Paa den vestlige Krigsskueplads har der spredt over det meste af Fronten været Artillerikampe og mindre Fodfolksforetagender, der nærmest kun har haft Rekognosceringsøjemed. Større Kampe har kun fundet Sted i Flandern og ved Verdun.
I Flandern begyndte Artillerikampen at antage et meget betydelig Omfang og stor Styrke allerede den 14. og 15. September, navnlig paa Strækningen mellem Houthulst Skoven og Lys (se Skitsen). Den voksede stadig i Styrke paa denne Del af Fronten, indtil den 20. September, da den kort før Daggry antog Karakter af Trommeild og blev efterfulgt af et engelsk Fodfolksangreb paa en Front af ca. 12 km mellem Kanalen; Ypres—Comines og Langemarck.
Ved Vejen Ypres—Menin erobrede Englænderne Veldhoek (Veldock) c. 3 km Vest for Cheluvell og den vestlige Del af Polygonskoven, som ligger umiddelbart Syd for denne Landsby. Paa Fløjene naaede de ligeledes at fastholde nogle Skove og Gaarde mod Tyskernes forbitrede Modangreb; men mange Steder var de under den første Del af Angrebet naaet betydelig længere frem end til den Linie, som de sluttelig formaaede at fastholde. Som Eksempel paa det tyske Forsvars Haardnakkethed skal hlot nævnes, at der alene mod den engelske Fløj 6 Gange blev sat store Modangreb i Gang.
Kampene fortsattes den 21., uden at Tyskerne dog 329
formaaede at vinde noget. Ja, Englænderne udvidede endog enkelte Steder deres Stillinger, saaledes Øst for St. Julien, hvor de besatte et Par Gaarde.
Ogsaa Natten mellem den 21. og 22. fortsattes Kampen. Tyskerne angreb med meget store Styrker dels paa begge Sider af YTejen fra Ypres til Menin, dels Øst for Langemarck. Begge Steder strandede Angrebene.
Derefter ebbede Kampen ud. Englænderne havde flere Steder skudt deres Linier indtil 2 km frem og havde taget ca. 4000 Fanger. Men de havde ogsaa lidt betydelige Tab. De hævder imidlertid, at Tyskernes Tab har været meget større, bl. a. anføres, at Dagen den 20. September har kostet Tyskerne ca. 22.000 Faldne og Saarede, og at det forudgaaen.de Bombardement, der strakte sig over 6 Dage, menes at have paaført Tyskerne et Tab af ca. 10000 Mand.
Der var derefter Ro paa den omstridte Front et Par Dage; men den 25. September rettede Tyskerne et meget kraftigt Angreb mod de engelske Stillinger Øst for Ypres. Angrebet var navnlig rettet mod 2 Punkter, nemlig lige Nord for Vejen fra Ypres til Menin og umiddelbart Syd for Polygonskoven mod Højdedraget med Hamiets Taarn.
Det lykkedes dem i første Stød at trænge ind i de engelske Linier, men om Eftermiddagen kastede et engelsk Modangreb dem ud igen.
Den 26. begyndte Englænderne et nyt stort Angreb paa Strækningen fra St. Julien til lidt Syd for Klein Zillebeke.
Fra Øst for St. Julien til Ypres—Menin Vejen trængte de godt 1 km ind i de lyske Linier. Zonnebeke blev erobret, og Ost for Veldhoek uanede de næsten Cheluvell. Syd for Vejen Ypres—Menin ryddede de Polygonskoven for Fjender og erobrede det tyske Skyltegravssyslem Øst for denne Skov. Hojden ved Hamiets Taarn, hvor Kampen var haardest og Fremgangen mindst, ca. fo km, rensede de helt for tyske Tropper og erobrede stærke Lyske Fellværker paa dens østlige Skraaninger.
Kampen var ogsaa denne Gang meget forbitret, og den skal have kostet Tyskerne svære Tab under deres mange Modangreb. Hidtil har Englænderne indbragt ea. 1600 Fanger.
