Paa den vestlige Krigsskueplads er Kampen i Flandern bleven fortsat. Den 27. Oktober rykkede Franskmændene frem paa begge Sider af Bixschoote—Dixmude Vejen. De erobrede Landsbyerne Verdrandemis, Ashoot, Merckem og Kippe og naaede den vestlige Udkant af Houthulstskoven.
Den 31. Oktober angreb Englænderne mellem Ypres —Roulers Jernbanen og Vejen fra Poelcapelle til Westroosebek. De havde en Tid Passchendaele inde; men Tyskerne kastede dem atter ud af Byen.
I Løbet af de følgende Dage lykkedes det Englænderne, dækkede af en vedvarende voldsom Artilleriild, at forbedre deres Stillinger Syd og Vest for Passchendaele og Sydøst for Poelcapelle og at afvise forskellige tyske Modangreb, af hvilke det kraftigste skele den 3. November om Morgenen Sydvest for Passchendaele.
Først den 6. November kom der igen el større engelsk Angreb, under hvilket Tyskerne mistede Pas- scliendacle, Mosselmark og Goudberg.
Englændernes Stilling blev meget forbedret ved denne Kamp, idel de blev Herrer over den vigtigste Del af Højdedraget om Passchendaelc og truer Tyskerne med ganske at fortrænge dem fra det høje tørre Land i denne Egn. Englændernes Stilling strækker sig nu i en stor Spids ind i de lyske Linier Syd for Houthulstskoven, og hvis Spidsen blot trænger lidL længere ind, maa det utvivlsomt føre til, at Tyskerne kommer til at lægge hele deres Forsvarsfront i Flandern, længere mod Vest.
Franskmændenes Sejr paa Aisnefronten den
23. 23. Oktober førte til, at Tyskerne Øst for det franske
Indbrudssted rømmede deres Stillinger paa Chemin-des-Dames den 2. November.
Paa Strækningen fra Froidmont Gaarden lil Egnen ved Corbény gik de tilbage Nord for Ailette. Landsbyerne Courtecon, Cerny-en-Laonnois, Ailles og Cliev- reux faldt i Franskmændenes Hænder. Et betydeligt Materiel blev gjort til Bytte. I Dagene siden den 23. Oktober har Franskmændene erobret 200 svære Kanoner og Feltkanoner, 222 Skyttegravskanoner og 720 Maskingeværer fra Tyskerne.
løvrigt har der ikke fundet betydeligere Kampe Sted i Frankrig, og Meldingerne har kun været fyldt med Beretninger om Artillerivirksomhed og Smaafæglninger. Blandt disse har nogle Kampe ved Verdun Øst for Meuse været de største.
I forrige Artikel sluttede Skildringen af Hændelserne paa den italienske Krigsskueplads med, at Italienerne havde rømmet deres Isonzolinie indtil Vippac.
Siden da har Begivenhederne antaget et kæmpemæssigt Omfang paa denne Front.
Det Stød, som Centralmagterne rettede mod Cividale, naaede denne By den 28. om Eftermiddagen. Samtidig besatte østrigske Tropper Gørz.
Stødet mod iCividale truede hele Isonzohærens Livsnerve, dens Forbindelseslinier, og Italienerne maatle derfor beslutte sig til at gaa tilbage.
Forholdene, hvorunder delle skele, var inegel ug mislige. Slore Dele a! 2. ilalienske Hær var hindret i al vinde ned paa Siellen: og maatte tiltræde Tilbagetoget gennem vanskeligt Bjærgland, og 3. italienske Hær truedes alvorligt fra Nord.
Allerede den 30. Oktober faldt Udine i Centralmagternes Hænder, og for at kunne faa 3. Hærs Hovedstyrke tilbage, maalle stærke ilalienske Arriéregarde- afdelinger optage Kampen i Terrainet Ost for Taglia- menlo og Syd for Udine paa Linien Pinzano, Dignano, Codroipo, Berliole, Pozzuole, Lavarino.
Det lykkedes dem al opholde Centralmagterne saa længe, at 3. Hærs Hovedstyrke naaede over paa Taglia- mentos vestlige Bred, uagtet Tilbagetoget var blevet hindret meget af daarligL 'Vejr og af den civile Befolkning, som i store Skarer forlod de truede Landsdele og opfyldte Vejene.
Men Arrieregarderne gik del stærkt ud over. Tyske Tropper Log Brohovedstillingerne ved Dignano og Codroipo med Storm. Samtidig blev den 31. Oktober Arriéregardeslillingen gennembrudt fra Nord, medens østrigske Tropper naaede Overgangsstedet ved Latisana mod Syd, hvorved meget betydelige Dele af Arréregarderne blev al’skaarne og fangne.
