Log ind

Krigshistorie og forsvarets forskningsbiblioteker - et debatindlæg

#

Af major og forskningsbibliotekar Knud Rasmussen.

Jeg har med interesse fulgt debatten i Militært Tidsskrift vedrørende krigshistorie, der startede med general Hillingsø’s artikel, der havde til hensigt at give den treværns krigshistorieundervisning en saltvandsindsprøjtning. Dette skulle ske ved, at der under Forsvarsakademiet (FAK) skulle nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter for de tre værn. Udvalget skulle virke som et konsulentfirma for området krigshistorie til gavn for officersskolerne såvel under grunduddannelsen som under den videregående uddannelse. Endvidere også ved krigshistoriske studier ved FAK. Så langt så godt. Så følger en artikel af forskningsbibliotekar, major Jørgen Larsen (JL): “Hvad vil forsvaret (Forsvarskommandoen) med Det Kongelige GarnisonsbibliotekT. Artiklen, der er baseret på saglighed, opfatter jeg også som et råb om hjælp. Dette gives der især udtryk for side 374 nederst, hvor der i forbindelse med en kort beskrivelse af forskningsbibliotekaruddannelsen ved Danmarks Biblioteksskole udtales: “... biblioteket (KGB, forf.bem.) i dag er svækket ved ikke at have en eneste officer med FOD-uddanneisen (forsk-ningsbibliotekar DB, forf.bem.)”.

Mine forudsætninger for at blande mig i debatten

Jeg har besluttet at blande mig i debatten ud fra følgende forudsætninger: Jeg var ansat som forskningsbibliotekar på KGB i tiden 1990-1995 - de sidste to år som leder af bogafdelingen. Jeg gennemførte sideløbende med min tjeneste uddannelsen til Forskningsbibliotekar ved Danmarks Biblioteksskole, efter at den nye uddannelse var implementeret i.h.t. Kulturministeriets bekendtgørelse herom i 1992. Jeg kom på det første hold.

Kort tilbageblik på min tid ved KGB

Da jeg blev ansat på KGB var virkningerne af Loven om Delpension endnu ikke slået igennem, så vi var alle fuldtidsansatte med en ugentlig arbejdstid på stort set 37 timer. Dette gav en meget stabil og effektiv indlæring for de nyankomne og for biblioteket gode muligheder for at kunne honorere kravene til udlånsvirksomhed samt til den hastigt voksende informationsvirksomhed. Biblioteket gennemgik i de fem år en stor udvikling, herunder indførelse af EDB. Eksempelvis steg det årlige bogudlån fra 9.000 bøger i 1990 til godt 14.000 i 1995, så vidt jeg husker. Med hensyn til informationsformidling, d.v.s. spørgsmål, der skulle besvares, var denne opgave ligeledes stærkt voksende. Medier i almindelighed og ikke mindst udlandskorrespondenter var storbrugere af KGB. Universiteterne havde fået øjnene op for de muligheder KGB tilbød studerende og folk, der var i gang med doktorafhandlinger. Hertil kom, at kendte forfattere af historiske romaner og biografier var vore hyppige gæster. Biblioteket fik også mange besøgende foreninger af alle mulige afskygninger. Vi havde tid til at give dem alle en god oplevelse, og vi nød det. Anstrengende, men herligt.

Den nye forskningsbibliotekaruddannelse

Denne uddannelse er velbeskrevet i JL artikel. Jeg kan blot tilføje, at det var en stor oplevelse at gennemføre denne. Rigsbibliotekaren underviste selv i det danske biblioteksvæsens historiske udvikling og lagde stor vægt på virket ved hærens og marinens biblioteker, som bortset fra Det Kgl. Bibliotek og en del private, “herregårdsbiblioteker” o.lign., er de ældste i landet. Han fremhævede også de militære læseselskabers betydning. Det var også en oplevelse at studere samme med akademikere fra andre styrelser og fra erhvervslivet. Efter et mindre frafald sluttede uddannelsen med, at ni forskningsbibliotekarer D.B. så dagens lys. Foruden mig en civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, to cand.pharm’er fra hhv. Danmarks Farmaceutiske Læreanstalt og UNICEF, tre cand.mag’er fra hhv. Det Kgl. Bibliotek, Danmarks Lærerhøjskole og Odense Universitet. De to sidste var informationsfolk fra erhvervslivet.

