Log ind

Krigen i Spanien - V

#

V.

Efter at Santander var faldet, men inden General Franco endnu havde naaet at erobre Gijon-Oviedo Omraadet, begyndte hans Modstandere en Række Angreb over hele den aragonske Front, dels fo r at vinde Terrain — Barcelonaregeringen trængte haardt til lid t stimulerende Medgang fo r at give sine Propagandaudsendelser et svagt Sandsynlighedens Præg — dels fo r at tvinge General Franco til at mindske Nordarméen ved at sende Dele a f den til Støtte mod Øst.

Efteraarskampene pæa den amgonske Front.

Østfronten kom til at spille en fremtrædende Rolle, da Folkefrontshæ ren valgte den til Angrebsmaal. Den strakte sig Nord— Syd fra Pyrenæerne til Teruel, hvor den bøjede mod Vest næsten i ret Vinkel. I Hovedsagen var dens Forløb (som Skitsen viser) fra Panticosa ved Pyrenæerne over Sabignanigo, Huesca, Almudevar, Sierra de Alcubierre, Pina, Quinto, Belchite, Vivel del Rio. Den røde Hærs Maal var først og fremmest Erobringen a f Saragossa og dernæst Erobringen a f det udsatte Teruel. Der blev sammendraget 70— 80.000 Mand a f den røde Elite, specielt a f de internationale „B rigader“ , blandt andet Divisionerne Trueba, Modesto, Lister og Campesino. D ertil kom de ca. 80.000 Mand, som i Forvejen stod paa den aragonske Fron t og havde holdt den omtrent fra Krigens første Maaneder. Dér var blandt andet „Jernbataillonen“ og de bedste M ilitstropper fra de rødeste Grupper i Barcelona, nemlig Divisionerne D urru tti og K a rl M a rx ; endelig var der regulære Tropper fra de katalanske D ivisioner og fra Valencia. Den røde O ffensiv begyndte sam tidigt over næsten hele 

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.22.16.png

Fronten med Tyngdeom raader ved Sabignanigo, Almudevar, mod Zuera og Villam ayor samt fra Pina til Syd fo r Belchite. Nord fo r Pina blev Angrebene a fvist og de røde Tropper kastet tilbage Øst fo r deres Udgangsstillinger med store Tab især ved Zuera og Villam ayor. De rødes befæstede S tillinger over Sierra de Alcubierre blev erobret og fastholdt a f Nationalisterne.

Offensiven var mislykkedes i det bjergrigeste og vanskeligste Terrain. En væsentlig Del a f Styrken blev derfor trukket til Omraadet mellem Quinto og Belchite, hvorfra der ikke var langt til Saragossa. Terrainet her er Højslette, næsten flad t som en Steppe, uden Skove, Landsbyer eller andre oplagte Støttepunkter fo r en Forsvarer. Angriberne, der havde 50.000 Mand i Frembrudsomraadet paa en Bredde a f 12 Kilometer, trængte den langt underlegne, nationalistiske Fjende tilbage under forbitret Kamp og store Tab fo r Folkefronten, der gik frem i tre Grupper med Vejen Mediana— Quinto som Ledelinie fo r højre Flø j. T il at begynde med forløb Offeniven udmærket og planmæssigt; men saa snart den var godt i Gang, hændte det samme som ved General M iajas dygtigt planlagte Dobbeltstød mod Brunete fra Nord og Syd, at Underf ørernes manglende Initiativ og famlende Kommandoføring, saa snart de skulde disponere uden fo r Skema, fik det røde Angreb til at vakle og bryde sammen. A f de 50.000 Mand, som gik i Slag, fald t 11.000, og flere blev saaret eller fanget. Mangelfulde Kadrer og kommunistisk „Mandstugt“ i Hæren er altid ensbetydende med meningsløst store Tab. Nationalisternes Fron t blev hurtigt stabiliseret. Den røde Hærledelse havde atter faaet en Nitte i Skæbnens Spil. E fte r disse Kampe prøvede Folkefronten sin Lykke Nord fo r Huesca og senere Syd derfor mod Sierra de Alcubierre, men blev i begge Omraader kastet tilbage a f Nationalisternes Modangreb, navnligt a f et stort og dristig t Fremstød fra Zuera, som flyttede Fronten mellem seks og ti Kilom eter mod Øst. Sam tidigt hermed stødte Nationalisterne et tilsvarende Stykke frem fra Villam ayor og rettede Fronten ud. Blandt de ihærdigste røde Grupper var Divisionen „Lis te r“ , som i dette A fsnit paa Kampenes sidste Dag angreb bag 50 russiske Tanks. Den mistede de 29. Offensiven havde ikke bedret Folkefrontens Situation. Angrebene Nord og Vest fo r Teruel førte heller ikke til noget Resultat. M id t i Oktober ebbede Kampene ud, fo rdi Vejret blev ualmindelig slet med voldsomme Storme, Regnskyl og Snesjap i disse Bjergstrøg, der i sæ rlig Grad hjemsøges a f langvarige Uvejrsperioder. Kampene paa de øvrige Fron ter var uden Betydning fo r Helhedsbilledet.

