INDLEDNING
Krigsførelsens kredsløb
”Krigsførelsens Kredsløb” 1 er et forsøg på dels at anskueliggøredels den militære sammenhæng mellem doktrin, teknologi og organisation, dels den større sammenhæng mellem den militære enheds sammensætning af disse tre elementer og det omgivende samfund beskrevet ved samfundets ideologi, politiske struktur og økonomiske udviklingsstade. Modellen i dens danske udformning er formuleret af tidligere lærer i krigshistorie ved Hærens Officersskole K.V. Nielsen, selv om denne selv refererer til artiklen ”Voldens teknologi”2 af S. Bergstein i sin kommentar til ”Om Krig”3 fra 1986. Bergstein refererer selv i denne artikel tilbage til K.V. Nielsen og Forsvarsakademiet 1981. Efter i forbindelse med nærværende studie at være blevet spurgt om oprindelsen til modellen, har S. Bergstein sammen med K.G.H. Hillingsø fundet frem til, at ideen om krigsførelsens kredsløb blev undfanget af K. V. Nielsen i forbindelse med et studiearbejde. Den blev introduceret på Forsvarsakademiet ca. 19654. Modellen har været anvendt i Danmark lige siden.
Der er i den krigshistoriske litteratur utallige eksempler på analyser, der påpeger sammenhængen mellem et samfunds militære apparat og dets sociale og politiske struktur. Ligeledes påviser mange analyser sammenhængen mellem doktrin, teknologi og organisation. Krigsførelsens kredsløb udmærker sig derved, at det er en enkel model, der let lader sig gengive grafisk. Med sine overskuelige elementer tjener den som fokuseringsværktøj når man betragter et samfund og dets militære kapabiliteter.
Artiklens opbygning
Efter en præsentation af modellen gennemføres en videnskabsteoretisk diskussion af den. Modellen operationaliseres herefter ved nedbrydning i en række observationsområder, der defineres. Derpå præsenteres kort enkelte alternative modeller som bygger på samme principper som krigsførelsens kredsløb, eller kan indgå i dele af den. Som konklusion og perspektivering vurderes om modellen – i et nutidigt perspektiv – eventuelt bør suppleres med andre elementer, og om et eller flere elementer kan siges at være styrende i forhold til andre.
TEORIEN BAG EN TEORI
Hvorfor have en teori?
Har man ikke en teori om eller afledt heraf en model af virkeligheden, har man intet grundlag for at danne sig meninger om årsagssammenhænge, eller vurdere hvilke handlinger, der vil føre til en ønsket situation. Man kan kun have uunderbyggede formodninger, og man kan ikke meningsfyldt bedømme om handling A eller B bedst, om overhovedet, fører til det resultat man ønsker. Udsagnet ”jeg synes at…” har ingen vægt, hvis det ikke kan efterfølges af et ”fordi”. For at kunne vurdere en aktuel situation eller for på baggrund af en udgangssituation at kunne fremskrive konsekvenserne af forskellige handlingsmuligheder eller foreskrive hvilke af disse, der vil føre frem til et ønsket eller observeret mål, må man have en teori om virkeligheden. Virkeligheden byder på et uendeligt antal input, hvoraf et umådeligt stort antal kan have direkte eller indirekte indflydelse på det udsnit af virkeligheden, man har sat sig for at undersøge. For at kunne undersøge et udsnit af virkeligheden er man nødt til at gøre sig klart, hvilke udsnit man ønsker at inddrage i sin undersøgelse. For at kunne vurdere hvilke udsnit, der er relevante, må man gå ud fra en teori5. Inden man videnskabsteoretisk analyserer krigsførelsens kredsløb, må man gøre sig klart, at modellen beskæftiger sig med samfundsforhold, der ikke er en eksakt videnskab, og derfor i modsætning til f.eks. teorier om de fysiske love altid vil indeholde normative og stokastiske elementer.
Et induktivistisk mønster for en videnskabelig forklaringsmodel ser således ud6:
1. Love og teorier
2. Observerede initialbetingelser
3. Forudsigelser og forklaringer
I nærværende tilfælde udgøres teorien af udsagnet om, at der er en sammenhæng mellem elementerne i den indre cirkel (se fig. 1), og at elementerne i den ydre cirkel dels påvirker den indre cirkel, dels selv påvirkes af den indre cirkel.
De observerede initialbetingelser er indholdet af de parametre, man ud fra teorien har valgt at undersøge. Heraf ses, at iagttagelsen er teoriafhængig. Da antallet af parametre principielt er uendeligt, er det den opstillede teori, der er retningsgivende for, hvilke parametre man undersøger, og ikke mindst hvilke man ikke medtager i analysen7. Valget af parametre i krigsførelsens kredsløb vil fremgå af afsnit 0. Forudsigelser og forklaringer i teorien (her krigsførelsens kredsløb) består i den logiske følge af sammensætningen af love og teorier og de observerede initialbetingelser. En forklaring går på en observeret situation: Fordi doktrinen er X og organisationen er Y, må teknologien blive Z, hvis Y+Z skal kunne efterkomme kravene fra X. En forudsigelse går på fremskrivning af en nuværende situation eller analyse af en kun delvist kendt situation: Hvis doktrinen er X, skal organisationen udformes som Y og teknologien udvikles i retning af Z for at kunne efterkomme kravene fra X.
Hvordan vurdere om det er en god teori?
Hvordan vurderer man hvilken af flere teorier, der er bedst ud fra ønsket om at kunne adskille videnskab fra pseudo‐videnskab? To kriterier går igen: Falsificerbarhed og, såfremt begge konkurrerende teorier er falsificerbare, enkelhed (Ockham’s razor). For at kunne falsificere en teori, skal der kunne findes et logisk muligt udsagn, der modsiger den, og som hvis det viser sig at være sandt, beviser, at teorien er forkert8. Guds barmhjertighed er et eksempel på en ikke‐falsificerbar teori. En katastrofe kan udlægges af de overlevende som nåde, enten fordi de overlevede, eller fordi Gud gav dem en straf som de skal tage ved lære af for at blive bedre mennesker og derved undgå en langt værre skæbne i helvede. En falsificerbar teori er Newtons love, eller et udsagn som ”det regner altid om mandagen”, der kan efterprøves logisk eller eksperimentelt.
I den sammenhæng lider krigsførelsens kredsløb af den svaghed, at den ikke behandler fysik eller matematik9, men til dels samfundsmæssige forhold, der er afhængige af menneskelige og dermed stokastiske (delvist uforudsigelige) reaktionsmønstre. Det er dog stadig muligt at opstille en teori, selvom man ikke kan nå et entydigt svar på sandhedsværdien af resultatet i matematisk forstand. Det betyder dog, at kravene til argumentationen for årsagssammenhængene i modellen og for hvilke parametre der medtages skal være så fyldestgørende og entydige, at man meningsfuldt kan diskutere teoriens forudsætninger og dermed resultater. Krigsførelsens kredsløb lever op til kravet om falsificerbahed, idet man kan opstille en modsat teori – der er ingen sammenhæng mellem modellens elementer – og ved observation af parametre komme frem til at denne modteori er langt mindre sandsynlig end krigsførelsens kredsløbs teori om, at en sådan sammenhæng eksisterer. Falsifikation bidrager samtidig til udvikling af teorien. Med udgangspunkt i definitionen på doktrin i afsnit 0 som værende bygget på en hypotese om hvordan parametre påvirker hinanden i kamp, kan den forventede krig ses som det problem hypotesen stilles op overfor. Hypotesen testes i selve kampen og bekræftes (sejr) eller falsificeres (nederlag). Såfremt hypotesen falsificeres, må teorien ændres, udvide antallet af parametre eller forudsætninger eller måske ligefrem forkastes, hvorved i dette tilfælde krigsvidenskaben udvikler sig. Hvor teorien ændres fra tilfælde til tilfælde med justeringer, der kun gælder netop den aktuelle situation, er der tale om ad hoc‐justeringer, der svækker modellens generelle forklarings‐ og forudsigelsesevne. Her siger Ockham’s razor, at teorien hvis forklaringsevne stiller færrest krav til p.t. ubeviselige/ufalsificerbare forudsætninger er den stærkeste model. Her udmærker krigsførelsens kredsløb sig ved, at der ingen ad hoc‐forudsætninger opstilles for modellen. En sådan ad hoc‐forudsætning kunne være hvis det viste sig, at teorien ikke omfattede søkrigsførelse, og at søkrigsførelse af uforklarlige eller okkulte årsager bedst blev beskrevet af helt andre modeller. Krigsførelsens kredsløb anføres ligesom Newtons naturlove at være universel, og kan anvendes lige godt på et jæger‐samler samfund i ældre stenalder som på USA’s fremtidige forsvarskoncept.
