Den store Sovjetkongres i Moskva har den 15. Marts ratificeret Fredstraktaten mellem Rusland og Centralmagterne. Det løb imidlertid ikke af uden Konflikt, og de russiske Vcnstre-Socialrevolutionære nægtede at overtage Ansvaret for Fredsslutningen og forbeholdt sig Ret til med alle Midler, der staar til deres Raadighed, at hindre Opfyldelsen af Traktatens Betingelser. Fredstraktaten har derefter været til Behandling i den tyske Rigsdag, og man kan vente, al der snart indtræder forholdsvis Ro mod Øst, idet den russiske Ilær nu skal være fuldstændig demobiliseret.
Roen er dog kun relativ. Der kæmpes stadig i Ukraine, hvor Centralmagterne hjælper Radaen mod Bolschevikerne. Centralmagterne har besat Odessa, og i Nikolajevsk har Tyskerne sat sig i Besiddelse af den russiske. Flaades Værfter, medens Sortehavsflaaden selv skal være flygtet til Sebastopol. Centralmagterne fortsatte efter Odessa deres Fremrykning mod Øst og Nordøst, og dette avlede en Tid en ret betydelig Nervøsitpjtj i Moskva, som man mente var truet. Rygterne i saa Henseende var dog sikkert stærkt overdrevne og; maaske udspredte af Fredens Modstandere i den Hensigt at faa Kampen til at blusse op paany.
Meddelelserne, som man faar Øst fra, er yderst sparsom me og lidet vejledende, saa det i det hele taget er vanskeligt at bedømme Situationen dér rigtigt. Det er imidlertid sikkei't, at en ret betydelig Del af Central101 magternes Tropper stadig er bundne mod Øst; thi i Østrig-Ungarn kunde man af den Grund ikke hjemsende ældre Mandskab i el saadant Omfang, som Befolkningen havde haabet og ventet. Da det kom til Stykket kneb det ogsaa i langt højere Grad end paaregnet med at faa sat Levnedsmiddeltransporten i Gang fra Ukraine. I sidste Halvdel af Marts lykkedes det imidlertid at faa renset Donau fuldstændig for Miner, saa Sejladsen er fri, og derefter kan man vente, at Transporterne vil tage Fart fra Odessa.
Fredsslutningen med Rumænien viste sig en Del vanskeligere at ordne, end det straks saa ud til. Der lnaatte et Ministerskifte til for at overvinde Gnidningsmodstanden. Men efter at der nu er blevet dannet el helt igennem centralmagtsvenligt rumænsk Ministerium med Marghiloman som Ministerpræsident, skrider Fredsunderhandlingerne rask fremad, og der er endog gaaet Rygter om, at Rumænien Vil slutte Forbund med Centralmagterne, Et af de mange vanskelige Spørgsmaal, der skal ordnes mellem Centralmagterne og de østlige Lande, nemlig Cho 1 m distriktets Skæbne, synes nu at være bragt ind i et Spor, hvor del kan løses. I BresL-Litovsk er der nemlig den 4. Marts undertegnet en Overenskomst mellem Centralmagterne og Ukraine, som bestemmer, at Grænselinien mellem Ukraine og Polen kan føres østligere end Byerne Bilgo raj, Szoerzobrzscyn, Krosnostaw, Sarnaki og kan lægges i Overensstemmelse med de etnografiske Forhold og Befolkningens Ønsker. I Grænsereguleringsarbejdet skal dellage Repræsentanter for Polen.
Spørgsma,alene om Estlands, Kurlands, Liflands, Lithjauens og Polens Stilling volder imidlertid stadig storke Brydninger. Nuur Estland midtages, hvor der kun er en Del lyske Godsejere, som vil ind under tysk Herredømme, medens Esterne i Almindelighed vil være selvstændige, tindes der i de andre Lande stærke Partier, der arbejder for en snæver Tilslutning til Tyskland. Disse Bestræbelser gav sig først Udslag i, at en Deputation fra det kurlandske Landsraad, efter at have modtaget Anerkendelse af Kurlands Selvstændighed, tilbød Kejseren Kurlands Hertugkrone. Delte Skridt gjorde imidlertid selv mange Tyskere betænkelige, idet man tvivlede om, at Landsraadels Beslutning kunde tages for el gyldigt Udtryk for Befolkningens Vilje, og ved 3. Behandling af Fredstraktaten med Rusland udtalte Flertalspartierne i den Lyske Rigsdag overfor Regeringen, al der i Overensstemmelse med Rigskanslerens Erklæring i Brest-Litovsk den 29. November 1917 bør tages Hensyn til Befolkningernes Selvbestemmelsesret, og at der straks skal gøres Skridt lil i Landene at begynde et statslig Genrejsningsarbejde med indenlandsk Civilforvallning, samt al de hidtidige Folkerepræsenlationer skal stilles paa et bredere Grundlag.
