Paa den vestlige Krigsskueplads begyndte der den 28. April atter et stort Slag paa den engelske Front mellem Lens og Guéant, ca. 10 km Nordøst for Bapaume og 5 km Nord for Landevejen fra denne By til Cambrai. Afstanden fra Lens til Guéanl er i Luftlinie ca. 31 km. Englændernes Hovedslød blev ført i Afsnittet mellem Vejen Viiny—Ache- ville og Monchy-le-jPreux, og Kampen var særlig haard Nord for Scarpe mellem Acheville og Roeux og i Scarpe- Ndalen, der i udpræget Grad egner sig for et systematisk Maskingeværforsvar og af Tyskerne er udstyret meget kraftigt med disse Vaaben.
Den 28. lykkedes del Englænderne paa den nordlige Fløj al erobre Landsbyen Arleux med tilstødende Stillinger i en Udstrækning af 2 km Nord og Sjal for Byen. Mellem Oppy og Gavrelle tog de tyske Skyttegravssystemer og kom i Besiddelse af vigligt Terrain. I Egnen om Roeux formanede de imidlertid ikke al vinde frem, ojg efter fortsatte Kampe i de følgende Dage naaede de kun at befæste deres Stillinger i dette Afsnit. Syd for Scarpe lykkedes det dem derimod at vinde og holde Terrain Nord for Moneby-le-Preux. Sydligere forblev Situationen uforandret.
Tyskerne satte meget stærke Modangreb ind, navnlig imellem Monchy-le-Preux og Scarpe, og vedblev dermed i de følgende Dage, samtidig med at deres Artilleri udfoldede en betydelig Virksomhed.
Denne Virksomhed, der fremkaldte Modforholdsregler fra engelsk Side, steg vedblivende i Dagene indtil den 3. April, da der paany blev indledet et stort Slag i den samme Egn, fra Croisilles til Arleux. Det var ogsaa denne Gang Englænderne, der begyndte Angrebet. De vandt dog kun smaa Fordele paa Fløjene. Øsl for Arleux tog de Landsbyen Fresnoy med tilstødende lyske Skyttegrave, og Øst for Croisilles trængte de ind i de stærke tyske Stillinger ved Bullecourt. I Hovedsagen var Angrebet dog standset, og dette synes at have været Tegnet til, al Tyskerne fordoblede deres Modangreb i de følgende Dage.
Den tyske Hærledelse satte efterhaanden meget betydelige Styrker ind i Kampen, der i Hovedsagen ikke var endt før den 8. Af Meldingerne faar man det Indtryk. at Tyskerne har ment Øjeblikket kommet til al forsøge at slaa Englænderne, efter at disse havde lidt saa meget under de foregaaende Kampe. Mange friske Divisioner, der formodentlig er taget fra Østfronten, hvor Revolutionen har lammet Rusland, bleve kastede ind i Kampen; men til Trods for en uhørt Ødslen med Menneskeliv og en utrolig Ilaardnakkelhed og Energi i Angrebet, mislykkedes den Lyske Modoffensiv totalt. Den 8. lykkedes det Tyskerne paa den nordligste Fløj at tilbageerobre Fresnoy, og et Par Dage tidligere vandt de lidt Terrain ved Landevejen Arras— Cambrai; men Lil Gengæld naaede Englænderne paa den sydlige Fløj ind i BullecoUrt, og over hele Resten af den lange Front skele der ingen Forskydning i Stillingerne.
Forholdene paa den franske Del af Fronten har sikkert bidraget meget til, at Tyskerne ikke formaael at bryde Englændernes Modstand; thi Franskmændene lod dem ikke i Ho.
Kampen er ingenlunde helt ophørt i Egnen ved Chemin-des-Dames og Nordvest for Reinis, og fra den
30. April tog det franske Artilleri paany fat med stor Kraft, og Artilleriilden tiltog stadig i Styrke hele denne Dag indtil Kanonaden den 31. om Morgenen voksede til den største Voldsomhed. Det paafølgende franske Fodfolksangreb spændte dog kun over et forholdsvis begrænset Terrainafsnit Dst for Reims og havde ogsaa kun meget begrænsede Maal, som i Hovedsagen synes at være blevet naaedc, idet Franskmændene tog flere befæstede tyske Linier fra Mont Gornillcl til Syd for Beine (12 km Øst for Reinis) og skød deres Front fra 1/2 til 1 km. frem. Østligere vandt de lidt Termin paa de nordlige og nordøstlige Skraaninger af Mont Haul indtil Vejen fra Nauroy til Moronvillers. I de føl gende Dage vandt Franskmændene under idelige Kampe mere Terrain i Skoven Vest for Mont Cornillet og afviste talrige, kraftige Modangreb paa Fronten Øst for Reims; men Hovedkraften blev dog lagt i Fremstødene ved Chemin-des-Dames.