Præcisering af begreber i teorien
Efter således at have vist, at de udpegede observationsområder i form af parametre er teoriafhængige og at et krav til en meningsfuld model er falsificerbarhed, ses det at et krav til parametrene bliver præcision. Særligt ved samfundsvidenskabelige modeller, der jo ikke lader sig efterprøve matematisk eller i laboratoriet, er det væsentligt at forudsætninger, sammenhænge og parametre defineres så præcist, at man meningsfyldt kan diskutere dem10.
Sammenligning af teorier
Selv under anvendelse af kravet om falsificerbarhed og færrest mulig ikkefalsificerbare forudsætninger og ad hoc‐tilføjelser er det problematisk at sammenligne værdien af teorier, der omhandler samfundsforhold eller andre sammenhænge, der ikke er fysisk eller matematisk entydige efter Kants ideal11. Psykologi er således et eksempel på en anerkendt videnskab, der kun vanskeligt kan få sine teorier be‐ eller afkræftet. Man kan forestille sig en situation, hvor to teorier, der indeholder forudsætninger, der grundlæggende er forskellige og derfor er usammenlignelige, begge forklarer en observation. Såfremt man nu anvender begge teorier til at forudsige en fremtidig tilstand, vil en vurdering af hvilken teori, der har givet det bedste resultat blot være et udtryk for hvilke subjektive ønsker, den, der vurderer, har på baggrund af forhåndsopfattelser, religion, politisk standpunkt eller andet12. Et eksempel på dette forhold er diskussionen ved indgangen til det 20. århundrede om forsvars‐ kontra angrebsdoktrin13. J. Bloch mente, at maskingeværer, magasinrifler og baglade‐artilleri ville gøre stormfasen efter ildforberedelsens ophør umulig på grund af tab. C. Ardant du Picq og generationer af vestlige, herunder tyske militærteoretikere fra 1870 – 1914 mente, at samme ildkraft gjorde offensiven til det stærkeste middel, og at en hurtig stormfase en masse ville begrænse angriberens tab mest muligt (om end store tab måtte forventes). Udgangspunkterne for hypoteserne ”forsvar/angreb er stærkest” er ens, men de grundlæggende forudsætninger – antagelsen om ildens virkning på forsvarer og angriber i stormfasen – er forskellige. Generelt accepteredes du Picqs hypotese frem til midt i 1. Verdenskrig. Feyerabends anarkistiske erkendelsesteori14 vil hævde, at det skete på baggrund af de militære lederes holdninger – i dette tilfælde endda på trods af, at empiriske observationer fra Boerkrigen og den japansk‐russiske krig i Manchuriet, viste at bajonetangreb medførte enorme tab hos angriberen. Forklaringerne af disse observationers afvigelse fra angrebshypotesens forudsigelser skete med ad hoc‐forklaringer om den lave kvalitet af britiske soldater og japansk fanatisk selvopofrelse. Begge går delvist på psykologiske faktorer (moral og kultur), der er vanskelige at måle og derfor næppe falsificerbare. At resultaterne af bajonetangreb blev de samme for alle nationer i de indledende faser af 1. Verdenskrig illustrerer klart faren ved at fastholde en teori, der strider mod faktuelle observationer med ad hoc‐justeringer, også indenfor samfundsvidenskabelige områder.
MODELLENS FORMÅL, ANTAGELSER OG DELELEMENTER
Formålet med Krigsførelsens Kredsløb
For at kunne tale meningsfuldt om modellens delelementer og deres påvirkning af hinanden må man gøre sig klart hvad der er formålet med modellen, og hvad den grundlæggende antagelse bag modellen er.
Formålet med krigsførelsens kredsløb er, at man til enhver tid og i ethvert samfund ud fra kendskab til alle eller dele af de elementer, der indgår, kan forklare eller forudsige hvorfor elementerne har eller kommer til at have den natur som de har. Krigsførelsens kredsløb kan derfor sammenlignes med en ligning med en eller flere ubekendte variable, udtrykt matematisk således15:
X = F(DOKTRIN, TEKNOLOGI, ORGANISATION),
X optimeres under følgende bibetingelser: samfundets økonomiske udviklingsstade, politiske struktur og ideologi.
For at denne ligning skal give mening, må man definere hvilken enhed X måles i. Her kan krigsførelsens kredsløb fortolkes ved hjælp af Clausewitz’ definition af krig: ”en voldshandling for at tvinge modstanderen til at opfylde vor vilje”16. I den forbindelse må det understreges, at handlingen ikke principielt behøver være offensiv. Hvis vor vilje er at afværge en invasion, vil et vellykket forsvar være resultatet af, at vi har påført modstanderen vor vilje. Formålet er at påtvinge modstanderen vor vilje. For at kunne opnå det optimeres midlet X. X bliver dermed et udtryk for samfundets kapabilitet. Kapabiliteten optimeres ved at ændre på parametrene doktrin, teknologi og organisation, under de bibetingelser, dvs. begrænsninger samfundets økonomiske udviklingsstade, politiske struktur og ideologi pålægger forsvaret. Hvis X fastholdes i sit optimum, er de variable doktrin, teknologi og organisation afhængige af hinanden, idet en ændring af den ene variabel må medføre en ændring af en eller flere af de andre for at fastholde X. Man kan i modellen gå ud fra at samfundet ud fra en hobbesiansk statsopfattelse eller ved en total krig i Clausewitz’sk forstand vil sætte alle ressourcer ind på at opnå den størst mulige kapabilitet. Modellen gælder også i en situation, hvor samfundet ikke mobiliserer alle sine ressourcer. For at vise dette, kan man overføre en almindelig antagelse fra økonomien om rationalitet. Det vil betyde, at samfundet søger at opnå den størst mulige kapabilitet for mindst mulige omkostninger, hvilket igen sige, at forsvaret må optimere sin kapabilitet ved at kombinere doktrin, teknologi og organisation under de begrænsninger som samfundet pålægger det i form tildeling af ressourcer samt politiske og ideologiske begrænsninger. Hvis der i en situation ikke er balance mellem doktrin, organisation og teknologi, bliver kapabiliteten suboptimal, og det vil være rationelt at ændre på en eller flere parametre for at optimere kapabiliteten. Antagelsen om rationalitet giver dermed modellen sin forklarings‐ og forudsigelsesevne.
Ligningen er ikke helt sammenlignelig med den tegnede model, idet værdierne i den indre cirkel (ligningen) ikke påvirker elementerne i den ydre (bibetingelserne). Denne tilnærmelse kan fjernes ved at udvide det matematiske udtryk, men så forsvinder en del af klarheden i billedet. Under alle omstændigheder er det i modellens ånd, at den primære påvirkning udgår fra den ydre ring og virker på den inderste. Dette er i overensstemmelse med Clausewitz’ udsagn om, at ”krig kun er en del af det politiske samkvem, altså absolut ikke noget selvstændigt”17. Man kan modargumentere med eksempler på gennemmilitariserede samfund som oldtidens Sparta, Tyskland i 1918 under Ludendorff eller dagens Nordkorea, men her vil man finde, at den militære ideologi og politiske struktur er inkorporeret i krigsførelsens kredsløb ydre ring, og at krig historisk for disse nationer ligesom for andre samfund har været en fortsættelse af politik med andre midler. Der har været perioder som Tredveårskrigen, hvor krigen i de områder den førtes så ud til at have antaget sit eget liv og at have mistet ethvert rationelt formål. Eksemplet er bonden under Tredveårskrigen, der efter at hans egn er plyndret af de passerende hære og hans familie er død eller spredt, kun har den mulighed tilbage at blive soldat og slutte sig til de hærgende horder18. Og dog blev samfund som f.eks. Danmark indtil nederlaget ved Lutter am Barenberg ved med at gå ind i krigen ud fra en forventning om at kunne opnå rationelle, politiske eller økonomiske fordele. Modellen holder altså, uanset om disse forventninger blev indfriet eller ej.
