XCVIII.
Paa cl c n ve s 11 i g c K r i g s s k ti e p 1 a cl s arbejdede Englændere og Frajnskmænd sig midt i September under lalrige haarde Lokalkampe frem mod Hindenbtirglinien mellem la Fere og Cambrai. Nordligere lagde Belgierne Grunden til senere Fremskridt ved den 9. at erobre de tyske Stillinger tværs over Vejen fra Steenstraetc til Dixmuide, hvorved de Nord for Kippe trængte over 1 km ind i Tyskernes Front, og ved al sætte sig fast i de tvske Stillinger i Egnen Vest for St. Nullen. medens Englænderne i Egnen ved Cambrai den 12. erobrede Treseaull og de gamle engelske Skyl legravslinier Ost og Nord for denne Landsby, samt længere mod Nord gik over Kanalen, tog HavrincourL og et Afsnit af Hindenburglinien mellem denne Landsby og Kanalen samt Moeuvres. Den 12. førte Vestmagterne paanv et større Stød mod den tyske Front, denne Gang m o d Frem springet ve d S L. Al i li i e 1 S y d f o r V e r d u n. Angrebet strakte sig fra Combres, 20 km Sydvest for Verdun. til Egnen ved Fay-en-llaye, 6 km Vest for Poul å Moussen. Trykket blev navnlig rettet mod del tyske Fremsprings Basis. Medens Angrebet mod Nord kun gled langsomt, frem og den 12. naaede Combres og de vestlige Udkan ler af Domniariin-la-Moutagne, naaede del mod Syd frem til Linien Hendicourl— Beney, for stærke tyske Reservers Indgriben standsede det.
Rummet var imidlertid blevet saa indsnævret, at Tyskerne opgav at føre Kampen videre. For dem var Opgaven den følgende Nat og Dag at begrænse Vestmagternes Fremrykning saa meget, at de tyske Styrker, der kæmpede i Egnen ved St. Mihiel, kunde komme nogenlunde uskadte tilbage. Rømningen blev begyndt Natten mellem den 12. og 13.; men den kunde ikke gennemføres uden ret betydelige Tab. A f de ca. 60,000 Mand, som Tyskerne havde paa Fronten, mistede de godt 13,000 Fanger. Amerikanske Tropper spillede en afgørende Rolle under Kampen. Den 13. om Aftenen var Bevægelsen fuldført, og Fronten gik da over Herbenville—Thillot-sous-les-Cotes, Halonville, St. Benoit-en-AVoevre. Kammes, Jaulny, Thiauoourt, Vieville. Den 14. gik den over Rcmbercourt, Haumonl, Doncourt, Tintheville til Abancourt Øst for Verdun, og senere er der ikke sket væsentlige Ændringer i denne Stilling. De nærmest følgende Dage blev kendetegnede ved fortsatte mindre men haarde Kampe i Egnen Nord for Soissons og ved St. Quenlim, under hvilke det lykkedes Vestmagterne at vande Terrain, særlig i Egnen ved St. Quenlin. Samtidig udfoldede Tyskerne en ret betydelig Virksomhed overfor den engelske Front i Egnen ved Gouzcauconrt og HaVrincourt, og det lykkedes først Englænderne efter meget haarde Kampe at afvise deres Angreb. D e n 1 cS. u d v ikl e d e sig p a an y et s tø r re Slag, idet 3. og 4. engelske Hær om Morgenen angreb paa en Front paa ca. 24 km fra Holnon til Egnen ved Gouzeaucourt. De naaede Udkanten af Villers Guislain.