Ved Verdun angreb Franskmændene den 11. September de tyske Stillinger paa Fronten fra Fosses-Skoven til Le Chanme Skoven (se Skitsen).
Franskmændene tog Caurieres-Skovens og Fosses-Skovens nordlige Udkanter og nærmede sig Vejen fra Beaumont til Ornes. Endvidere Log de hele Le Chamne-Skoven og Højderne, der Nord og Ost for Garnieres-Skoven behersker Landsbyen Ornes. Tyskerne gjorde ogsaa haard Modstand her, øg Kampen bølgede frem og tilbage, hvilket foranledigede Fremkomsten af tyske Meldinger, der sagde, at Angrebet i Hovedsagen var blevet afvist. Meldingerne om senere Kampe har imidlertid tilfulde godtgjort, al Franskmændene den 11. naaede de Resultater, som de angiver.
Artillerikampen var i de følgende Dage meget voldsom Ost for Meuse, og den 11. lykkedes det Tyskerne under et Angreb at trænge ind paa en Front af 500 m i de franske Stillinger Nord for Caurieres-Skoven. De fik imidlertid kun Lov Lil at beholde en meget ringe Del af del vundne, og i Løbet af de følgende Dage maatte de vistnok opgive det helt.
Artilleriet forlsalte stadig sin Virksomhed, og paa den nordlige og nordøstlige Del af Kampfronlen ved Verdun arbejdede Fodfolket ogsaa det meste af Tiden med slorre og mindre Angreb indtil den 24. September, da et noget større tysk Angreb fandt Sted Nord for Le Ghaume-Skoven. Det blev ledsaget af mindre Angreb Nord for Bezonvaux og Sydøst for Beaumont.
Ogsaa under delte Angreb naaede Tyskerne i Begyndelsen enkelte Steder ind i de franske Linier; men efter Modangreb og forbitret Nærkamp blev de paany kastede ud og efterlod Stillingen og et halvt Hundrede Fanger i Franskmændenes Hænder.
Siden da har Arlillerikampen vedvaret Ost for Meuse mellem Beaumont og Bezonvaux.
Paa den italienske Krigsskuepladser Kampene gaaet i Slaa, og tle sidste Uger har kun været oplaget af Artilleriild og mindre Fodfolksforelagender.
Kampene holdt længst ved omkring Monle San Gabriele, og del endte lilsidsl med, at Italienerne maatte opgive nogle af deres Stillinger paa delte Bjergs nordøstlige Skraaninger. Italienerne paastaar, at Ostrigerne alene lil Forsvar af dette Bjerg maatte overføre 40— 50 000 Mand fra Ostfronten, og at Isonzokampenes største Betydning ligger i, at Centralmagterne blev hindret i at fuldføre det Fremslød mod Sydruslands Kornkamre, som synes at være blevet indlede! ved Offensiven i Rumænien og i Galizien. Der er sikkert ikke saa lidt, som Laler for, at den indledede Offensiv mod Rusland gik i Slaa, bl. a. fordi Italienerne og Vestmagterne angreb saa stærkt; men del er næppe Isonzokampene alene, som har bevirket Standsning. Man maa desuden ikke glemme, at Centralmagternes Tropper allerede nu har saa store Opgaver at løse, al det næppe kan ligge i Hærledelsens Interesse at forøge Omfanget af disse Opgaver, og en saadan Forøgelse vilde finde Sted, hvis de skulde trænge længere frem mod Ost.