Som det ses af afsnittet ovenfor, er den eneste antagelse om menneskelige reaktionsmønstre der er gjort i krigsførelsens kredsløb økonomisk rationalitet forstået som en stræben efter at opnå det bedst mulige resultat med de givne ressourcer. Clausewitz forsøger at påvise tidløshed og universalitet i krigens natur, og sammenligner den med en kamæleon, der kan se forskellig ud til forskellige tider, men egentlig altid er den samme19. Krigsførelsens kredsløb kan principielt klare sig uden at forudsætte at Clausewitz havde ret i sin påstand. Manglen på behov for antagelser kvalificerer i høj grad modellen ud fra princippet om ”Ockham’s razor”, da modellen er enkel, universel og bygger på én almindeligt accepteret antagelse.
Den indre cirkel
Modellens indre cirkel beskæftiger sig med grundelementerne i forsvarets sammensætning. Det er her nødvendigt at definere, hvad der menes med ”forsvaret”. Forsvaret betyder her samfundets militære kapabiliter i bredeste forstand, det være sig offensive såvel som defensive. Der ligger dermed intet normativt eller politisk korrekt i begrebet i denne sammenhæng. Et samfunds forsvar set i denne models sammenhæng kan meget vel være indrettet på aggression og ekspansion. Samtidigt dækker begrebet også samfundets evne til at forsvare sin civilbefolkning og sit produktionsapparat således som det dækkes af det danske begreb ”totalforsvaret”.
Doktrin
Lære, læresætning, teori20. Doktrin er de grundlæggende principper, hvorefter militære styrker udfører deres handlinger for at opnå fastsatte mål21. Disse principper kan være opstået på baggrund af erfaringer opnået under krig eller simulering af krig, eller de kan være resultatet af teoretikeres filosoferen. Doktrinerne udmønter sig i reglementer og standardprocedurer, der giver førere på alle niveauer et overordnet beslutningsberedskab i de situationer kampen bringer dem ud i. Det bliver derfor på de lavere niveauer reglementer og standardprocedurer, der bliver observationsparametre. Som hypotese om elementernes virkning på hinanden under kamp har doktrinen den svaghed, at den normalt kun lader sig teste ved simulering gennem f.eks. krigsspil. Den afgørende test, kampen, vil som regel have karakter af eksistenskamp for mindst en af parterne, som da Spanien under borgerkrigen 1936 – 1939 udgjorde laboratoriet for Tysklands test af forskellige doktriner for fly og panser. Holder hypotesen ikke, vil man have tabt en krig eller i det mindste have betalt en pris for de indhentede erfaringer i menneskeliv.
Doktrinen er det element i den indre cirkel, der angiver, hvordan de andre elementer skal anvendes for at nå det ønskede mål. Det betyder ikke nødvendigvis, at doktrinen er det styrende element i årsagsrækkefølgen. Jævnfør modellen må paradigmeskift inden for teknologi eller organisation følges af en ændring af doktrinen. Et eksempel: Marius’ professionalisering af den romerske hær – en ændring af organisationen – i sidste århundrede før Kristus medførte, at legionerne kunne indsættes efter andre doktriner. Et eksempel på et teknologisk paradigmeskift kunne være dampmaskinens indflydelse på søkrigsførelse og via jernbanetransport på landkrigsførelse. En doktrin kan meget vel være udviklet for våbensystemer og tilhørende organisationer, der kun findes på tegnebrættet eller endnu teknologisk ligger uden for det muliges grænser. J.D. Fullerton beskrev således hvilken indflydelse luftkrig ville få på sø‐ og landkrigsførelsesdoktriner i 189322, 10 år før det første fly gik i luften og 18 år før fly for første gang blev indsat operativt i den italiensk‐tyrkiske krig.
Teknologi
Enhver form for våbensystemer, transportmidler, kommunikationsudstyr, etc., der indgår i et forsvar23. Teknologien er som parameter meget entydig og let at observere. Observationer af teknologi lader sig kvantificere og kategorisere, og sammenligning mellem teknologier kan foretages på basis af entydige og objektive observationer som størrelse, vægt, mobilitet, egenbeskyttelse, operationsradius, rækkevidde, etc. Dertil kommer de mere vage parametre som driftsikkerhed, evne til at fungere under forskellige klimatiske forhold o.l. Endelig lader teknologi sig let tælle, idet antallet inden for en bestemt kategori, der er til rådighed for forsvaret, der undersøges, dog falder under organisation.
Som ovenfor anført kan teknologien ændre doktrinen. Ofte er det dog progressiv doktrinudvikling, der ansporer til udvikling af ny teknologi med henblik på at overvinde et aktuelt eller forudset problem. For eksempel udvikledes kampvognen parallelt i Frankrig og Storbritannien i 1915 – 1916 for via teknologi at overvinde offensivens problem med forsvarets ildkraft i stormfasen. Indførelse af ny teknologi giver som ringe i vandet ændringer i organisationen, da der skal opstilles nye enheder og enhedstyper, der igen skal støttes med ild og logistik osv. Forud for eller sideløbende med udviklingen af teknologien og organisationen, udmøntes den tilhørende doktrin i reglementer.
Organisation
Organisationen er som doktrinen ikke umiddelbart kvantificerbar. Dele af organisationen lader sig beskrive entydigt ved hjælp af organisationsskemaer, optælling af antal enheder, ansættelsesforhold osv. Desværre for kvantificeringen af observationerne på de parametre, der falder under området organisation, indgår kvalitet som en betydelig faktor for vurderingen af parameterens værdi. Det er for eksempel let at sammenligne en britisk og en fransk bataljon ved Waterloo i 1815 for så vidt angår personel, udrustning og organisation. Men hvordan vurderes forud for testen – kampen mellem de to bataljoner – så centrale forhold som uddannelse og moral? Den britiske soldat har formelt en lang uddannelse. Den franske har måske kun haft 14 dages rekruttid. Ergo er den britiske bedre uddannet. Men hvad nu, når franskmanden efter de 14 dage kan have haft 5 – 6 års aktiv tjeneste og flere slag bag sig? Og har en tysk tugthuskandidat, pryglet og ekserceret til elitemusketer en højere kampmoral end en revolutionær borger‐soldat? En helt central faktor som troppernes moral, eller i et bredere perspektiv troppernes, den militære og politiske ledelses, ja selve nationens moral, er vanskelig at observere og kvantificere forud for kampen. Og dog vil enhver militærteoretiker vil medgive, at parameteren til enhver tid har været en af de mest afgørende faktorer for kampens udfald. Ændringer i organisationen vil ofte være konsekvensen af ændringer i teknologi eller doktrin, selv om årsagsrækkefølgen som ovenfor beskrevet kan være omvendt. En ændring af organisationen vil ofte være mindre omkostningskrævende at gennemføre end en ændring af teknologien, da man blot anvender de samme ressourcer på en ny måde.
Den ydre cirkel
Som der blev gjort rede for i afsnit 0, er inddragelsen af samfundet som begrænsende faktor gennem sin ideologi, politiske struktur og økonomiske udviklingsstade en rimelig antagelse ud fra Clausewitz betragtning om at krigen er underlagt det politiske niveau.