I Centrum log de Epehy, Ronsy, Templeux-le-Grnnd og Poziéres. Sydligere tog de Landsbyerne ilargicourl, Villercl og Levergu ier og naaede helL frem lil Vesi og Sydvest for Bellicourt, hvor de satte sig fast i Ilindenburgliniens forreste Stillinger. Tyskerne svarede om Eftermiddagen med voldsomme Modangreb, der kral'ligsl blev fort frem Nord for Gouzeaucourt mellem denne By og Vejen fra Arras lil Cambrai. Kun med den yderste Møje lykkedes tiet Englænderne at hævde deres Stillinger i denne Egn. Ved Moeuvres trængte Tyskerne mange Steder ind i de engelske Skyttegrave; men de blev dog sluttelig overalt kastede ud igen, dræbte eller fangne. Samtidig tog Eranskmændene Caslres og Essignyle-Grand i Egnen ved SI. Quentin. De følgende Dage fortsatte Vestmagterne deres Tryk mod Ilindenburglinien. Større Angreb blev ikke fort; men ved en uafbrudt Række af Lokalangreb skabte de sig stadig flere og flere Eordele overfor den lyske Erønl. Den 25. søgte Tyskerne ved ret omfattende Angre!) al forbedre Situationen i Egnen mellem St. Quentin og Cambrai; men elel lykkedes dem ikke. og de gik kun ud af Kampen med nye Tab, og deres Tab var forud store nok. Paa dette Tidspunkt havde de siden hS. Juli mistet 185.000 Fanger.
I Stedet for Fremgang ventede der tværtimod den tyske Hær ny Modgang, idel Vestmagterne den 26. om Morgenen førte et stort Angreb m o d d en p a a begge S i d e r a f A r g o n n e r s k o v e n. Amerikanerne angreb Ost for Skoven. Eranskmændene Vest for Skoven. Angrebet strakte sig lil al begynde med fra Egnen SI. Marie, Somme-Py til Meuse, men bar senere udvidet sig lil al omfatte Egnen Nord og Nordvest for Reims. Kampene lier er endnu ikke afsluttede, og jeg skal derfor indskrænke mig til al nævne, at Vestmagterne den I. Oktober havde skudt deres Front frem lil en Linie fra Si. Marie Sydvest for Somme-Py over Orfeuil, MonIhois. Clnillerange. Genes lil Brieulles-sur-Meuse ea. 25 km Nordvest for Verdun. Vest for Argon nerskoven salte Tyskerne betydelige Kræfter ind, og umiddelbart Vest for Skoven, niaalle Eranskmændene opgive Challerange. Til Gengæld stødte Eranskmændene den 4. igennem Tyskernes Front Vest l'or Somme-Py og log Moranvillers og Donlrieu saml trængte 8 km ind i de lyske Stillinger belt frem lil Egnen ved den lille Elod Arnes. Tyskernes Stilling ved Reims blev derved truet i venstre blanke, og i Løbet af den 5. begyndte de el Tilbagetog i denne Egn. Den 6. om Morgenen var Eranskmændene gaaet over A i snekanalen i Egnen ved Apigneul og havde inaaet Edkanterne af Aguileourt. Derfra stod de i en Linie mod Ost, der gik Syd om Auménaneourf-le-Petit og Nord om Pomade, Lavannes og Epoye lil Pont Eaverguersur-Suippe. derfra langs Arnes til SI. Etiennc og videre tit Orfeuil. Kampene fortsættes stadig. imidlertid havde der udviklet sig store Slag paa andre Dele af den fransk-belgiske Front. Den 27. gik Dele af E og 3. engelske Ilær frem til A n g r e b i E g n e n v e d C a m b r a i. Sydvest for Le Calelel tog de Yderværkerne til IIindenburgliniems Hovedstilling, længere mod Nord erobrede de Beaucamp og Højderyggen, der strækker sig henimod Marcoing. Ost for Havrlncourt faldt Flesquiéres. Nordligere faldt Amneux og Graineourt, og Englænderne naaede frem lil Cantany og Eontaine-NoLre-Dame. Canal du Nord blev overskredet, Saint-les-Marquoin og Boulon erobrede, og Fremskridt gjort henimod Raillencourt og Ilaynecourt. Nord for Scarpefloden blev Arlcuxen-Gobelle fuldstændig erobret. Den 28. fortsattes Kampene, og Nord for Cambraivejen naaede Engbenderne belt frem li! Sailly. Samme Dag strakte Kampen sig mod Syd til Egnen ved St. Quentin. Ogsaa dér havde Vestmagterne Eremgang og den 6. Oktober liavde de trykket den tyske Front tilbage mellem Sensee og Oise lil en Linie omtrent over Aubigny-au-Bac ved Sensee, Bleeourl, Ramillies. Cambrais Vestrand, Preville. Rumilly, Creveeoeur-sur-l'Eseaul. le Pave, Ost om Vibers Guislain. le Calelel. Gouy. Beaurevoir. Wi.aneourt. Ramicourt. Ost om Sequeharl lil Lesdins Nordost for St. Quentin. Derfra gik Fronten omtrent ret Syd langs Jernbanelinien, Ost om St. Quentin til Nord for Cerizv, hvor den drejede skarpt mod Ost over Alaincourt lil Oise Nord for Moy.