Paa Salonikifronten erobrede Franskmændene kl. 9. September Vest for Maleck Søen Landsbyerne Gradislc, Rubue, Gorac og Griber, og den 10. fortsatte de Fremrykningen og besatte Graboviea og Premisti. Samtidig log Italienerne nogle fjendtlige Forskansninger i Osumdalen Sydost for Berot
Den 12. erobrede Franskimendene Landsbyen Pogradee paa Oebridasøens sydøstlige Bred og trængte benved 1 km Fengere mod Nord, og paa Soens vestlige Bred log de Mumulisla og naaede Højde 1704 9 km Nordvest for denne By. Denne Højde erobrede de nogle Dage senere, vistnok den 19. eller 20. September. Samtidig Log Artilleriilden til paa hele Salonikifronten. Ilist og her kom del ogsaa til mindre Betydende Fodfolkskampe.
Ved de foran nævnte Operationer mellem Oehrida og Maleck Søerne saml i Osumdalen synes Forbindelsen mellem Italienerne i Albanien og den egentlige Salonikihær al være endelig sikret.
Fra disse Egne skal iøvrigl kun nævnes, at den græske Regering har erklæret Provinserne Laconien, Arcadien og Larissa i Belejringstilstand.
Paa den østlige Krigsskueplads har Russerne i Egnen ved Riga trykket fremskudte tyske Styrker, vistnok hovedsagelig Rytteri, tilbage forskellige Steder ved og Syd for Vejen fra Riga til Wenden. De tog først Moritzberg og Ny Kaipen, senere besatte de Kulis ved Kysten af Rigalmglen og naaede Linien Moritzberg—Welz—Wake—Dossorum—Gaard en Alt Kaipen—Nigalas.
Endelig tog de Kirkegaarden Sydvest for Ilapsal paa Aas nordlige Bred og en Gaard Syd for Sissegal. Nordvest for Friedrichstadt tog de en Skov Syd for Bidec, og samtidig steg det russiske Artilleris Virksomhed ved Dorne, Luzk, Brodv og Tarnopol. Nogen som helst Ændring i Situationen hidførle disse Begivenheder dog ikke. Russerne bar ikke samlet sig lil større Forelagender noget Sled, dertil egner deres Tropper sig næppe for Tiden.
Tyskerne bar benyttet sig af denne Svagbedsfilsland til med ringe Tab at udvide deres Dvinaomraade.
Den 21. September gennembrød de Russernes Eront Vest for Dvina i Egnen Nord for Jacobstadt, og som Følge heraf rømmede Russerne den 40 km brede øg ea. 10 km dybe Brohovedslilling foran Jacobstadt, og denne By faldt i Tyskernes Hænder. Den 23. havde Tyskerne overalt naaet Dvina fra Liwenhof til Stockmannsbof.
Under denne Kamp faldt ea. 4000 Russere i Fangenskab, og Tyskerne erobrede 55 Kanoner, hvoraf 5 var af Kaliber fra 20 til 28 cm.
Paa den Rumænske Front har der kun staaet betydningsløse Kampe, og alt i alt er Situationen paa hele Østfronten uforandret.
I Østafrika gør Englænderne og Belgierne nu atter gode Fremskridt, og det ser ud til, al de tyske Styrker efterhaanden er bragt i en vanskelig Situation.
Efterretningerne fra U. S. A. lyder paa, at Flaaden nu har 3 Gange saa mange Skibe under Kommando som for 6 Maancder siden. Hæren skal have naaet en Styrke paa næsten 1,5 Million Mand, som er under Uddannelse, idet de fordeler sig med ca. 400,000 Mand paa den regulære IIær, ca. 500,000 Mand paa Nationalgarden og ca. 600,000 paa den udskrevne Værnepligtsliær. Der sker uhyre Materielanskaffelser, og Krigsbevillingerne andrager 11 Milliarder Dollars, hvoraf de 4 er bestemt til Laan for Forbundsfællerne.
Amerikanerne har været meget virksomme for at skærpe Handelskrigen. Fn hel Kække Varer, som har Interesse ogsaa for os, er del nu praktisk talt forhudt aL udføre fra Frislalerne, og der har i hvert Fald været Tale om helt at lukke af for Udførslen til Skandinavien, Holland, Spanien, Schweiz, Grækenland og de af Centralmagterne besatte Egne.
