LXI.
Paa den vestlige Krigsskueplads har Artilleri, Flyvere og Strejfkommandoer udfoldet en stigende Virksom hed næsten over alt. Det synes dog, som om det belgiske og engelske Afsnit af Fronten i særlig Grad har talrige Foretagender at opvise. Mod standerne er aabenbart paa denne Del a f F ron ten ivrigst efter al soge O plysninger om eventuelle Fo ran d ring e r i Styrkeforholdet. F nglænderne har fortsat deres Bestræbelser fo r at vinde frem paa begge Sider af Fncre. E fte r grundig A rtille rifo rbe red else hele den 11. Feb ru a r og en D el af Natten m ellem den 11. og 12. gik de benåd M orgenslunden frem m od de tyske Skyttegrave fra Serre til Floden . Resultatet, de opnaaede, indskræ nkede sig imidlertid til E rob ringen a f en enkelt Skyttegravslinie Sydøst fo r Serre paa en Stræ kning af 900 m. N ogle Dage senere fornyede de Angrebet, denne Gang paa begge Sider af Enere. Ved denne L e jlig hed erobrede Englæ nderne de tyske S tillinger paa Hø jdedraget N o rd fo r B aillesøou rt over en F ro n t af c. 1 km. og Syd fo r Flo d e n drev de deres L in ie r mere end 1 km ind i den tyske F ro n t paa en Stræ kning af c. 2 km. Dere fter staar de kun faa Hundrede Meter fra M iraum on t og Pe tit Miraum ont. Ty ske rne forsøgte ved M iraum on t at tilbageerobre det vigtige Hø jdedrag; men de blev drevet tilbage med svære Tab, og Englæ nderne er nu i sikker Besiddelse a f det højeste P u n k t m ellem G rand cou rt og Miraum ont. Om trent sam tidig med disse Kam pe har T y ske rne i Champagne Syd fo r R ip o n t g jort et Frem stød mod de franske Stillinger. Angrebet blev fø r t paa temm elig bred Fron t, og Tyske rne trængte paa en Stræ kning af 2600 m henved 800 m ind i de franske Linie r . F u ld Overensstemmelse om Kam pens endelige U d fald kan ikke vindes, da de franske og tyske Beretninger er temm elig modstridende. Det synes im id le rtid, som om Ty ske rne ikke i fu ld Ud stræ kning har form aaet at bevare det vundne, og at den Del, som de stadig h o ld e r besat, domineres af højere liggende franske Stillinger, saa den tyske Besæ tnings Situation er alt andet end misundelsesværdig. I de sidste Dage (før den 25. Feb ruar) har der hersket megen Regn og Taage paa den vestlige K rig s skueplads, og K am pvirksom heden er de rfo r atter blevet svagere.
P a a d e n ø s t l i g e K r i g s s k u e p l a d s og i Rumænien har Ve jre t gennemgaaende været meget ugunstigt, og der har de rfo r ik ke paa disse F ro n te r været sat Foretagender af større B etydning i Gang. F ra S a l o n i k i f r o n t e n og I t a l i e n hø rer man h elle r intet om Krigsbegivenheder, der kan have B e tydning fo r Situationens Udvikling . D e n t y s k e A f s p æ r r i n g a f F a r v a n d e n e har g jort et re t betydeligt Ind tryk i England. Regeringen h a r med velgørende Aabenh jæ rtighed kla rlag t fo r Folket, at den rum m e r en betydelig Fare; men tillige har den vedkendt sig absolut T illid til, at England kan bestaa Prøven, naar alle vil rette sig efter Regeringens A n visninger. A fspæ rringens V irknin g e r har nem lig vist sig de rved, at det meste af den neutrale Tionnage er faldet ud. F o r at raade B od herpaa h a r Regeringen bl. a. grebet til en betydelig Indskræ nkning i Ind førelsen af fo r skellige undvæ rlige Varer. Sam tidig søger m an at fremm e den h jemlige P ro d u k tio n af Levned sm idler ved at bringe h id til uopdyrkede