Samfundets (økonomiske) udviklingsstade
Samfundets økonomiske udviklingsstade og de heraf afledte variable, er generelt områder på hvilke statistik er til rådighed. I militært øjemed udvælges de faktorer, der har indflydelse på forsvarets kapabiliteter25. De variable er lette at klassificere og kvantificere. Dog kan kvaliteten af de målte variable være vanskelig at vurdere. F.eks. er det ikke let at kvantificere nedslidningsgraden af et samfunds infrastruktur.
− Befolkningsforhold: Befolkningens størrelse og fordeling på aldersgrupper giver direkte samfundets rekrutteringsgrundlag26 og dermed hvor mange der kan indgå i forsvaret, idet der ses bort fra bidrag i form af lejetropper og udenlandske frivillige.
− Erhvervsstruktur: Erhvervsstrukturen angiver sammensætningen af samfundets indkomstgrundlag på landbrug, ressourceudvinding, industri, handel osv. Samtidig angiver den et stade for landets teknologiske kapaciteter inden for forskning og udvikling og landets potentiale til at fremstille teknologi til forsvarsbrug på fabrikker, stålvalseværker skibsværfter o.l. Søfart og infrastruktur i form af veje, jernbaner o.l. har direkte indflydelse på et samfunds evne til at mobilisere og flytter ressourcer, og dermed på evnen til at føre krig. Endelig kan samfundets naturressourcer og behov for import af råstoffer og energi beskrives.
− Nationalregnskabet, herunder udenrigshandel og betalingsbalance: Denne parameter angiver, hvilke økonomiske ressourcer, samfundet kan mobilisere til brug i forsvaret. Variable, som ikke direkte omfatter forsvaret, f.eks. udenrigshandelens fordeling, kan inddrages, hvis de er af betydning for samfundets afhængighed af bestemte handelspartnere, oversøisk transport e.l.
Samfundets politiske struktur
Under samfundets politiske struktur vælges parametre, der beskriver forhold som − styreform
− modsætninger eller interessesammenfald mellem befolkningsgrupper
− forhold mellem befolkningen og samfundets ledelse.
Samfundets politiske struktur er langt vanskeligere at operationalisere end de økonomiske forhold. Det er naturligvis enkelt at skelne mellem yderpunkterne, f.eks. demokrati og diktatur, men overgangene er i alle retninger glidende. Samtidig er betydningen for restriktionerne på den indre cirkel ikke entydige. Man kan illustrere dette forhold med en sammenligning af et diktatur og et demokrati.
Et diktatur kan presse sin befolkning til at gennemføre en politik, der er i modstrid med befolkningens egne interesser og dermed irrationel. For eksempel Nordkoreas ensidige satsning på forsvaret på bekostning af noget så basalt som fødevarer, Stalins landbrugsreformer eller Maos tvangsindustrialisering. Alle handlinger, der har kostet utallige mennesker livet. Samtidig kan et diktatur foretage handlinger, der er objektivt rationelle, uden at skulle overbevise befolkningen om det fornuftige heri. Egyptens pragmatiske holdning til USA og Israel, eller Lenins afgivelse af land til gengæld for fred med Tyskland i begyndelsen af 1918, er eksempler herpå. Et diktatur kan altså tvinge sit samfund ud i de mest uhyrlige ofre for at nå et mål, men det kan også fastsætte begrænsede mål, der på sigt kan være til fordel for samfundets befolkning. En befolkning som, hvis den var blevet spurgt, ville have modsat sig.
Et demokratisk styre kan ikke i mere end en valgperiode presse ressourcer ud af sin befolkning, hvis der ikke er accept af den politik, ressourcerne skal anvendes til. Intuitivt ser det ud som om, at der herved sikres rationalitet. Men behovet for accept kan drive et demokrati ud i at måtte fastsætte mål, der objektivt set er for høje27. For eksempel kunne Storbritanniens og Frankrigs regeringer på baggrund af de ofre deres borgere og dermed vælgere havde ydet ikke acceptere mindre, end Tysklands fuldstændige overgivelse i 1. Verdenskrig. Krigen blev dermed en eksistenskrig for Tyskland, hvilket kan have medvirket til at trække afgørelsen ud, og dermed påføre de franske og britiske samfund yderligere tab af liv og velfærd, end hvis man f.eks. havde kunnet slutte fred på baggrund af status quo, afståelse af kolonier eller Elsass28. Dette er objektivt set irrationelt. På den anden side kan demokratier yde betydelige ofre, hvis der er accept af politikken, ledelsen fører. Storbritanniens befolkning modstod ved en total mobilisering af samfundet fra 1940 – 1941 alene Tyskland og Italien, og sled efterfølgende sig selv op som verdensmagt for at deltage i nedkæmpelsen af aksemagterne. En kynisk objektiv vurdering kunne være, at denne indsats var irrationel, og at Storbritanniens befolkning havde opnået en højere velfærd ved at tage mod Hitlers tilbud om våbenstilstand forud for Slaget om England29. En konklusion må være, at diktaturer ud fra egne forudsætninger og målsætninger (hvis rationalitet objektivt kan diskuteres) nemmere end demokratier kan træffe rationelle beslutninger for at opnå disse mål. Diktaturer bliver dermed i princippet mere forudsigelige, i det omfang diktatoren er rationel.
Man kan derfor bruge modellen til at betragte et forsvar, og se om der er balance mellem doktrin, teknologi og organisation med henblik på den kapabilitet der efterspørges af det politiske niveau. Man må dog være opmærksom på, at den ydre cirkel, særligt den del, der udgøres af samfundets politiske struktur, kan pålægge forsvaret restriktioner, eller opstille mål for kapabiliteter, der ikke umiddelbart virker optimale, endsige rationelle. Man kan illustrere forholdet ved at betragte det danske Forsvar og spørge, om man ikke kunne få mere kapabilitet for de ressourcer Folketinget afsætter ved at ændre på doktrin, teknologi og organisation30? Er en lille, professionel hær, optimeret til internationale opgaver ikke en mere rationel løsning? Svaret er, at det muligvis er tilfældet, hvis man udelukkende ser på de åbent fremsatte krav til Forsvaret. Men hvis man samtidig betragter de mere skjulte krav, der ikke direkte har bæring på Forsvarets kerneproduktion, så som bevarelse af lokale arbejdspladser, en stærk forbindelse til det omgivende samfund gennem værnepligten osv. kommer man måske alligevel frem til, at Forsvaret har en optimal organisation. Krigsførelsens kredsløb kan derfor anvendes til at påvise to forhold:
− Forsvaret har den optimale doktrin, organisation og teknologi ud fra de givne bibetingelser.
− Forsvaret har ikke den optimale doktrin, organisation og teknologi til at løse de pålagte opgaver.
Samfundets ideologi
Samfundets ideologi er om muligt mere vanskelig at operationalisere end samfundets politiske struktur. Ideologien er det generelt accepterede normgrundlag i et samfund31. For eksempel kristendommens værdier, demokrati eller liberalisme, af hvilke kristendommen er helt nede i det dybeste lag af bevidstheden, selv for erklærede ateister i vort samfund, mens demokrati og liberalisme ligger tættere på værdinormer man er sig bevidst. Ideologien er et paradigme for samfundet forstået sådan, at den påvirker såvel borgernes som ledelsens måde at opfatte verden på. Ideologien kan groft sidestilles meHuntingtons opdeling af verden i civilisationer32, men parameterens indflydelse er vanskelig at forudsige.
Der kan være tilfælde hvor en ideologi direkte åbner mulighed for en doktrin. For eksempel tillader muslimsk fundamentalisme i dag ligesom det middelalderlige japanske krigerkodeks gjorde i 1944, at den sikre død for den der bemander våbensystemet er en integreret del af doktrinen for indsættelse af selvmordsbombere eller kamikazefly.
