XVI.
Paa den vestlige Krigsskueplads har Franskmændene udfoldet en betydelig Virksomhed i Egnen ved Verdun og i Voevre i Linien Apremont— Flirey og Nordvest for Pont-å-Mousson. Angrebene er her blevet fortsat med stor Haardnakkethed, og Franskmændene har vundet Terrain paa enkelte Steder, men vistnok under meget betydelige Tab. Uden for dette Afsnit af Valpladsen er der ikke foregaaet noget af Betydning. Der har været ført den sædvanlige Artillerikamp cg Minekrig ledsaget af talrige Smaakampe paa nært Hold, som stedse har medført store Ofre, men intet stort Resultat. Oppe i Belgien paastaar Tyskerne, at det er lykkedes dem at overskride Yser og sætte sig fast paa dens venstre Bred i Byen Drigrachten. Om hele denne By endelig er kommet i deres Besiddelse er imidlertid usikkert; saa vidt man kan skønne, kæmpes der stadig om den. Fremgangen her har i hvert Fald næppe nogen Betydning. Tyskerne har tidligere gjort lignende Fremstod og er blevet drevne tilbage igen. Det i flere Maaneder omstridte Dixmuiden er de f. Eks. endnu ikke i Besiddelse af. Kampene paa denne Del af Krigsskuepladsen har saaledes den sædvanlige slæbende.og opslidende Karakter, og det, der mest har tiltrukket sig Publikums Opmærksomhed, er de franske og engelske Flyveres dristige Angreb paa tyske Skibsværfter, Flyvelejre og Jernbanestationer. De opnaaede Resultater er imidlertid næppe videre store. I hvert Fald staar de ingenlunde Maal med de Forventninger, man stillede til Luftvaabnet som Angrebsvaaben, hvorimod de militære Flyvere har udfoldet en betydelig og betydningsfuld Virksomhed som Rekognoscenter og Observatører for Artilleriet. For den militære Situation i det hele taget har Franskmændenes energiske Angreb imidlertid sikkert stor Betydning. Man talte jo om en betydelig tysk Troppekoncentration i Belgien i Slutningen af forrige Maaned. Disse Tropper kunde være bestemte til at udføre et Angreb paa den vestlige Krigsskueplads; men de kunde ogsaa være gjort fri for at anvendes i Karpaterne, hvor Russerne trrengte Østrigerne haardt. Den Energi, som Franskmændene har udfoldet og vedblivende synes at udfolde i Voevre, kan imidlertid tjene til at krydse Tyskernes Planer for disse Troppers Anvendelse og saaledes lette Russerne Arbejdet i Karpaterne. Paa den østlige Krigsskueplads har der hersket forholdsvis Stilstand undtagen i Egnen ved Augustovo og i Karpaterne.
Paa Fronten ved Njemen lykkedes det Tyskerne efter at have erobret Tauroggen at trænge frem langs Banen Eydtkuhnen— Kowno til Egnen ved Pilwiszki, der ligger ca. 30 km fra Grænsen, samt over Kalvaria og Krasnopol. Fremstødet blev imidlertid mødt af stærke russiske Reserver, der paa flere Steder har vundet Fo rdele over for Tyskerne. Kampen er imidlertid endnu uafgjort.
Paa den sydlige Front har Russerne stadig haft Fremgang i den vestlige Del af Karpaterne, medens de i den østlige Del nærmest har holdt sig til Defensiven, og Østrigerne for en Tid havde Held i Bukovina. I Bukovina blev Russerne kastede tilbage til Floden Dnjestr, og den 28. Marts lykkedes det endog et østrigsk Detachement at gaa over den russiske Grænse ind i Bessarabien. Dette Detachement blev dog slaaet afgørende af Russerne den 30. Marts og maatte atter rømme russisk Omraade.