A realer under Ploven. E fte r de engelske Blade at dømme kan Regeringen regne med Be folkningen s ivrige Støtte i alle disse B e stræbelser. L lo y d Georges Kabinet lykønskes RI denK ra ft og Fasthed, som det har vist i denne Sag, og det fremhæves, at N a tionen er saa fast besluttet paa at vinde Krigen , som den ald rig fø r har været. I een Henseende h a r A fspæ rringens V irkn in g e r vist sig paa en fo r England absolut heldig Maade, nemlig ved Tegningen a f det sidste K rigslaan , som m an havde ventet i heldigste E ald vilde indb ringe 400— 500 M illione r Pund. Resultatet oversteg langt disse Fo rv en tninger. Kapital, som m an under norm ale F o rh o ld ikke vilde have faaet T ag i, strømm ede til paa G rund af A fspæ rringen, og endnu fo rinden Ttegningen var sluttet, kunde m an se, at der vilde komm e en Sum ind, som va r om kring 1000 M illio n e r Pund. Pengem angel lid e r Ententen i det hele Laget ik ke af. I Frankrig har flere Personer spurgt F ra n k rig s Bank, om Ø jeblikke t ikke var komm et til at organisere en Indsam ling af Guld, Juveler og Genstande af kostbare Metaller. Banken har im idle rR d takkende afvist Tilbudet. F ra n k rig s K re d it R-ængte ikke til et saadant Offer.
Som Tyske rnes M o tiver til netop nu at sætte A fspæ rringen i Gang angives den daarlige Verdenshøst i 1916 og de Vanskeligheder, som A fspæ rringen vilde forvolde Udnyttelsen af engelske Je rn og K ul, der holder Ententelandenes, navnlig F ran k rig s , Vaabenindustri i Gang. T y ske rne haaber at kunne afskære E n gland fra T ilfø rsle n af G rubetømm er og derigennem at kunne lamme B jæ rgvæ rksdriften, K rig sindu strien , ja endog den engelske Flaades Ak tion s frihed . Nogen Ind flydelse paa disse F o rh o ld har A fspæ rringen aabenbart haft, og fo r at m odvirke dette har den engelske Regering bl. a. overtaget K o n tro lle n med alle Kulg ruber, fo r at K ullen e kan blive fo rdelt paa en Maade, saa K rig sind u s trien skades mindst. Det er jo givet, at en K rig sindu s tri, der er drevet til en H ø jde som i England , maa være meget følsom overfo r Virknin ge rne af en Mindskelse i Tilg ang af enhver A r t Raam aterialer. Det v il jo altid være Tilfæ ldet, naar det dre jer sig om M aksim alpræ sta tioner a f en elle r anden Art, og en saadan M aksim alpræ sta tion er sikkert den nuvæ rende engelske K rig sindu s tri. T il K arak te rise ring a f dens U d v ik lin g skal eksempelvis anføres, at F o rh old e t m ellem Gennem snittet af Rivirke t Feltsky tsam m unition i Tid srum m e t J u li 1915— Ju n i 1916 og det, de r i saa Henseende er præsteret, i sidste Uge af Ja n u a r 1917 er som 61/2 til 22. F o r Am m unition til m iddelstore K anon e r og svære K anon er er F o r holdet henholdsvis som 7 U RI 76 og 22 til 365. Denne uh y re U d vikling , der har været nogenlunde jævnt stigende i sidste H alvd el a f 1916 skabte E n g lænderne en ny Vanskelighed. De havde svært ved at faa bragt det producerede RI Fron ten . Ikke fo rdi Fo rbindelse rne ad Søvejen svigtede, men fo rdi J e rn banem ateriellet i F ra n k rig var ganske utilstræ kkeligt, og efterhaanden blev M is fo rh old e t m ellem den Tonnage, som blev bragt i L a n d i de engelske Basishavne, og de Mængder, som m an Ibnnaaede al bringe frem lil Fron ten , himmelraabende. T a k k el være de private engelske Jernbaneselskabers O ffervillighed , kom man im id le rtid fo