I andre tilfælde er betydningen langt fra entydig. Et eksempel kan være behandlingen af civile og fanger. En doktrin for vesteuropæiske eller amerikanske styrker, der erklæret går ud på at dræbe, plyndre og voldtage i flæng, herunder tilintetgøre politiske modstandere og folk af bestemte racer, er utænkelig alene på grund af befolkningernes, herunder soldaternes ideologi. Den samme doktrin var ikke bare tænkelig, men reel for tyske og japanske enheder under indtryk af en racistisk ideologi på østfronten, i Korea og i Manchuriet under 2. Verdenskrig. Altså en entydig sammenhæng. Men hvad med de vestlige demokratiers terrorbombardementer af den tyske civilbefolkning, der kulminerede i Dresden i 1945 på et tidspunkt, hvor Tyskland de facto havde tabt krigen? Den indre cirkel i modellen passer principielt. Doktrinen sagde, at man skulle knække den tyske moral og/eller krigsproduktion. Det kunne ske ved at ramme fabrikkerne eller ved at tilintetgøre arbejderne. Organisationen i form af flåder af bombefly var til stede. Teknologien gjorde det ikke muligt at ramme punktmål som fabrikker særligt effektivt, mens store mål som boligkvarterer kunne udslettes med tæppebombardementer med brand‐ og sprængbomber. I den ydre cirkel gav de demokratisk valgte regeringer opstillede det politiske mål at knække Tysklands kampvilje og afgav med befolkningernes accept de nødvendige økonomiske og industrielle ressourcer til at opbygge og bemande bombeflyene. Men på trods af de samme befolkningers kristne menneskesyn var der jubelscener i biograferne i London, når ugerevyerne viste de brændende byer33. Det samme synspunkt kunne anlægges på FN‐sanktionernes omkostninger for den irakiske civilbefolkning 1991 – 2003. Eksemplerne vidner om, at ideologi ubestridt har en plads blandt de variable, der har indflydelse på den indre cirkel, men at betydningen i nogle tilfælde er entydig og i andre meget vanskelig at fastlægge.
Sammenligning af kapabiliteter
En afgørelse af, hvilken kombination af doktrin, teknologi og organisation, der er den mest optimale finder sted ved, at der foregår en kamp mellem de to kapabiliteter. Denne kamp kan være simuleret eller reel. Afgørelsen af kampen finder sted på alle niveauer, fra den enkelte soldats kamp til statsledelsens beslutninger. Den overordnede militærstrategiske afgørelse kan opløses i et hierarki af delafgørelser mellem del‐kapabiliteter34 gående fra kampen mellem to blokke af nationer som De Allierede og Aksemagterne til lands, til vands og i luften over en periode på flere år, til en træfning mellem to kampvogne i en ørken i Irak, der er overstået på sekunder.
På alle niveauer søges kapabiliteten optimeret gennem justeringer før og under kampen. Incitamentet til optimeringen er åbenlys: For den politiske ledelse er optimeringen en forstandsakt med henblik på at sikre staten sejren. For den enkelte soldat er optimeringen et spørgsmål om overlevelse Udfaldet af kampen, hvad enten den er simuleret eller reel, afgør, hvilken kapabilitet, der er bedst. Her må det indføres, at usikkerhed om udfaldet af en træfning uanset hvilket niveau, den finder sted på, spiller en stor rolle i en aktivitet som krig. Slutninger draget på baggrund af en enkelt begivenhed skal derfor drages med forsigtighed. Flere sammenlignelige træfninger giver et mere validt grundlag, da udfaldet alt andet lige vil være mere statistisk signifikant35. Endelig er det forholdsvis uinteressant at sammenligne kapabiliteter, der ikke er bare nogenlunde jævnbyrdige – at sammenligne en kampvogn med en infanterist eller et slagskib med en motortorpedobåd er uinteressant, med mindre sammenligningen finder sted i et miljø, såsom en by eller et smalt farvand, hvor den ”svage” part kan udnytte sin modstanders begrænsninger og sine egne styrker til at udligne styrkeforholdet.
ALTERNATIVER TIL KRIGSFØRELSENS KREDSLØB?
Clausewitz
Clausewitz ser krigen som en universel aktivitet, principielt uændret gennem tiden. Han opstiller tre egenskaber ved krig36:
− Det er en aktivitet, der omfatter brugen af vold, eller truslen om det.
− Det er en menneskelig og derfor stokastisk aktivitet.
− Aktiviteten er underlagt en overordnet politisk målsætning.
det Clausewitz erkender, at teorier om krig aldrig bliver en eksakt videnskab opstiller han sine modeller for kampens udfald som sandsynligheder, og efterlader en ad hoc‐buffer i form af geniet; feltherrens evne til at gennemskue krigens tåge og træffe de rette valg på baggrund af sandsynlighederne for effekten af disse beslutninger37. Som fokuseringsværktøj opstiller han en matematisk formel, hans ”tallenes lov”, for det sandsynlige udfald af slag38:
N = antal tropper, V = indflydelsen af udefrakommende forhold, Q = kvalitet af tropper og materiel. r = rød styrke, b = blå styrke. Af ligningen følger, at en styrkes kapabilitet K = NxVxQ. At ligningen her benævnes fokuseringsværktøj snarere end operationsanalyse, skyldes, at Clausewitz ikke definerer parametrene for de enkelte variable, hvoraf V og Q rummer vide muligheder for fortolkning med hensyn til hvilke parametre, der medtages, og hvilken vægt de tillægges. En konklusion må være, at tallenes lov ved en udbygning til egentlig operationsanalyse vil kunne bidrage til krigsførelsens kredsløb ved at gøre det muligt at teste forskellige kombinationer af doktrin, organisation og teknologi med henblik på gennem simulering af kamp at tilvejebringe et teoretisk grundlag at sammenligne kombinationer på39.
Threads of continuity
Denne amerikanske model, hvis titel kan oversættes direkte med tråde af kontinuitet, her fortolket som gennemgående træk, behandler som krigsførelsens kredsløb generelle og tidløse forhold mellem forsvar og samfund. Modellen er tænkt som et fokuseringsværktøj, der skal understøtte krigshistoriske studier. Den er derfor i sit udgangspunkt ikke tænkt så fremadrettet som krigsførelsens kredsløb.
Den ydre ring
Som det umiddelbart fremgår, indeholder den ydre ring samme elementer som krigsførelsens kredsløb. Påvirkningen fra disse elementer er den samme i begge modeller. Dog er teknologi flyttet ud i den ydre ring, hvad der kan undre, når man betænker teknologis centrale rolle i kapabilitetsvurderingen. Det skal ikke fortolkes som organisationens teknologi, men som samfundets teknologiske udviklingsstade og industripotentiale, og ligger dermed under samfundets økonomiske udviklingsstade i krigsførelsens kredsløb.
Den indre pyramide
Nederste lag, militær professionalisme, betegner forsvarets personel, og dets grad af professionalisme. Som niveauet er forklaret i T. E. Greiss, Defenitions and Doctrine of the Military Art, Avery 1985, der anvendes som grundbog ved West Point, udelukkes her alle, der ikke søger at tilegne sig militære færdigheder med det formål at bevare freden gennem afskrækkelse (deterence), eller hvis dette skulle svigte, så for at kunne genskabe freden gennem kamp. En væbnet styrke, der som formål har hæder, personlig vinding eller lignende defineres som pirater og lejesvende. Dette normative synspunkt gør modellen mindre universelt anvendelig end krigsførelsens kredsløb, der med sin objektive tilgang til krig uden vanskelighed kan anvendes på såvel pirater som lejesvende. Man kan spørge, om modellen under de forudsætninger kan anvendes på den tyske hærs overfald på Polen, eller på Iraks erobring af Kuwait, krige, hvis formål skal fortolkes meget grundigt for at gennemskue, hvorfor de blev iværksat for at genoprette freden? Man kan naturligvis vælge at se bort fra det normative element, og så blot anvende niveauet til at beskrive det involverede personels kvalitet. Hermed indgår den variable i krigsførelsens kredsløb under organisation.
