LXXVI.
Paa den vestlige Krigsskueplads forLsaties den 27. September den Kam p, som var begyndt i F 1 a il d e r n den 2G. A rt il leriiklen steg til T rom m eild i T c rrain e t Øst fo r Yprcs, og Englæ nderne gik dere fter frem til stærke Angreb i Egnen Nordvest fo r Zonncbeke ved Ve jen til Pa ssclicndaele saml ved Yp re s -M e n in Vejen. Det sydlige Angreb blev fuldstændig afslaaet, medens det no rd lige naaede ind i nogle Pu n k te r af Tyskernes S tilling ved Vejen til Passclicndaele. Den følgende Dag maatte de dog atter opgive disse Fordele , og derm ed var K am pen endt, og kun A rlille rivirk som licd en vedvarede, a fb rud t af liyppige S tre jftogter og m indre Fod folksangreb , der ikke skabte nogen Æ n d rin g i SitnaLionen. Saaledes gik T id e n in d til den 1. O ktober om M o r genen, da T y ske rne paa en F ro n t af benved 2 km angreb Englæ nderne ved Y p re s— M enin Ve jen og drev dem noget tilbage til H jø rn e t af Polygonskoven . D er var saa Stilstand den 2.; men den 3. gentog Tyske rne deres Angreb ved Y p re s— M enin Vejen. De kunde dog ikke naa frem. Den engelske A r tille ri- og F o d fo lk sild stoppede dem overalt. Derefter satte det engelske A r tille ri ind med fo røget K ra ft, ikke blo t paa denne begrænsede Del af Fron ten men lige fra Ilou thulstskoven mod N o rd til Egnen ved Zandvoorde mod Syd. Ilden steg i Dagens L ø b gradvis til den største Styrke og vedvarede det meste a f N alten til den 4. fo r denne Dag at stige Lil T rom m eild i Morgentim erne. D ere fter brod Englæ nderne frem lil Angreb paa en F ro n t af ca. 12 km fra llam le ts T a a rn lil Jernbanen Ypres-Staden N o rd fo r Langem arck. Syd fo r Menin-Vejen, hvo r k u n ringe F rem ry k nin g var tilsigtet, naaede Englæ nderne hu rtig t deres Maal; men nordligere kom del til mcgeL liaarde Kam pe, der im idle rtid endte med, at de b ritiske T ro p p e r log Polderhock og Slottet af samme N avn sam l mange Claardc og. Smaaskove m ellem delte og Molcnaaresthoek, som ogsaa blev taget. Husene ved Ve jen fra Zonncbeke til Broodseinde sam t sidstnævnte Land sb y blev stormede, og Fod folk e t satte sig fast et godt Stykke Øst fo r T opp en af Højderyggen. N o rdlige re fald t Gravenstafel, den vestlige Del af Poeleapelle, Ren tel og N oo rdenhoek i Englæ ndernes Hænder. A lt i alt rykkede de deres L in ie r godt 11/2 km frem.
Tilfæ ld e t vilde, at Tyske rne samme Dag havde planlagt et større Angreb paa Englæ nderne og de rfo r havde samlet 5 D ivision e r i S tillingerne foran den Fron t, hvor Englæ nderne angreb. Disse D ivision e r blev overraskede af den engelske Spæ rreild, led svære Tab og kunde, hverken modstaa det engelske Stød eller anvendes Lil Modangreb. D elle bevirkede, at Tyske rne ikke hu rtig t nok formaaede at føre T ro p p e r frem til Modangreb, og sam tidig svigtede deres A r tille ri, fo rdi en fin Støvregn hindrede det i at bekæmpe de frem ry k kende engelske L in ie r virksom t. Kam pen blev de rfo r gennem ført hovedsagelig som ren Fodfolkskamp.
F ø rs t tidlig t paa E fterm iddagen lykkedes del T y skerne at sætte Modangreb i Gang Ost fo r Gravenslafel og N o rdo st fo r Langcm arek. Senere angreb de flere Gange ved Polygonskoven . M en ingen af disse Modangreb lykkedes. Natten og den følgende Dag fo rlob roligt, fraregnet A rlille riild e n og de sædvanlige Rekognosceringsfrcm slod , og denne R o kan tages som et fuldgyldig t Bevis for, at Tyskerne h a r lid t ganske sæ rlig haardt ved delte Angreb. Meget ustadige V e jr fo rh old lagde i de følgende Dage H ind rin g e r i Vejen fo r O perationerne og navnlig fo r Flyvernes Virksom hed . D e r blev desuagtet ud fort meget godt Arbe jde i Lu ften , og sam tidig steg A r tille riilden paany stadig i Styrke. Alle rede den 8. var det alm indelige A r tille rislag paany i Gang paa K am p fron ten i Flandern . Den 9. om Morgenen steg den til T rom m e ild, og Kl. 5-° Form . angreb engelske og franske T r o p per i Fo rening paa F ron ten fra et P u n k t Sydost fo r Broodseinde til Ilo u lb u ls t Skoven.