En ny Offensiv forberedes.

Saa snart General Francos store Sejr mod Slutningen af Oktober var vundet paa Nordfronten, sendte han nogle a f Tropperne østpaa til A fstivning a f den aragonske Front, men Hovedparten a f de nationale Styrker fik Lov at puste ud efter Kraftanstrengelserne. Der blev bragt Orden i Forsyninger og Kadrer, A fdelingerne blev reorganiseret, og i November Maaned holdt Maurerne deres store rituelle Faste „Ram adan“ . Mens den staar paa, maa de ikke spise fø r Solnedgang, og de er lidet skikkede til Krigsbrug, fø r Festen, der slutter Fasten, er vel overstaaet. De kunde være fuld t rede og udhvilede i Begyndelsen a f December, paa hvilket Tidspunkt man maatte vente en ny, stor O ffensiv fra General Franco. D er var en Række Muligheder at vælge mellem, naar Generalen skulde fastlægge O ffensivens Iværksættelse. I Betragtning a f Aarstidens bitre Kulde og jævnlige Snestorme mod Nord, hvor de sparsomme B jergveje var næsten ufarbare, talte meget fo r at vælge en a f de to sydligste Løsninger. Den ene var et sam tidigt Frem stød fra Toledo og Granada mod Ciudad Real (se Skitsen). Terrainet var fremkommeligt, Ve jret godt, Forple jning og Transport let. Lykkedes Offensiven, vilde den nationale F ron t blive forkortet med ca. 150 km, Franco vilde faa Raadighed over meget rige Mineomraader (spec. Jern, Bly og Kviksølv) om Ciudad Real, og Folkefronten vilde blive trængt ud a f den store vestlige Bue mod Badajoz, hvor der paa enkelte Steder ikke var mere end 80 km til Portugals Grænse, og hvor et vig tig t Komnumikationsomraade for Nationalisterne derfor truedes. Den anden sydlige Løsning var et Frem stød fra Egnen om Granada langs Kysten over Alm eria mod Murcia-Cartagena-Alicante. Det vilde ganske vist — i hvert Fald straks — øge den ca. 1800 km lange Fron t yderligere, men det havde de Fordele, at store Mineomraader (Bly, Svovl, Zink og Jern m. m.) kunde beslaglægges og gode Havne tages i Brug, saa Folkefrontens Transporter ad Søvejen blev yderligere vanskeligg jort. D ertil kom, at der var udmærkede Frem rykningsveje, baade Jernbane og Chaussée, at Flaaden kunde medvirke, og at begge Flø je var sikrede, den ene a f Bjergkæder, som gik over i Sierra Nevada, den anden a f Havet.

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.23.07.png

En tredie, nordligere Løsning var en O ffensiv fra Syd eller Nord Østen om M adrid til Afskæ ring a f Hovedstadens Forbindelse med Kysten. Det vilde stort set blive en Gentagelse a f Jarama- eller Guadalajaraslagene, som begge havde vist sig vanskeligt gennemførlige. Vejret var desuden slet i Guadarramabjergene Nord fo r Madrid. En O ffensiv paa den aragonske Fron t enten fra Saragossa mod Barcelona eller fra Teruel mod Valencia i Forbindelse med et heldigt Fremstød langs Pyrenæerne til Havet kunde give store Resultater, dels ved at bryde Forbindelsen mellem Katalonien og Madrid-Valencia, dels ved at spærre Grænsen til Frankrig , hvorover Vaaben og Forstæ rkninger i en stadig, undertiden rivende, Strøm væltede ind i det røde Spanien*). Naar O ffensiven fra den aragonske Fron t i og fo r sig var mindst sandsynlig — skønt den faktisk kom her — , skyldtes det først og fremmest Vejret. Vinteren er meget streng, i Højderne kan Kulden være bidende, og den blev det; men selv om Frosten ikke er voldsom, stormer det jævnligt, og der er i Vintermaanedeme særdeles rigelig Nedbør, som ødelægger Vejene. Desuden gaar Bjergene Række bag Række vinkelret paa et Angreb fra Vest mod Øst. Hvad General Franco egentlig havde ønsket, bliver ikke opklaret. Det blev ikke ham, som valgte Kamppladsen, men hans Modstandere, der handlede energisk, ubemærket a f Nationalisterne og med bedre Fø ring og Mandstugt end ved nogen tidligere Lejlighed. De gjorde deres Mesterstykke — men det var ikke godt nok. Den røde Regering havde indkaldt Aargang 1920 og sendt Aargang 1919 til Fronten. Den formerede en Østhær paa næsten en Fjerdedel a f sin samlede Styrke i seks Armékorps med Numrene V II, X III, X V III, X IX , X X og X X II. Den tidligere Stabschef hos General M ia ja i M adrid, General Rojo blev øverstbefalende og fik til Stabschef den tidligere Artillerioberst Juan Hernandez Sarabia. General Rojo besluttede at føre sit Angreb mod Teruel.