Medens disse Kampe stod paa, var Tyskerne veget under el stadigt Tryk i Belgien og paa Fronten Vest og Sydvest for Lille. 1 Belgien var Tyskernes Front den 6. Oktober trykket tilbage fra Dixmuide, som Belgierne havde erobret, lil en Linie over Zarren, Nord om Staden. Syd om IToøglede. Derfra drejede den mod Syd over Kalve. Vest om Moorslcde lil Werwich ved Lys. Den fulgte derefter Lys Lob til læt Ost for Armentiéres. Vest for Lille gik Fronten over Erquinghem, iWavrin og derfra med i Hovedsagen sydvestlig Retning over Berelau. Douvrin, Wingles og Vendin-teVieil lil Mericourl Sydost for Lens. Tabene under disse Kampe paa Vestfronten bar været meget betydelige for begge Parter; men medens man ikke bar noget Maal for Vestmagternes Tab. véd man at Tyskerne i September Maaned alene lil Engkenderne bar mistet 66.300 Fanger, 700 Kanoner og nogle Tusinde Maskingeværer. I August September er det samlede Antal Fanger, Englænderne bar laget, 123.618 Mand. desuden bar de erobret 1400 Kanoner. Forskellige Bladkorrespondenler beretter, at man kan spore disse haarde Tab paa det tyske Artilleris Virksomhed, og der hersker almindeligvis den Anskuelse, at Tyskerne forbereder yderligere Tilbagetog- Douai brænder, og af mægtige Eksplosioner skønnes, al T y skerne ødelægger Anununilionsoplag. Fra Champagne meddeles ligeledes, at man ser brændende Landsbyer bag Tyskernes Front ved Snippe. Situationen synes heller ikke gunstig for Tyskerne paa Vestfronten. Vestmagternes Hovedangreb i Egnen mellem Cambrai og St. Quenlin og i Egnen ved og Øst for Reims synes rettet imod et Punkt ved den belgiske Grænse i Egnen om I lirson; men længe for det miar saa vidt, vil Tyskerne se sig nødsagede til at rømme den stærkeste Del af deres Front, som de hidtil har klamret sig til med forbitret Kraft, nemlig Fronten Vest og Syd for Laon. Hvorvidt det vil lykkes Tyskerne al standse Vestmagternes Angreb, forinden del kommer saa vidt, kan selvfølgelig ikke siges; men meget tyder paa, at det ikke vil lykkes dem, livis Efteraarsvejret ikke snart bliver saa fugtigt og regnfuldt, at det standser Vestmagternes Operationer. Under denne Modgang paa Vestfronten, er der paa Balkan og i Palæstina foregaaet Ting. som i væsentlig Grad bar bragt os nærmere til Enden paa del store Drama.