De langvarige Kampe begyndte her den 5. April, altsaa medens del tyske Modangreb paa den engelske Front var under sin kraftigste Udvikling. Franskmændene tog denne Dag Craonne og flere Støttepunkter Øst og Nord for denne By. Vest for Craonne udspandt der sig samtidig voldsomme Kampe om Chemin-des- Dames Linien, særlig om Mont d’hiver.
Nordvest for Reims angreb franske Tropper de tyske Stillinger og besatte den forreste tyske Skyttegravslinie paa en Front af 1 km.
Nordøst for Soissons tog Franskmændene 6 km af den tyske Stilling Sydøst for Vauxaillon, Øst for Laf- fauxmøllen vandt de Terrain og Nord for Nanteuil- la-Fosse og Sancy. Mønt d’hiver blev erobret sammen med Landsbyen Chevreux; men disse Lokaliteter kom først fast i Franskmændenes Besiddelse efter langvarige og forbitrede Kampe, der bølgede frem og tilbage. Efterhaanden kom Franskmændene dog i Besiddelse af hele Højsletten fra Øst for Cerny til Craonne.
Mod dette franske Angreb maatte Tyskerne anvende betydelige Kræfter for at lægrænse dets Virkninger. Flere nye Divisioner blev ogsaa sat ind i Kampen her; alene mod Afsnittet Cerny—Craonne optraadte 4 tyske Divisioner, som ikke tidligere havde været paa denne Del af Fronten. Men desuagtet strandede alle tyske Modangreb, ja det lykkedes endog Franskmændene i de følgende Kampe at erobre flere vigtige Støttepunkter Nord for Laffauxmøllen og Nord for Braye-en-Laonnois. 1 Egnen ved Craonne satte Franskmændene sig endog tilsidst i Besiddelse af den tyske Hovedmodstandslinie Nord for Vanclerc-Plateauet.
Selv efter at de tyske Modangreb i Hovedsagen var ophørt i del engelske Afsnit, vedblev Tyskerne med
Mellemrum at rette forbitrede Modangreb mod de ny- vundne franske Stillinger i Chemin-des-Dames Afsnittet; men hidtil er de alle strandede under uhyre Ofre.
I det franske Afsnit mistede Tyskerne under disse Kampe over 6000 Fanger, medens Franskmændene kun msitede nogle faa Hundrede.
Selv om Kampene’ikke har bragt Ententetropperne større, 'terrainvinding, er de dog afgjort faldet ud til deres Fordel, og man kan ikke fri sig for den Tanke, at de vilde være endt med et betydelig tysk Nederlag, dersom Rusland havde været i Stand til at hjælpe til ved at hinde stærke Kræfter.
Paa den østlige Krigsskueplads sker der imidlertid praktisk set intet som helst, og uagtet den provisoriske, russiske Regering med Iver forsikrer, al den vedblivende slaar hjælpende ved Vestmagternes Side, bidrager den dog i Realiteten ved sin komplette Magtløshed til at vanskeliggøre Kampen for Franskmændene og Englænderne.
Magtløsheden hidrører fra, at visse yderliggaaende Retningers Tilhængere soger at fiske i rort Vande og tvinge deres specielle Anskuelser og Interesser igennem, og den 3. og 4. Maj kom del i Petrograd til regulære Gadekampe mellem disse og de borgerlige Elementer. De sidste gia af med Sejren, til Trods for at talrige Militærpersoner deltog i Sammenstødet.
De yderliggaaende Retningers agitatoriske Indflydelse paa Dele af Hæren, har i del hele taget været meget uheldig, og den provisoriske Regering har energisk protesteret imod, at Hæren inddrages i Partistridighederne. da delle vilde medføre Anarki.
Den eneste milihere „Forbedring“, der hidtil er indført af Revolutionen, er imidlertid en Forhøjelse af Soldaternes Lønning, hvorved Staten faar en maanedlig Merudgift paa 42 Millioner Rubler. Ellers har Revolutionen kun medført militær Svækkelse.
Paa Salonikifronten er Kampvirksomheden stigende. Den 5. Maj erobrede franske og venizelisliske Tropper fremskudte bulgarske Stillinger ved Sjumnica paa en Front af f> km. Senere har de — vistnok den 7. Maj — afvist flere bulgarske Angreb paa disse Stillinger.
Efter livlig Artilleriild blussede Kampen den 8. Maj op over næsten hele Fronten mellem Ochrida Søen og Doiran Søen. Meldingerne om disse Kampes videre Forløb er imidlertid endnu for modstridende og ufuldstændige til, at man kan danne sig el paalideligt Billede af dem. Del ser dog ud til at Salonikihæren forskellige Steder har vundet Fordele.