Teruel erobres af Folkefrontshæren.

Teruel, som var en a f de Byer, der havde været mest trofast mod det nationale Spanien, laa paa Frontens sydøstlige Udløber i ca. 900 m Højde og omgivet a f nøgne, vilde Bjergkæder paa gennem snitligt 1600 m Højde over Havfladen. Dens Indbyggerantal var norm alt ca. 14.000. Med A fgang under K rigen, men sam tidig øget Garnison, var den mod Udgangen a f 1937 paa godt 20.000 Indbyggere. Den var Knude fo r Veje til Calatayud, Cuenca, Valencia og Alcaniz. Hovedbanen mod Nord og en smalsporet Bane til det nordvestligt liggende Jernm inedistrikt om Ojos Negros passerede Byen. Den var ikke beskyttet a f permanente Befæstningsanlæg; ti, tolv Landsbyer og et halvt Hundrede Støttepunkter laa i en Halvkreds om Byen over en P e rife ri a f ca. 50 km. De var nødtørftigt udbygget til Forsvar. Oberst Domingo Rey var Kommandant i Teruel og raadede over 6 regulære Batailloner, 2 marokkanske („Tabors,,) og 1 Bataillon Borgermilits, alt ialt med Soldaterne i Teruels Omegn ca. 10.000 Mand gennemgaaende a f høj Kvalitet. Chefen var den ringeste a f dem og blev senere o fficielt stemplet som Forræder. Han er vist nok den eneste a f de nationalistiske Førere, General Franco har desavoueret.

* ) E n a b s o l u t p a a l i d e l i g , b r i t i s k K i l d e a n g i v e r f ø l g e n d e o f f i c i e l l e T a l f o r d e V a a b e n , F o r s t æ r k n i n g e r m . m . , d e r p a s s e r e d e d e n f r a n s k - k a t a l a n s k e G r æ n s e i e n U g e t i l F o l k e f r o n t s r e g e r i n g e n : 4 6 6 Godsvogne m e d L a s t e e v n e 8 5 0 t o n s l a d e t m e d : A n t i l u f t s k y t s , t u n g t o g l e t A r t i l l e r i , M a s k i n g e v æ r e r o g A m m u n i t i o n , P a n s e r a u t o m o - b i l e r , A u t o m a t r i f l e r , K a m p v o g n e . D e s u d e n 4 7 G o d s v o g n e m e d L a s t e ­ e v n e 4 9 7 t o n s f y l d t m e d S p r æ n g s t o f f e r o g s æ r l i g A m m u n i t i o n . A d Landeve j: 4 5 n y e L a s t b i l e r o g t y v e C h a s s i s e r p a a H j u l . 8 7 B e n z i n t a n k v o g n e m e d 1 . 6 1 5 . 0 0 0 L i t e r B r æ n d s t o f . A f M andskab i n d r u l l e r e d e s a l e n e f r a S y d f r a n k r i g 2 9 2 M a n d i d e n r ø d e H æ r .

