XCIX.
Paa den vestlige KrigsskuepIads har Tyskerne fortsat deres Tilbagetog. Ententelroppernes fortsatte Tryk i Champagne efterfulgt af et større Angreb paa Fronten C ambra i — SI. QuenIin tvang dem endelig den 11. Oktober til at rømme deres Stillinger Syd for Laon, og da engelske og belgiske Tropper den 14. Oktober indledede et heldigt Angreb mellem D ixm n id e og Lys, maalte de vige i Egnen Lille—Douai og senere forlade den belgiske Kyst. I Hovedtrækkene forlob de forskellige Kampe saaletles: I Champagne var Ententen dem (i. Oktober naael frem til Aguileourt og var gaael over Aisne Ost for Grainville, hvor de havde taget Kirkegaarden Pont-Givarl. 1 Egnen ved BazamconrL og Boult-sur-Snippe stod der denne Dag livlige Kampe og længere mod Øst vandt Ententen Terra in Nord for Bet ben i ville* og SI. Clemenl-a-Arnes. Den 7. Oktober log franske Tropper Berry-au-Bae og el stærkt udbygget tysk Forsvarssystem Syd for LTsle-sur-Suippe. Endelig tog de den 8. sidstnævnte By og naaede frem i Omegnen af Conde-sur-Suippe samt erobrede Bazaneourt Nord for Snippe. Den 9. rykkede endvidere Amerikanerne tieres Front et Par Kilometer frem Ost for Meuse i Nærheden af Gouresskoven og Haumontskoven, hvor de log Landsbyerne Consenvoye, Brabant, Hamnont og Beaumonl. Den 10. stødte Franskmændene frem Øst for Ostel og satte sig i Besiddelse af Plateauet Croix-sans-TéLe, medens de længere mod Øst overskred Aisnekanaiein ved Villers-en-Brayer. Nord for Arnes nærmede tle sig efterhånden Linien Couroy—Machault. Forholdene paa Gbampagnefronten begyndte med andre Ord al blive ret uholdbare for Tyskerne, og samtidig fremskyndede B e g i v e n h e d e r n e i E g n en S t. Q u e n l i n—C a mbrai tieres Beslidning om at gaa tilbage. 1 denne Egn begyndte Englænderne tlen 8. Oktober om Morgenen tidlig et Angreb paa en Front af ea. 30 km. Del var 3. og 4. engelske Hær, som var i Ilden, og under haarde Kampe den 8. og 9. naaede Englænderne den 9. om Eftermiddagen frem lil Linien Bobain, Busigny, Caudry, Courier. Sydligere greb Eranskmændene ind i Kampen og erobrede Fresnoy-lcs-Grand, Eonlaine Uterte, Essigny-le-Petit og Sydøst for St. Quentin Harly og Neuville Si. Amand. Tyskerne mistede 11,000 Fanger og 200 Kanoner.
Hermed var Fremrykningen dog ingenlunde endt. Den 10. om Eftermiddagen var Englænderne Nordøst og Øst for Cambrai naaede frem til Etrum, Thun St. Martin, Kieux, hvorfra Fronten gik med omtrent stik østlig Retning lil Egnen ved Solesmes. Fra Egnen ved Solesmes fulgte den nogenlunde Sellef'lodens vestlige Bred saa langt mod Syd som til St. Souplet. Denne Landsby og den 5 km nordligere liggende By le Cateau blev erobrede.