I Rusland er de indre Forhold og Forholdene i Hæren stadig lige fortvivlede. Korniloffs Opstand er vel endt med, al lian, og med ham mange højere- staaende Officerer, er arresterede og skal stilles for en Domstol; men Opstanden gav Anledning til paany at vende op og ned paa alt baade i Ilæren og i Laudets Styrelse, hvor Iverenski vel for Tiden har Magten af Navn men sikkert uden egentlig al kunne udøve nogen større Myndighed.
I Hæren er Disciplinen vistnok forsvundet helt under Opstanden, der gav Anledning til Dannelse af frivillige Detachementer, der under Paaskud af al bekæmpe Revolutionen arresterede eller simpelthen skød de Refalingsmænd, som ikke faldt i deres Smag. Delle Uvæsen har Kcrcnski søgt at stoppe; men samtidig har han svækket Ilærledelsen meget alvorligt ved bestemt at fordre, at alle Officerer, der ikke var eller mentes al være vaskeægte Revolulionsmænd, skulde fjernes fra Kommandoposter og Stabe. Selv har han overlaget Overkommandoen.
I politisk Henseende har Landet lidt under permanent Ministerkrise og maximalislisk Rummel.
Situationen blev skærpet i betydelig Grad derved, at den maximalistiske Fraktion af Arbejder- og Sol- dalerraadet benyttede sig af den almindelige Forvirring til at faa vedtaget en Resolution om. at del revolutionære Proletariat og Bønderne skulde overtage Magien, at Rigsraad og Rigsduma øjeblikkelig skulde ophæves, en almindelig demokratisk Fred skulde sluttes, Finland og Ukraine skulde have Lov til at ordne sig, som de vilde, og den demokratiske Republik straks proklameres.
Kun det sidste skele. De besindigere Elementer fik iøvrigl stoppet Sagen saa vidt, al det ikke med del samme udartede i fuldstændigt Anarki. Magien blev overdraget til 5 Ministre med Kerenski i Spidsen; men Dannelsen af dette Ministerium er stadig et ret uløseligt Problem. Desuden blev bestemt, at der den 26. September skulde sammentræde en demokratisk Konference i Petrograd, som skulde bestemme om Begeringens Sammensætning og førelse, indtil den konstituerende Forsamling kan træde i Virksomhed.
Under alt delle var Kerenski Genstand for de voldsomste Angreb i den maximalistiske Presse, ved hvilke den tidligere Landbrugsminister Tschernov synes at have spillet Hovedrollen, lian ønskede vist selv al overlage Regeringen. Alle Steder mødte der Kerenski Vanskeligheder, og Rusland viser mere Tendens til at falde skilt ad i sine enkelte Bestanddele end til al holde sammen.
Donkosakkerne har dannet en Art Lokalregering der imidlertid kraftigt hævder, at den er loyal mod Riget og Revolutionen; men desuagtet betyder den en Deling af Rigets Magt. Og i Ivief er der aabnel en Kongres af Rigels fremmede Nationaliteter for at tilvejebringe et Grundlag for disse F'olks frie Udvikling.
Imidlertid er der dog ogsaa Tegn til, at store Kredse i Rusland er ved at komme til fuld Bevidsthed om Rigets alvorlige Situation. Det er den megen Tale om Fred. der har lydt i den sidste Tid, som har bragt folk til at lænke over Situationen og til at fastslaa, at del værste, der kunde ske for Rusland, var en F'red i den nærmeste Fremtid, da Rusland saa vilde være sikker paa at komme til at betale Gildet, selv om alt mulig andel i dette hjemsøgte Land er usikkert.
Man ser derfor det Særsyn, at russiske Blade nu næsten er de ivrigste til at advare mod den forhastede F’red, som Revolutionen gav Formlen for.
Den 28/9 1917.
S. V. L.