Paa den italienske Krigsskueplads har daarligl Vejr og Eftervirkningerne af den lange og strenge Vinter hidtil lagt Hindringer i Vejen for en aktiv Optræden i større Stil. Til Dato har Italienerne derfor haft gyldige Grunde for deres Passivitet. Hvorvidt gunstigere Vejrforhold vil bringe Liv i Italienernes Operationer eller ikke kan naturligvis ikke siges.
Landet har sikkert lidt en Del under Undervandskrigen, og Folkestemningen har til Tider ikke været lige paalidelig. Det ser imidlertid ud til, at Italien har taget sit Parti og fuldt tid vil støtte Ententens Vestmagter i deres Bestræbelser efter at vinde en sejrrig Afslutning paa K rigen. Dersom Italienerne virkelig formaar at sætte en alvorlig Offensiv i Gang, er der derfor nogen Grund til at vente en saadan om nogen Tid. Men om'de formaar det, er netop det store Sporgsmaal, som endnu ikke kan besvares.
I Tyskland ser man officielt meget forhaabningsfuldt paa U ndervandskrigen. Regeringens Medlemmer mener, at Undervandsbaadene har sænket 1326 Skibe i 3 Maaneder med tilsammen 2,8 Millioner Tons, at Englands Indførsel derfor snart vil blive sat meget ned, at mange for Krigen uundværlige Varegrupper maa formindskes i en saadan Grad, at England ikke kan bære Krigens Byrder. Tyskerne venter, at der ikke kan findes nogen virksom Maade til Undervandsbaadenes Bekæmpelse, og at Englands AgerbrugsforhoIdsregler for 1918 saavel som den amerikanske Plan om al bygge 1000 Træskibe a 3000 Tons vil komme for sent.
Hvad England angaar, har Stemningen i Bladene ved mange Lejligheder vist Tegn paa en betydelig Nervøsitet, som dog ikke maa tillægges for stor Betydning. Fra Regeringens Side siges, at den tyske Fremstilling af Forholdene er noget overdreven, og saavel engelske som amerikanske Marinemyndigheder har bebudet særdeles virksomme Forholdsregler mod Undervandsbaadene, Heri kan dog ligge en god Del Politik; men paa et Omraade, hvor en tendenløs Fremstilling er udelukket, er der fremkommet en officiel Erklæring, som fuldt ud viser, at Englands Forplejningsvanskeligheder i hvert Fald aldrig vil blive større, end at de kan overvindes med lidt god Vilje.
Levnedsmiddelkontrolløren, Lord Devonport, har nemlig erklæret det for unødvendigt at indføre Brødkort i England, da den frivillige Rationering havde virket saa gunstigt, at man alene ved den kunde komme igennem til næste Høst, oven i Købet med et rigeligt Overskud. Mangel paa Kød vilde der heller ikke blive; men det milde være hieldigst at opretholde de kødløse Dage.
Dermed turde en god Del af det Lyske Haab om at tvinge England ved Undervandsbaadene være endelig skrinlagt.
Og alt imens modarbejder Undervandskrigen paa den virksomste Maade Fredsviljen i Folkene.
Ikke blot de tyske borgerlige Partier men ogsaa tyske Socialdemokrater har officielt udtalt sig om Nødvendigheden af at føre Krigen til en sejrrig Afslutning. Og hos Modstanderne avler Undervandskrigen et Had, der kræver ikke blot Undervandsbaadene men Systemets Vogtere og Udøvere uskadeliggjort, før der kan blive Tale om Fred.
De Udsigter, som socialistiske Grupper, der for Ti- 177
den arbejder paa en Fred uden Anneksioner og uden Skadeserstatning, har til at føre deres Tanker igennem, er derfor meget smaa. I tyske ledende Kredse møder de Modstand, uagtet en saadan Fred afgjort vil være til Centralmagternes Fordel, og hos de andre mistænkeliggøres de som gaaende Tysklands Ærinde. Men det afgørende er dog Frygten for, at Tysklands Rædselsherredømme paa Havene lejlighedsvis skal blive genoptaget, hvis Undervandsbaadene og Systemets Mænd ikke gaar afgjort besejrede ud af Kampen ved denne Lejlighed.
Om Krigen uden for Evropa skal nævnes, at Englænderne i Mesopotanien den 30. April slog 13. tyrkiske Armekorps med Schatt el Adhain, 25 km Sydvest for Ivifri, og kastede det tilbage bag Djebel- Hamrin Højderne. Tyrkerne veg mod Nord under Forfølgning; men senere er der ikke sket noget af Betydning.
Amerikanerne har bestemt, at den regulære Hær og Nationalgarden skal bringes op paa Maksimalstyrke, at der skal llrverves 62 500 Frivillige og udskrives 500 000 Mand.
Men betydningsfuldere, i hvert Fald for os, er, at de næppe vil tillade, at noget som helst amerikansk Produkt udføres til de neutrale Lande, der ikke forpligter sig til at standse al Udførsel til Tyskland.
Den 11/5 1917.
S. V. L.