Syd for Si. Souplet var Vaux Andigny naaet, og Øst for Bohaixi nærmede Eintentetropperne sig de store Skovstrækninger. , Endelig var Franskmæindene længst mod Syd naaede frem til Sebonoourl, Montigjny og liernot Øst tor SI. Quenlin. Derfra fulgte deres Front O ise videre mod Syd. Virkningerne af Fremstødet lUdeblev ikke. Mod Nord begyndte Tyskerne aL trække deres Tropper bort fra den stærke D rocouii—Quea.nl Linie og ved Aisne og i Champagne opgav de den 11. Oktober deres Stillinger paa Chemin-des-Dames og Nord for Snippe og Arnes. Italienske Afdelinger naaede denne Dag frem til Linien Courtecoin, Cerny-cin-Laonnois, medens Franskmandene Øst derfor nærmede sig Ailles, og Nord for Snippe var Fntentemagterne den 11. om Aftenen naaede lil den lille Flod Bebo urne mellem Haudilcourt og SaulL SI. Remy samt ved Bignicourt, Ville sur Retourne og Monl St. Remy. Øst derfor stod de omtrent i Linien Conlreuve, SL. Marie, der ikke ligger mere end 3— 1 km Sydvest for Vonzicrs. Videre mod Øst stod F'ranskmændene ved Grand-pré, medens Amerikanerne havde arbejdet sig frem Nord for Argonnerskoven til Linien (i hevieres—Som merance. Medens 'Lyskerne gled ,tilbage Nord og Syd for del engelsk-franske Indbrudssted mellem Cambrai og Øise, søgte de med Held og under liaarde Kampe al begrænse Vestmagiemes Fremtræhgen ved og over Sellef loden.
Den 12. og 13. naaede Vestmagterne paa Sletten ved Douai frem lil Linien Courrieres, llenin—Liélard, Courcelles-les-Lens, Don ais Vestrand, og Nordøst for Cambrai naaede de Linien Lien—St. Amand, Avesnes-le Ser, MontreoourL. Mod Syd besatte Franskmændene samtidig La Fere og den skovklædte SI. Gobain-Bjærggruppe Vest for Laon, medens Italienerne Syd for Laon overskred A ilel le. Nord for Reims naaede Franskmændene Linien 1 le rrieux, A mi fon fa ine. Endelig besatte de i Argonne Byen Youziers. 'Lyskernes 'Lab voksede stadig, og i Tiden efter lo. .luli havde de i Frankrig mistet 295,000 Fanger og 4300 Kanoner. Den 13. besatte Franskmændene Laon, og den 14. stod de i denne Egn i en Linie fra Øise i Omegnen af Mont tbOrigny langs Floden Serre og derfra mod Øsl over Assise-sur-Serre, Aulnois, Gizy, Marchais, Nord om Sissonne og la Malmaison til For og Vi liers devanlle-Tour. Østligere var de gaaet over Aisne i Egnen ved Asfeld-la-Yilte, Som foran nævnt lagde 'Lyskerne den størst mulige Vægt i Forsvaret af Linien langs Seile, og Vestmagternes Angreb i denne Egn gik da ogsaa i Staa; men samtidig lagde de Tyngdepunktet af deres Angreb mod Nord lil Fronten i Belgien, og der formanede 'Lyskerne ikke al staa imod.
Angrebet faldt den 14. paa Fronten mellem D ixm u id e og Lys. Den 15. var Belgierne naaede frem lil VVignendaale Skoven og Thourot og Franskmændene havde naaet Udkanterne ai Lichtervelde og var Syd derfor rykkede ml over Jernbanen fra Bo ulers lil Lichtervelde. 2. britiske Hær havde naaet Lee;hat ved Vejen fra Courtrai fil I ngel nudister, havde erobret Landsbyerne Gulleghem og Hen le og var trængt helt frem lil Udkanterne af Courtrai. Engelske Tropper havde ligeledes besat Meuin og Wervick og var ved sidstnævnte By gaaede over paa højre Bred af Lys. Angrebet havde en ret betydelig Virkning paa Fo rholdene ud Lil Siderne. Mod Nord rømmede 'Lyskerne skyndsomst den belgiske Kyst. Den 17. besatte Englænderne Østende. Syd for Angrebsfeltel faldt samme Dag Lille og den følgende Dag Donai, Bouhaix og Tourcoing. Men desuden kunde del se ud Lil, at Tyskerne eflerhaanden maatte svække deres Styrker ved Selle on gel lil bordel for den belgiske Front. 