Man forstaar blandt andet ikke, at det store Hovedkvarter savnede enhver Oplysning om de røde Armékorps, som nærmede sig. Skønt fo r Eksempel den internationale Division „ L ister“ den 11/12 blev rapporteret 25 km Nord fo r Teruel, var Oplysningerne fra Byens Kommandant a f en saadan A rt, at Hovedkvarteret den 14/12 meddelte, at de røde Tropper var ukampdygtige paa Grund a f Tyfus og anden Farsot. H elt overraskende — i hvert Fald fo r Hovedkvarteret — brød General Rojos Angreb løs mod Teruel den 15/12 Kl. 7,00 som A fslu tning paa en lang, besværlig Nattemarche. General Ro jo tilsigtede en Omklamring a f Byen. Han lod X X II Arm ékorps angribe fra Nordøst med Direktion Vest om Teruel, X IX Armékorps angreb næsten lige Syd fra ad Cueneavej en og X V III Armékorps noget vestligere med Direktion Vest om Byen. Støttepunkter og befæstede Landsbyer paa Bjergene uden om Staden blev overrumplet a f de kampvognsstøttede, røde Masseangreb, og selv hvor Beredskabet var højt, maatte Nationalisterne vige kæmpende fo r Overmagten. Først den 21/12 lykkedes det General Aranda at ile Teruel til Undsætning med en beskeden Styrke, som kom i Kamp med de røde Tropper Nord fo r Byen. Bortset fra Vejret, der var slet, hindredes den nationale Hjælpehær tillig e i at naa frem a f de rødes hastige Udbygning a f Fronten. Der var talrige Arbejderbatailloner, som gik frem sammen med Angrebstroppeme og stadigt fo rstærkede de forreste Linie r med omfattende Feltarbejder. Mens General Aranda holdt de nordligste røde Tropper fast, blev Byen nærmere og nærmere indkredset a f andre Folkefrontsenheder. F ra Højderne uden om Byen bombarderede deres A rtille ri uophørligt Teruel. Den 18/12 havde de røde taget Banegaarden og opfordrede Oberst Rey til at overgive sig. Han besvarede ikke Henvendelsen. Den 21/12 besatte General Rojos Tropper den store Tyrekamparena Nord fo r Byen (se Skitse). I de følgende Dage trængte de røde langsomt ind fra

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.24.05.png

alle Sider, kun mod Vest var der endnu en Passage aaben for Garnisonen, hvis Kommandant den 23/12 fik en meget vigtig og opmuntrende Dépêché fra General Franco, som beordrede den kundgjort fo r hele Garnisonen. Det undlod Oberst Rey, der trods Byens kritiske Situation ganske u fo rkla rlig t vedblev at sende beroligende Radiogrammer til Hovedkvarteret: Han havde Provian t og Amm unition nok, han tænkte intet Ø jeblik paa at opgive Kampen. Dette skete endog saa sent som den 27/12, da han kun raadede over nogle Husblokke i Byens Centrum og a f større Bygninger Seminariet, der truedes a f de røde Tropper vis à vis i Raadhuset, og Civilregeringens Palæ i den søndre Del a f Byen. Trods det forfæ rdelige Vin terve jr — Snefog, Storm og 17 Graders Frost, der dræbte mange Soldater, sprængte Automobilernes Motorblokke og frøs Chauffeureme ih jel ved Rattet — var General Moscardo, Helten fra Alkazar, naaet frem med en Undsætningsgruppe, der ved Juletid stod foran Teruels vestre Port og kort efter begyndte at angribe de røde Styrker i Byen.

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.24.23.png

Der blev efterhaanden, trods alle Vanskeligheder, hvoraf Vintervejret var værst, sammendraget betydelige, nationale Styrker til Teruels Undsætning. De formeredes i tre Grupper under Generalerne Aranda, Varela og M u jica og angreb paa Linie fra Vest (se Skitse). Ve jret og Vejene samt de rødes energiske Modstand — vel ogsaa de beroligende Radiomeddelelser fra Oberst Rey — sinkede Frem rykningen, som kun skete langsomt. De røde Tropper blev forstæ rket med et Arm ékorps og nogle A fdelinger fra Huescafronten. Den 30/12 stod Nationalisterne dog kun 2 km fra Byen, enkelte Kommandoer trængte ind i dens vestlige Forstæder. I de følgende Døgn fald t Temperaturen til -f- 18 Grader (den laveste Temperatur i 40 A a r paa denne Egn). Dette i Forbindelse med nye Snestorme lammede Angrebet. F ra den 3/1 sneede det fo r Eksempel voldsomt og uafbrudt i 24 Timer, hvori der fald t fra 30 til 100 cm Sne. Forsinkelsen (blev skæbnesvanger. Den 7/1 havde Oberst Rey inde i Byen tabt endnu et Pa r a f sine Støttepunkter og, hvad værre var, Mandskabets og O fficerernes Tillid . Uden at meddele de undergivne noget om sin Hensigt, opsøgte han den røde General Sarabia, hvem han fø rst havde talt med i Telefon, og overgav Byen til ham. Det skete uden Troppernes Viden eller Ønske. Undsætningen var naaet frem , Oberst Barba med 4000 Mand i en anden Bydel blev ikke underrettet, og Byens Civilbefolkning blev prisgivet de røde. Selv om Oberst Rey havde ment det nødvendigt at opgive Forsvaret, kunde han i hvert Fald have trukket sig tilbage med sine Folk og sluttet sig til Nationalisterne ved Byens Porte. Det var muligt. En Flok Soldater paa et Par Hundrede Mand, som havde anet Uraad, forlod Byen med en stedkendt Kapucinermunk som Fører og naaede alle uskadt til de nationale Forposter.

