definitionen var baseret på fordelingen af interessesfærer mellem den kapitalistiske, Amerikanskdominerede verden og den kommunistiske, Sovjetdominerede, verden. Disse definitioner skaber stadig den dag i dag stereotyper for vores indre øje, der langt hen ad vejen er baseret på narrativer og indtryk fra den Kolde Krig. Men denne opdeling viser sig at være ufuldstændig, for ud over det præg som Sovjetunionen og kommunismen uden tvivl har sat på regionen, så er der andre konkurrerende narrativer.
Læs hele anmeldelsen her: https://krigsvidenskab.dk/emne/kampen-om-centraleuropa