Logistik og administration omhandler alle aspekter af disse elementer, herunder både doktrin (f.eks. leveringsprincippet), organisation (f. eks. trænbataljonens placering i brigaden) og teknologi (f. eks. computeradministration af materiel eller hvilke lastvognstyper, der indgår i organisationen). Hvis man sammenligner med krigsførelsens kredsløb må man erkende, at opdelingen, uagtet at logistik er en væsentlig del af krigsførelsen, går ud over modellens entydige opbygning. Logistik kan uden vanskelighed som vist ovenfor betragtes ved hjælp af krigsførelsens kredsløb, hvis man fastsætter et mål som f.eks. forsyning af en panserinfanteribataljon under alle kampformer, hvortil doktrin, organisation og teknologi skal optimeres. Principielt er der derfor ikke behov for et selvstændigt punkt. Ved at udskille elementet opnås dog, at man husker at tage det med i sine betragtninger.
Strategi og taktik er henholdsvis de højere, inklusive de politiske, og de lavere niveauers retningslinier for indsættelse af de forskellige komponenter i kamp. Hermed lægger begreberne sig op af krigsførelsens kredsløb doktrin. På de højere niveauer udmønter strategien sig i direktiver eller erklærede hensigter, som f.eks. F.D. Roosevelts politiske beslutning under 2. Verdenskrig om, at Tyskland var et højere prioriteret mål end Japan, og derfor skulle nedkæmpes først. På de lavere niveauer udmøntes taktikken i reglementer og standardprocedurer. Igen gør denne opdeling modellen mindre generel, med mindre man blot vælger at kunne sætte værdien af parametre til 0. Krigsførelsens kredsløb kan anvendes på en arme eller på en infanterigruppe. Det kan Threads of Continuity også, men der indgår ikke megen strategi på sidstnævnte niveau.
De nævnte niveauer påvirkes alle fra den ene side af doktrin og militær teori. I denne sammenhæng skal doktrin og militær teori ses som de teorier, der på et tidspunkt er alment accepterede ideer om krig, hvad enten denne accept bygger på erfaring eller på at teorier sanktioneres af forsvarets højeste myndigheder. Hermed er begreberne delelementer i krigsførelsens kredsløbs variabel doktrin.
Fra den anden side påvirkes niveauerne af generalship, der i denne sammenhæng nok bedst oversættes med Clausewitz’ begreb geniet, der betegner førerens evne til at bruge sine styrker optimalt på trods af krigens tåge. Begrebet kan dækkes af krigsførelsens kredsløb ved at lægge det ind under organisation og der vurdere førerens kvalitet. Endelig indeholder pyramiden ikke teknologi og organisation som selvstændige områder. Det er derfor noget uklart, hvor man placerer dem i modellen.
Sammenfattende kan man sige, at modellen har mange træk tilfælles med krigsførelsens kredsløb, men at den adskiller sig væsentligt på to områder.
− Modellen indeholder normative elementer, der gør den mindre universel, hvis man tager dem alvorligt.
− Modellen er mindre generel og har flere benævnte variable, f. eks. logistik og strategi. Dette kan støtte modellens rolle som fokuseringsværktøj, men er strengt taget unødvendig, da elementerne indgår i doktrin, teknologi og organisation i krigsførelsens kredsløb. Til gengæld indgår de centrale elementer teknologi og organisation ikke eksplicit i modellen.
Konklusionen herpå bliver, at modellen alt i alt fremstår som mindre overskuelig og anvendelig end krigsførelsens kredsløb, men at den som positivt træk minder analytikeren om, at logistik er vigtig40. Modellen kan næppe bidrage med noget til krigsførelsens kredsløb, da alle dens elementer og dertil teknologi og organisation er dækket af krigsførelsens kredsløb på en mere enkel måde.
Operationsanalyse
”Operationsanalyse betegner den kvantitative og matematisk baserede tilgang til beslutningstagning om systemer, der kræver den bedst mulige udnyttelse af begrænsede ressourcer. Metoderne er baseret på en matematisk model af det foreliggende problem, og operationsanalyse involverer såvel den underliggende matematiske teori som de tilknyttede praktiske løsningsalgoritmer”41. ”Operationsanalyse har gennem mange år udført en betydelig forskningsindsats ved at opbygge et antal konflikt‐ og våbensystemmodeller til kampsimulation i hele spektret af scenarier fra to våbensystemer, som kæmper indbyrdes og til kamp på treværnsniveau, f.eks. i forbindelse med et totalangreb på Danmark”42.
Operationsanalyse er altså primært et værktøj, der gennem simulationer kan afprøve kombinationer af doktrin, teknologi og organisation over for andre kombinationer. Det afgørende med henblik på at kunne sammenligne modellernes kvalitet, er ligesom i f.eks. økonomiske modeller43, hvilke værdier de variable tillægges. Modellerne er derfor ikke videnskab i Kants forstand, og ligger åbne for Feyerabends kritik som anført i 0. De erstatter ikke krigsførelsens kredsløb, men giver under hensyntagen til den ovenfor anførte kritik mulighed for at efterprøve de resultater, krigsførelsens kredsløb kan komme frem med.
Sovjetisk tilgang til krigsvidenskab
Sovjetiske krigsteoretikere søger ved studier af krigshistorie at udlede lovmæssigheder om krig44. Clausewitz’ forsøg på en objektiv og videnskabelig tilgang til emnet, falder godt i tråd med den marxistiske ideologis tro på at samfundsvidenskaber kan gøres eksakte45. Teoretikernes tilgang til problemer er ingeniørlignende forstået således, at de forsøger at løse operative problemer ved at bringe forskellige værktøjer i form af enheder i anvendelse. Denne anvendelse formuleres som doktrin i form af reglementer o.l. Med henblik på at kunne vurdere effekten af de forskellige enheder, uddrages statistisk materiale fra en stor mængde træfninger, hvor lignende enheder har været anvendt. Herved søger man statistisk signifikans. Man er meget forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af enkeltstående begivenheder eller kampagner. Grundlaget for de fleste studier er kampen på østfronten i 2. Verdenskrig.
Konklusionen er, at den sovjetiske tilgang minder om operationsanalysen, idet man erstatter de matematiske algoritmer i beregningerne med ”lovmæssigheder”. Formålet med og styrken i forskningen er som med operationsanalysen snarere at simulere eller forudsige udfald af kamp mellem kombinationer af doktrin, organisation og teknologi, end at finde sammenhænge mellem forsvaret og det omgivende samfund. Sovjetiske modeller kan derfor primært anvendes til at teste hvor stor en kapabilitet de resultater har krigsførelsens kredsløb er kommet frem til, og dermed bidrage til at finde optimum.
Forslag til udvidelse af modellen
Som beskrevet ovenfor kan alle parametre argumenteret placeres i modellen, og en udvidelse vil derfor primært tjene som fokuseringsværktøj. Der er dog i forbindelse med optimeringen af kapabiliteten gjort en antagelse om økonomisk rationalitet, der implicit forudsætter, at man optimerer kapabiliteten til et bestemt formål. Dette formål kan være offensivt eller defensivt af natur, men det ligger i den militære kapabilitets natur at den skal anvendes til at påføre en modstander indehaverens vilje. Modstanderens forsøg på at afværge dette er den trussel, der skal kunne overvindes. Det vil med henblik på at kunne vurdere de valgte parametres forklaringsevne være en støtte, at denne trussel formuleres eksplicit. Truslen selv kan formuleres med udgangspunkt i elementerne fra krigsførelsens kredsløb.