Men Teruel var faldet!

Det havde næppe været nødvendigt, og det fremkaldte baade dyb Skuffelse og bitter Vrede hos Nationalisterne, medens Folkefronten, der fo r en Gangs Skyld sejrede, naturligvis jublede, ikke mindst da de røde den 10/1 — efter at Frostvejret var slaaet om til Tø —- tilbageerobrede lid t a f det tabte Terrain umiddelbart Vest fo r Teruel. Den nationale O ffensiv kom først eftertrykkeligt en Uge senere. Om end den røde Hær havde Held til at naa uobserveret frem , og om end den stødte paa en underlegen og — hvad Føringen angaar — næppe helt paalidelig Forsvarsstyrke, saa Sejren blev relativt nemt vundet, bør det frerhhæves, at Folkefrontstropperne her blev fø rt efter en udmærket lagt Plan, at de ikke blot — som sædvanligt — var tapre, men at de undtagelsesvis røbede V ilje til Samvirke og Disciplin. De to Chefer, General Rojo og Hernandez Sarabia, er blandt de meget faa, som paa rød Side har vist betydelige Førerevner. Baade i Folkefrontskredse og Verdenspressen blev E robringen a f Teruel tillag t en ganske urim elig stor Betydning. General M ia ja udtalte: „Frem tidig t v il vi gaa hastigt fra Sejr til Se jr!“ Erobringen a f Teruel var hverken mere eller mindre end en fo r Folkefronten heldigt forløbende, yderst opmuntrende Episode. Fo r Krigens virkelige Resultater kom den ikke til at spille nogen større Rolle. Og endnu tre Uger efter Byens Overgivelse kæmpede Kaptajn Llorens og hans halvthundrede „Reguläres“ ubesejret mod Teruels midlertidige Herrer fra deres Skjul i Seminariets R uiner og Irgange. ...

Afslutningen pcm Kampene om Teruel.

Kampene om Teruel kan stort set deles i fem Faser. Den første er de røde Angreb fra den 15’ til 21’ December. Anden Fase er det nationalistiske Modangreb fra 21’ til 27’ December. Tredie Fase Indledningen til Nationalisternes Offensiv, der delvis frøs fast i Dagene 29’ til 31’ December. Dernæst fulgte Teruels Fald og enkelte røde Angreb uden synderligt Resultat ind til ca. 10/1 1938. De to sidste Faser a f denne Kamp skal ganske kort gennemgaas. Fjerde Fase, som angaar Operationerne til Udretning a f Fronten, om fatter to Offensiver, den første i Dagene 17’ til 19’ Januar, den anden i Dagene 5’ til 7’ Februar. Under den første O ffensiv gik de galiciske Divisioner under General Aranda frem fra Celadas Nord fra Teruel til det meget vigtige og store Bjerg, Muleton de Teruel, Vest fo r Byen. Trods energisk Modstand fra de røde Tropper, blev Fronten paa dette Stykke drevet en halv Snes Kilom eter mod Øst. Der blev saaledes erobret ca. 100 Kvadratkilom eter Terrain og g jort rig t Bytte. Det kostede en Del Tab, fo rdi de røde Linie r var saa stærkt udbygget og spækket med Vaaben, men Nationalisternes Flyvere gjorde ypperlig Fyldest og maa i høj Grad tilskrives Æ re fo r det gode Resultat. De rødes Modstand var ujævn, nogle Steder vderst forbitret, andre Steder forbavsende ringe. Paa de nævnte 10 km naaede Fronten næsten frem til Alfam brafloden. Anden O ffensiv — eller om man vil anden Etape -— fandt Sted den 5— 7/2 og blev en glimrende Sejr. Den var fo r saa vidt lokal, som den kun tilsigtede en E rob ring a f det mægtige, dominerende B jergparti, Sierra Palomera, Nord fo r Celadas, hvorfra de røde truede Nationalisternes vigtigste Forbindelser over V i 11 arquemada-Singr a-Calamocha. Sierra Palomera bestaar a f en Række høje, ufarbare, fo rrevne Bjerge, hvorover Folkefrontens Tropper havde fø rt enkelte, nødtørftige Veje til Frem dragning a f Forsyninger og A rtille ri. Sierraen, der strakte sig til Rio Alfam bra, var en N øglestilling til hele Fronten. Hinsides den og dens nordlige