Rigskansleren lovede dette. Tilknytnings-arbejdet fortsættes imidlertid stadig, idel en litbauisk Deputation, der bar faaet L i l h a l i en s Selvslændigbed anerkendt af del tyske Rige, bar anmodet (lette om Beskyttelse og Bistand og bar faaet Løfte derom. Løftet er dog kun givet paa den Betingelse, at der ved de Konventioner, der skal afsluttes, vil blive taget samme Hensyn til det tyske Riges Interesser som Lil de lithauiske, og at Lithauen vil deltage i Tysklands Krigsbyrder. Forøvrigt fortsættes det gamle Ruslands Opløsning i Smaaslater. K r i m og T a u r i s vil være selvstændige, og Kaukasus, der er utilfreds med, at Tyrkerne besætter Dele af dels Omraade, bar sat igennem, al der skal føres særlige Fredsforhandlinger mellem det og Tyrkiet. Jævnsides med det store diplomatiske Arbejde, der er blevet udført mod Øst, bar de kæmpende Parters Militærmyndigheder været stærkt optagne af at forberede den store Kamp i 1918, og endelig brød den da løs p a a d e n vestlige Krigsskueplads den 2 1 . Marts. Angrebet kom efter en Artilleriforberedelse, iler i Voldsomhed søger sin lige. Det traf bele Fronten fra Moncby-le-Preux til La Fere; men del egentlige Hovedangreb strakte sig ikke længere mod Nord end til Egnen ved Croisilles, altsaa over en Front af c. 75 km. Det er blevet hævdet, at 70 tyske Divisioner velstillede lil Raadiglied for Angrebet og at de 35 af dem blev sal ind allerede den første Kampdag, samt at benved 50 af disse Divisioner var bragt i Ilden paa 3. eller 4. Kampdag. Der foreligger dog selvfølgelig ingen virkelig paalidelige Meddelelser om Størrelsen af den tyske Angrebsstyrke, og de ovenfor anførte Tal skal kun tjene som Illustration af det Indtryk, som Angrebet har gjort paa Englænderne. Det ser ud til, at Tyskernes Angre!) liar fulgt fo Hovedretninger, en vestlig mod Egnen ved Albert og en sydvestlig mod Noyon, Compiégne. Hensigten var tydelig nok at bryde den engelske liøjre Fløj løs fra sin Forbindelse med Franskmændenes Front i Egnen ved La Fere og drive den mod Vest. Gennem det derved opstaaede Hul i Fronten, som maalle fremkomme mellem Somme og Oise, har det formodentlig været Hensigten at kaste Troppestyrker frem i Hovedretningen Paris. En futilt tilforladelig Skildring af Kampen kan selvfølgelig ikke endnu gives. Den er jo endnu ingenlunde endt, og begge Parter hiar derfor Interesse af aL tilsløre mange væsentlige Begivenheder, ligesom man ikke formaar al danne sig noget Skøn om Størrelsen af eventuelle 11 o ved reserver og deres Gruppering. Men al de Meldinger, som er fremkommet, kan man se, at Angrebet i Hovedsagen maa være blevet ført paa følgende Maade (se Skitsen).
