Log ind

Krigshistoriens vilkår i en militær sammenhæng

#

Major B. Bruun, der er tjenestegørende i Forsvarskommandoen (PM P 1), har anmodet om at få optaget det følgende indlæg med henblik på bl.a. at tilføre debatten om krigshistoriens vilkår de seneste faktuelle forhold omkring bemandingen af krigshistorielærerstillingen på Hærens Officersskole.

På det seneste har der i dette tidsskrift været debatteret om læreren i krigshistorie på Hærens Officersskole skal være en officer eller en civil ansat. I februar-nummeret af Militært tidsskrift blev personelforvaltningen nævnt af oberstløjtnant J. E. Andersen i sit indlæg, og som sagsbehandler i personelforvaltningen med et sagsområde, der netop vedrører bemanding af stillingen som lærer i krigshistorie, synes det naturligt at fremkomme med en kommentar. Krigshistorie er for mig en væsentlig del af officersuddannelsen. Dette fag, øvrige fag, samlede uddannelser, tjenestefunktioner m.v. kan betragtes som brikker i et puslespil, der nok skal kunne flyttes noget rundt på, men som også skal passe så meget sammen, at officeren kan se en helhed - en militær sammenhæng. En væsentlig brik i et sådant puslespil er »krigshistorien«. Nogle brikker er vigtigere end andre, men hvilke? Når et puslespil skal samles, ses det ofte, at der begyndes med de brikker, som danner kanterne (periferien) for på den måde at komme i gang med opgaven, at skabe en ramme. Sådanne brikker er vigtige. Nogle stiller sig endda tilfreds med at have skabt sig faste rammer og stopper her. Men hvad nytter det, hvis man kun har et periferisk indblik og ikke kan se eller forstå helheden. Først når brikkerne i midten lægges på plads, er der skabt en helhed - en sammenhæng. For mig er »krigshistorie« en brik, der skaber helhed - en sammenhæng. Når overskriften er »en militær sammenhæng«, er der ikke i mit sind tvivl om, at læreren i krigshistorie skal være en officer. Dette er således min holdning som officer, men som sagsbehandler med et bemandingsreglement som grundlag, som bibel, er det i en majormangel situation vanskeligt at argumentere for en fortsat militær bemandig, når det af bemandingsreglementet fremgår, at stillingen skal konverteres til en civil stilling og bemandes civilt. Som sagsbehandler kan man ind imellem heldigvis anvende sin holdning til at påvirke beslutningstagerne. Således er det nu ca. 1 år siden, at personelforvaltningsafdelingen trak linjerne skarpt op og rejste sagen med henblik på at få ændret bemandingsreglementet. Tiden var moden til dette, da Hærens Officersskole i forvejen overvejede ændringer i sin organisation. Siden da er der afholdt en del møder, og et færdigt organisationsforslag befinder sig i dag ved Forsvarskommandoen til endelig godkendelse. Forslaget indebærer bl.a., at læreren i krigshistorie bemandes militært. At personelforvaltningsafdelingen forventer, at forslaget godkendes, ses af, at den nuværende lærer, major K. H. Galster, netop er beordret til varig tjeneste i stillingen som lærer i krigshistorie. Det er hermed mit håb, at al diskussion om en militær bemanding af omhandlede stilling er afsluttet. Personelforvaltningsafdelingen har i hvert fald gjort sit.

B. Bruun.