Franskmæ ndene havde de nordligste halvtredie km. De overskred den sumpede Ræk, Boenbeek, tog L a n d s byerne St. Jean Mangelaere og Veldhoek og rykkede deres P'ront benved 2 km frem, saa de kom til at slaa lige foran Sydudkanten af H ou thulst Skoven. Englænderne naaede med deres venstre F lo j denne Skovs Udkan t N o rd n o rd o s t fo r Poelcapelle. Denne Landsby blev erobret helt, og i dens Omegn fald t nogle Gaarde og Slo tlepunkle r i Englæ ndernes Hænder. Langs Vejen til Passchendaele rykkede de henved lfo km frem paa Højderyggen og hævdede det vundne overfor lyske Modangreb. Syd fo r Jernbanen YpresStaden havde de ogsaa Frem gang; men he r m aalle de opgive det meste af deres Gevinst overfor tyske Modangreb, som blev fort frem den 9. om Aftenen. Tyskernes Anslræ ngelser h a r senere sæ rlig været retlel mod det flade Ter.rain Syd fo r Jlw ulhulsl Skoven; men tle har ikke hid fo rt nogen afgørende Æ n d ring i Situationen, som er den, at dette vigtige, stærkt udstyrede og forsvarede Støttepunkt (H o ulh u lsl Skoven) nu er om klam ret helt fra Syd. I Kam pene i O ktober b ar Englæ nderne laget (>4(5-1 F'anger i Flandern , medens Franskmæ ndene samme Sted bar laget 400. Tyskerne h a r saaledes i de forsle 10 Dage af O ktober mistet næslen 1000 F'anger mere end i bele September Maaned. Det kan være en T ilfæ ldighed; men del kan ogsaa betyde, at Tyske rnes M and skab mere og mere svigter ove rfo r de idelige Angreb paa denne Fron t. Englænderne erklæ rer i hvert F’ald, at delle er Tilfæ ldet, og al selv fangne Lyske O ffice re r har ladet sig fo rlyd e med, al Situationen forekom dem uholdbar og fortvivlet. Paa den franske Fron t bar der foruden de sædvanlige A rlille rik am p e og Rekognosceringsforetagender ikke slaaet Kam pe af Betydning. Tyskernes V ir k somhed har vieret sæ rlig liv lig paa F ron ten ved Aisue i Chemin-des-Dames A fsnittet samt ved V e rdun Ost fo r Meuse. Sidstnævnte Sted har de under m indre Angrebsforetagender vundet lid t Terrain-ved L e Chaum e Skoven. P a a d e n i l a 1 i e n s k e K r i g s s k u e p lads cider stadig blevet kæmpet om Monte San Gabriele, og Italienerne bar paany vundet lid t T e rm in um iddelbart N o rd fo r dette Bjerg. F ile r s har der kun været m eldt om A rlille rik am p e og m indre Fod folk s fore tag cnder paa forskellige Dele af hele den lange Fron t. Saadannc Kam pe har sæ rlig fundet Sted mellem Adige og Brenla , paa Bainsizzaplaleauet og paa Carso. Sidstnævnte Sled salte O strigerne el større Angreb i Gang den 10. O ktober m ellem Vipp a cco og Caslognavizza; men de naaede ikke at fore del igennem. P a a d e n østlige Krigsskueplads rykkede Busserne den 2. O ktober deres P'ront 1C> km frem i Rigaa fsniltel og besatte Landsbyerne' K ronberg, S pilali og G rundulgaarden. D e r b ar io v rig l kun været m eldt om A rlille rik am p e ved D vin sk og Ibruez samt om m in dre Kam pe i Bukovina.