Den 21. Marts blev Hovedslødel retlet mod 3 Afsnit, mod Egnen veit Croisilles, Egnen ved Gouzeaucourt og Egnen ved St. Quentin. I Egnen ved Croisilles, hvor Stødet' blev rettet mod Sydvest, og i Egnen ved Gouzeaucourt, hvor del blev rettet mod Vest, blev den engelske Front belt gennembrudt, og for at undgaa Følgerne af en Omfatning log Englænderne derfor deres Front Sydvest for Cambrai noget tilbage, omtrent til i Højde med Ribecourt. Ved St. Quentin lykkedes det Tyskerne dels at naa. dels at trænge ind i Dele ,af den 2. engelske Stilling omtrent paa Linien Sany—Roupy—Fontaine. Paa Fronten mellem Gouzeaucourt og Sany rømmede Englænderne denne Dag gennemgå aende kun sine allerforreste Stillinger. I) e n 2 2. M arts havde Tyskerne kun meget ringe Fremgang paa Angrebsfronten Nord for St. Quentin; men Syd for denne By førte de et meget voldsomt Angreb frem med friske Kræfter og del lykkedes dem at gennembryde den engelske Forsvarsstilling i Linien Serauoourt—Montescourt, Sydvest og Syd for St. Quentin. Englænderne maalte under skar]) Forfølgelse vige lil bage bag Crozatkanalen. Et Forsøg, som Tyskerne gjorde paa al forcere denne Kanal ved Jussy, strandede dog. Om Aftenen gik Kampfronten paa den sydlige Halvdel af Angrebsterrænet langs Crozatkanalen til Nord for Jussy og derfra mod Nord over Roupy, Roisel, Ribecourt. Fra Ribecourt gik den over Vaux til Vancourl. Ved Gennembrudet mod Nord den 21. og mod Syd(leil 22. faldl 25,000' Englændere. i Fangenskab, og desuden mistede Englænderne 400 Kanoner og 350 Maskingeværer.
Den 23. Marts forøgede Tyskerne Presset dels i Egnen Vest og Sydvest for Croisilles. dels paa hele Fronten Sydvest og Vesi for SI. Quenlin. Det lykkedes dem at Inenge Englænderne noget tilbage ved Croisilles. Samtidig voksede deres Tryk saa slærkl mod Syd. al Eng-
kenderne, selv om det kun lykkedes Tyskerne al vinde over Crozatkanalen paa el forholdsvis hegrænsel Slykke Nordost for Cliauny, kunde indse, at Stillingen i denne kign i Længden vilde blive uholdbar. Det var vistnok hovedsagelig af den (lr'und. at den engelske Fronts Centrum denne Dag blev tagel tilbage lil Linien Ham - Péronne Boucbavesnes Dsl for Bapaume for al undgåa Følgerne af en Omfalning.
Om Aftenen den 23. gik Kampfronlen i Hovedsagen fra Benin, Vesi for Croisilles, Osl om Bapaume over deovenfor nævnte Byer lil I lam og derfra langs Crozalk a nalen lil Cliauny. D en 24. Marts var en af de allerbaardeste Kampdage. Mod Nord log Tyskerne Bapaume eller meget blodige Kampe. I Centrum blev de standsede i Egnen ved Combles og Péronne; men sydligere gik de med store Styrker over Somme Nord for Ham og over Crozalkanalen. 12 km Vest for Ham stormede Tyskerne Nesle, og længst mod Syd faldt Cliauny i deres Hænder. Om Aftenen gik Fronten i Hovedsagen fra Ilenin Vest om Bapaume, over Combles, Péronne, Nesle, (luiscard til Chauny. Denne Dag steg det samlede Antal af engelske Fanger under Kampene til 45,000 og Tabel af Kanoner til (100 .