Centralmagternes Byltemeldinger steg Dag for Dag. Den 28. Oktober havde de taget 80,000 Fanger og 600 Kanoner, den 211. Oktober 100,000 Fanger og 700 Kanoner og den 31. Oktober 180,000 Fanger og 1500 Kanoner.
Den 1. November sLod Modstanderne nede i Slettelandet over for hinanden hver paa sin Side af Tagliamento. I Bjærgene havde Centralmagternes Tropper derimod kun langsom Fremgang. Mange italienske Afdelinger kæmpede tappert her Dage igennem, selv om de vai afskaarne. I Egnen Sydost for Tolmezzo var der Afdelinger, som kæmpede ganske isoleret lige til den 5. November, da havde de ikke mere Ammunition. Men i Slettelandet gik del til Gengæld saa meget hurtigere.
Allerede den 3. November tilkæmpede Lyske og østrigske Divisioner sig Overgangen over Tagliamenlo paa Banden mellem Bjærgene og Sielten. Gennembruddet kunde ikke begrænses, Tagliamento maalte forlades af Italienerne, og den 5. var Bomningen saa vidt tilendebragt, at Ostrigerne næsten uden Kamp kunde gaa over Floden ved Codroipo.
Samtidig maatte Italienerne beslutte sig til al rømme deres Stillinger paa Nordfronlen i Bjergene, og den 5. veg de, om end langsomt, overall fra Felladalen i Ost lil Col Bricon Nord for Suganadalen i Vest.
Tilbagetoget gik nu mod Piave.
Den 7. naaede man den lille Flod Livenza, hvor Italienerne en kort Tid standsede for ved Kamp at frigøre sig for Trykket af Forfølgelsen mod deres Hovedstyrker; men ogsaa denne blod gik Centralmagterne temmelig hurtigt over under hærlig Modstand fra italiensk Side, og den 10. stod Italienerne Vest for Piave fra Sasegana Lil Havet og Centralmagterne lige over for dem paa Flodens østlige Bred.
Imidlertid var Centralmagternes Tryk ogsaa vokset fra Nord og Nordost i Bjergene. Asiago faldt den 10. November. I ovre Piavedal Log Centralmagterne Belluno og rykker frem mod Fellre. Situationen i Bjergene er i det hele laget en saadan, al man vanskeligt kan lænke sig nogen større italiensk Modsland i Piave-stillingen, der trues stærkt fra Nord. Forholdene er imidlertid endnu saa lidet oplyste, at del er vanskeligt al fælde en paalidelig Dom.
Hidtil har Italienernes Tab været enorme. Centralmagterne melder, al de har lagel 250,000 Fanger og 2300 Kanoner fra dem, og hele Felttoget tegnede til at lage et yderst kritisk Forløb.
Eflerhaanden blev del dog klart, al del ikke vilde fore til en Katastrofe.
Hovedmassen af Hæren er aabenbart stadig beredt til al kæmpe, og dertil bidrager i boj Grad Befolkningens Holdning. Man kunde have ventet, at Nederlaget havde givet Anledning til Uroligheder i den letbevægelige ilalienske Befolkning; men de udeblev. Folket visle sig som Folk. Partislridighederne blev lagi hen, og alle Partiers Blade og Folkerepræsentanter var enige om al opfordre lil at holde ud saavel bag som ved Fronten.
For Vestmagternes Krigsførelse har Begivenhederne haft stor Betydning. Franskmænd og Englændere besluttede sig øjeblikkelig lil at yde Italien Hjælp, 'tropper blev sendt af Sled, hvormange vides ikke. General Fayotte nævnes som Chef for en af Grupperne. Men endnu betydningsfuldere var del, at de engelske og franske Ministerpræsidenter log lil Italien og foranledigede, al der blev dannet et o vers te Krigsraad for Vestmagterne, og at der lil delte blev knyllet en permanent interallieret Generalslab, i hvilken Generalerne Foch, Wilson og Cadorna har faael Sæde. Krigsraadet og Generalstaben har Siede i Paris.
Derved er der skabt Muligheder for del snævre Samarbejde mellem Vestmagterne, som hidtil er blevet savnet i saa hoj Grad.
General Diaz har afløst Cadorna som Øverstkommanderende for den italienske Hær.