1 Rumænien har der fundet Sammenstød Sled Syd fo r Radusz. N o rd fo r Buzen og ved Donauknæol; men disse Kam pe har ikke fort til noget, og Situationen paa den østlige K rig sskueplad s er ganske uforandret. I Grækenland fo rlo b e r M obiliseringen planmæssigt, hvis man kan stole paa Meddelelserne. Den græske Regering forbereder Lov fo rslag om Handel med fjendtlige Landes U nd e rsaalle r og Beslaglæggelse af saadannc Personers lyjendomm c i Grækenland. A f K rigsbegivenhederne u d e n f o r E v r o p a har Kam pene i Mesopotamien og i Ø sta frika K rav paa Interesse. 1 Mesopotamien truede Centralm agterne med al ville angribe den engelske Styrke i Bagdadegnen fra Vest. Englænderne kom dem im idle rtid i F o rk ø b e t Næppe var den al ler hedesle AarsLid til Ende, fø r General M and rettede el overraskende Frem stød mod T y rke rn e ved E u p h ra l i Egnen om Ramadie. Ved en heldig Kom bina tion af fron talt Angreb og en langt udgaaende omgaaende Bevægelse mod Vest lykkedes det ham aL om ringe, slaa og tvinge til Overgivelse Størstedelen af Garnisonen i Ramadie. Derm ed er Bagdadzonen foreløbig sikret mod A n greb fra Vest. D er fald t et ret betydeligt B ylte i Englændernes Hænder. F’orelobig er del opg jort til 3 lal F'anger, 13 Kanoner, 10 M askinkanoner, 1001 Geværer og B eh old ninger af Am m unition , Ingeniønnalcriel, Klæ der, Baade og Jernbanem ateriel. I Ø s ta f rik a er G ue rillak rigen i de nordlige D is trik ter endt med en lille lysk Styrkes K apitula tion N o rd fo r Eyassisøen.
I det vestlige D is trik t har Belgierne den 9. O ktober besat Mateuge, som var den sidste H ovedplads i det Distrikt, der endnu var i Tyskernes Hænder. F ra M å lelige veg Tyskerne ud m od Syd. Ile r forfølges de af Belgierne fra N o rd , medens de fra Syd og Sydvest trues af engelske Kolonne r, som opererer i denne Eg n i stadig og nær F ø lin g med tyske A fdelinger. Paa Ilovcdkrigsskuepladsen trænger stærke engelske K olo n n e r frem gennem vanskeligt, vandløst L a n d ad tre Veje. Den midterste K olonn e try k k e r stadig Bagtroplien af den tyske Hovedstyrke, der gaar tilbage fra M bernkurudalen . Po rtugisiske K olo n n e r b olde r den sydlige Del af Rovuma. A f andre F o rb o ld i de krigsførende Lande, som kan faa Ind flydelse paa K rigen s Fo rløb , skal nævnes, at Bo rg freden nu synes a t v æ r e f o r b i i Tys k1 a n d.
Uoverensstemm elserne m ellem Rigsdagen og Rege ringen frem træ der stadig ved mange fo rskellige L e jligheder Sidst var det en In terpellation om al tysk A gitation i Hæren, der satte Sindene i Bevægelse, og Rigskansleren lnaalte prøve at anvende al sin Au to rite t fo r at forsone de vrede Guder, og fremhævede, at den evige Spaltning m ellem Regering og Pa rlam en t ikke kan bidrage fil at forhø je T illid e n i U dlandet til den tyske P o litik s Kurs. M en Forsoningsarbe jdet lykkedes ikke belt, tvæ rtimod lagde det Spiren til nye og alvo rligere Fo rviklin ge r, selv om den verserende Sag nok blev -bragt ud a f Verden. Rigskansleren parrede nemlig sit Fo rsva r med et Angreb paa M indrelalsso cialisle rne , hvem ban beskyldte fo r at have støtteL et Mytteri, som b a r fundet Sted paa 3 af den tyske Flaad cs Skibe. B eskyldningerne vakte en Storm af Fo rbitrelse til L iv e saavel bos de angrebne som bos Tilhørerne . M ind relalsso cialisterne protesterede kra ftig t mod Beskyldningen, og den Om stændighed, at der ikke forlængst e r re jst T ilta le m od dem, tyder utvivlsom t paa, at denne B e skyldning ogsaa er stærkt overdreven. Men ved saaledes at sælte Pa rtie t nden fo r Loven og hæfte en ærekrænkende M istanke ved det, faar det gamle so cialistiske Dogme om P ro le tariatets Retsløsbed sikkert ny og frisk Vin d i Sejlene, og denne Vin d kan nem t stige til en Storm. I R u s la n d er Fo rvirrin g e n foreløbig resulteret i, at der er dannet et K o a l i t i o n s m i n i s t e r i u m med K e r e n s k i som M inisterp ræ siden t og 5 socialistiske og 10 borgerlige Ministre. Den dem okratiske Kon feren ce b ar endt siL Arbe jde og dannet et „F o rp a rlam e n t“ paa 305 Medlemm er, af hvilke 185 bo re r til Socialdem okratiet, 120 til de b o rgerlige Partier. Forparlam en te t b ar kun Ret til at stille Spørgsmaal til Regeringen, tage Initia tivet i Sager, der angaar Staten, og drøfte Fo rslag og Fo rhold sregler, der er underlagt Regeringens Prøvelse.