1 hvert Fald lykkedes tiel Franskmændene al lage Landsbyen Mennevrel og naa frem Lil Hannappes, Grand Verly og Nogales. Mellem Øise og Serre førte de samtidig deres Linier frem til Nord I or Nouvion—Colillon. Imidlertid skred Angrebet i Belgien vedvarende om end kun langsomt fremad og Bruges, Tiell og Courtrai blev eflerhaanden erobrede. Den 20. forplantede Kampen sig mod Syd. Englænderne log Solesmes ved Selle og længere mod Nord naaede de frem til Egnen ved Tournai og lil en Linie, der i Hovedsagen gik over Denain, Feluselleskovcm, Landas, Mouehain og Marquain. Under stadige Kampe arbejdede Vestmagterne sig i de følgende Dage langsomt fremad oppe mod Nord; men eflerhaanden blev Kampen nogenlunde slaaende i Belgien langs Kanalen fra Bruges lil Fekloo og ved Lys; men imidlertid skred Udviklingen videre længere mod Syd, hvor E n g l æ n d e r n e d e n 2 3. a n g r e b m e 11 c m S a m b r e k a n a 1 e n o g S c l i e l d e f 1 o d e(n S y d f o r V al e n c i e n n es. Angrebet strakte sig over en Front paa ca. 18 km og, blev den første Dag ført IVa—3 km frem. Men den 24. blev Angrebs fronten yderligere .udvidet mod Norti saa langt som til Schelde ved Thianl, og denne Dag naaede Englænderne frem lil en Linie, der omlreinl betegnes ved Sambrc—Øise Kanalen, Le Cateaus Øs Irand, Mormalskovens Veslrand, Omegnen af Le Quesinoy, Vendegies-sur-Fcailloin, Schc4- • dekanalen ved Maiing.
S o m R e s u l t a t a f a l l e K a m p e n e i B e 1 g i e n o g F r a n kr i g f r e m g a a r e n F j -o n l, ti e r d c n 2 4. Oktober i Hovedsagen gik fra Nord til Syd som følger; Fra Hollands Grænse langs Kanalen fra Bruges til Eekloo og derfra over Ursel, Bellem, Poescle, Grami i h ' i h '. AVaregem. Viehte. Rolleghem, Coyghem, Peeq. Orcq. Bruyclle, Ilollain. Laplaignc. Vesi om Gondc, Bruay, Valeneiemnes Vestrand, Maiug, Manehaux, Vandegies. Buesne, Beaudignies, Saleehes. Poix. Robersari, Ors. (’.alilion, Oisv. F'trcux, Ilannappes. Tupigni, langs Oise lil Bibemonl, derfra over I'av le Noyer, la Ferie Cbrevresis. Pouilly-sur-Serre, Chalandry, (’.randliq). Missv, Sissonne. la Selve, Nizy-le-Comle, BeLha.nc.oiiri. la Thoiir, Si. Gerniainmonl til Visne Sydvest for Chaleau-Poreien og derfra langs denne Flod lil Attigny og Nord og Osl om Vouziers. Derfra gik den over Primal, Grand-prc, Soinnieranee, I.andres, Banlbeville, Brieulles-sur-Meuse. Sivry, llaumonl og Beaumonl lil den tidligere FTonl Ost for Verdun. Paa B a 1 k a n f ro n le n bar VesLmaglerne fortsat Besættelsen af de gneske. serbiske og monteoegrinske Omraader. Medens Besættelsen af græsk Makedonien er fuldendt, er kun en meget lille Del af M o n tene g ro blevel besat, nemlig Byen Ipec og dens uærmesle Omegn. Af Serbien er hele den sydlige og østlige Del rommel af (’.enlralmaglerne, og serbiske og franske Tropper er under Kampe med lyske og østrigske Styrker naaede frem til en Linie, der gaar Nord om Novipazar over Bska ved Ibar. Treslenik ved Delinja og Vavarin øg Paracin ved Morava lil Xegøtin i Serbiens nordøstlige Hjørne.