Om Aftenen den 24. var man sikkert naael lil Kampenes allermest kritiske Punkt, idet det engelske Fo rsvar øjensynlig var stærkt svækket baade i Egnen VesL for Bapaume og paa hele Fronten Syd for Nesle. D en 25. Marts greb imidlertid franske og engelske Beserver ind i Kampen. T il Trods herfor lykkedes det Tyskerne at siode frem Sydvest for Bapaume lige til Pozieres. Derimod formanede de denne Dag ikke al vinde nævneværdigt Terræn Syd for Nesle, hvor el fransk-engelsk Modangreb fra Egnen ved Noyon standsede dem. 1 Centrum lykkedes det derimod Tyskerne al overskride Somme Syd for Péronne. Biaches og Barleux Vest og Sydvest for Péronne blev erobrede, og sydligere blev Englænderne i Egnen Nord for Nesle trængt bag Jernbanen Péronne Bove. Denne Dag- kunde 'Lyskerne ikke melde om flere Fanger,- men Antallet af erobrede Kanoner var steget lil 900. Franskmændene overtog den sydligste Del af den engelske Front. D en 26. M arts var ogsaa en huard Kampdag. Tyskerne retlede denne Dag hovedsagelig deres Angreb mod Egnen ved Albert, som er el vigtigt Jernbaneknudepunkt, og sydligere mod Egnen Chaulnes Boye. Mod Nord blev Englænderne trykkede tilbage til i Højde med Albert. Der blev kæmpet meget kraftigt om selve denne By; men endnu, da dette skrives, kan ikke med Bestemthed siges, om Albert er paa engelske eller lyske Hænder. Meldingerne er paa dette Punkt modsi ridende. I Egnen Chaulnes—Boye blev Englænderne kastede mod Vest til henimod Rosières. Del I7 remspring, som Enghendernes Fronl dannede ved Péronne, maatte derfor Lages tilbage, og under sej g Kamp veg de engelske Tropper langsomt til henimod Méricourt. Længst mod Syd gjorde Tyskernes Held ved Boye sig ogsaa gældende. Fronten maatte vige langsomt tilbage til bel Vesi for Noyon. Om Aftenen gik Kampfronlen omlrenl som visl paaSkitsen fra Scarpe, Vest om Monchy-le-Preux, over Vancourt, Ilenin, Puisieux, Beaumont-Hamel, Albert, Méricourt, Rosières, Vest om Roye til Vest for Noyon. Der foreligger aldeles ingen Meldinger om Forholdene Syd for Oise, og man kan vel derfor gaa ud fra, at Franskmændene har bevaret deres tidligere Stillinger dér, og al Fronten mellem Noyon og La Fere i Hovedsagen følger Floden. Dette faar dog indtil videre staa hen som uafgjort. Efter alt at dømme er denne Kamp Tyskernes store, afgørende Forsøg paa at tilkæmpe sig Sejren paa Vestfronten.
Hvorledes det vil gaa, kan man jo endnu ikke domme om; thi Kampene fortsættes stadig. Men hidtil er der fra tysk Side ikke naaei noget afgørende, strategisk Resultat, og efterhaanden som Kampen trækker ud, stiger Vanskelighederne ved at naa et saadant. Selv om Stillingen er meget vanskelig for Ententemagterne, er den endnu ingenlunde fortvivlet, ja den er i dette Øjeblik tilsyneladende gunstigere, end den var for et Par Dage siden. Intel er 'endnu afgjort, og del endelige Udfald vil afhænge af. hvem der har forstaaet at spare bedst paa sine Reserver. Paa den øvrige Del af Vestfronten har der under hele Slaget slaaet voldsomme Artillerikampe, navnlig i Champagne og Øst for Meuse. P a n d e n i t a 1 i e n s k e F r o n l har stærke Snefald hæmmet Operationerne. Forskellige .Meddelelser peger imidlertid paa, al Centralmagterne ogsaa dér forbereder et større Angreb, idet der navnlig overfor Bjærgfronten samles betydelige Troppestyrker og meget Materiel. Kampen i Italien kan dog næppe begynde før en Ugestid ind i April. Paa Krigsskuepladserne udenfor Europa er der kun blevet kæmpet i Armenien og i Palæstina. I Armenien har Tyrkerne erobret Trapezunt, Erzerum og Batum. Inde i Landet gør Armenierne vedvarende livlig Modstand, og de er velforsynede med Vaaben og Ammunition, som den opløste russiske Hær har efterladt. I Palæstina blev Kampene Nord for Jerusalem fortsat, og den 12. Marts gik Englænderne lidt frem Øst for Jerusalem—Nablus Vejen. Samtidig vandt engelske og indiske Tropper 5 km frem paa en Front af godt Ri km i Kystafsnittet. Efter nogle mislykkede Forsøg gik Englænderne derefter Natten mellem den 23. og 24. Marts over Jordan, og i Lobel af den 24. kæmpede de sig 13 km frem gennem vanskeligt Terræn til henimod Es Salt saml tog Jordanbroen væd El Howeij.
Den 28/3 1918. s.v.l.