D e r synes al være tilvejebragt en vis Ligevæ gt i Fo rh olden e ved, at de borgerlige P a rtie r b a r Fle rta l i M iniste rie t og Socialisterne h a r M a jo rite t i F o rp a rla mentet; men denne Ligevægt maa nødvendigvis kun være, ustadig. Denne Antagelse styrkes ved, at A rb e jder- og Soldaterraadet ønsker, at det revolu tionæ re D e m okra ti belt skal overlage Magten. I samme Retning peger dets V alg af Bureau, der b a r vist, at M axim alislerne b ar Overtaget i denne Forsam ling , idet 4 af Bureauets 7 M edlemm er tilh ø re r denne Gruppe. D e r er forbered t Samm enkaldelse af et storL Delegerelmode fra sam tlige Arbe jder- og Soldaterrad i R u s land. Mødet skal drøfte Reglerne fo r en Fællesoptræ den. Fo rin d e n delte Møde, der skal begynde den 2. N ovem ber, er traadt sammen, v il de r form oden tlig ikke ske noget; men derefter maa man være forbered t paa, at der paany v il blive vendt op og ned paa Forholdene . A lt imens breder An a rkie t og O plø sningen sig i det store, russiske Rige. Finland b ar erklæ ret sig fo r Republik . D el skal styres af Landdagen, som skal udøve Lovgivning sm yn digheden, og en Præ sident, valgt paa 5 Aar, der skal repræsentere Land e t udadtil, danne M inisterium , stadfæste Love, udnævne højere Em bedsmæ nd og have Ret til at benaade. ‘ M inistrene skal k u n være ansvarlige o v e rfo r Landdagen. F o rh old e t m ellem Fin la n d og R u sland skal ordnes ved Overenskom st m ellem Landenes lovgivende Kam re; m en hvis det ikke skulde lykkes at faa en Overenskom st i Stand, m ener man ogsaa, at de 2 F o lk kan leve fuldstæ ndig uafhængige a f hinanden. M ulig vis vil Spørgsm aalet om deres indbyrdes F o rh o ld kunne fo re lægges Fredskon ferencen til Afgørelse.
I Ukraine b ar man delvis fulg t Fin la n d s E k s empel. Generalsekretariatet fo r U. b a r rettet et O praab til R c folkning cn om, at det vil begynde at regere Landet. I Tascbkent dannedes i Begyndelsen af O ktober en Revølulionkom ité , som ikke vilde anerkende den provisoriske Regering. Den blev støttel af en Def stedlige T rop p e r; men Regeringen skred k ra ftig t ind, og Ta scbken t er blevet besat af et Detachem ent under General K o rovnitschcnko , der h a r arresteret Lederne. Fo rh oldene er dog endnu ingenlunde genoprettede, idet en i Fo rbindelse med Opstanden udb rud t Strejke stadig vedvarer. Ru sland s Transportvæ sen, der i Fo rve jen er Rigels store svage Punkt, b ar truet med at gaa helt i Staa ved en Jernbanestrejke, der dog synes at være bleven afværget i den ellevte Time. F r edss p ø r g s m a a 1 e t er ikke komm et sin L ø s ning nærmere. Dog skal noteres, at U den rig sm inister Kublm ann lia r udtalt, at T y sklan d var beredt til F o rh a n d lin g om alle de svævende Fred sp roblem e r und tagen om et, nemlig Flsa ss-Lo th ringen s Udlevering til F ran k rig . D el vilde T y sklan d ald rig gaa ind paa, saa længe en Lysk Næve kunde a ffyre et (ievær. Denne E rklæ ring har tilsyneladende intet Ind tryk g jort paa Ententen, og sam tidig har Striden bredt sig, idet U r u g u a y og P a r a g u a y a fb ryder den d ip lo matiske Fo rbindelse med Tyskland .
Den 11/10 1917. s. v. I.