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.25.21.png

Udløber, Serra Camanas knapt saa vilde Bjerge, blev Landet aaben, bølgende, skovløs og overskuelig Højslette. Krigsministeren, General Davila, havde faaet Overkommandoen. Hans Plan gik ud paa at bringe Sierra Palomera til Fald ved dobbelt Om fatning uden større Frontalangreb — et Slags „defensivt Cannæ“ . Han samlede sine Styrker i tre Grupper (se Skitsen). N ordligst stod Armékorpset General Yague — Legionærer, Marokkanere og Navaresere — om Portalrubio. M idterst General Monasterios Rytterkorps, som skar sig diagonalt gennem Kampomraadet — halvtreds Kilom eter paa tre Døgn — om Rubielos de la Cérida og sydligst, om Celadas, General Arandas galiciske Korps. Pilene paa Skitsen viser Angrebsretningen. Der findes næppe i denne K rig et smukkere Eksempel paa en energisk, dristig, smidig og elegant Gennemførelse a f en fo rtrin lig Plan, ejheller noget — end ikke Santanderslaget — som kan opvise et mere fuldkomment og konstant Samvirke mellem Angrebsenhedeme. Kun en ypperlig Hær med frem ­ ragende Førere kan præstere noget saadant. Paa tre Døgn førtes Fronten over 60 km hele 30 km frem gennem Alpeterrain. Over 20 Landsbyer blev erobret og alle de røde Styrker afskaaret fra Forbindelsen bagud. Folkefrontshæren mistede under denne Kamp 68 A rtilleripiécer, 550 Maskingeværer, 580 tons Ammunition og 11.768 Fanger foruden 8000 dræbte. Det var et knusende Nederlag, der hovedsageligt skyldtes Nationalisternes glimrende Manøvreduelighed. Femte Fase fra den 17’ til den 23’ Februar om fatter Teruels Generobring. Teruel havde under de store Kampe henligget uberørt a f Begivenhederne som den m ilitæ rt betydningsløse By, den var. A f rent sentimentale A a r s ager og a f Hensyn til den røde P ropaganda, maatte den dog snarest generobres. Den 17’ Februar gik de nationale Tropper over Rio Alfam bra og angreb over Sierra Gorda, hvor de rødes Forsvarslinier laa i 1250 m Højde, mod Corbalan. Dagen efter naaede de forreste Dele frem til Valdecebro (se Skitsen). Den 19’ blev Byen og Højderne Mansueto, Enebral og Santa Barbara, der var Teruels naturlige Fæstningsværker mod Øst og Nordøst, erobret. I Løbet a f den 21’— 22’ fik disse Tropper, der stødte frem fra Nord, Fo rbindelse med Styrker, som angreb fra Villa sta r Syd fo r Teruel.

Byen var omringet. General Varela sluttede Ringen ved at a fskære Teruel fra de sydlige Forbindelser: Cuencavejen og Flo ­ den Turia. Den 22’ rykkede marokkanske, galiciske, navaresiske og kastilianske Tropper ind i Teruel, der var blevet frygteligt mishandlet a f de røde Erobrere.

Skærmbillede 2020-08-13 kl. 13.25.43.png

Dermed var Fronten paa dette H jørne atter skudt frem til Linien, den havde fulg t i Begyndelsen a f December 1937, før de røde angreb. Om Teruel havde Nationalisterne erobret 1200 Kvadratkilom eter Terrain, 40 Landsbyer og et enormt K rig sbytte. Den røde Hær tabte i disse Kampe 17,000 Fanger og havde næsten 10,000 dræbte. Det var teknisk knock-out! Ialt havde dens Tab under de fem Faser a f Teruelkampene været ca. 54,000 Mand. Og dette var kun Indledningen til en fortsat Række Katastrofer og Nederlag fo r de røde Tropper, Fo rspillet til General Francos Sejrstogt mod Middelhavet.

Arne Stevns.