Rekrutteringsproblemet

JL sætter fokus på problemet med følgende sætninger: “Den almindeligt forekommende deltidsansættelse i samfundet med supplerende delpension gør, at arbejdsmarkedet frister afskedigede (pens.) officerer med tilbud om ansættelse med betydelig højere aflønning. Officerer finder derfor ikke en ansættelse ved biblioteket med krav om gennemgang a f FOD-uddanneisen for attraktiv, når de som deltidsansatte skal investere 11 mdr. a f deres egen tid uden nogen form for anerkendelse (økonomisk kompensation). A f hensyn til gavntjeneste ligger studiet naturligvis uden fo r daglig tjenestetid\ Jeg ser problemet tydeligt. Ansættelse af officerer på fuldtidskontrakt vil næppe fremover være mulig. Også for disse er samfundets seniorpolitik tillokkende. Jeg tror imidlertid, at selv med deltidsansættelse vil et spændende og engagerende arbejde på et forskningsbibliotek bevirke, at officerer tager imod den udfordring, som ligger i at gennemføre en informationsvidenskabelig uddannelse på lige fod med andre akademikere fra grene uden for forsvaret.

Det ville være trist, hvis forsvarets biblioteker skulle miste status som forskningsbiblioteker på grund af mangel på officerer med videregående uddannelse.

Råd til Forsvarskommandoen

JL slutter sin artikel med spørgsmålet: “Hvad vil forsvaret (Forsvarskommandoen) med D et Kongelige Garnisonsbibliotek?”. Idet jeg går ud fra, at FKO ønsker at bevare såvel KGB som de to andre væmsbiblioteker som forskningsbiblioteker, der rent fagligt fortsat henhører under Rigsbibliotekaren, skal jeg i det følgende i al beskedenhed fremføre følgende “gode råd”:

- Egnede officerer bosiddende i omegnen af København bør i god tid inden pensionering gøres opmærksom på de spændende muligheder, der ligger i en ansættelse/uddannelse ved et af de tre biblioteker,

- de, der gennemfører den krævende uddannelse til forskningsbibliotekar DB., bør belønnes med et rimelig kvalifikationstillæg,

- aldersgrænsen forøges fra de nuværende 67 til 70 år for de, der kan og vil og

- Hærens Militærhistoriske Arbejder bør ikke skilles fra den nuværende location på KGB. Den officer, der skal varetage denne tjeneste har i dagligdagen hele tiden behov for at arbejde med bibliotekets faglitteratur for området.

I øvrigt bør Hillingsø’s tanker nyde fremme, når det gælder forbedring og koordinering af krigshistorien, men for alt i verden ikke på bekostning af de tre værnsbibliotekers bemanding.

Afslutning

Det vækker nogen forundring, at FKO har ændret holdning til de ansattes deltagelse i uddannelsen som forskningsbibliotekar ved Biblioteksskolen. Tidligere var det et “mus f og man så da bibliotekets ledelse og øvrige officerer gennemføre uddannelsen. Et så markant fravær, som det er tilfældet i dag, er just ikke befordrende for den biblioteksfaglige udvikling af garnisonsbiblioteket. De militære forskningsbiblioteker er, som JL siger, ofte den første berøringsflade til forsvaret for mange forskere, studerende og unge mennesker. Det nuværende såvel som tidligere ansatte personale har i tidens løb modtaget megen anerkendelse fra tilfredse lånere og studerende i hverdagen. Det kan ikke siges bedre. Derved udføres en ikke uvæsentlig PR-virksomhed, ikke mindst over for landets universiteter, til gavn for forsvaret. Den fremtidige organisation af KGB bør tilgodese ovennævnte forhold, hvis forsvaret (Forsvarskommandoen) vil sit eget vel.