P a a S a 1 o n i k i f ro n t e li havde man i længere Tid kunnet spore en forøget Virksomhed, og bl. a. af Ven i zelo« Tale til den græske Hær forstod man, at større Foretagender blev forberedt. Der var vel imidlertid ikke mange, som havde ventet, at Resultatet af Ententens Angreb skulde blive, som det blev, da Aviserne meldte om det den 17. September. Den 15. September blev Angrebet indledet med, at serbiske og franske Tropper om Morgenen gik los paa de bulgarske Stillinger paa Fronten Woternik Dobropolje—Sokolo, og erobrede de forreste Skyttegrave og tog nogle Kanoner og 800 Fanger. Den 1(5. og 17. blev Kampen fortsat. Landsbyerne Zovik og Staravina, Højderne Polcbicbe og Bechiehe Nord for Gradesnitzaftoden samt Landsbyen Stalovina blev erobrede. Den 17. fik Serberne Fodfæste paa de vigtige Højder Kuk-Kov-Kumea, og ti 1 sidst lykkedes det dem at gennembryde Bulgarernes Front. Deres Rytteri naaede belt frøn til Polschko 30 km Nord for den oprindelige Frontlinie. Den 18. log engelske og græske Tropper el Skyttegravssystem Vest for Doiransøen og Syd for Doiran. Samtidig skred Offensiven godt frem mellem Cerna og Vardar. Serberne fik den 19. Fodfæste paa venstre Cernabrcd i Egnen ved Dunye og vandt Tcrrain i Retning af lvonopiste. Franske og græske Styrker tog endvidere Landsbyerne Tushim og Nonle ved Foden af Dzena.
Den 20. gik Vestmagterne over Cerna ved Cebren og om Aftenen stod Serberne flere Kilometer Nord for Kavadar. Den 20. og 21. satte Bulgarerne de Reserver ind, ile havde disponible, for at standse Gennembruddet, og Vestmagterne havde en meget alvorlig Modstand at overvinde. Den blev overvundet den 21. af frainsk-serbiske Styrker paa Drachevisko-Plaleauet, og under Forfølgelsen naaede Eutenletroppeme 'ud over Vazarei og frem lil Vardar i Egnen Nord for Demirkapu. Dermed var den bulgarske Fronts Skæbne beseglet. Mod Ost maalte de den 23. rømme Doiran og Egnen ved Doiransøen, og samtidig veg de overalt mod Nord længere Vest paa. Den 25. var den store Bjergknude Beles’ blevet erobrel af Ententetroppeme, som overskred den bulgarske Grænse ved Ivosturiso og gik frem mod Strumnitza. Franske ’Propper naaede Højderne ved Gradetz Planina, Isbtip faldt og Serberne nænnede sig Veles. Nord for Monnslir rømmede Bulgarerne deres Stillinger. Den 29. September stod Entente magterne fra Vest til Dsl i en Linie, der gik fra Okrida mod Nordøst over Vardar en halv Snes Kilometer Nordvest for Veles til Egnen ved Kocana 40 km Nordost for Isbtip og kun en meget lille Dagsmarsch fra den bulgarske Vestgrænse. Endelig var Byen Strumnitza erobret, og Flo den af samme Navn overskredet Nordøst for denne By. Begi ven bederne, der udviklede sig med rivende Hast, bragte Bulgarien fuldstændig ud af Ligevægt. Folket har længe været inderlig træt af Krigen, som desuden aldrig bar været helt populær, fordi store Dele af Befolkningen i Virkeligheden ingen Sympati følte med Centralmagterne. Den russiske Revolutions Virkninger synes desuden i mange Retninger at have sat Spor i Bulgarien, og Hærens Sammenbold viste sig betydelig løsere, end man havde ventet. Hvorom alting er, Stemningen for Fred blev eflerhaanden saa mægtig, at den bulgarske Ministerpræsident, Malinow, den 25. September rettede et Tilbud om VaabenstiIstand til den Øverstkommanderende for Salonikifrontein.
Tilbudet blev modtaget, men paa meget haarde Betingelser, der bl. a. gik ud paa følgende: Øjeblikkelig Rømning af de besatte Dele af Serbien og Grækenland, øjeblikkelig Demobilisering af Hæren og Udlevering til Ententen af alle Transportbaade og Jernbaner. En lentein skulde endvidere have Kontrol over alle Vaaben, som skulde samles og opmagasineres i forskellige Dele af Landet. Endelig skulde Ententen have fri Gennemgang gennem Bulgarien og Lov til al besætte Punkter af strategisk Betydning indtil Krigens Slutning. Va abens til s tanden skulde vare til Fredsslutningen, og den endelige Fred skulde ordnes ved den almindelige Fredsslutning.