Paa den østlige Krigsskueplads er der ikke sket noget af Betydning. Derimod har Rusland være I og er stadig Skueplads for store, indre Omvæltninger. Hvad der er skel, er ingenlunde tilstrækkelig belyst til, at man kan følge Begivenhedernes Udvikling i alle Enkeltheder; men i slore Træk synes der al være sket følgende:
Det maxiinalistiske Arbejder- og Soldalerraad ønskede at tilrive sig Magten og drev i den Anledning en voldsom og ihærdig Agitation i Hæren og Flaaden. Regeringen søgte al modvirke disse Bestræbelser. I Forparlamentet. prøvede Udenrigsministeren at paavise Uholdbarheden af den maximalistiske Fredsformel og Faren ved at slntle Krigen under Forhold, hvor Centralmagterne frit kunde ordne Spørgsmaalet om Østersøprovinsernes Skæbne efter deres egne Ønsker. Delte Skridt, der blev gjort for at vække de læsindigere Elementer til Bevidsthed om den truende Fare, gav Anledning til voldsomme Debatter, hvor Regeringen blev angrebet stærkt. Maximalisterne, der imidlertid fandt Øjeblikket modent til Handling, forlangte af Overkommandoen i Petrograd, at den kun maatte lyde Arbejder og Soldater- raadets Befalinger, og da dette blev nægtet, udstedte det Opraab derom til Troppeafdelingerne. Medens Kerenski protesterede herimod, forlangte Slotte hos Forparlamentet og søgte at jævne Sagen ved Forhandling, lod Arbejder- og Soldalerraadet i al Stilhed vigtige Punkter besætte i Byen, og Regeringen stod pludselig overfor den fuldbyrdede Omvæltning. Selv blev den arresteret efter en Kamp mellem Oprørerne og regeringstro Tropper. Kerenski undslap, og de sidste Meldinger lyder paa, at han med en ringe Troppestyrke nu kæmper med Maximalislerne i Petrograd.
Hvad Enden paa det hele vil blive, kan endnu ikke overses.
Selvfølgelig benyttede den maximalistiske Regering Øjeblikket til paany at faslslaa sin Fredsvenlighed ved at offentliggøre et Program for en ny Fredsaktion. Dette Programs Hovedpunkter er en retfærdig Fred uden Anneksioner og uden Skadeserstatning samt straks en. I Mannoders Vaabenstilstand, under hvilken Fredsforhandlingerne skal afsluttes.
Tage saa velvilligt forstaaendc dette Program er blevet modtaget af Centralmagterne, lige saa afvisende stiller Ententen sig overfor det.
Vestmagterne og Amerika er nu trætte af at kaste deres Millioner og deres Krigsmateriel i Gabet paa det ikke blot afmægtige, men ganske ansvarsløse russiske Folkesamfund, og Riget modtager indtil videre ikke noget som helst af nogen som helst Art fra disse Lande.
I Tyskland er der ogsaa foregaaet en Revolution; men af fredelig Art. Rigskansleren er gaaet af, og hans Afløser, Grev Hertling, har forst tiltraadt Posten efter at have sikret sig Stolle hos Partierne. Del parla- menlariske Princip er for første Gang blevet fulgt ved denne Besættelse. Dermed er der gjort et betydeligt Skridt mod en fuldstændig parlamentarisk Ordning af del tyske Forfatningsliv.
Amerikanerne har, med Øvelses- og Uddannelsesformaal for Øje, begyndt at deltage i Besættelsen af rolige Dele af den franske Front.
Samtidig med, at de driver deres Rustninger videre og har anmeldt 'deres Deltagelse i den forestaaendo interallierede Krigskonference, har de bidraget stærkt til at stramme Handelsforholdet til de neutrale Lande, særlig til Holland og Skandinavien. Hvis disse Lande ikke formnar at tilfredsstille Amerikas Fordringer, og det er mere end tvivlsomt, staar de overfor en Handelsblokade der fuldstændig henviser dem til sig selv og Ententens Fjender.
Uden for Evropa er der blevet kæmpet i Mesopotamien og det sydlige Palæstina.
I Mesopotamien angreb Englænderne Tyrkernes Stillinger ved Tigris, ca. 30 km Nord for Samarra og erobrede dem. Tyrkerne veg til Syd for Tekrit. Den 5. November angreb Englænderne dem der, og efter en Kamp denne Dag og den 6. besatte de Tekrit og erobrede store Oplag af Krigsmateriel.
I Palæstina begyndte Englænderne den 30. Oktober et Angreb paa den tyrkiske Front Gaza—Beerseba. Det første Stod blev rettet mod Beerseba, som faldt. Den 2. November tog Englænderne derefter paa Fronten ved Gaza nogle fremskudte tyrkiske Stillinger, og efter en Kamp Natten mellem den 6. og 7. faldt hele denne Del af Fronten. Allerede den 7. rykkede Englænderne gennem Gaza og naaede Wadi Hesi 12 km nordligere. Tyrkerne maatte efterhaanden vige paa hele Linien, skarpt forfulgt af de engelske Tropper, der den 8. eller 0. naaede Askalon 20 km Nord for Gaza. Forfølgelsen fortsættes stadig, og under denne falder der betydelige Mængder af Fanger og Krigsmateriel i Englændernes Hænder.
Den 12/11 1917.
S. V. L.