r nogle Uger siden ud over denne Vanskelighed, idet de i stort Om fang plyndrede sig selv for Reservemateriel af enhver A rt Lil Fo rd el fo r Krigsbestyrelsen. M en fo r at komm e tilbage til Afspæ rringen. I T y s kla n d har de Virkninge r, som hid til b ar kunnet spores af Afspæ rringen, ø jen synlig t hævet Stemningen. M an mener, at A fspæ rringen vil lamme Operationerne paa den franske og italienske Fron t, og det fornyede Sejrshaab har faaet tyske Rigsdagsnuend lil al udLale, at den Lyske Statsmand, som vender tilbage fra K rigen uden B riey -Longw y s M alm distrikte r, Belgien, K u rlan d og littauisk Land , vil H is to rien betegne som den, der gravede Graven fo r tysk Storhed og Magt. M a n ( ser allerede Sejren vinke; men regner derved ikke tilstræ kkeligt med England og engelsk Sejghed. De Folkeegenskaber, der i sin T id gjorde England lil J o r dens største K olonirige , er stadig levende og virksomme, og et hvilke t som helst Krigsregnestykke, der ikke tager tilb ø rlig t H ensyn til dem, vil vise sig galt. Det nye Haab, der er vakt ved Afspærringen, har præget de tyske Einanstovsforhandlinger, og den nye K rig sb evillin g paa tf) M illia rd e r M a rk er bleven glat vedtaget.
Under Debatten oplyste Finansminister Rödern, at de overordentlige K rig sudgifte r i Maanederne O ktober 1916 til Ja n u a r 1917, saa vidt man kunde paavise for Tysklands Vedkomm ende havde været gennem snitlig 2775 M illio n e r M ark, og da Stigningen ikke vilde blive mindre, m aalte Regeringen nu bede om 15 M illia rd e r m od 12 M illia rd e r ved sidste K rigsbevilling . Fin an sministeren haabede, at det nye Laan , som i næste Maaned vilde blive udbudt, paany maalte blive m odtaget beredvilligt af Folket. Sam tidig pegede ban paa, at en heldig Udgang af Slutkampen, vilde medføre K ra v om Skadeserstatning fra T y skland s Side. Det fremgaar kla rt nok af bele Situationen, at det ikke blo t afhænger af Vaabcnlykken , hvilke t U d fald Verdenskrigen skal faa, men nok saa meget af de kæmpende F o lk s V ilje lil at holde ud. E n rig tig V u rd e ring af Fo rh oldene er de rfo r yderst vanskelig. Udenforstaaende faar ikke L o v til at vinde el g rundigt Indblik i Landenes indre Fo rh old . D er svirre r jo talløse Rygter om kring , nemlig om Tilstandene lvos Centralmagterne, der utvivlsom t allerede bar lid t meget under Englands Blokade; men de er yderst modsigende, nogle m aler Fo rh oldene u trolig sori, andre meget lyst. F o r Fintentens Vedkomm ende har A fspæ rringen ikke virket længe nok lil al skabe det samme Væld af m odstridende E fterretninger, og den engelske Regerings aabenlyse Erkendelse af, al Situationen kan form e sig kritisk , bar taget B rodden a f meget, som ellers var egnet Lil al vække Tvivl. Det eneste nogenlunde faste H oldepunkt, man har fo r en V u rd e ring af Situationen, er de sidste Tid e rs o fficielle Udtalelser. Medens de engelske Ud talelse r lægger V ag ten paa, al man vil bolde ud, saa længe det skal være, kredser de lyske stadig om Slutkampen, som m an faar Ind tryk af, ventes snart, saa snart som muligt. Den ene P a ris Haab er aabenbarl rettet megel længere ud i Frem tiden end den andens, og man lager næppe 'meget F e jl ved al antage, at Udtalelserne er godt afstemte efter Stemningen i de to Folk . som alter er bygget op paa Bevidstheden om deres respektive E v n e r til at holde ud.
Den 25/2 1917. s. v. I.