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
Vurdering
På baggrund af den videnskabsteoretiske analyse ses, at der ikke i brug af modellen stilles krav om andre forudsætninger end en afart af økonomisk rationalitet. Der er ingen teoretiske restriktioner på modellens anvendelse i tid, hvorfor det ikke giver mening at spørge om modellen i et nutidigt perspektiv bør suppleres med andre elementer. Modellen er universel. En supplering med andre elementer skal derfor forbedre modellen i et såvel nutidigt som fortidigt og fremtidigt perspektiv. Elementer, der ville begrænse modellens anvendelsesmuligheder i tid ville forringe den. Sammenholdt med de historiske eksempler ses, at enhver parameter vedrørende det forsvar, der undersøges, som kan måles objektivt eller vurderes argumenteret, kan placeres under en af overskrifterne i den indre eller den ydre cirkel. Et krav for såvel valg af parameter som placering af denne under en af overskrifterne er, at dette sker argumenteret. Det er netop forudsætningerne for valget og placeringen af parameteren, der gør det muligt at sammenligne med alternative valg af parametre jævnfør Kants kritik af det ikke‐matematiske indhold i en teori og Feyerabends pointe om, at det i sådanne tilfælde er den vurderende persons bevidste eller ubevidste præferencer, der vil komme til at ligge til grund for vurderingen af hvilken model, der har den bedste forklaringsevne. Dette kan illustreres med et grelt eksempel: Feltforplejning er afgørende for soldatens effektivitet (argument). Ved sammenligning af tysk og fransk feltforplejning (kommer ind under logistik og kan dermed placeres under organisation – en argumenteret indplacering) i maj 1940 ses, at tyskerne drak vand, mens franskmændene drak rødvin. Tyskerne var dermed mere ædru end franskmændene og derfor vandt de slaget om Frankrig. Denne forklaringsmodel, der tager udgangspunkt i krigsførelsens kredsløb kan kun på baggrund af argumenterne vurderes til at være ringere end den, der tager udgangspunkt i andre forskelle i doktrin, teknologi og organisation.
Endvidere ses det af den teoretiske gennemgang og den historiske anvendelse at forudsætningen om økonomisk rationalitet og det deraf afledte forhold at man optimerer brugen af sine ressourcer til et bestemt formål implicit forudsætter, at dette formål er formuleret, hvad enten det er offensivt eller defensivt. Da formålet med at opbygge en kapabilitet er potentielt at kunne påføre en modstander sin vilje, vil modstanderens indsats for at forhindre dette være den trussel, der skal overvindes eller med andre ord optimeres med henblik på at imødegå. Truslen er således implicit indeholdt i modellen, men det vil lette diskussionen af en militær kapabilitets størrelse og afvejning af doktrin, teknologi og organisation, hvis man eksplicit angiver, hvilken trussel kapabiliteten er rettet mod. Et eksempel, der kan illustrere dette forhold: USA’s hær var i 1960’erne optimeret til en konventionel krig mod Sovjetunionen, ikke til en guerillakrig mod Viet Cong. Omstillingen af dele af forsvaret hertil kan så undersøges ud fra de ændringer i doktrin, teknologi og organisation der skete med henblik på at skabe balance i forhold til den nye trussel.
Endelig ses to ting af den teoretiske gennemgang og de historiske eksempler hvad angår elementerne i krigsførelsens kredsløbs indbyrdes forhold: For det første, at den indre cirkel i højere grad påvirkes af den ydre end omvendt. Det er samfundets behov for et forsvar, der opfyldes, ikke forsvarets behov for et samfund. Dette støttes idehistorisk af Clauswitz påstand om, at det militære niveau er underlagt det politiske. For det andet, at doktrinen overordnet er det styrende element i forhold til udvikling og implementering af teknologi og organisation, med det forbehold at spring i udviklingen på disse områder falder tilbage på doktrinen i form af et krav om udvikling af denne for at tage højde for de nye forhold.
Konklusion
Modellen har ikke behov for i et nutidigt eller for den sags skyld fremtidigt eller fortidigt perspektiv, at blive suppleret med andre elementer. Det er dog afgørende vigtigt, at der argumenteres for hvilke parametre, der undersøges, og hvilke elementer i den indre eller ydre cirkel parametrene placeres under.
Det vil dog ud fra samme begrundelse om argumenter som grundlag for vurdering af valget af parametre være en støtte for vurderingen såfremt den implicitte trusselsvurdering formuleres eksplicit. Selve formuleringen kan ske med udgangspunkt i de elementer, som indgår i modstanderens udgave af krigsførelsens kredsløb. Modellen vil dermed komme til at se således ud:
Eget forsvar (egen kapabilitet)
Modstanders forsvar (modstanders kapabilitet)
Det skal understreges at formuleringen af truslen kun tjener til tydeliggørelse af modellen, da truslen som ovenfor beskrevet allerede indgår implicit i modellen. Endvidere kan det på baggrund af teorigennemgangen og de historiske eksempler siges, at elementerne i den ydre cirkel er styrende for elementerne i den indre cirkel, samt at doktrin generelt er det styrende element i den indre cirkel, idet dog udviklinger i organisation og teknologi, der ikke direkte har baggrund i doktrinen under kravet om optimalitet vil påvirke doktrinen, således at den ændrer sig for at optimere kapabiliteten under hensyn til disse udviklinger.
Perspektivering
Kapabiliteten – kombinationen af doktrin, teknologi og organisation under de bibetingelser samfundet udgør, kan betragtes snævert militært, hvis man indskrænker sig til at bruge modellen på forsvaret, her forstået som et statsautoriseret voldsapparat. Men principielt kan modellen også anvendes på en bred opfattelse af sikkerhedspolitikken. Kapabiliteten kan komme til udtryk i form af evnen til potentielt at påvirke modstanderens økonomi, politiske og sociale stabilitet eller hans miljø med henblik på at påtvinge ham vor vilje, herunder at beskytte vore egne sikkerhedsinteresser på disse områder. For at opnå dette må man udvide Clausewitz’ definition af krig til også at omfatte f.eks. handelskrige. Dette kan ske ved at fjerne ordet vold, således at definitionen ændres fra krig til en definition af afgørelse af interessekonflikter: En handling for at tvinge modstanderen til at opfylde vor vilje46. Såfremt man godtager, at modellen er så generel, at den kan anvendes på alle interessekonflikter på alle niveauer til alle tider, vil modellen med udvælgelse af passende parametre kunne finde anvendelse på såvel civile som militære forhold, herunder f. eks. økonomisk virksomhed. Et eksempel:
Kvickly i Kalundborg har en doktrin (retningslinier for prisfastsættelse, reklamekampagner, o.s.v.), en organisation (medarbejdere, uddannelser, logistisk bagland) og en teknologi (forretningslokaler, lager, styringssystemer, etc.) under bibetingelser opstillet af samfundet så som det økonomiske udviklingsniveau (generel købekraft bestemmende for valg af pris‐ og kvalitetsleje for varer, kommunens økonomi og teknologiske stade bestemmende for trafikforhold i nærområdet), politiske struktur (afgifter, begrænsninger i åbningstider) og ideologi (ingen tørklæder i kasselinien, ingen børnearbejdere og ingen jesussandaler på hylderne). Kvickly søger at optimere sin kapabilitet med det formål at påtvinge modstanderen Føtex sin vilje, nemlig at kunderne vælger Kvickly frem for Føtex. Truslen, Føtex, kan af Kvicklys ledelse analyseres ud fra ledelsens kendskab til Føtex doktrin, teknologi og organisation. Manglende oplysninger på kerneområder for at ledelsen kan vurdere hvilken trussel man skal optimere mod, og dermed hvordan Kvickly skal optimere, kan give antydninger af, hvor man skal ligge tyngde i sin efterretningsvirksomhed. Samtidig kan en løbende overvågning af udvalgte parametre i modellen af ens egen kapabilitet udnyttes til at ændre på forhold inden for doktrin, organisation og teknologi, således kapabiliteten hele tiden kan optimeres.
Som tankeeksperiment kan man i eksemplet erstatte Kvickly med USA og Føtex med Al Queda eller alternativt Hannibal og Scipio Africanus derved få en fornemmelse af modellens brede anvendelsesmuligheder.
SLUTNOTER:
1 Hvor der i det efterfølgende refereres til modellen, vil den være benævnt krigsførelsens kredsløb, dvs. skrevet med småt og uden citationstegn.
2 S. Bergstein, ”Voldens teknologi” Militært tidsskrift nr. 2, februar 1985
3 Carl von Clausewitz; ”Om Krig”, Forlaget Rhodos, København 1986, p. 959.
4 Telefoninterview med S. Bergstein 5. maj 2003 samt mail fra S. Bergstein til M.S. Jensen 22. maj 2003.
5 A.F. Chalmers, Hvad er videnskab?, Gyldendal 1995, p. 67.
6 Ibid., p. 38.
7 Ibid., p. 60.
8 Ibid., p. 77.
9 Jf. Kants definition på videnskabeligt indhold af en teori: ”Der er kun så meget egentlig videnskab i en disciplin, som der er matematik i den”. (Clausewitz, op. cit., p. 892).