Hovedinteressen samler sig imidlertid om Karpaterslaget i Finien Uzsok— Bartfeld. Her presser Russerne paa med store Masser og vældig Energi, og saa vidt man kan se af de stærkt modstridende Efterretninger, har de haft Fremgang, men under store Tab. Kampene er imidlertid heller ikke løbet af uden betydelige Tab for Østrigerne. Russernes Angivelse af Fanger, der er taget i disse Egne, løber nu op til over 30,000 Mand, og Østrigernes Stilling er, eller har i det mindste været meget vanskelig her. I de sidste Dage er det vistnok lykkedes Tomagterne at koncentrere flere Tropper paa denne Del af Fronten; franske Efterretninger gaar saaledes ud paa, at et tysk Armékorps er ført dertil fra Belgien; men desuagtet melder Russerne stadig om Fremgang og Tomagterne om, at Russernes Angreb fortsættes. Ved Angrebet i Karpaterne har Russerne aabenbart benyttet sig af de geografiske Forhold med stor Dygtighed. Paa den Tid, da Angrebet begyndte i stor Stil, begyndte ogsaa Tøbruddet i det sydlige Polen. Paa denne Del af Fronten behøvede man derfor ikke at frygte et større tysk-østrigsk Angreb, dertil er Vejene for slette. Største Delen af Polen er i Begyndelsen af April en umaadelig Sump, i hvilken det næsten er umuligt at føre Artilleri frem. I det sydlige Galizien og i Karpaterne gør Foraarstørken sig derimod allerede gældende i Begyndelsen af April, saa større Operationer kan gennemføres. Denne Omstændighed forklarer ogsaa den Hensynsløshed over for Tab, hvormed Russerne har kæmpet i Karpaterne. Det gælder for dem om at opnaa et Resultat, forinden Polens Veje bliver farbare. Den Tid, da dette sker, er nu temmelig nær, og Tyskerne vil da atter kunne drage Nytte af deres store Manøvrehurtighed til at føre et Stød, der kan lette Situationen for de haardt trængte Østrigere.
Rygtet om Fællesoptræden fra Balkanstatern e s Side har ikke bekræftet sig, det har tværtimod et Øjeblik set ud til, at det skulde komme til et aabent Brud mellem Serbien og Bulgarien. I Begyndelsen af April blev nemlig meldt, at en bulgarsk Friskare havde gjort Indfald i Serbien for at afbryde Jernbanelinien Yskyb— Saloniki. Det lykkedes den efter Sigende at beskadige Jernbanebroen over Vardar noget, før den blev angrebet af serbiske Tropper, der kastede den tilbage paa bulgarsk Omraade. Den serbiske Gesandt i Sofia nedlagde Protest.
Bulgarerne fremstiller imidlertid Sagen, som var det den muhamedanske Befolkning i Distrikterne Valandovo og Tikvesch, der havde rejst sig mod den serbiske Undertrykkelse, og at disse Folk da de blev slaaede, dræbte Soldaterne i tre serbiske Vagtposter paa Grænsen til Bulgarien, før de gik over denne for at unddrage sig Forfølgelsen. Det bulgarske Udenrigsministerium tilstillede den serbiske Gesandt som Svar paa hans P ro test en ret skarp Note, hvori særlig fremhævedes de bulgarske Grænseposters upaaklagelige Holdning ved denne Fejlighed, og hvori Bulgarien sluttelig forlangte, at der skulde træffes Foranstaltninger til, at de serbiske Tropper under Forfølgelsen af Befolkningen ikke kom til at skyde paa de bulgarske Grænseposter og fremkalde en Situation, hvis Følger kunde blive ualmindelig alvorlige. Man mener dog, at Spændingen mellem Serbien og Bulgarien i Anledning af Grænsekampene ikke vil faa Følger.
Forøvrigt har den bulgarske Ministerpræsident Radoslavov i Anledning af Sobranjens Hjemsendelse holdt en Tale, hvori han fremhævede, at Bulgariens sande Interesser maatte gaa forud for alle sentimentale Spekulationer. Bulgariens Befolkning kunde stole paa, at Regeringens Formaal kun var at gavne Landet. Den havde ingen Forpligtelse til nogen Side, den vilde ikke binde sig forhastet og vilde vogte sig for at lade sig lokke til nogen af Siderne. Blev Bulgariens Interesser krænkede, skulde I?egering og Folk i Forening fatte de nødvendige Beslutninger. Han tilbageviste Tanken om et nyt Balkanforbund, fordi det var umuligt at bringe de forskellige Folks Interesser i Samklang med hinanden. Sluttelig fremhævede han, at Forsamlingen nu kendte Regeringens faste Vilje til at skænke Bulgarien Fred gennem Nevtralitet. Der verserer i Øjeblikket Rygter om, at Italien og Serbien er ved at komme til en Forstaaelse om, at Serbien skal have en Kyststrækning ved Adriaterhavet; men disse Rygter trænger i høj Grad til Bekræftelse. Ved D a r d a n e l l e r n e synes Operationerne at være gaaet i Staa. Det er aabenbart, at en ret betydelig Landhær vil være nødvendig, for at Strædets Erobring skal kunne gennemføres. Der tales nu om en større Troppekoncentration ved Alexandria. I Ægypten synes Tyrkerne stadig at være i Fø ling med Englænderne ved Suezkanalen. Der meldes, navnlig fra tyrkisk Side, om forskellige Sammenstød ved selve Kanalen; men de har næppe foreløbig haft nogen videre Betydning, da man intet har hørt om, at Kanalen er spærret for Handelsskibe.
Den 10. April 1915. s. v. l.