I Forbindelse hermed har Vestmagterne besat Sofia. AV id i n og Lom Palanka i Bulgarien. Ved Widin og Lom Palanka bar de truffet Foranstaltninger lil al afbryde Sejladsen paa Donau, og denne Forbindelseslinie mellem Central magterne øg Tyrkiet er nu afbrudt. I Albanien bar Kulen lens Tropper naaet en L inie. der betegnes ved Byerne Preza og Dibra. Inde i Landet er Flbassan og Tirana erobrede, og Italienerne bar besat den vigtige Havneby Durazzo. I Asien bar Kulen len ogsaa stadig haft Fremgang. Den (i. Oktober besatte engelsk Bytleri Zalile og Rayak henholdsvis ød og tø km Nordvest for Damaskus. Rayak er et vigtgt .lernbanepunkl. hvor den bredsporede Bane fra Nord støder lil det smalsporede Jernbanesyslem i Palæstina. Samtidig rømmede Tyrkerne Beirut. der blev besat af Franskmændene. Senere bar britiske Troiiper besat T ri pøli øg Latlakia saml erobret Home i Syrien. I ' r o d s- o g \r a a b e n s t i 1 s l a n d s d e hall e n mellem Tyskland og Amerika er bleven fortsat og er endnu ikke endt. Paa Tysklands Forslag svarede Præsident Wilsom den 8. Oktober dels med at spørge, om Tyskland vil gaa ind paa de Betingelser, der er opstillet af Præsidenten i lians Budskab til de Forenede Staters Kon gres af 8. Januar 1918 og i senere Henvendelser, og om det er Tysklands Mening udelukkende at indlade sig i en Drøftelse, der kan skabe Forslaaelse om de praktiske Enkeltheder i disse Betingelser. Endvidere paapegede Præsidenten Nødvendigheden af, al Centralmagterne røminer alt okkuperet Terrain, før der kan blive Tale øm Vaabenstilsland. Endelig spurgte ban. om Rigskansleren talte paa de bestaaende Myndigheders Vegne. Tyskland svarede hertil allerede den 12. Oktober, al del gik ind paa AV.s Betingelser, og at I’ormaalet for de Drøftelser, der skal indledes, altsaa kun vil gaa ud paa al naa til Forstaaelsen om de praktiske Enkeltheder ved Betingelsernes Anvendelse. Centralmagterne er ogsaa villige til at imødekomme Præsidentens Rømningsforslag og foreslog i den Anledning Nedsættelse af en blandet Kommission. Endelig fremhævede Noten, at Rigskanslerem taler i den tyske Regerings og det lyske Folks Navn. idet ban støtter sig paa Rigsdagsflertallets Vilje. Men Svaret tilfredsstillede ikke. Den 11. Oktober meddelte Præsidenten, at Sporgsmaalel om Rømningens Forløb øg Betingelserne for A’aabenslilslanden alene maatle overlades til Ententens Afgørelse, og ban fremhævede Nødvendigheden af. at „de Handlinger af Umenneskelighed, Plyndring og Affolkning som Vestmagterne ser paa med Rædsel og med blødende Hjærler“. straks holder op. Endelig krævede ban vidtgaaeude Garantier for, at I'rede n sluttes med det tyske Eolk og ikke med den hidtidige Regering. I et Svar af 21. Oktober udtalte Tyskland sin V illighed lil Rømning øg protesterede samtidig kraftigt mod Beskyldningerne for umenneskelig Krigsførelse. Endvidere fremhævede Svaret stærkt at Freds- og Vaabenstilslandstilbudel er Udgaaet fra en Regering, som fri før enhver vilkaarlig og uansvarlig Indflydelse bliver baaret af Tilslutning fra det overvejende Flertal af det tyske Folk.
Derefter bar Præsident AVilson ved en Note af 23. Oktober meddelt, at ban vil tage Spørgsmaalel om en Vaabenstilsland op lil Drøftelse med de Regeringer, med hvilke de forenede Stater er forbundne; men samtidig peger Præsiden len paa. al der for Tysklands Vedkommende kun er Underkastelse, hvis Ententen nu skal forhandle med Tysklands militære Herrer og monarkiske Autokrater, eller dersom der er Sandsynlighed før. al den senere vil komme lil al forhandle med dem angaaende det tyske Riges internationale Forpligtelser. Ilvis der derimod kan ydes Garantier for. at dette ikke sker. kan der være Tale om egentlige Fredsforhandlinger.
Den 26/10 1918 s.v.l.
