Paa den vestlige Krigsskueplads har Artilleri, Flyvere og Strejfkommandoer udfoldet en stigende Virksomhed næsten over alt. Det synes dog, som om det belgiske og engelske Afsnit af Fronten i særlig Grad har talrige Foretagender at opvise. Modstanderne er aabenbart paa denne Del af Fronten ivrigst efter al soge Oplysninger om eventuelle Forandringer i Styrkeforholdet.
Englænderne har fortsat deres Bestræbelser for at vinde frem paa begge Sider af Encre. Efter grundig Artilleriforberedelse hele den 11. Februar og en Del af Natten mellem den 11. og 12. gik de benåd Morgenslunden frem mod de tyske Skyttegrave fra Serre til Floden. Resultatet, de opnaaede, indskrænkede sig imidlertid til Erobringen af en enkelt Skyttegravslinie Sydøst for Serre paa en Strækning af 900 m.
Nogle Dage senere fornyede de Angrebet, denne Gang paa begge Sider af Enere. Ved denne Lejlighed erobrede Englænderne de tyske Stillinger paa Højdedraget Nord for Baillesøourt over en Front af c. 1 km. og Syd for Floden drev de deres Linier mere end 1 km ind i den tyske Front paa en Strækning af c. 2 km. Derefter staar de kun faa Hundrede Meter fra Miraumont og Petit Miraumont.
Tyskerne forsøgte ved Miraumont at tilbageerobre det vigtige Højdedrag; men de blev drevet tilbage med svære Tab, og Englænderne er nu i sikker Besiddelse af det højeste Punkt mellem Grandcourt og Miraumont.
Omtrent samtidig med disse Kampe har Tyskerne i Champagne Syd for Ripont gjort et Fremstød mod de franske Stillinger. Angrebet blev ført paa temmelig bred Front, og Tyskerne trængte paa en Strækning af 2600 m henved 800 m ind i de franske Linier. Fuld Overensstemmelse om Kampens endelige Udfald kan ikke vindes, da de franske og tyske Beretninger er temmelig modstridende. Det synes imidlertid, som om Tyskerne ikke i fuld Udstrækning har formaaet at bevare det vundne, og at den Del, som de stadig holder besat, domineres af højere liggende franske Stillinger, saa den tyske Besætnings Situation er alt andet end misundelsesværdig.
I de sidste Dage (før den 25. Februar) har der hersket megen Regn og Taage paa den vestlige Krigsskueplads, og Kampvirksomheden er derfor atter blevet svagere.
Paa den østlige Krigsskueplads og i Rumænien har Vejret gennemgaaende været meget ugunstigt, og der har derfor ikke paa disse Fronter været sat Foretagender af større Betydning i Gang.
Fra Salonikifronten og Italien hører man heller intet om Krigsbegivenheder, der kan have Betydning for Situationens Udvikling.
Den tyske Afspærring af Farvandene har gjort et ret betydeligt Indtryk i England. Regeringen har med velgørende Aabenhjærtighed klarlagt for Folket, at den rummer en betydelig Fare; men tillige har den vedkendt sig absolut Tillid til, at England kan bestaa Prøven, naar alle vil rette sig efter Regeringens Anvisninger.
Afspærringens Virkninger har nemlig vist sig derved, at det meste af den neutrale Tionnage er faldet ud. For at raade Bod herpaa har Regeringen bl. a. grebet til en betydelig Indskrænkning i Indførelsen af forskellige undværlige Varer. Samtidig søger man at fremme den hjemlige Produktion af Levnedsmidler ved at bringe hidtil uopdyrkede Arealer under Ploven.
Efter de engelske Blade at dømme kan Regeringen regne med Befolkningens ivrige Støtte i alle disse Bestræbelser. Lloyd Georges Kabinet lykønskes til den Kraft og Fasthed, som det har vist i denne Sag, og det fremhæves, at Nationen er saa fast besluttet paa at vinde Krigen, som den aldrig før har været.
I een Henseende har Afspærringens Virkninger vist sig paa en for England absolut heldig Maade, nemlig ved Tegningen af det sidste Krigslaan, som man havde ventet i heldigste Eald vilde indbringe 400—500 Millioner Pund. Resultatet oversteg langt disse Forventninger. Kapital, som man under normale Forhold ikke vilde have faaet Tag i, strømmede til paa Grund af Afspærringen, og endnu forinden Ttegningen var sluttet, kunde man se, at der vilde komme en Sum ind, som var omkring 1000 Millioner Pund.
Pengemangel lider Ententen i det hele Laget ikke af. I Frankrig har flere Personer spurgt Frankrigs Bank, om Øjeblikket ikke var kommet til at organisere en Indsamling af Guld, Juveler og Genstande af kostbare Metaller. Banken har imidlerRd takkende afvist Tilbudet. Frankrigs Kredit R-ængte ikke til et saadant Offer.
Som Tyskernes Motiver til netop nu at sætte Afspærringen i Gang angives den daarlige Verdenshøst i 1916 og de Vanskeligheder, som Afspærringen vilde forvolde Udnyttelsen af engelske Jern og Kul, der holder Ententelandenes, navnlig Frankrigs, Vaabenindustri i Gang. Tyskerne haaber at kunne afskære England fra Tilførslen af Grubetømmer og derigennem at kunne lamme Bjærgværksdriften, Krigsindustrien, ja endog den engelske Flaades Aktionsfrihed.