Den 29. om Aftenen underskrev Bulgariens Delegerede disse Betingelser i Sidenik i. Efter den Tid er Ententetropperne langsomt skredet til Besættelsen af serbisk og græsk Omraade. Serberne var under Kampe med lyske og østrigske Styrker den (i. Oktober naaede frem til en Einie fra Dibra ved Albaniens Grænse over Yskyb til Vranje. Vest magistropper havde besat Kbstendil i Veslbulgarien og græske Tropper stod en halv Snes Kilometer Nord og Yesl for Linien Demirhissar Seres. I Albanien havde Ostrigerne samtidig trukket sig tilbage til en Linie Syd for Kloden Skumbi.
Jævnsides med disse store Begivenheder havde Englænderne tilføjet Tyrkerne eL afgørende Nederlag i P a 1 æ s l i n a. Natten til den 19. September begyndte Englænderne et almindeligt Angre!) paa Fronten mellem Jordan og Ilavet. Ost for Jerusalem—Nablus Vejen lykkedes det dem at afbryde de tyrkiske Vejforbindelser, der forte mød Sydost fra Nablus. Ved Daggry fulgte Hovedangrebet mellem Rafal og Kysten. Allerede om Eftermiddagen var det lykkedes dem al besætte Jernbaneknudepunktet Tul Keram med Fodfolk, medens Rytteri havde naaet Hovedbanen Tul Keram—Messudieh og Vejen i Omegnen af Anebla. Samtidig var en stærk Rytterstyrke gaaet frem paa Sletten ved Kysten, hvor Gennembruddet var sket, og naaede ved Middagstid Yejknudepunktel Iludeira Lektera benved 28 km Nord for den oprindelige Front. I Løbet af den 20. I)lev Tyrkernes Nederlag fuldendt paa Slettelandet. Den 21. havde den engelske Fløj forelaget en Svingning omkring Rirafur og var naaet frem til Beildejan, 8 km Sydost for Nablus. og derfra til en Linie over Samaria—Birafur, idet Tyrkerne stadig blev drevet tilbage Vest for Jerusalem—Nablus Vejen. Samtidig havde Kongen af ITedjaz' arabiske Tropper taget Jern baneknudep'unklel Deraa Ost for Jordan øg afbrudt Jernbaneforbindelserne, der fører mod Nord. Syd og Vest fra dette Punkt. Del engelske Rytteri arbejdede sig stadig mod Nord, og var allerede den 21. naaet frem til Egnen mellem Tiberiasoen og Havel, hvor de spærrede Vejen for de vigende Tyrkere. Den 22. lykkedes del Englænderne at besætte Overgangen over Jordan ved Jisr Ed Damir, og dermed var den sidste Vej lukket for de tyrkiske Styrker Vest for Jordan. Fangetatlel var allerede denne Dag steget til 25,000 Mand og 200 Kanoner. Den følgende Dag besatte Englænderne mod Nord Ilaifa og Aere, medens andre Tropper gik frem mod Amman paa Hedjazbanen og naaede bis Salt. Derved blev Tyrkernes Stilling Ost for Jordan ogsaa meget vanskelig, og Følgen blev, at de tyrkiske Styrker trak sig tilbage ikke blot mod Amman men ogsaa mød Nord fra Maan, hvor de blev forfulgt af arabiske Styrker. Den 24. havde Tyrkerne mistet over 10,000 Fanger og 265 Kanoner. Endnu den 29. fortsatte engelske Ryttere og Panservogne Bevægelsen mod Nord fra Tiberias- og Deraaegnen. Mellem Amman og Maan maalle 10,000 T y rkere kapitulere denne Dag. Om Aftenen den 80. var engelsk Rytteri gaaet frem saa langt mod Nord, al del kunde sætte sig fast Nordvest og Syd for Damaskus, og den 3. Oktober faldt Damaskus i Englændernes Hænder. Operationerne er senere blevet fortsat. Palæstinas Erobring og Damaskus Fald er el meget tiaardl Slag for Tyrkiet, der ser sin Stilling i Asien stærkt truet, samtidig med at det efterhaanden vil blive ret isoleret i Evropa ved Bulgariens Opgivelse af at kæmpe videre. Tyrkiet har dog endnu ikke gjort Mine til al ville søge Fred. Grunden hertil kan vel næppe virre en anden end. at den tyrkiske Regering er klar over, al Fred nu kun kan købes med 'fabel af de evropæiske Landsdele, al der derfor ikke er ret meget at tabe ved al holde ud, medens der, saa længe Afgørelsen ikke er faldet, dog stadig kan være noget Haat) øm. at T y rkiet ved at støtte sig til Centralmagterne kan redde noget ud af del store Sammenbrud. I C e n t r a l m a g l e r n e h a r m a n d e r i m o d a r1) ej de l i v r i g t p a a at faa F r e d .
