Log ind

Krigen i Ukraina

#

Titel: Krigen i Ukraina

Forfatter: Tormod Heier (red.)

Forlag: Fagboksforlaget, 2023.

Antal sider: 382.

Pris: 449 norske kroner.

Anmelder: Niels Bo Poulsen.

Rating: 4/5.

Den her anmeldte antologi er udgivet for knap et år siden, og redaktionen af den blev sluttet i februar 2023. Bogen omhandler altså kun krigen i Ukraine, som den udfoldede sig mellem februar 2022 og februar 2023. Ikke desto mindre er der tale om en stadig forholdsvis aktuel og relevant publikation. Bogen kan anbefales til alle, som på et letlæst grundlag vil rundt i alle væsentlige aspekter af krigen. Samtidig giver den indsigt i norske militæranalytikere og sikkerhedspolitiske forskeres overvejelser om, hvad krigen betyder for det norske forsvar, særligt i de norske nordområder. Den har derfor også interesse ift. at forstå trussels- og forsvarstænkningen i et af Danmarks nabolande.    

Krigen i Ukraina består af i alt sytten kapitler. Bidragene er skrevet af en bredt sammensat gruppe af norske forskere og analytikere med kompetencer fra militærvidenskab, statskundskab, m.m. At dømme fra litteraturlisten til de enkelte kapitler behersker en del af forfatterne russisk og/eller ukrainsk, men det er i det store hele ikke områdeeksperter, som har skrevet bogen. De sytten kapitler falder i fire dele. Del 1 omhandler krigens rammebetingelser, og heri gennemgås bl.a. forskellige tolkninger af, hvorfor krigen er brudt ud, samt de folkeretslige aspekter af krigen. Den næste del er viet selve krigsindsatsen, og den bærer betegnende nok overskriften ”Ruslands krig”. I tredje del ses på, hvordan man i USA og Europa har responderet på krigen. I sidste del gælder det, hvad krigen i Ukraine har af betydning for det norske forsvar.

Vægten i de fleste kapitler er, jf. titlen på del 2, på hvordan Rusland agerer, mens Ukraine fylder langt mindre i bogen. Det kan skyldes, at Rusland er aggressoren, og at krigen står og falder med, at Rusland er militært til stede i Ukraine. Denne vægtning af stoffet har imidlertid to uheldige konsekvenser. Dels vil krigens udfald jo ikke kun afgøres af Rusland, men også af kampmoralen, kampkraften og krigsmålene i Ukraine. Derfor havde det været på sin plads at se lidt mere indgående på den ukrainske side af fronten. Dels kommer Ruslands adfærd til at fremstå mere rimelig og forståelig, fordi der bruges meget plads på at forklare – ikke nødvendigvis forsvare – den. Det gælder særligt i bogens to første kapitler skrevet af henholdsvis Thormod Heier og Øivind Østerrud. I disse kapitler savner man en større vægt på de russiske indenrigspolitiske forudsætninger for krigen i Ukraine, herunder at Putinsystemet bevidst har opdyrket et højt spændingsniveau med Vesten, gennem mange år systematisk har arbejdet på at underminere de vestlige landes politiske systemer, samt at krigen sker på et grundlag af en storrussisk imperialisme, der betragter lande som Ukraine som kunstige. Sådanne observationer er ikke helt fraværende i bidragene, men de synes i høj grad underspillede til fordel for forklaringer, der først og fremmest ser Ruslands adfærd som udløst af NATOs østudvidelser.

Kapitlerne er korte og letlæste. De komplementerer hinanden fint, og der er grundige krydsreferencer. Et enkelt kapitel falder dog lidt uden for den overordnede logik i bogen. Det er det i øvrigt glimrende kapitel ”Hva kan vi egentlig lære af historien om Ukraina-krigen?” af Harald Høiback. Det problematiserer på fin vis trangen til at aflokke denne og andre kriges simple og let omsættelige lessons. Med udgangspunkt i Clausewitz advokerer Høiback i stedet for en bredere refleksion over krigs omskiftelighed (da det jo er en menneskelig aktivitet præget af to kreative viljers kamp).

Ikke alle kapitler er lige stærke, og særligt forekommer Janne Matleys kapitel om den vestlige våbenbistand på lange stræk ganske rodet. Mens der både er et landmilitært tungt kapitel af Palle Ydstebø og et kapitel om luftmagt i krigen af Lars Peder Haga, indeholder teksten ikke et kapitel om sømagt, hvilket er en væsentlig manko. Ligeledes fremstår det ærgerligt, nu hvor krigen har udartet sig til en regulær nedslidningskrig, hvor ressourcebasen spiller en central rolle, at der er meget lille vægt på de stridende parters rustningsøkonomiske og demografiske forudsætninger. Sluttelig ville et kapitel om det globale syd og krigen have fuldstændiggjort bogen.

Der er få steder, hvor bogen decideret er forældet, hvilket i øvrigt ikke kan lastes forfatterne. Krigen har i sagens natur udviklet sig meget i det år, der er gået siden publikationen. Et eksempel på, at tidens tand har gnavet af teksten, er påstanden på s.175 om, at Rusland i konsekvens af tabene på slagmarken har demilitariseret sig selv.  

Krigen i Ukraina har skabt en vis debat i Norge, særligt fordi flere kritikere har fundet, at den ikke klart nok flager, at krigen i Ukraine er en imperialistisk russisk aggressionskrig.1 Det er min vurdering – set fra et naboland og alene vurderet på bogens indhold – at denne kritik er skudt over målet, trods de allerede nævnte tendenser til at betone Ruslands krig mod Ukraine som skabt af et sikkerhedsdilemma til Vesten.

Der kommer fortsat nye bøger om Ukrainekrigen. Frem for at læse denne bog fra ende til anden, vil jeg anbefale medlemmer af DKVS at pluklæse den. Herunder særligt læse kapitlerne om krigen og folkeretten og kapitlerne om krigen og det norske forsvar, samt kapitlet om konsekvenserne af svensk og finsk NATO-medlemskab (kapitlerne 5, 14, 15 og 16). Der er ikke noget galt med bogens øvrige dele, men hvorfor læse en tekst, der er delvist overhalet af begivenhederne, når man kan få en lidt mere opdateret og ganske autoritativ udlægning i senere publicerede bøger. Her tænker jeg særligt på den nyligt udgivne War in Ukraine: Conflict, Strategy, and the Return of a Fractured World, som på linje med den heranmeldte bog tilbyder en bredspektret undersøgelse af krigen i sit aktuelle stadie.2


[2] Hal Brands (ed.): War in Ukraine: Conflict, Strategy, and the Return of a Fractured World, Johns Hopkins University Press, 2024.