Nogen Indflydelse paa disse Forhold har Afspærringen aabenbart haft, og for at modvirke dette har den engelske Regering bl. a. overtaget Kontrollen med alle Kulgruber, for at Kullene kan blive fordelt paa en Maade, saa Krigsindustrien skades mindst. Det er jo givet, at en Krigsindustri, der er drevet til en Højde som i England, maa være meget følsom overfor Virkningerne af en Mindskelse i Tilgang af enhver Art Raamaterialer. Det vil jo altid være Tilfældet, naar det drejer sig om Maksimalpræstationer af en eller anden Art, og en saadan Maksimalpræstation er sikkert den nuværende engelske Krigsindustri. Til Karakterisering af dens Udvikling skal eksempelvis anføres, at Forholdet mellem Gennemsnittet af Rivirket Feltskytsammunition i Tidsrummet Juli 1915—Juni 1916 og det, der i saa Henseende er præsteret, i sidste Uge af Januar 1917 er som 61/2 til 22. For Ammunition til middelstore Kanoner og svære Kanoner er Forholdet henholdsvis som 7U RI 76 og 22 til 365.
Denne uhyre Udvikling, der har været nogenlunde jævnt stigende i sidste Halvdel af 1916 skabte Englænderne en ny Vanskelighed. De havde svært ved at faa bragt det producerede RI Fronten. Ikke fordi Forbindelserne ad Søvejen svigtede, men fordi Jernbanemateriellet i Frankrig var ganske utilstrækkeligt, og efterhaanden blev Misforholdet mellem den Tonnage,
som blev bragt i Land i de engelske Basishavne, og de Mængder, som man formaaede at bringe frem til Fronten, himmelraabende. Takkel være de private engelske Jernbaneselskabers Offervillighed, kom man imidlertid for nogle Uger siden ud over denne Vanskelighed, idet de i stort Omfang plyndrede sig selv for Reservemateriel af enhver Art Lil Fordel for Krigsbestyrelsen.
Men for at komme tilbage til Afspærringen.
I Tyskland har de Virkninger, som hidtil bar kunnet spores af Afspærringen, øjensynligt hævet Stemningen. Man mener, at Afspærringen vil lamme Operationerne paa den franske og italienske Front, og det fornyede Sejrshaab har faaet tyske Rigsdagsnuend lil al udLale, at den Lyske Statsmand, som vender tilbage fra Krigen uden Briey-Longwys Malmdistrikter, Belgien, Kurland og littauisk Land, vil Historien betegne som den, der gravede Graven for tysk Storhed og Magt. Man ser allerede Sejren vinke; men regner derved ikke tilstrækkeligt med England og engelsk Sejghed. De Folkeegenskaber, der i sin Tid gjorde England lil Jordens største Kolonirige, er stadig levende og virksomme, og et hvilket som helst Krigsregnestykke, der ikke tager tilbørligt Hensyn til dem, vil vise sig galt.
Det nye Haab, der er vakt ved Afspærringen, har præget de tyske Einanstovsforhandlinger, og den nye Krigsbevilling paa 15 Milliarder Mark er bleven glat vedtaget.
Under Debatten oplyste Finansminister Rödern, at de overordentlige Krigsudgifter i Maanederne Oktober 1916 til Januar 1917, saa vidt man kunde paavise for Tysklands Vedkommende havde været gennemsnitlig 2775 Millioner Mark, og da Stigningen ikke vilde blive mindre, maalte Regeringen nu bede om 15 Milliarder mod 12 Milliarder ved sidste Krigsbevilling. Finansministeren haabede, at det nye Laan, som i næste Maaned vilde blive udbudt, paany maalte blive modtaget beredvilligt af Folket.
Samtidig pegede ban paa, at en heldig Udgang af Slutkampen, vilde medføre Krav om Skadeserstatning fra Tysklands Side.
Det fremgaar klart nok af bele Situationen, at det ikke blot afhænger af Vaabcnlykken, hvilket Udfald Verdenskrigen skal faa, men nok saa meget af de kæmpende Folks Vilje lil at holde ud. En rigtig Vurdering af Forholdene er derfor yderst vanskelig. Udenforstaaende faar ikke Lov til at vinde el grundigt Indblik i Landenes indre Forhold. Der svirrer jo talløse Rygter omkring, nemlig om Tilstandene lvos Centralmagterne, der utvivlsomt allerede bar lidt meget under Englands Blokade; men de er yderst modsigende, nogle maler Forholdene utrolig sori, andre meget lyst. For Fintentens Vedkommende har Afspærringen ikke virket længe nok lil al skabe det samme Væld af modstridende Efterretninger, og den engelske Regerings aabenlyse Erkendelse af, al Situationen kan forme sig kritisk, har taget Brodden af meget, som ellers var egnet Lil al vække Tvivl.
Det eneste nogenlunde faste Holdepunkt, man har for en Vurdering af Situationen, er de sidste Tiders officielle Udtalelser. Medens de engelske Udtalelser lægger Vagten paa, al man vil bolde ud, saa længe det skal være, kredser de lyske stadig om Slutkampen, som man faar Indtryk af, ventes snart, saa snart som muligt. Den ene Paris Haab er aabenbarl rettet megel længere ud i Fremtiden end den andens, og man lager næppe 'meget Fejl ved al antage, at Udtalelserne er godt afstemte efter Stemningen i de to Folk. som alter er bygget op paa Bevidstheden om deres respektive Evner til at holde ud.
Den 25/2 1917.
S. V. L.