10 Ibid., p. 125.
11 Clausewitz, op. cit., p. 892.
12 A.F. Chalmers, op. cit., p. 206.
13 M. Howard, Men against Fire, Makers of Modern Strategy, Princeton University Press 1986, p. 510 ff.
14 A.F. Chalmers, op. cit., p. 200, ff.
15 Dette er forfatterens fortolkning, og er ikke gengivet i kilder.
16 Clausewitz, op. cit., p. 810.
17 Ibid., p. 817.
18 M. Howard, Krigene i Europas historie, Fremad 1993, p. 48.
19 Carl von Clausewitz, op. cit., p. 892.
20 Fremmedordbogen, Gyldendal 1994, p. 142.
21 Feltreglement I, Hærens Operative Kommando, januar 2001, p. III.
22 D. MacIsaac, Voices from the Central Blue, Makers of Modern Strategy, Princeton Uni. Press 1986, p. 627.
23 Forfatterens egen definition.
24 Forfatterens egen definition.
25 E.M. Bøye et al., Beskrivende Økonomi, DJØF forlag,1987.
26 Et forhold, der gjorde, at statistik på dette område helt op til midten af 1800tallet blev behandlet som fortroligt på linie med fæstningers bestykning o.l.
27 Se J. Nielsen, Demokratiet og krigen, Hærens Officersskole 1983.
28 Dette er et konstrueret eksempel, og ikke en udlægning af et historisk hændelsesforløb.
29 Her forudsættes, at beslutningen om at kæmpe ikke var et udslag af, at man ventede at Nazityskland senere skulle genoptage angrebet på Storbritannien fra et endnu mere gunstigt udgangspunkt end Maj 1940.
30 Eksemplet er udelukkende tænkt som en illustration af et princip. Det er ikke en diskussion af Forsvarets organisation, og det er på ingen måde gennemarbejdet.
31 Forfatterens definition.
32 Se S.P. Huntington, The Clash of Civilizations and the remaking of World Order, Simon & Shuster 1995.
33 Eksemplet stammer fra artiklen ”Voldens teknologi” af S. Bergstein.
34 S. Bergstein, op. cit., p. 49.
35 Jævnfør sovjetisk brug af krigshistorie til udarbejdelse lovmæssigheder i krigsteorier, se afsnit 0.
36 T.N. Dupy, Understanding War, Paragon house 1987, p. 23.
37 Carl von Clausewitz, op. cit., p. 892.
38 T.N. Dupy, op. cit., p. 30.”Fokuseringsværktøj” er min udlægning, ikke Dupy’s.
39 Et omfattende forsøg på at operationalisere og udbygge Clausewitz’ ”tallenes lov” i en moderne sammenhæng kan findes i T.N. Dupy, Understanding War, Paragon house 1987.
40 Dette er udelukkende forfatterens vurdering på baggrund af den sammenlignende analyse.
41 Citat fra Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside
42 Citat fra Forsvarets Forskningstjenestes hjemmeside.
43 Stort set alle større økonomiske vurderinger i Danmark sker ud fra computerprogrammerne ADAM og SMEK, der beregner konsekvenser af ændringer i den danske økonomi ud fra ca. 1000 variable. Forskellige organisationer ændrer dog på den værdi de enkelte variable tillægges ud fra politiske eller ideologiske kriterier eller blot kriterier, som man efter gennemført forskning finder bedre, end de oprindelige. Derfor kan DA og LO med samme program komme frem til modsatte effekter på nationaløkonomien hvis f.eks. mindstelønnen hæves med X %. Eksemplet er helt i tråd med Feyerabends kritik. 44 T.N. Dupy, op. cit., p. 46 ff.
45 Et eksempel herpå er historisk determinisme, hvor man gennem en marxistisk analyse af udviklingen i det kapitalistiske system kan forudsige dette systems endelige sammenbrud.
46 Dette er forfatterens fortolkning, og er ikke gengivet i kilder.
KILDER
Kilderne er angivet i den rækkefølge, de er anvendt. Hvor en titel er anført i kursiv, er der tale om titlen på den artikelsamling, der indeholder kilden.
− S. Bergstein, ”Voldens teknologi” Militært tidsskrift nr. 2, februar 1985
− Carl von Clausewitz; ”Om Krig”, Forlaget Rhodos, København 1986
− Telefoninterview med S. Bergstein 5. maj 2003 samt mail fra S. Bergstein til M.S. Jensen 22. maj 2003.
− A.F. Chalmers, Hvad er videnskab?, Gyldendal 1995
− M. Howard, Men against Fire, Makers of Modern Strategy, Princeton University Press 1986
− M. Howard, Krigene i Europas historie, Fremad 1993
− Fremmedordbogen, Gyldendal 1994
− Feltreglement I, Hærens Operative Kommando, januar 2001
− D. MacIsaac, Voices from the Central Blue, Makers of Modern Strategy, Princeton Uni. Press 1986
− E.M. Bøye et al., Beskrivende Økonomi, DJØF forlag,1987.
− J. Nielsen, Demokratiet og krigen, Hærens Officersskole 1983.
− S.P. Huntington, The Clash of Civilizations and the remaking of World Order, Simon & Shuster 1995.
− T.N. Dupy, Understanding War, Paragon house 1987
− Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside
− Forsvarets Forskningstjenestes hjemmeside.
BIBLIOGRAFI
I bibliografien er kun anført de kilder, der er anvendt til mere end dokumentering af faktuelle forhold, opslag o.l.
− S. Bergstein, Voldens teknologi, Militært tidsskrift nr. 2, februar 1985. Artiklen byder på en grundig gennemgang af den inderste ring i krigsførelsens kredsløb samt en analyse af modellens anvendelse til sammenligning af kapabiliteter.
− Carl von Clausewitz; Om Krig, Forlaget Rhodos, København 1986. I bind III har K.V. Nielsen uddraget Clausewitz’ tungeste forudsætninger og konklusioner. Selve værket er en blanding af Clausewitz’ mere universelle tanker om krig og så praktiske forholdregler ved gennemførelse af en kampagne i Napoleonstiden.
− Telefoninterview med S. Bergstein 5. maj 2003 samt mail fra S. Bergstein til M.S. Jensen 22. maj 2003. S. Bergstein har under arbejdet med at klarlægge oprindelsen af modellen været særdeles hjælpsom, og har herunder kunne trække på bl. a. K.G.H. Hillingsø.
− A.F. Chalmers, Hvad er videnskab?, Gyldendal 1995. Lærebog i videnskabsteori. Trækker ved sin brede anvendelse af primært naturhistoriske eksempler de til tider vanskelige områder ned i et forståeligt perspektiv. I modsætning til de fleste bøger på området særdeles læseværdig.
− M. Howard, Men against Fire, Makers of Modern Strategy, Princeton University Press 1986. Makers of Modern Strategy er en samling af artikler, der giver et godt indblik i overordnede politiske og strategiske tankegange fra Machiavelli til begyndelsen af 80’erne.
− M. Howard, Krigene i Europas historie, Fremad 1993. Sammen med Keegans Krigens Historie og Men in Arms primært inspirationskilde til sammenhænge mellem samfundsform og militære systemer.
− D. MacIsaac, Voices from the Central Blue, Makers of Modern Strategy, Princeton University Press 1986. Se oven for.
− J. Nielsen, Demokratiet og krigen, Hærens Officersskole 1983. En meget inspirerende kilde, der giver et nuanceret syn på demokratiers beslutningsprocesser i forbindelse med krige og kriser.
− T.N. Dupy, Understanding War, Paragon house 1987. Et gennemført forsøg på at operationalisere operationsanalyse gennem en modernisering og udvidelse af Clausewitz’ ”lov om tal”. Hovedkilde til sovjetisk krigsteori.