O s t r i g-U n g a r n begyndte den 15. September med al foreslaa, at der el eller andet Sted i det neutrale Udland skulde indledes fortrolige, ulbrbindllige Forhandlinger om el Eredsgrundlag, men hertil svarede Amerika, at del gentagne Gange og med Oprigtighed havde meddelt de Betingelser, paa hvilke de Forenede Stater vil overveje Freden, og al Eristalerne derfor ikke kunde gaa med til noget Forslag om en Konference om el Sporgsmaal. til hvilket de havde taget saa klar en Stilling. Dermed var denne Eredsføler afvist. Forholdene paa Balkan udviklede sig imidlertid h lrligl til den størsle Ugunst for Centralmagterne. Bulgariens Udtræden afskar Tyrkiet fra Tysklands Hjælp og aabnede Ententen Mulighed før Adgang til Sortehavet saml til en nøjere Forbindelse med de lyskfjendllige Elementer i Rumænien og Rusland. Men forsi og fremmest blev O slrigTngarn Iruel fra Syd, og man kunde forudse, al Begivenhederne vilde tvinge Østrigerne til at svække Hæren i Italien og i Rusland eller til at slutte Fred. Delte maalle alter indvirke stærkt paa Tysklands Holdning, navnlig livis del er rigtigt, at Forholdene i Oslrig-Ungarn er saadanne. al Dobbeltmonarkiet ikke fonmaar at ride nye Storme af ved egen Hjælp, ja allerede nu har vanskeligt nok ved al trolde Krigen i Gang. Forholdene paa Balkan kunde nemlig i saa Fald stille Tyskland overfor enten at skulde hjælpe Øslrig-Ungarn med el rel betydeligt Antal Tropper eller al løbe Fare for, at Dobbeltmonarkiet kom lil at dele Skæbne med Bulgarien. Men Forboldene paa Vestfronten havde udviklet sig paa en Maade, der krævede bele Tysklands militære Kraft, og Troppehjælp lil Ostrig vilde derfor kunne blive ensbetydende med fuldstændig Opgivelse af fransk og belgisk Omraade. Valget var derfor vanskeligt, og det ser ud lil, at den Lyske Regering bar sogi at løse Sporgsmaalel ved at tilbyde Fred; men det skulde være om ikke Fred straks, saa dog straks en almindelig Vaabenstilstand, hvis del skulde hjælpe. Filers kunde Begivenhederne dog faa Tid til al udvikle sig paa en for Centralmagterne endnu ugunsligere Maade. I Overensstemmelse hermed udsendte den lyske Regering den 5. Oktober en Note til Præsident W il son, hvori den erklærede sig villig lil al optage Fredsforhandlinger paa Grundlag af det af' Præsidenten i Kongresbudskabel af 8. Januar 1918 og i lians senere T ilkendegivelser, navnlig i Talen af 27. September, opstillede Program. Og hertil føjede den tyske Regering en Anmodning om øjeblikkelig Afslutning af en almindelig Vaabenstilstand til Lands, lil Vands og i Luften.
Den 9/10 1918. s. v. I.
